Så er proppen taget af Risøs DR3

Et velforberedt løft af den 22 ton tunge, massive metalprop, der ikke har været af den radioaktive tank, siden Risøs forsøgsreaktor DR3 blev taget i brug for 54 år siden, markerer starten på bortskaffelsen af reaktorens kontaminerede og radioaktive indre dele.

Gennem tre år har Dansk Dekommissionering detailplanlagt den kritiske og superkomplicerede proces, fortæller projektleder Per Holtzmann Søndergaard:

»Proppens bund var en rustfri stålplade, som har siddet der igennem 40 års drift og var meget radioaktiv. Vi valgte at bevare proppen som én enhed, der med den nødvendige afskærmning ville komme til at veje næsten 50 ton,« siger han.

Det hollandske sværvægtsløfte­firma Mammoet, der netop har lagt nyt tag på Tjernobyl-værkets beton­sarkofag og er vant til at løfte og fjerne hele reaktortanke fra atomkraftværker rundt om i Europa, vandt udbuddet på opgaven, og efter forberedelse og kontrol i uge 18 og 19 kom proppen af torsdag 8. maj.

Små tolerancer

Den afgørende udfordring ved løftet af Risøs ‘top shield plug’ var den knebne plads og de uendeligt små tolerancer under flytningen.

Reaktortanken er støbt ind i et firkantet, 6 x 6 meter bredt og 10,5 meter højt betontårn. Tårnet står i en høj, cylinderformet hal med ganske få meters arbejdsrum ud mod væggene. Så kraner og løfteudstyr blev kørt ind i samlesæt og rejst på stedet.

Ikke bare var det vigtigt at løfte og afskærme den radioaktive prop i én kontinuerlig bevægelse. Det kraftige stråling fra tanken skulle samtidig skærmes inde, så mens proppen blev løftet, blev et bevægeligt låg rullet ind over tanken. Låget er udstyret med en manipulatorarm, hvor forskelligt værktøj til at skære reaktortanken op i småstykker indefra kan monteres.

»Udfordringen var, at man ikke bare trækker proppen op og lader tanken stå åben. Når man løfter afskærmningsproppen op og åbner, vil der komme stråling ud fra reaktoren, som derfor skal afskærmes i samme kontinuerlige bevægelse. Låget rullede med 40 mm/sek., så de tre meter ville have taget cirka 80 sekunder, hvis den havde kørt i én fortsat bevægelse. Men eftersom vi skulle være sikre på ikke at ramme TSP’en, måtte Mammoet bevæge sig lidt langsommere. Så det kom til at tage knap tre minutter,« forklarer Per Holtzmann Søndergaard.

»Nu er der åbent ned til den aluminiumstank, der har rummet 5 kubikmeter tungt vand. Når den fjernbetjente robot har skåret tanken op, kan den ring, der har omsluttet top shield plug’en, fjernes på samme måde, som vi gjort med proppen. Derefter kommer turen til den cylindriske grafitreflektor, der har omsluttet reaktoren, skudt neutronerne tilbage og isoleret den, og derefter, indefra og ud, fjernes lag på lag af afskærmning,« fortæller Per Holtzmann Søndergaard.

Tungtvandsreaktoren DR3 blev sat i drift i 1960 og lukket ned i 2000 – i første omgang efter mistanke om en utæthed i reaktortanken. Reaktorens termiske effekt på 10 MW blev bl.a. brugt til neutronfysisk grundforskning og fremstilling af isotoper, og DR3 har også været brugt til at neu­tronbestrå­le silicium til halvlederindustrien.

Risø sad sidst i 1990’erne på næsten en tredjedel af verdens siliciumproduktion, fordi DR3 var særligt velegnet med sit høje flux af langsomme neutroner og lave flux af hurtige. Bestrålingsteknikkerne var videreudviklet til at være ret præcise, og reaktoren var kendt for sin stabile drift og tiltrak forskere fra hele verden.

Med proppen fra DR3 er den største af de indre dele nu fjernet. Det var et prototype-løft, så herfra er det om ikke dagligdag så variationer over et netop gennemspillet tema. Det markerer også starten på det rigtige oprydningsarbejde, efter at årene hidtil er gået med at rydde udefra og ind. Det opliver behovet for helsefysikerne, der sørgede for, at de strålingsdoser, der blev modtaget under operationen, var meget små.

Som i gamle dage

»Efter en periode med planlægning er vi kommet til de indre dele. Så skal vi være opmærksomme igen. For nu begynder vi at få stråling, og når tingene bliver skåret op, får vi mulighed for kontamination. Så vi er lidt tilbage til gamle dage. Ikke fordi det bliver farligt, men vi skal bare være omhyggelige,« siger Jens Søgaard-Hansen.

»I løbet af de 14 år, siden DR3 blev lukket, er aktiviteten i proppen halveret tre gange, så den er nede på en ottendedel af, hvad den var i 2000. Men først efter 50 år ville den have nærmet sig det harmløse,« siger Haraldur Hannesson.

Det her var en succesoplevelse, fordi det meget grundigt blev beregnet, hvad proppen indeholdt af aktivitet, og derefter blev alt dimensioneret.

Morten Dalby, projektingeniør, Dansk Dekommissionering

»Så længe har vi bare ikke. Vi fik 20 år. Så vi har bagkant i 2023,« fastslår Kirsten Hjerrild Nielsen, sektionschef for dekommissionering af de nukleare anlæg.

»Da forsøgsstationen blev lukket, og vi skulle lægge en strategi for at dekommissionere de i alt tre reaktorer, blev det overvejet at vente, til strålingen er klinget af. Men vi valgte at få det overstået og gennemføre, mens der er Risø-folk i den arbejdsdygtige alder til stede, og dekommissionerede de to mindste, DR1 og DR2, i 2006 og 2008.

At operationen på mindste måde skulle have været nervepirrende, afviser projektingeniør Morten Dalby:

»Det er nervepirrende, når man vågner op på motorvejen og har kørt bil i nogle sekunder uden at vide det. Har man prøvet det én gang, gør man det aldrig mere. Det her var en succesoplevelse, fordi det meget grundigt blev beregnet, hvad proppen indeholdt af aktivitet, og derefter blev alt dimensioneret.«

Dansk Dekommissionering blev i sin tid skilt ud fra Forskningscenter Risø. En del af de 80 medarbejdere har været ansat på forskningscentret. Dansk Dekommissionering har påtaget sig at rense bygningerne for radioaktivitet og pakke affaldet til mellemlagring. Men slut­lageret er det endnu ikke lykkedes Sundhedsministeriet at finde.