Opsætningen af Raspiberry Pi med tilhørende Seagate-harddisk og en USB-hub med tilhørende strøm købt fra Amazon. Foto: Morten Sahl Madsen
Jeg tillader mig at kalde mig en ung knøs sammenlignes med nogle af vores mest garvede læsere. Med en alder på kun 25 år var min første computer, som jeg kunne kalde min egen i en alder af seks, allerede installeret med Windows 95.
Jeg har aldrig arbejdet i DoS eller anden kodebaseret system, men har fået serveret det hele på et sølvfad i form af en grafisk brugeroverflade, GUI. Alt var på et ikon foran mig, og jeg skulle bare klikke.
Det var dejligt dengang, men det betyder også, at jeg nu efter 19 år med hovedet i en computer ikke har nogen anelse om, hvordan jeg får en computer til at fungere uden en GUI, eller for den sags skyld hvordan software fungerer helt nede på laveste niveau. Jeg har hørt historien om nullet og et-tallet, men det hjælper ikke synderligt på forståelsen.
Det skulle ændres, og da jeg så, at Raspberry Pi, den lille computer på størrelse med et spillekort, kom i en ny forbedret udgave, tog jeg chancen og købte en. Optimistisk tænkte jeg, at så svært kan det sgu da ikke være at sætte sådan en op til noget, man kan bruge til noget.
Det skulle blive til en test af det lille monster, men hurtigt blev det i stedet til en test af min tålmodighed sammen med en guide til, hvordan man kommer i gang med Raspberry Pi’en og til at lave en lille privat sync-server.
Planen: At sætte Raspberry Pi B+ op sammen med Raspian, en ekstern harddisk (1 terabyte) og programmet Bittorrent Sync.
BitTorrent Sync er et program udarbejdet af folkene bag BitTorrent – den notorisk kendte Torrent-klient, som nok for det meste bruges til at hente ulovlige “How I Met Your Mother”-afsnit.
BitTorrent Sync er et program, som skal bruges til hurtigt at skabe en forbindelse mellem to computere til deling af filer via Torrent-protokollen. Det vil sige, at man relativt hurtigt kan overføre store filer mellem computere med en vis lethed.
Personligt har jeg brugt BitTorrent Sync til at dele billeder og video med venner, og mapperne synkroniserer automatisk, når der kommer noget nyt i dem. Desuden er det genialt til at overføre billeder, når ens redaktør bander over, at man ikke kan sende nok billeder via mails.
Det sker, uden at man skal igennem firmaers cloud-servere som for eksempel Dropbox eller OneDrive fra Microsoft. Med BitTorrent Sync går dataene fra A til B. Fra dig til din modtager.
BitTorrent Sync er gratis at bruge, og den eneste begrænsning på overførselstid og plads er din egen internethastighed og din egen lagerplads.
Det eneste store minus er, at begge computere SKAL være tændt, for at der kan synkroniseres.
Det er her, at Raspberry Pi kommer ind i billedet. Det koster en stor Big Tasty Bacon-menu (cirka 80 kroner) at have en Raspberry Pi tændt om året i strøm (ikke medregnet strømmen i den strømtilførte USB-hub), hvilket er væsentligt billigere end en Windows-maskine. Raspberry Pi ender altså med at være din egen private lille sky.
Raspberry Pi står i hjørnet af mit kontor og har en mappe delt via BitTorrent Sync til min arbejdscomputer og min stationære derhjemme.
På den måde har jeg alle mine vigtigste filer fordelt på tre forskellige maskiner – og på intet tidspunkt forlader de mine egne enheder. Min overvågningsparanoia kan slappe lidt mere af.
Artiklen fortsætter på næste side…
Leave a Reply