I stedet lægger de nye Forenklede Fælles Mål op til, at programmering skal være en del af undervisningen i fysik/kemi og matematik, men med udgangspunkt i langt mere generelle kompetencer.
“Det er i høj grad egenskaber, som ligger til grund for at blive programmør, som der arbejdes med; egenskaber som allerede lægger sig tæt op af naturfaget,” siger Mads Sørensen, læringskonsulent i Undervisningsministeriet og fortsætter:
“Målet er ikke at skabe en masse dygtige programmører i folkeskolen. Målet er at skabe en interesse og grobund for, at nogen senere kan blive dygtige programmører.”
Skolerne skal selv løfte opgaven
Når simpel programmering kommer til at indgå som en obligatorisk disciplin på alle landets folkeskoler fra næste år, er det sparsomt med hjælp til lærerne om, hvordan de kommer i gang.
Der er afsat 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærerne, og kommunerne skal nu i gang med at efteruddanne det pædagogiske personale indenfor en række områder.
I hvor høj grad programmering bliver prioriteret på de enkelte skoler, afhænger af kommunens indstilling.
Undervisningsministeriet planlægger ikke nogen startpakke eller guides til folkeskolerne, men deres vidensportal EMU.dk vil med tiden blive opdateret med erfaringer og ideer, lover Mads Sørensen.
“Der findes jo allerede dygtige lærere, som arbejder med programmering; så i det tilfælde er det Undervisningsministeriets opgave at erfaringsindsamle og videreformidle nogle af de ting, som bliver lavet. Det er blandt andet det, som vi kan bidrage med på EMU.dk,” siger Mads Sørensen.
Premium, freeware og platform er valgfrit
I undervisningsvejledningen til matematik står programmer som Scratch og Hopscotch nævnt som muligheder i undervisningen. Scratch er gratis til pc, mens Hopscotch udelukkende er en iPad-app, som inden for den nærmeste fremtid vil blive understøttet af køb i app’en.
Nogle skoler har også gode erfaringer med det kommercielle Lego Mindstorm, men med en pris på op mod 50.000 kr. per klassesæt, er det en investering, som de enkelte skoler må overveje.
“Vi er bevidste om, og har ingen interesse i, at promovere noget igennem en offentlig institution. Men det står selvfølgelig skolerne frit for at investere i en given platform og arbejde ud fra den,” siger Mads Sørensen.
Læs også:
Børn på fire år skal lære at programmere
Hver femte folkeskole er digital tilbagestående
Her er regeringens store it-plan: Sådan skal it gavne Danmark
Leave a Reply