Høj faglighed, men ofte begrænset evne til at gå systematisk til en opgave. Sådan lyder beskrivelsen af nutidens unge ingeniører, hvis man spørger Henrik Stiesdal, teknologichef i Siemens Wind Power. Han roser de unge ingeniører for deres teknologiske indsigt, men bemærker også, at de ikke altid tager sig tid til at sætte sig ind i den opgave, der ligger foran dem.
»De unge kaster sig ofte over beregningerne uden først at have fået afklaret det fundamentale spørgsmål: Hvad er det egentlig for en opgave, vi skal løse? Hvad er helt præcist leverancen? De glemmer at få indrammet opgaven, før de går i gang med løsningen,« forklarer Henrik Stiesdal, der begyndte sin karriere i vindmøllebranchen, da han byggede sin første vindmølle på forældrenes gård i 1976 og i 1978 udviklede en ny mølletype, som året efter blev solgt til Vestas.
Opret et cv på Jobfinder og lad arbejdsgiverne komme til dig
Henrik Stiesdal er indehaver af over 200 patenter inden for vindmølleteknologi og har igennem årene været forbillede for adskillige unge vindmølleentusiaster – både herhjemme og i udlandet.
»Fagligt set kan de unge ingeniører meget mere, end vi andre kunne i deres alder, men det er, som om de har sværere ved at tage problemerne ovenfra og ned. De mangler ofte ‘problem solving skills’,« vurderer Henrik Siemens.
Konsekvensen er ifølge teknologichefen, at de unge ofte ender med at foretage beregninger, der viser sig at være spildt. De arbejder i fejlagtige retninger, og opgaven tager derfor længere tid end nødvendigt.
»I sidste ende går det ud over vores effektivitet og konkurrenceevne,« understreger Henrik Stiesdal.
Han nævner et klassisk eksempel fra sin egen verden, hvor medarbejderne skal analysere svigt af en komponent i en prøvestand. Ifølge Henrik Stiesdal sker det, at de mindre erfarne ingeniører ikke får taget højde for alle sikkerhedsfaktorer i deres endelige rapport, fordi de har glemt at få defineret opgaven klart fra starten og derfor ender med en fejlagtig konklusion.
De unge ingeniører skal lære, at de har initiativpligt til at få opgaven præciseret, forklarer Henrik Stiesdal.
»Når jeg prøver at forklare vigtigheden af at spørge ind, svarer de unge, at de har forstået, men gang på gang må jeg konstatere, at det har de ikke. Måske er det fordi, de ikke vil være til besvær, men det rigtige er hellere at spørge to gange end at bevæge sig i en forkert retning,« understreger han.
Han så gerne, at de tekniske uddannelser klædte deres studerende bedre på i forhold til, hvordan man som ingeniør går til en opgave. Altså undervisning, der fokuserer på arbejdsprocessen, ikke på den tekniske faglighed. Naturvidenskabelig-tekniske kandidater uddannes primært til at frembringe noget, men der burde være mere fokus på selve processen i opgaveløsningen, pointerer Henrik Stiesdal.
»De unge skal forstå, at hver time tæller, og de skal lære at beskrive og strukturere en opgave, så den løses på den mest rationelle og værdiskabende måde,« fastlår han.
Leave a Reply