Et samlet overblik.
Sådan betegner lederen af Center for Velfærdsteknologi hos Kommunernes Landsforening (KL), Gitte Duelund Jensen, et spritnyt og interaktivt kort over alle velfærdsteknologiske løsninger i det ganske land.
Kortet bliver udarbejdet og koordineret af KL, og det er langtfra færdigt, da det i skrivende stund kun er Hedensted, Næstved og Varde, der er gået i gang med at udfylde det.
Men når kortet er blevet udstyret med flere kommunale velfærdsprojekter kan kommunerne – og for den sags skyld også regionerne og staten – for første gang nogensinde få et samlet, visuelt overblik over alle landets velfærdsteknologiske løsninger.
“Vi ønsker alle, der skal mere knald på implementeringen af de velfærdsteknologiske løsninger, og det får vi altså kun, hvis vi deler vores viden med hinanden,” forklarer Gitte Duelund Jensen om baggrunden for at oprette kortet.
Sådan virker det
Hun kalder kortet for et internt arbejdsredskab for kommunerne.
Det skyldes, at en kommune via kortet kan dele sin viden med andre kommuner og eventuelt finde sammen i større fællesskaber og indkøbsalliancer til specifikke produkter.
Samtidig kan kommunerne også diskutere best/worst practice og erfaringer med diverse leverandører.
Grundet denne bramfri tilgang til at få stablet de bedste velfærdsteknologiske løsninger på benene, ønsker KL ikke at invitere leverandører og andet godtfolk med til at kigge kommunerne over skuldrene i kortlægningen og videndelingen.
“Vi inviterer jo heller ikke hvem som helst med på vores møder ude i kommunerne, for dette handler ikke kun om at vise de velfungerende løsninger, men også om at prøve nyt og indhente viden med kommuner med erfaring. Vi skal nok tale med leverandørerne på det rigtige tidspunkt,” siger Gitte Duelund Jensen.
Gitte Duelund Jensen eksemplificerer tilgangen med, at en kommune kunne lede efter en løsning til vasketoiletter og invitere andre kommuner ind i et udviklings-, afprøvnings- eller implementeringsprojekt.
I denne søgning skal kommunen have arbejdsro fra især pågående leverandører og have mulighed for at tale om gode og dårlige leverandører med andre kommuner.
En kraftig opfordring
Det kommende velfærdskort vil i høj grad komme til at ligne det telemedicinske landskort, hvor alle interesserede kan kigge med på, hvordan det egentlig går med udrulningen af de mange telemedicinske projekter.
Når det kommer til de velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne, er der samtidig parametre for blandt andet antallet af kommunens it-enheder på et pågældende område og implementeringsstatus.
“At give informationer til kortet er ikke lovbestemt, men vi opfordrer kraftigt til, at alle kommunerne gør det. For nogle gange må man give informationer for at få noget igen,” forklarer Gitte Duelund Jensen, leder af Center for Velfærdsteknologi hos KL.
Hun tilføjer, at fordi de velfærdsteknologiske løsninger ofte smelter sammen med regionens it-projekter – herunder især på det telemedicinske område – er det mulige for regionsfolk at få login til kortet.
Godt for ambitionsniveauet
Selvom leverandørerne ikke er inviteret med på en kort-kigger, er der alligevel løftede tommelfingre fra it-industrien, som i sidste ende skal levere løsningerne.
It-brancheforeningen IT-Branchen hilser initiativet velkomment, og håber det kan øge ambitionsniveauet for velfærdsteknologi.
“Mange snakker om velfærdsteknologi, men hvem gør noget ved det? Og hvilke løsninger kan du samle op, og udbrede i større stil? Det kan landkortet være med til at besvare”, lyder det fra chefkonsulent i IT-B, Bjørn Borre.
“Det er godt at få et samlet overblik over omfanget af kommunernes brug af velfærdsteknologi. Vi har som leverandører en oplevelse af, at mange kommuner prøver teknologien af, men i meget afgrænsede projekter”, fortsætter han.
Der er ikke sat nogen egentlig slutdato på udviklingen af landkortet, da tanken er, at det er en dynamisk størrelse, der skal opdateres hver gang, det er relevant.
Læs også:
Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen
Leave a Reply