Sådan virker ’retten til at blive glemt’ hos Google

Jagten på den rette balance. Sådan beskriver Googles David Drummond, der har titel af Vice President for Corporate Development, den store opgave, som søgemaskinen har fået efter en dom fra EU-Domstolen i maj måned. Dommen slog fast, at borgerne i nogle tilfælde har ret til at få fjernet søgeresultater fra Googles søgemaskiner i Europa på søgninger på deres eget navn, og Google har selv fået til opgave at vurdere, hvornår det skal ske, ved at godkende og afvise ansøgninger fra borgerne.

Det er nemlig alt andet end ligetil at vægte mellem privatliv og ytringsfrihed. I et åbent brev forklarer Peter Fleischer, der er privacy-advokat hos Google, hvordan opgaven gribes an.

I skrivelsen fremgår det, at ansøgeren først og fremmest skal dokumentere sin identitet og tilhørsforhold til et europæisk land. Det er nemlig under dette lands love, anmodningen skal behandles. Hvis det er et billede, man ønsker fjernet, skal man også vedhæfte et foto af sig selv.

I ansøgningen skal man skrive alle de URL-adresser, som man ikke længere ønsker i søgeresultaterne, samt en forklaring af, hvad der er galt med dem. Hver URL tjekkes ifølge Google separat.

Svært at få fjernet, hvad du selv har lagt op

Søgeresultater skal ifølge EU-dommen være irrelevante eller forældede, før de kan komme i betragtning til at blive ’glemt’. Det betyder, at hvis en politiker vil skjule noget om sin tidligere politiske aktivitet, eller en nyligt dømt vil undgå, at man finder hans tidligere domme, vil det sandsynligvis blive afvist. Men også andre forhold spiller ind, når Google vurderer ansøgningerne. Har man for eksempel selv valgt at publicere indholdet, for eksempel et debatindlæg, vil søgemaskinen være mindre tilbøjelig til at fjerne det.

Hvis Google godkender en ansøgning, bliver URL-adresserne automatisk skjult, når der søges på navnet. Linket fjernes altså ikke helt fra Googles søgeresultater, men kun hvis ansøgerens navn indgår i søgeteksten.

Siden EU-Domstolen i maj slog fast, at borgere har ret til at blive glemt af søgemaskiner, har over 90.000 mennesker sendt anmodninger til Google. Også Microsofts søgetjeneste Bing har åbnet for henvendelser fra borgere, der ikke kan lide, hvad en søgning på deres navn viser. Denne tjeneste har dog kun eksistereret siden 15. juli, og Microsoft har ikke offentliggjort, hvor mange der indtil videre har ønsket at blive glemt af Bing.

Fortæller side-ejeren, hvis resultater bliver skjult

Google, som på intet tidspunkt har lagt skjul på, at firmaet er uenig i afgørelsen fra EU-Domstolen, har valgt at gøre opmærksom på, hvis søgeresultatet kan være mere end almindeligt modificeret. Hvis man søger på noget, som Google genkender som et navn, bliver resultatet udstyret med en notifikation til den nysgerrige Google-bruger om, at der muligvis er blevet fjernet noget fra søgningen. Som en undtagelse har Google dog besluttet, at denne notifikation kun dukker op, hvis der er blevet søgt på en person, som ikke betragtes som kendt. Dette begrundes med, at det kun er sjældent, at søgeresultater for kendte personer er redigeret.

Når links bliver fjernet fra søgeresultaterne, giver Google besked til dem, der ejer indholdet, som nu bliver ‘glemt’. På den måde kan for eksempel medier protesterer mod afgørelser. I Danmark følger brancheorganisationen Danske Medier udviklingen tæt. Chefjurist Holger Rosendal mener, at det endnu er for tidligt for organisationen at vide, hvilke konsekvenser ’retten til at blive glemt’ får for danske medier. Som jurist er han dog positiv over for, at Google trods alt afvejer hver enkelt tilfælde.

»Det glæder mig, at Google ikke bare fjerner ethvert link, de bliver anmodet om, og der tilsyneladende foregår en redaktionel vurdering. Jeg frygtede fra starten, at Google vil fjerne alt, de blev bedt om, og det kunne have store konsekvenser for de oplysninger, der er tilgængelige i samfundet,« siger Holger Rosendal til Version2.

Googles privacy-advokat, Peter Fleischer, fremhæver, at der stadig er gråzoner, hvor søgemaskinen er usikker på, hvad der skal vægtes. Skal man for eksempel kunne få skjult materiale, som en regering har lagt frem? Og hvor meget har Google-brugeren ret til at få at vide om, hvad der skjules fra søgeresultaterne?

Disse spørgsmål skal blandt andet besvares af Googles uafhængige ekspertpanel, som tæller Wikipedia-medstifter Jimmy Wales og tidligere Google CEO Eric Schmidt. Indtil da fortsætter Google med at behandle de tusinder af ’glem mig’-formularer – en URL ad gangen.