Tysk, fransk eller computersprog? Der skal mere kode på tavlen i folkeskolen, mener Dansk Erhverv. It fylder efterhånden så meget, at computer-kundskaber er nødvendig viden og derfor bør børn lære basal programmering, fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard.
»Det er alment dannende. Du får en eller anden fornemmelse af, hvad det vil sige at gå back-stage på computeren og en teknologiforståelse, som gør dig i stand til at kommunikere med personer med hardcore it-faglighed. Mange af os arbejder med noget, hvor it er til stede, og det er utroligt praktisk at kunne tale de rigtige sprog,« forklarer han.
Alt for ofte bliver almindelige bruger-kompetencer forvekslet med evnen til at bruge en computer kreativt, mener Janus Sandsgaard. Og det er ekstern lektor ved ITU Kenny Marek Møller enig i.
»Når man taler om digital dannelse, handler det ofte om at forstå at bruge digitale platforme og medier. Men der mangler fokus på alt, der hedder programmering, algoritmisk tænkning og alle grundlæggende kompetencer til at skabe med it,« siger Kenny Marek Møller.
Kodesprog skal læres som tysk
Programmering i undervisningen skal åbne elevernes øjne op for, hvad der er muligt med en computer. Og det kan godt sammenlignes med at lære et sprog, mener Janus Sandsgaard.
»Der er noget syntaks og nogle ord og logikker, du skal lære. Og selvfølgelig er der forskel på der, die, das og for eksempel Scratch. Men det handler grundlæggende om at få en maskine, en robot eller noget teknologi til at lystre. Ligesom du kan interagere med en tysker, når du har lært din kasserollebøjning,« mener Janus Sandsgaard.
Selvom tysk er mindre foranderligt end de fleste programmeringssprog, frygter chefkonsulenten ikke, at elevernes computerviden bliver forældet, inden de kan bruge den for alvor.
»Det giver en forståelse for, at der omme bag den glatte brugerflade er noget teknik, som man kan gradbøje og få til at arte sig. Selvom man har lært Comal 80 eller Pascal, så har du stadig fået en generisk kompetence, der bringer anden teknisk viden inden for rækkevide,« fastslår Janus Sandsgaard.
Mangler grundlæggende kompetencer
Mens alle skoleelever gerne skal både læse, skrive og regne, så accepteres det, at nogle elever ikke er teknisk orienterede. Og det er en fejl, mener Kenny Marek Møller, som ser mange veje ind i computerverdenens logik – for eksempel gennem det populære og modificerebare spil Minecraft.
»Det centrale er, at man forstår grundlæggende koncepter som løkker og variabler og det at tænke algoritmisk i forhold til at løse komplekse problemstillinger. Hvis den forståelse først kommer, når man skal begynde at programmere, så når man ikke særlig langt i undervisningen,« siger han.
Kenny Marek Møller underviser på ITU og besøger også gymnasier rundt om i landet. Derfor ser han også konsekvenserne af, at eleverne ikke stifter bekendtskab med programmering i folkeskolen.
»Det betyder, at når de kommer videre til gymnasiet og universitetet, så mangler de grundlæggende kompetencer og forståelser til at kunne starte på gymnasie- eller universitetsniveau.«
Både i England og Estland har man sat programmering på skoleskemaet. Her bruges blandt andet LEGO’s programmerbare Mindstorm-robot, og eleverne kan blive introduceret for faget allerede i første klasse.
Leave a Reply