Teknologi-guruer til danske topfolk: Forbered jer, før teknologien river tæppet væk under jer!

Den teknologiske udvikling går som bekendt stærkt, men hvad vil det egentlig sige? Konkrete svar på det spørgsmål fik flere end 100 topfolk fra blandt andet dansk erhvervs- og forskningsliv nærmest skudt i smasken med maskingeværsalver ved denne uges IDA-konfe­rence Driving Technology.

Aftrækkeren blev primært betjent af forskellige personligheder inden for områder som bioengi­neering, robotteknologi og kunstig intelligens med tilknytning til det amerikanske Singularity University. Ikke alle oplægsholdere havde dog direkte tilknytning til kursusinstitutionen, eksempelvis åbningstaleren, IDAs formand Frida Frost – og så alligevel.

Som omkring et dusin andre deltagere, der blev bedt om at rejse sig og præsentere sig selv, har hun nemlig gennemgået et kursusforløb hos Singularity University. Og det samme har IDAs adm. dir., Carl Aage Dahl, der også var blandt deltagerne ved Driving Technology.

Undgå Kodak-øjeblikket

»Vores mål for i dag er at undgå Kodak-øjeblikke,« lød det fra Frida Frost under åbningsindlægget.

Hjemsted i Silicon Valley, hvor folk fra over 85 lande er blevet uddannet.
Afholder alt fra 10-ugers sommerkurser for studerende til syv-dages programmer for virksomhedsledere samt konferencer over hele verden.
Grundlagt som nonprofitorganisation i 2008; blev for-profit i 2012.
Sponsoreret af blandt andre Google, Nokia, LinkedIn og X Prize Foundation.

Et Kodak-øjeblik, eller ‘Kodak moment’, bliver som bekendt brugt om mindeværdige øjebliksbilleder, men det var hverken øjeblikket lige inden, en vandballon rammer en kind, eller ansigtsudtrykket på passagererne i en rutsjebane, der suser nedad, IDA-formanden havde i tankerne.

Nej, det var det øjeblik, da udbredelsen af digital fototeknologi overhalede det verdensdominerende Eastman Kodak Company, grundlagt 1888, indenom og i januar 2012 sendte virksomheden i betalingsstandsning.

Fortællingen om en mastodont, der sover i timen eller hviler på laurbærrene, kan overføres til flere andre foretagender, eksempelvis video­udlejningskæden Blockbuster, der er gået konkurs i USA og døjer med forretningen flere andre steder i verden. Alt imens stortrives den digitale videostreamingtjeneste Netflix.

Disruptive teknologier

Kodak og Blockbuster blev på konferencen brugt som eksempler på, hvor galt det kan gå, når de såkaldte distruptive teknologier ankommer. Det vil sige teknologi, der kommer ind fra sidelinjen og vender op og ned på det marked, virksomhederne opererer i.

»Vi vil ikke drives af teknologi, vi vil drive teknologien,« sluttede Frida Frost med henvisning til konferencens titel.

Og det var netop det overordnede mål med konferencen: at klæde deltagerne på, så de ikke går til grunde som følge af distruptive teknologiers ankomst, men i stedet kan vende dem til deres fordel.

Det blev startskuddet til næste oplægsholder, Salim Ismail. Han er såkaldt ambassadør for Singularity University og har en fortid som blandt andet leder af internetvirksomheden Yahoos incubator-division – der, hvor nye ideer bliver født.

Med ambassadørens entré på scenen begyndte et præsentations­forløb, der i hastighed, men også slagkraftighed lignede skudsalver fra et maskingevær ladt med eksempler på teknologiske fremskridt.

17-årig kræftforsker

Der var historien om Jack Thomas Andraka, der i en alder af 17 kan kalde sig kræftforsker og i en alder af 15 kom på en metode, der tester for særlige biomarkører, der potentielt kan afsløre kræft i bugspytkirtlen langt mere effektivt end andre test. Og dermed dramatisk øge overlevelseschancerne for en kræfttype, der ofte er fatal.

Fortællingen om Jack Thomas Andraka blev brugt som eksempel på, hvordan det at anskue tingene på en ny måde kan vende op og ned på alt.


Brad Templeton talte bl.a. om autonome biler og gjorde opmærmsom på, at vi skal forholde os til problemstillinger som at når bilerne er autonome, så kan eksempelvis politiet i princippet bruge bilen til at anholde føreren – simpelthen ved at overtage kontrollen med køretøjet. (Foto: Johs Krarup/IDA)

Også Googles forsøg med selvkørende biler fyldte en del på konferencen. Særligt Brad Templeton fra den digitale rettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation beskæftigede sig med emnet.

»De kan redde liv, fordi de kører mere sikkert end et menneske,« sagde han og fortsatte:

»Folk er rimeligt dårlige bilister.«

Når politiet overtager bilen

Men hvad har selvkørende biler med digitale rettigheder og dermed Brad Templeton, at gøre?

Jo, når bilerne er autonome, så kan eksempelvis politiet i princippet bruge bilen til at anholde føreren – simpelthen ved at overtage kontrollen med køretøjet. Og den slags problemstillinger skal vi forholde os til, påpegede Brad Templeton.

En anden oplægsholder var Neil Jacobstein, formand for linjerne for kunstig intelligens og robotteknologi ved Singularity University. Robotteknologi var eksemplificeret ved en stribe videoer af alt fra robotter, der kan rejse sig, når de falder, til droner, der på imponerende vis kaster en stav mellem sig, alt imens de holder sig svævende i luften.

To indlæg blev præsenteret som ‘Engineering Life I+II: Biotechnology’, og de fik flere konferencedeltagere til at løfte øjenbrynene. Indlæggene havde formand for biotek-linjen ved Singularity University Raymond McCauley som afsender, og det overordnede mål var at give tilhørerne en idé om, hvor langt bioteknologi faktisk er kommet.

Viden med mening

Til at illustrere den pointe hev McCauley dna-sekventering frem. I 2001 tog det 13 år og kostede omkring 2,7 mia. dollars eller 14,7 mia. kroner at sekventere det menneskelige genom, fortalte han. I januar 2014 tager det mindre end tre dage og koster under 1.000 dollars svarende til under 5.400 kroner. Det er ifølge McCauley en forbedring på 4.270.500.000 gange siden 2001.

»Det kommer til at koste mindre, end det koster at trække ud i toilettet. Faktisk tror jeg, toilettet bliver den mest opkoblede enhed i dit hjem,« sagde han med henvisning til, at det, der havner i toilettet, konstant vil blive analyseret for at afsløre vores sundhedstilstand.

I forhold til helbred er et andet perspektiv, som Raymond McCauley ser det, muligheden for at kunne foregribe ellers uundgåelige, arvelige sygdomme. For dna-sekventering kan netop bruges til at vise, om en person risikerer at få eksempelvis en bestemt form for kræft. Og selvom sygdommen ikke kan behandles, kan den måske forebygges, mens tid er, mener Raymond McCauley.

Men tilbage til målet om at undgå Kodak-øjeblikket. Her havde Salim Ismail medbragt et tip til større virksomheder, som han mener er i særlig fare for at falde i fælden: Hyr et hold til at komme på teknologier, der kan rive tæppet væk under din virksomhed:

»Betal dem for at starte en virksomhed, der ‘disrupter’ dig. Det er bedre, hvis du ejer dem, der gør det.«

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>