Drømmer androider virkelig om elektriske får?

Singulariteten er et faktum i 2045. Til den tid smelter menneske og maskine sammen. Vi kan vælge udødelighed og uploade vores hukommelse til den virtuelle verden, hvor vi lever det meste af vores liv.

Siden vil Jorden blive omstruktureret til en enorm computer, og inden det 22. århundrede vil en hybrid af menneske og maskine kontrollere hele universet og mere til.

Sådan lyder forudsigelserne fra den verdensberømte amerikanske forsker og ingeniør Ray Kurzweil, der står bag det såkaldte Singularity University, der i denne uge holdt todages konference for topledere hos Ingeniørforeningen, IDA.

Hjemsted i Silicon Valley, hvor folk fra over 85 lande er blevet uddannet.
Afholder alt fra 10-ugers sommerkurser for studerende til syv-dages programmer for virksomhedsledere samt konferencer over hele verden.
Grundlagt som nonprofitorganisation i 2008; blev for-profit i 2012.
Sponsoreret af blandt andre Google, Nokia, LinkedIn og X Prize Foundation.

Ray Kurzweils idé bygger på fremskrivninger af teknologiudviklingen inden for alt fra biotek til bilproduktion og computere, der viser, at udviklingen sker eksponentielt. Skeptikere verden over, herunder Microsoft-grundlægger Paul Allen, mener dog, at ideen er forsimplet.

Spørgsmålet er, om det er mere fiction end science, mere religion end forskning – eller om det er den mest enkle og brugbare forklaring på en ufattelig teknologiudvikling.

Ud over Ray Kurzweil står rum­entreprenøren Peter Diamandis og Google-grundlægger Larry Page bag Singularity University (SU), som råder over nogle af de absolutte topfolk inden for teknologiudvikling i USA.

SU er dog ikke for folk på SU. Prisen var 12.500 kroner for todages arrangementet i København – men til gengæld tilbyder SU at hjælpe ledere med at ‘anvende eksponentielle teknologier for at løse menneskehedens største udfordringer’ og udnytte den ‘disruptance’ eller ‘omstyrtning’, som udviklingen skaber.

To, fire, otte skridt ad gangen

Direktør i det teknologiske rådgivningsnetværk GTS Ragnar Nielsen forklarer i IDAs præsentationsvideo:

»Der er en klar indikation på, at viden, computerkraft og regnekraft koblet med kommunikationskraften i samfundet nu er så stærk, at der åbner sig et gab mellem, hvad vi kan kapere som organisationer, mennesker og virksomheder at omstille os til og følge med i.«

Udfordringen er, at vi mennesker lever linært og ikke som teknologien udvikler os eksponentielt, siger Ragnar Nielsen og illustrerer det med et eksempel:

»Forestil dig at gå en tur eksponentielt. Først tager du to skridt, så fire, så otte, så 16 skridt osv. med den samme kraft. Det er svært at planlægge og forstå for os.«

Men ifølge kritikerne er kæden hoppet af for SU-folkene for længst. For ideen om singularitet bygger på Moores lov, der med succces har forudsagt eksponentiel vækst i computeres processorkraft. Men derfra til udødelighed og kunstig intelligens er der langt, mener de fleste kritikere, herunder den danske forsker Lars Konzack, der på Københavns Universitet følger udviklingen af især bevægelser på nettet og er uddannet i informationsvidenskab og multimedie.

»Singularitetsbevægelsen bygger på en gammeldags opfattelse af computere og intelligens,« siger han og henviser blandt andet til den amerikanske kritiker og filosof Hubert Dreyfus, der kalder det en fejl at sidestille maskinintelligens med menneskelig intelligens.

»Singularitetsfolkene hævder, at selv følelser og intelligens er rene data, og at der er tale om ren processering, som computere kan eftergøre, mens Dreyfus og andre mener, at computere kun kan simulere intelligens. Men det er ikke intelligens,« siger Lars Konzack.

Androider og elektriske får

Det er ikke nok at køre software hurtigere. Softwaren skal også udvikle sig.

Paul Allen, medstifter, Microsoft

Den problemstilling har været behandlet af filosoffer og science fic­tion-forfattere gennem tiden. Et af de klassiske eksempler er forfatteren Philip K. Dicks spørgsmål fra 1968: ‘Drømmer androider om elektriske får?’ i bogen af samme navn, der blev til drejebogen for science fiction-filmen ‘Blade Runner’. Romanens androider er intelligente, men mangler følelser og empati.

Udfordringerne ved at efterligne menneskets hjerne og gøre Kurz­weils vision om upload og download af følelser og minder til virkelighed blev også kritiseret af Microsoft-grundlægger Paul Allen i 2010, to år efter grundlæggelsen af SU.

I en kronik i magasinet Technology Review bad han læserne overveje hjernens utrolige kompleksitet, der er skabt af millioner af års evolution og miljøpåvirkninger:

‘Den er ikke som en computer med milliarder af identiske transistorer i hukommelseskort kontrolleret af en CPU med få forskellige elementer. I hjernen er hver enkelt struktur og neuralt netværk formet individuelt af evolution og miljø.’

Ifølge Paul Allen stiger vores viden om hjernens kompleksitet, hver gang vi undersøger den på ny, og han retter en skarp kritik mod Kurzweils idé om, at kunstig intelligens kan opnås ved blot at efterligne opbygningen af hjernens forbindelser og neuroner:

‘Hjerneduplikeringsstrategier forudsætter, at forskerne ikke behøver at kæmpe med andre fundamentale udfordringer for at skabe bevidsthed end at have tilstrækkelig computerkraft og den rette neuronstruktur’, skriver han og tilføjer, at en yderligere forudsætning for et singularitetsøjeblik i 2045 er, at alt i samfundet – ikke kun processorkraften – udvikler sig eksponentielt.

‘Det er ikke nok at køre software hurtigere. Softwaren skal også udvikle sig’, skriver Paul Allen

Positive intellektuelle

Netop den præcise forudsigelse af et singularitetsøjeblik i 2045 er blandt kritikernes væsentligste anker mod SU-bevægelsen.

Den danske konsulent, teknologi­blogger og tidligere chef for Foreningen af Danske Interaktive Medier Jon Lund har selv deltaget i en Singularity Summit i New York, og selvom han er fascineret af ideen om singularitet, tvivler han på årstallet.

»Årstallet 2045 er en spådom, men ideen giver mening for mig. Se på udviklingen fra de første regne­maskiner i 1976 til i dag, og se bare, hvordan pacemakere og høreapparater i dag smelter sammen med vores krop,« siger han.

Og Ray Kurzweil er ikke i tvivl om, at vi vil smelte sammen med maskiner. Faktisk vil vores hjerner allerede i 2030 kunne kobles sammen med computere, mener han, og til den tid er han klar til at genskabe sin far.

I et interview med New York Times har Kurzweil forklaret, hvordan hans far døde, da Ray var 22 år. Siden da har han opbevaret f.eks. dna, fotografier og breve i den overbevisning, at effekterne kan smelte sammen med hans minder i en computer og således ‘genoplive’ hans far.

Forventer evigt liv

Selv regner Ray Kurzweil med at leve for evigt, bl.a. på grund af en særlig diæt, masser af motion, indtagelse af 150 piller om dagen samt ugentlige indsprøjtninger. Hans medgrundlægger, Peter Diamandis, regner dog kun med at leve i 700 år, skriver New York Times.

»Det er typisk i de her miljøer, at der findes gurupersoner, som opbygger en ekstrem kult. I 1960’erne var det f.eks. psykologen Timothy Leary, der ville åbne den menneskelige bevidsthed med stoffer og få folk til at nå et nyt niveau. Den idé byggede også på videnskab,« siger forskeren Lars Konzack.

Ifølge Lars Konzack består singularitetsbevægelsen især af intellektuelle med et positivt syn på fremtiden, og det har også sin forklaring:

»Traditionelt har de kristne i USA været de intellektuelle, men det er skiftet. Derfor søger de intellektuelle nye forklaringer, og ideen om singularitet er en fascinerende hypotese. Men kun en hypotese,« siger han.

Vi får snart at se, om Ray Kurz­weil får ret – f.eks. i påstanden om, at mobiltelefoner inden 2020 bliver indbygget i tøjet, og at en robot, der kan gøre rent i hele huset, vil være klar omkring samme tid. Kort herefter opstår verdens første kunstige intelligens, svarende til et menneske.

Hvad den drømmer om, kan vi kun drømme om.