Daily Archives: September 2, 2014

Computerworld mener: Om de dømmes eller ej: Her er den vigtige lære af Danmarks store hacker-sag

En svensk superhacker, en dansk teenager og fri adgang i månedsvis til servere med CPR-oplysninger, kørekort og udleveringsaftaler under Schengen-samarbejdet.

Computerworld mener: Om de dømmes eller ej: Her er den vigtige lære af Danmarks store hacker-sag

Det er blot nogle af ingredienserne i den retssag, som skal afgøre, hvorvidt Gottfrid Svartholm Warg og hans danske medtiltalte, JKT, er skyldig i Danmarkshistoriens mest omfattende hack. Retssagen indledes i dag.

Læs også: Nu begynder Danmarks største hackersag

Mangler du overblik over sagen, kan du læse Computerworlds tidligere dækning af sagen:

Overblik: Det store CPR-hack – så alvorligt er det

Retsagen er sat til at begynde kl. 09:30 i Frederiksberg byret.

Computerworld liveblogger fra retssagen

Retten er nu hævet og tilskuere, såvel som dommere og nævninge har forladt retssal og tilskuerpladser. Enkelte tilskuere vækker dog gensynsglæde hos såvel JKT som Gottfrid.

Gottfrid, som netop tømte sin røde colaflaske, da retssagen blev afsluttet forsøgte glædesstrålende at træde frem mod panserglasruderne, som adskiller retssalen fra tilskuerpladserne, men blev stoppet af to brede betjente. Kommunikation med tilskuerne, er ikke tilladt.

I stedet måtte både Gottfrid og JKT begge storsmilende over opbakningen forlade retslokalet, akkompagneret af to fængselsbetjente og to uniformerede betjente.

15:30 Hermed har anklageren afsluttet sin præsentation.

“Vi vil nu drøfte tidsplanen, og tager forsvarets bemærkninger i morgen. Retten er hævet og på gensyn i morgen 09:30,” siger dommer Kari Sørensen.

15:20 “Hvordan hackingangrebet på CSCs mainframe er foregået er selvfølgelig polities rekonstruktion, men undersøgelsen af angrebet har vist, hvilket næppe vil bestrides, at gerningsmanden i en periode op til de egentlige angreb har foretaget et recogniseringsarbejde, et arbejde som leder op til tre angreb på mainframen i marts. Men det er ikke før d. 27 april, at gerningsmanden trænger ind i CSCs mainframe, og derved får adgang til politiets data. En adgang som han umiddelbart benytter til at downloade en stor mængde data,” siger den tekniske anklager.

“Gerningsmandens aktivitet fortsætter frm til 28. august 2012, hvorefter hans aktivitetet ophører og Gottfrid pågribes i Cambodia to dage efter, d. 30. august, 2012.”

Under angrebet påstår anklageren, at der også installeres tre bagdøre til CSC. Bagdøre som først lukkes i februar, 2013.

Den ulovligt downloadede data er i nogen grad blevet oploadet til servere i Tyskland, Cambodja server og en iransk server.

15:00 På Gottfrids Macbook Pro blev der fundet en container, en datasamling, som var krypteret med programmet “Truecrypt”.

På den krypterede del af Macbook Pro’en, blev der fundet en række filer, hvor følgende er vigtige for sagen:

“Mup.i64″, som indeholder chat-samtaler mellem Gottfrid og op til 10 andre implicerede
“Pbs”, som indeholder personfølsomme data på 4000 danskere
“Snk”, som indeholder chatkorrespondancen mellem My Evil Twin, nu kendt som den tiltalte JKT og Advanced Persistent Terrorist Threat (APTT), som er Gottfrid. En chat som omhandler uberettiget adgang til CSC mainframe ved hjælp af et z/OS styresystem, et styresystem, som anvendes til at styre mainframes.

Under chatten sendes der links til en artikel om politiets it-systemer fra it-sitet Version2.dk.

14:50 Den tekniske anklager fortsætter gennemgangen, men nu i forhold til indholdet af Gottfrids konfiskerede computere.

“På den stationære computer, som blev konfiskeret, blev blandt andet fundet følgende programer: “e.Tar”, som indeholder systemfiler fra CSC, “tmp”, “pwn” som er søgninger på datasæt fra CSC og rigspolitiet,
“lc.txt”, som indeholder en liste over datakataloger fra CSC samt “koki”, som er et script, et program som udfører en bestemt opgave; en nærmere undersøgelse viser, at dette script blev benyttet til at opgradere brugerens beføjelser på CSCs mainframe,” siger den tekniske anklager og fortsætter til den indbyggede harddisk:

“På den anden HDD blev der blandt andet fundet knap 500.000 oplysninger fra politiets registre, som indeholder cpr-numre, kriminelle anmærkninger, journalnumre og anden data, som kan identificere straffede personer.

Der blev blandt andet også fundet beviser på, at Gottfrid havde foretaget søgninger på Julian Assange i Schengen-registeret samt tre andre personer, som er eftersøgt af svensk politi,” siger anklageren.

14:38 På den ukrypterede del af computeren fandt politiet desuden flybiletter til Cambodja, som samt stempler i tiltaltes pas, som placerer JKT samme tid og sted som Gottfrid, og samtidigt med, at hackerangrebet på CSC fandt sted.

14:32 JKTs bærbare, som blev konfiskeret under anholdelsen, var to 1 TB harddiske, som for det meste var krypteret; en kryptering, som JKT ikke ønskede at hjælpe med at bryde.

På de ukrypterede dele blev fundet videoer og billeder fra venstreorienterede demonstrationer, retssagen mod Gottfrid og et særligt styresystem, som skal benyttes til at få adgang til blandt andet CSC-systemer, samt en vejledning til, hvordan denne mainframe skal hackes.

Micro-SD kortet, som politiet konfiskerede fra JKT, indeholdt nøglen til at dekryptere hans computer, men kortet var ligeledes password-beskyttet. Et password, som JKT heller ikke ønskede at oplyse til politiet. Derfor har det ikke været muligt for politiet at tilgå JKTs computer.

14:28 Samtidigt med oprulningen af Gottfrids gøren og laden, efterforskes der samtidigt, om der er en dansk medsammensvoren. På baggrund af krypterede chatbeskeder, hvor ansættelsesforhold og alder indgår, kan det deduceres, hvem den danske forbindelse er.

Under pågribelsen af den danske JKT, blev der konfiskeret en bærbar af mærket Lenovo, som han bar under armen og i hans lomme blev fundet en skakbrik, en konge, som kunne skrues fra hinanden og afslørede en hemmeligt rum, hvor et micro-SD kort af mærket Lexar blev fundet.

14:11 Både i den svenske hackingsag og nu i den danske, har Gottfrid erklæret, at hans computere blev fjernstyret, hvorfor han ikke står bag hackingskandalerne.

“Tekniske undersøgelser viser, at computeren i den kritiske periode har været genstartet 172 gange, hvilket burde have afskåret enhver fjernstyring, og tekniske undersøgelser finder intet belæg for, at fjernstyring er foregået. Center for Cybercrime, som blandt andre har været med til at undersøge computeren har udtalt i konklusionen, at de finder det meget usandsynligt, at fjernstying er foregået,” siger anklageren Anders Riisager.

14:08 6. september, 2012 blev de konfiskerede computere sendt til Sverige til tekniske undersøgelser, og anklageren fremhæver, at de ved med sikkerhed, at det er fra de computere, at den svenske Logica-hackingsag var foretaget, og ud af den sag, at den danske CSC-sag udsprang.

13:55 “Warg er formentlig et geni med en computer; det vil han nok ikke selv benægte heller. En simpel google-søgning viser også, at Warg, også kendt som Anakata, er kendt både som it-specialist og hacker,” siger Anders Riisager, mens slides understøtter fortællingen om, at Warg ikke bare er en hacker, men også involveret i Wiki-leaks, med Julian Assange som hovedpersonen.

Det var under en ransagning i Cambodja, at cambodjansk politi beslaglagde to computere, blandt andet end Macbook Pro, som skulle være Wargs primære arbejdscomputer.

Anklageren afspiller nu en video fra ransagningen af Wargs opholdssted i Cambodja, hvor hans computere konfiskeres.

Videoen viser en ransagning, hvor en lettere apatisk Gottfrid stille og roligt følger med uden for, og sætter sig til at ryge, mens politiet ransager hans opholdssted.

13:47 Anders Riisager forklarer, at selvom der ikke umiddelbart er fundet tegn på, at der er blevet ændret i CSCs databaser og strafferegistre, så kan der sagtens være blevet ændret på data alligevel. Han holder nu en pause, mens han sender et langt blik mod de otte nævninge:

“Selvom der ikke er fundet tegn på ændring af data, så kan vi med så store mængder heller ikke være sikker på, at enkelte data er blevet ændret. Min straffeattest kan eksempelvis være ændret til, at jeg har begået drab,” siger Anders Riisager alvorligt.

13:39 Anders Riisager læner sig ind over talerpodiet, støtter sig på sine albuer, inden han uddyber, hvordan overtrædelsen af straffelovens §193, stk. 1 § 263, stk. 3, jf. stk. 2 og § 291, stk. 2. som de anklagede er tiltalt for, relaterer sig til sagen.

“§ 291, stk. 2 handler om hærværk, og selvom der ikke er nogen fysisk elementer, som er blevet ødelagt, så mener vi alligevel, at der er tale om hærværk, som kan straffes med op til seks års fængsel,” siger anklageren, Anders Riisager.

13:35 “Høje ret, ærede nævninge.”

Sådan starter anklageren, Anders Riisager, inden han fortsætter:

“Lad mig starte lidt utradionelt med, hvad sagen ikke drejer sig om: Sagen drejer sig nemlig ikke om ytringsfrihed, men derimod om det største hackerangreb på politiets registre, med oplysninger om alle straffede personer i Danmark samt navne, adresser og kriminalitet,” siger Anders Riisager.

“Det ligger helt fast, hvilke to computere som er blevet benyttet til hackerangrebet, nemlig to computere, som blev konfiskeret i Cambodja, men hvem der har benyttet dem, det skal vi slå fast.”

13:23 Både forsvarere og anklagere har igen indfundet sig i retssalen, tydeligt opløftet efter frokosten, smiler de venligt til hinanden på tværs af salen.

Hvem dette støttebilagsintermezzo er faldet ud til fordel for, står endnu ikke klart.

12:50: Forsvareren Michael Juul Eriksen giver en kort besked foran retsbygningen, hvor han fortæller, at parterne er nået til enighed omkring de mange slides, som tidligere satte en stopper for retssagen:

“Nogle er af de 92 slides, som ellers skulle have indgået som led i anklagerens præsentation er blevet trukket ud, og vi kan fortsætte sagen som planlagt,” siger forsvarsadvokat Michael Eriksen.

Nu skynder både forsvarer og anklager sig dog videre, da de begge skal nå en frokost inden retssagen genoptages om små tre kvarter.

Pause frem til 13:30

11:17: Retten mødes nu igen, og dommer Kari Sørensen tager ordet:

“Anklageren har under starten af retssagen udleveret materiale indeholdende 92 slides, som skal benyttes under retssagen. Da retten ikke har kendskab til materialets indhold, kan vi ikke umiddelbart tillade indholdets fremlæggelse i retten,” siger dommer Kari Sørensen.

“En løsningsmodel kan være, at retten hæves nu, så forsvarer og anklager kan sætte sig sammen og tale sammen om, hvilke materialer kan indgå i retten,” siger Kari Sørensen.

Anklageren går med til denne ordning:

“Forsvarere kan i min erfaring være svære at overbevise, så jeg tror, vi skal bruge en times tid til at gennemgå materialet sammen,” siger anklager Anders Riisager.

“Vi hæver retten nu og mødes igen 13:30, og hvis der stadig er uenighed vedrørende støttebilagene, fortsætter vi uden nævningene,” siger Kari Sørensen.

11:00: Stemningen i retssalen virker nu en smule presset; anklageren træder under pausen hen mod forsvarets bord med et forsonende smil på læben, men bliver afvist af Luise Høj, som kigger ned og væk og med al tydelighed ikke ønsker en uformel snak.

Endnu har de tiltalte ikke sagt et ord i sagen, men den danske tiltalte smøger ærmerne op, inden han skænker fra en vandkande. Gottfrid er stadig begravet i både papirer og snak med sin forsvarer.

Pause frem til 11:15

10:52: Dommer Kari Sørensen er usikker på, hvordan retten skal forholde sig og fortsætte med det nye materiale.

“Lad os nu bare fortsætte, og så tager vi det hen af vejen,” siger anklager, Anders Riisager.

Dommer Kari Sørensen udsætter igen, og der afholdes pause frem til 11:15, mens dommerne diskuterer, hvorvidt det nye materiale kan indgå, eller om det skal slettes fra anklagerens repertoire.

10:48: Forsvarer Michael Juul Eriksen stiller spørgsmålet, om anklageren prøver at obstruere sagen. Anklageren har haft muligheden for langt tidligere at forelægge forsvaret dette nye materiale, grundet den meget lange varetægtsfængsling. Men i stedet for at præsentere materialet i god tid fremlægges det i stedet på dagen, og anklageren har forberedt sig på protester fra forsvaret ved at finde eksempler på, at støttebilag kan indgå.

10:30: Kari Sørensen sætter retten igen og lader forsvaret komme med sit standpunkt vedrørende de nye materialer, som anklagerne afleverede, kort inden retssagen gik i gang. Forsvaret protesterer nu mod, at anklageren har udleveret de mange plancher, umiddelbart inden retten blev sat.

“Det er urimeligt at producere denne slags fakta- og teknisk tunge materialer i en sag af denne karakter. Jeg mener, at sagen bør udsættes, hvis dette materiale skal have lov til at indgå i sagen”, siger forsvareren Michael Juul Eriksen

Anklageren svarer:

“Det fremgår af retsplejeloven paragraf 890, at forsvareren ikke har ret til at få udleveret anklagerens støttebilag; støttebilagene skal give overblik over sagen og indgår ikke som et egentlig bevis i sagen,” siger anklageren.

10:26: Den danske tiltalte i sagen her indfundet sig i retten igen og sidder dybt foroverbøjet sammen med sin forsvarer; begge støtter de sig til hovedet, men de diskuterer. Alvorlige miner præger de to, mens resten af retslokalet næsten ligger tomt, på nær de tre anklagere og to fængselsbetjente.

Pause frem til 10:30

09:50: Efter nogen snak om, hvorvidt retssagen kunne foregå, uden at forsvaret havde haft tid til at gennemgå det materiale, som anklageren udleverede kort forinden retten blev sat, har dommer Kari Sørensen nu hævet retten indtil 10.30, mens forsvaret gennemgår det nye materiale sammen med de tiltalte.

09:45: Forsvaret protesterer nu over, at der kort tid inden retssagen er blevet fremlagt dem et 27-siders kompendium samt en usb-nøgle med et diasshow.

Anklagemyndighederne fortæller nu, at det er en form for service med bilagshenvisninger, men det er et udtryk for en service, så forsvaret kan vælge at bruge det eller lade være. Det er altså ikke medtaget som bevis.

09:44: Begge tiltalte nægter sig skyldige gennem advokat Luise Høj. Endnu har de tiltalte ikke ytret et ord i retten.

09:40: ”Det lover jeg på ære og samvittighed” – har netop lydt otte gange fra de otte nævninge, hvormed de har erklæret, at de vil rette sig efter rettens anvisninger og dømme ud fra deres bedste overbevisning; hvorefter anklageren læser anklagen op, som lyder på overtrædelse af straffelovens §193, stk. 1, § 263, stk. 3, jf. stk. 2 og § 291, stk. 2.

09:34: Dommer Kari Sørensen indleder retssagen med at beramme sagen til 2 måneder og bekræfte identiteten af de to anklagede, Gottfrid Svartholm Warg og den danske it-specialist, som er født i 1993.

09:30: En af de tre dommere trådte netop ind i retssalen, hvilket udløste et overbærende smil fra anklageren, da halvdelen af tilhørerne rejste sig i respekt. Det er ikke kutyme i danske retssale at rejse sig for dommeren, men amerikansk tv har gjort sit indtryk.

09:25: Den unge danske it-specialist, som står tiltalt sammen med Gottfrid, er netop trådt ind i salen. Kortklippet, med et kraftigt sort brillestel, ternet skjorte og pullover gør han et noget mere velklædt indtryk end sin noget ældre medtiltalte.

I modsætning til Gottfrid sidder den unge dansker noget mere duknakket, mens han læser sine papirer igennem sammen med sin advokat, Michael Juul Eriksen.

09:09: Gottfrid har allerede indfundet sig i retten med sit karakteristiske røde fehårsskæg og kronraget hoved. Han er iført en lyseblå skjorte og en grå hættetrøje.

Han ser ikke bekymret ud for den forestående retssag, men nærmere dybt koncentreret, mens han skiftevis læser en stak papirer foran sig og konfererer med sin forsvarer, Luise Høj.

Læs også:

Topadvokat om mere it-sikkerhed: Slap nu af – det er jo også farligt at gå en tur på havnen

DoubleTwist virkede glimrende med en Airport Express, men den var desværre ikke så glad for vores B&O-højtaler.

Appen Allcast er gratis, hvis du kun har brug for at afspille korte klip, som eksempelvis optagelser fra din telefon. Har du for at streame videoklip på mere end fem minutter, skal du købe Premium-udgaven til 27 kroner.

Apples trådløse standard Airplay har efterhånden fået foden indenfor i en del danske hjem.

Mange familier har i dag et Apple-tv koblet til deres fjernsyn, og i en del hjem finder du også en af de mange højtalere, der gør brug af Apples Airplay-standard.

Det er dog desværre sådan, at du som udgangspunkt kun kan gøre brug af Airplay, hvis din telefon, tablet eller computer er udstyret med et æble-logo.

Men som Android-bruger er du dog ikke helt fortabt.

Der findes en række apps, der gør det muligt at bruge Airplay fra en Android-enhed.

Vi har afprøvet et par af disse apps med Samsung Galaxy S5 samt en B&O’s Airplay-højtaler Beolit 12, et Apple-tv og et almindeligt stereoanlæg, der er koblet til Apples Airport Express-router.

Trådløs lyd for 20 kroner
Har du kun brug for at afspille lyd via Airplay, er app’en DoubleTwist en fornuftig løsning. App’en er som udgangspunkt gratis, men det koster 20 kroner, hvis du ønsker at åbne for Airplay-funktionaliteten.

DoubleTwist streamede gnidningsfrit musikfiler via Airplay fra vores Samsung-telefon til både Airport Express og et Apple-tv.

Desværre virkede det ikke umiddelbart med vores Airplay-højtaler fra B&O. Det var svært at lokalisere årsagen, men B&O-højtalerens Airplay-funktionalitet virkede problemfrit med Apple-enheder. 

Sådan streamer du video
Du kan dog ikke bruge DoubleTwist til at streame video til dit Apple-tv. Her kan du i stedet bruge en app som Allcast, der kan streame video-filer og billeder til dit Apple-tv.

Allcast er gratis, men du skal betale 27 kroner for at få adgang til en premium-udgave af app’en, hvis du har brug for at streame filer eller billeder i længere tid end fem minutter af gangen. 

Få flere funktioner ved at roote
Både med DoubleTwist og Allcast skal filerne være lagret på din enhed eller på cloudtjenester som Dropbox eller Google Drive. 

Du kan altså ikke som på en Apple-enhed bruge Airplay til at streame musik eller video fra nettjenester som eksempelvis Spotify eller DR.dk. Ønsker du at få mulighed for dette fra en Android-enhed, kræver det, at du “rooter” din enhed.

Det vil sige, at du låser enheden op og fjerner nogle af de begrænsninger, som Google har lagt ned over Android. Konsekvensen er dog, at du mister garantien på din telefon.

Men hvis du alligevel vælger at roote din enhed, kan du med apps som AirAudio og Allstream få en Airplay-funktionalitet, der minder om den, som findes på Apple-enheder. 

Læs også:

Overblik: Sådan spiller musikken på de danske streamingtjenester
 
Test: Libratone Zipp er et stort vellydende penalhus 

Test: God lyd og teknisk besvær til 5.500 kroner

Umotiveret og overraskende. 

Det er to ord, der går igen hos de kilder, som Computerworld har talt med, efter at direktøren i it-brancheforeningen IT-Branchen, Morten Bangsgaard, stoppede ganske brat på posten i juli lige op til industriferiens begyndelse.

I eftermiddag afholder IT-Branchen så bestyrelsesmøde i Aalborg, hvor Computerworld erfarer, at flere bestyrelsesmedlemmer vil efterlyse en forklaring på, hvad der egentlig skete, da Morten Bangsgaard røg ud i kulden. 

Officielt stoppede direktøren efter ‘en gensidig aftale’, men flere bestyrelsesmedlemmer og folk tæt på IT-Branchen fortæller til Computerworld, at den betegnelse reelt dækker over en fyring.

Fyringen blev ifølge kilderne foretaget af IT-Branchens relativt nyvalgte formand Cecilia Bonefeld-Dahl fra selskabet GlobeIT, der angiveligt skulle have været rygende uenig med Morten Bangsgaard om den fremtidige strategi for it-foreningen.

Samtidig erfarer Computerworld, at der skulle have været iskold luft mellem bestyrelsesformanden og den administrerende direktør, hvilket ikke ligefrem gjorde arbejdsbetingelserne lettere.

IT-Branchens 25 personer store bestyrelse blev ikke inddraget i beslutningen om den angivelige fyring af den administrerende direktør, men det gjorde foreningens forretningsudvalg derimod.

De blev da orienteret
Computerworld har spurgt NNIT-direktør Per Kogut, der sidder med i det fem personer store forretningsudvalg, om omstændighederne omkring direktørens afgang, hvilket han besvarer på følgende måde.

“Rent processuelt fremgår det af foreningens vedtægter, at hiring and firing er et ansvar, der ligger i Forretningsudvalget. Alle i forretningsudvalget har naturligvis været orienteret om situationen.”

Du siger ‘orienteret’. Har forretningsudvalget været med til at træffe beslutningen om Morten Bangsgaard afskedigelse?

“Altså, alle i forretningsudvalget har været orienterede om den udvikling, der har været omkring, at vi har en ny strategi. I forhold til den nye strategi har det så været vurderet, at der skulle nogle nye kræfter til,” siger Per Kogut.

Stor overraskelse over exit
Ingen af IT-Branchens bestyrelsesmedlemmer, som Computerworld har talt med, ønsker at træde frem med navns nævnelse, efter de i sommerens løb modtog to mails fra IT-Branchen:

I den første mail – afsendt en halv time inden den officielle pressemeddelelse om Morten Bangsgaards afgang røg ud – fik de oplyst, at Morten Bangsgaard stopper som direktør. I mail nummer to blev bestyrelsesmedlemmerne advaret mod at udtale sig til Computerworld om sagen.

ITB udsender pressemeddelelse om direktør-stoppet fredag lige op til industriferiens begyndelse. 

Ikke desto mindre er alle Computerworlds kilder overraskede over Morten Bangsgaards exit.

Overraskelsen skyldes, at Morten Bangsgaard i sin femårige periode som direktør igennem finanskrisen har formået at profilere foreningen i store erhvervsmedier, på de tunge ministerkontorer samtidig med, at IT-Branchen har kørt med en fornuftig økonomi.

Undervejs i sin direktørtid nåede Morten Bangsgaard også lige at kapre en stilling som vicepræsident i DigitalEurope, hvilket banede vejen for dansk it-lobbyarbejde på EU-niveau.

Med andre ord ser kilderne ingen åbenlys årsag til, at direktøren skulle strittes ud af formanden, som i foråret vandt et kampvalg om formandsposten med stemmerne 13-12 til bestyrelsesmedlemmet Thomas Honoré fra Columbus, der var opstillet af forretningsudvalget.

Ud over opstillingen til formandsposten gik Cecilia Bonefeld-Dahl også efter at blive valgt ind i bestyrelsen som menigt medlem, mens hun også stillede op til næstformandsposten.

Mere fokus på værdiskabelse
Kilderne fortæller samstemmende, at IT-Branchens nyvalgte formand og den forhenværende administrerende direktør kom dårligt ud af det med hinanden – både strategisk og personligt.

Tys-tys: Omkring researchen til den første artikel om direktør-stoppet udsender ITB en mail til bestyrelsesmedlemmerne om, at de ikke skal udtale sig til Computerworld. Bestyrelsesmedlemmerne instrueres i stedet i, at de skal henvise til pressemeddelelsen. 

Strategi-stridigheden skal – i øvrigt helt klassisk for erhvervsorganisationer med medlemmer fra både store og små selskaber – ligge i en grundlæggende uenighed om, hvorvidt IT-Branchen skulle lægge kræfter på de bonede gulve eller fokusere på her-og-nu-værdiskabelse for medlemsvirksomhederne.

Morten Bangsgaard skulle med en fortid som generalsekretær hos Det Konservative Folkeparti have slået på tromme for at få it-agendaer ind på ministerkontorerne, mens Computerworld erfarer, at den nyvalgte formand har haft en mere jordnær tilgang med blandt andet netværksmøder.

“Jeg læser det (fyringen, red.) som et signal om, at man nedtoner det politiske arbejde, mens der kommer mere fokus på service og værdiskabelse for medlemmerne,” som et af bestyrelsesmedlemmerne forklarer til Computerworld.

Payback-time efter fjendskab
Andre kilder tæt på IT-Branchen betegner forholdet mellem Cecilia Bonefeld-Dahl og Morten Bangsgaard som et personligt fjendskab mellem den nye formand og den nu tidligere direktør.

Fjendskabet skulle være opstået, efter at den nyvalgte formand fra en mindre it-virksomhed havde en masse nye ideer, som den daværende direktør ikke bifaldt.

“Måske har det været svært at acceptere, at direktøren vidste mere om nogle emner, end hun selv gjorde,” lyder det fra et bestyrelsesmedlem hos IT-Branchen.

“Fyringen kan ses som payback-time,” lyder det fra en anden kilde tæt på IT-Branchen, som også var meget overrasket over fyringen, da den kom efter flere år, hvor der ikke havde været nogen nævneværdig kritik af Morten Bangsgaard.

En tredje kilde beklager det interne fnidder, som i værste fald fremadrettet kan gå ud over foreningens troværdighed, hvis der ikke bliver rettet op på den strategiske slingrekurs.

Hvad siger formanden selv?
Efter afskedigelsen af sin administrerende direktør søger IT-Branchen nu efter en arvtager i et stillingsopslag, der umiddelbart passer godt til Morten Bangsgaards profil.

Med andre ord er det lidt svært at se, hvordan en eventuel ny strategi er slået igennem.

Hvor i stillingsopslaget kan man se IT-Branchens nye strategi, Cecilia Bonefeld-Dahl?

“Det kan man blandt andet ved, at vi leder efter en profil med en forretningsmæssig forankring for branchen og en ledelsesmæssig baggrund fra en virksomhed.” 

Morten Bangsgaard har siddet som ITB-direktør i fem år. Han har vel også opbygget både forretningsmæssig forankring for it-industrien og opnået solid ledererfaring? 

“Jo, men han har ikke en kommerciel baggrund.”

Flere af vores kilder taler om en fløjkrig mellem de store og små organisationer i IT-Branchen. Derfor vil jeg høre dig, om foreningen og jeres arbejde er til for de store eller små virksomheder?

“Jeg oplever på ingen måde nogen fløjkrig. Tværtimod vil jeg sige, at både bestyrelsen og forretningsudvalgets sammensætning vidner om, at vi er til for både de store og de små.”

“Jeg tror faktisk, det er en fordel, at vi har nogle store virksomheder, som kan være med til at løfte de store, tunge politiske agendaer for de små. Samtidig har vi små medlemsvirksomheder, der er meget forretningsnære i deres aktiviteter.”

“Derfor mener jeg, at sammensætningen af store amerikanske virksomheder til danske og internationale SMB’er (små og mindre virksomheder, red.) er vores styrke som branche og it-brancheforening.” 

Det billede, vi får fra vores kilder, er, at du repræsenterer de små virksomheder, mens Morten Bangsgaard har været repræsentant for de store. Mener du, at det er et fair billede?

“Nej, det synes jeg ikke, da jeg som formand både repræsenterer de store såvel som de små. Jeg har selv en baggrund fra IBM og Oracle, og jeg har nu været i en mindre virksomhed længe. Min personlige profil er derfor lige så meget stor, som den er lille.”

Flere af kilderne taler desuden godt om Morten Bangsgaard og hans gerninger. Hvorfor var det ligefrem nødvendigt at fyre ham?

“For det første var det en gensidig aftale mellem forretningsudvalget og Morten. For det andet har Morten gjort det godt, men det har været et ønske for nogen at udbygge andre områder, som vi nu også vil fokusere på.” 

Du siger selv, at han har gjort det godt, og nu er han der ikke længere. Hvordan hænger det sammen?

“Han har gjort det fint gennem finanskrisen, med den profil han har haft, men nu er der muligheder for at løfte nogle af de forretningsmæssige potentialer. Det sker blandt andet ved, at vi består af netop små og store virksomheder, som du nævnte før.” 

Andre kilder nævner, at du og Morten Bangsgaard havde opbygget et fjendskab, hvilket kunne være årsagen til, at han blev fyret. Hvad siger du til det?

“At det er ukorrekt.”

Helt konkret hører vi, at du havde en masse nye ideer, som Morten Bangsgaard ignorerede, hvilket angiveligt irriterede dig. 

“Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det har jeg ingen kommentarer til.” 

Hvorfor blev bestyrelsen ikke inddraget i beslutningen om en eventuel fyring. I stedet fik de en mail, efter at beslutningen var truffet?

“For det første var det en gensidig aftale, for det andet kan vi jo ikke involvere alle i alt. Når vi har en samtale med en højtstående medarbejder, vil der være en proces omkring det.”

Hvem traf egentlig den endelige beslutning?

“Det gjorde forretningsudvalget.” 

Er du glad for, at Morten Bangsgaard ikke længere er en del af IT-Branchen?

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til, ud over at Morten har gjort et godt stykke arbejde.” 

Hvordan vil du betegne dit forhold til Morten Bangsgaard i dag? 

“Jeg har et ganske udmærket forhold til Morten.”

Computerworld har gentagne gange forsøgt at indhente en kommentar fra IT-Branchens tidligere direktør Morten Bangsgaard, men det har ikke kunnet lade sig gøre.

Ligeledes har vi forsøgt at få en kommentar fra IT-Branchens formand i fire år under Morten Bangsgaards direktørtid, Jørgen Bardenfleth, men han har ikke ønsket at kommentere sagen.

Heller ikke taberen i forårets valgkamp om at blive bestyrelsesformand i IT-Branchen, Thomas Honoré, har ønsket at udtale sig til Computerworld.

Også næstformanden hos ITB, Freddy Lykke, har vi forsøgt at indhente kommentarer hos, men det er desværre ikke lykkedes.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag – opdateret fra retssalen

Computerworld mener: Vi venter i spænding på udfaldet af den formentlig største hackersag nogensinde herhjemme, der i disse timer bliver oprullet i Retten på Frederiksberg.

Her sidder den svenske Pirate Bay-stifter Gottfrid Svartholm Warg aka Anakata samt danske JT (der er beskyttet af navneforbud) tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe og dermed sikret sig adgang til en lang række vigtige, offentlige registre – blandt andet kørekort-registret, CPR-registret og kriminal-registret – over flere måneder.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag – opdateret fra retssalen

De to tiltalte risikerer begge op til seks års fængsel, når Retten på Frederiksberg fælder den endelige dom – formodentlig i slutningen af oktober.

Gottfrid Svartholm Warg er tidligere blevet frikendt i en lignende sag i Sverige, hvor det lykkedes ham at føre igennem, at hans computer var blevet overtaget af en fjendtlig hacker, som i hans navn i samme ombæring havde forsøgt at orkestrere et indbrud på Nets.

Det kan du læse mere om her: Hacker frikendt for indbrud mod Danske Bank-konti.

Samme argumentation ventes han at ville fremføre i Danmark.

Uanset om de bliver dømt eller ej
Det er i sig selv ganske usædvanligt, at en hacker overhovedet kommer for retten i Danmark, og det vidner om sagens betydelige omfang og vigtighed for den nationale sikkerhed.

Gottfrid Svartholm Warg har siddet varetægtsfængslet i næsten et år, hvilket tyder på, at de danske myndigheder mener, at de har en særdeles solid sag og klart forventer, at de tiltalte dømmes.

Men uanset om de to tiltalte hackere bliver dømt eller ej, indeholder sagen en vigtig erkendelse for os alle: Er der hul i dine systemer, kommer der på et tidspunkt en hacker forbi. Og risikoen er eksponentiel med systemets vigtighed.

Sagen er på den måde opsigtsvækkende og må give røde ører hele raden rundt.

Det skyldes imidlertid ikke, at et par fiffige hackere med hænderne skruet rigtigt på – som der findes masser af derude – lykkedes med at bryde ind i CSC’s mainframe med alle dets for det danske samfund uhyre vigtige persondata, men fordi det:

1)
Overhovedet kunne lade sig gøre at bryde ind hos CSC

og

2)
Først blev opdaget efter flere måneder.

Disse to ting gør, at pilen peger i retning af den skadesramte – altså Rigspolitiet og CSC.

Gottfrid Svartholm Warg var som 17-årig med til at stifte verdens største torrent-tracker, Pirate Bay. Den anden stifter, Peter Sunde, fortalte i foråret 2013 Computerworld om livet efter fængselsstraf og millionbøde: Pirate Bay-stifter har mistet alt: ‘Men min sjæl kan de ikke tage.’

Man siger, at det danske samfund er et af de samfund i verden, der er mest gennemsyret af tillid.

I Danmark har vi tillid til, at alle andre gør det rigtige, at de ikke har slemme intentioner, og at de – som en selv – har en god moral og opfører sig ordentligt. Vi tror på andre mennesker, med andre ord.

Der er mange positive sider ved denne tillid, som i høj grad er med til at skabe et trygt og positivt samfund. Men der er også en bagside.

Med den store tillid, som vi nærer til ‘de andre’, følger nemlig en tendens til at slække på kontrolfunktionerne. Det så vi med blandt andet Se & Hør/Nets-skandalen, og det har vi altså også set med det hack, der ligger til grund for den nuværende retssag.

Selvfølgelig skal tyvagtige og kriminelle hackere dømmes. Men først og fremmest må it-chefer, it-direktører og alle de øvrige it-ansvarlige gribe i egen barm: Har du de nødvendige sikkerheds-systemer på plads? Og (vigtigt!) har du de nødvendige overvågnings-systemer på plads, så du kan opdage, hvis der er noget på færde?

Er svaret nej, kan du blive den næste: For der kommer altid en hacker forbi.

Læs også:

Overblik: Det store CPR-hack – så alvorligt er det.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag – opdateret fra retssalen

Lad os nu få proportionerne på plads i al den snak om behovet for it-sikkerhed i virksomheder. Det er jo fortsat langt farligere at gå en tur på havnen eller køre cykel i morgentrafikken.

Den overraskende melding kommer fra topadvokaten Martin von Haller Grønbæk, efter at Dansk It har foreslået større beføjelser til Datatilsynet.

“Mig bekendt er der endnu ikke nogen, der er døde eller har måttet gå fra hus og hjem på grund af manglende it-sikkerhed,” siger Martin Grønbæk.

Martin Grønbæks udtalelser kommer som en reaktion på et nyt forslag fra brancheforeningen Dansk IT. Datatilsynet bør kunne straffe virksomheder med bøder, hvis der bliver fundet kritisable forhold i it-sikkerheden, mener Dansk It. Ligesom man kender det fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, hvor en dårlig egenkontrol kan udløse en kontant straf.

Denne udvikling med et krav til virksomheder om et stigende sikkerhedsniveau er Martin Grønbæk nu ikke enig i:

“Der er en tendens til på it-sikkerhedsområdet hele tiden at kræve et højere sikkerhedsniveau uden at tage hensyn til de samfundsmæssige og virksomhedsmæssige omkostninger, investeringerne vil medføre,” siger Martin Grønbæk.

Sikkerhedskrav drives af hypoteser

Martin von Haller Grønbæk mener, at kravene om højere sikkerhedsniveauer i forbindelse med databehandling er uforholdsmæssigt store og bunder i automatreaktioner fra politikerne, når der i pressen rapporteres skræmmehistorier om afpresning. 

Ofte er disse skræmmehistorier fremsat af it-sikkerhedsindustrien, der har en naturlig interesse at sælge flere it-sikkerhedsløsninger, påpeger advokaten.

“Det er hele tiden hvis og hvis, men hvor mange har vi konstateret eller blot hørt om, som rent faktisk er blevet afpresset på grund af f.eks. lækkede sygehusjournaler? Nogen bliver det måske en dag, men det er også problematisk, at folk kan falde i havnen, fordi kajen ikke er skærmet af, eller at folk dør i trafikken. Betyder det så, at alt skal lukkes af?,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Hver gang man skruer endnu en tak op for kravene til it-sikkerhed, sker det ofte med risikoen for, at kun de store virksomheder har ressourcerne til det, mens de små, innovative virksomheder må dreje nøglen om, mener Martin von Haller Grønbæk.

Datatilsynet bør styrkes med flere ressourcer

Dansk IT foreslår, at pengene fra de inddrevne bøder kunne gå i Datatilsynets kasse for at styrke tilsynet med den danske it-sikkerhed.

Både brancheforeningen og it-advokaten er enige om, at Datatilsynet godt kunne bruge flere penge til sit arbejde.

“Datatilsynet har i dag ikke ressourcer til at tage sager op af egen drift, så der er herhjemme reelt ingen, der kontrollerer danske virksomheders it-sikkerhed,” siger direktør Per Andersen, Dansk It.

Men hvor Dansk It ønsker straf i form af bøder, hælder Martin Grønbæk mere til, at Datatilsynet også kunne bruge sine kompetencer til at støtte virksomhederne, når der er brug for det.

“Datatilsynet kunne med flere ressourcer mere proaktivt forklare og vejlede virksomheder om på, hvordan de skal forholde sig til nye former for databehandling overfor persondataloven, og med flere ressourcer til Datatilsynet kunne ekspeditionstiden nedsættes,” siger Martin Grønbæk.

På den seneste finanslov fik Datatilsynet tildelt 22,2 millioner kroner, hvilket er en lille nedgang i forhold til året før.

EU varsler strengere straffe

I dag er den største bøde, som en sag fra Datatilsynet har medført, på 25.000 kroner. Til sammenligning har det britiske datatilsyn netop udskrevet en bøde på knap to millioner kroner for lemfældig omgang med personlige data i fængsler.

Et niveau, vi måske skal vænne os til i Danmark, hvis den nye EU-lovgivning vedrørende datasikkerhed vedtages næste år. EU vil tillade en bøderamme på op til 750 millioner kroner eller fem procent af en virksomheds internationale omsætning.

Læs også:

Disse organisationer er blevet politianmeldt af Datatilsynet

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet

Windows 7 er et populært og udbredt styresystem i rigtig mange virksomheder, men det styresystem vil – ligesom det er sket med Windows XP – blive sendt på pension af Microsoft.

Sådan lød beskeden for nylig fra Gartner. Analysefirmaet kom ligefrem med en anbefaling om, at man allerede nu bør begynde at lægge planer for, hvordan og hvornår man migrerer til en nyere version.

Ellers risikerer man at havne i præcis den samme situation, som opstod, da Windows XP-supporten ophørte i april i år, advarede Gartner.

“Afslutningen af Windows 7-supporten vil ske i januar 2020, hvis vi regner med, at der ikke sker ændringer af den nuværende livscyklus for support. Selv om det føles langt væk, bør organisationer nu begynde planlægningen, så de kan hindre en gentagelse af det, der skete med Windows XP.”

Mikael Munck var selv en del af testgruppen, der kom frem til, at udrulningen af Windows 8 skulle udskydes. Med Windows 8.1 er det nu endelig blevet tid til at få det nye Windows ud på alle maskiner i organisationen.

Saxo Bank var klar til Windows 8
Saxo Bank var en af de danske virksomheder, der var først ude med planer om en stor udrulning af Windows 8.

Men selv om Mikael Munck som CIO allerede i 2012 var klar til at tage springet fra Windows 7 til Windows 8, viste det sig, at Microsofts nye styresystem ikke var helt modent nok til til at blive rullet ud til bankens medarbejdere.

“Som Windows-bruger igennem mange år vil jeg sige, at det var svært at omstille sig til Windows 8. Der var funktioner, der var langt bedre egnet til en touchskærm end til to stationære skærme. Det var en markant anderledes brugeroplevelse,” fortæller Mikael Munck.

Han er tidligere vinder af titlen Årets CIO i Danmark og blev i januar udnævnt til global direktør for Saxo Banks afdeling for teknologi og operations, så han i dag har ansvaret for omkring 800 medarbejdere.

Mikael Munck forklarer, at han selv var en del af testgruppen i Saxo Bank, da man afprøvede det oprindelige Windows 8, som det var hensigten, at banken skulle rulle bredt ud i 2012.

“Den vigtigste driver for at konvertere til Windows 8 for os var, at man på serversiden – på udviklingssiden – fik nogle muligheder, som vi ikke havde haft tidligere.”

“Det var vigtigt for os at få lavet den opgradering, for vi er tæt på religiøse omkring at køre på de seneste versioner, så vi kan optimere på vores udviklingsværktøjer,” siger han og tilføjer:

“Det var også godt, at det var det, der var vores hovedmål, for den anden del af det, hvor vi har skullet køre Windows 8 ud til slutbrugere, har været noget mere træg.”

Touch-navigationen var for dominerende i det oprindelige Windows 8, men med Windows 8.1 fungerer systemet også godt med mus og tastatur, mener Mikael Munck.

En forringelse af brugeroplevelsen
Konklusionen på Windows 8-testen i Saxo Bank blev nemlig, at Windows 8 for den almindelige slutbruger i virksomheden ville medføre for mange problemer.

“Der var udfordringer med samspillet med et par af Microsofts egne produkter. Min PowerPoint låste eksempelvis,” fortæller Mikael Munck.

“Vi vurderede faktisk, at det var en degradering af brugeroplevelsen, og derfor prioriterede vi nogle andre ting internt og holdt det her lidt hen.”

“Nu kommer så Windows 8.1, og det ser anderledes ud,” tilføjer Mikael Munck.

Derfor er Windows 8.1 bedre
Men selv om Saxo Bank altså i første omgang valgte at udskyde udrulningen af Windows 8, er ønsket om at arbejde med den nyeste it ikke forsvundet, og derfor er det nu også Windows 8.1, der skal rulles ud på medarbejdernes maskiner.

“Vi er i gang, fordi vi rigtig gerne vil konvertere hele banken til de nyeste versioner. Vi har igen haft en referencegruppe, og det ser helt anderledes fornuftigt ud,” siger Mikael Munck om den nye version af Microsoft-styresystemet.

“Der er taget hensyn til, at du ikke nødvendigvis har en touch-skærm, når du skal navigere. Navigationen er mere intuitiv og logisk i forhold til det Windows-univers, man igennem mange år er vokset op med.”

“Nu kører vi på med det, og ambitionen er, at vi i løbet af dette år har rullet det ud til langt de fleste af vores brugere.”

Det er stadig Windows 7, der kører på de fleste maskiner i Saxo Bank – men snart hedder standarden Windows 8.1.

Kan du give nogle gode råd til andre, der skal i gang med foretage det her skift til Windows 8.1?

“I forhold til de erfaringer, vi har gjort os, har det vist sig at være helt absolut nødvendigt at have en test-gruppe, og jeg tror, at det er vigtigt, at man har det på alle niveauer i organisationen,” siger Mikael Munck.

“De problemstillinger, der måtte være, bliver lige pludselig meget konkrete for en, og det gør, at man vil træffe nogle mere oplyste beslutninger.”

Gartners Windows 7-anbefaling
Analysefirmaet Gartner har ligesom Saxo Bank den opfattelse, at Microsofts ændringer af det oprindelige Windows 8 betyder, at eksempelvis mus og tastatur nu er blevet bedre integreret, og at det gør det nemmere at opgradere til Windows 8.1.

“Organisationer, der allerede har udrullet nogle Windows 8-pc’er, eller har besluttet, at Windows 8.1 Update 1 er en attraktiv platform, bør ikke holde sig tilbage med at udrulle nye enheder med operativsystemet,” lyder anbefalingen fra Gartner.

Analysefirmaet anbefaler, at man følger en af disse tre modeller, når man migrerer væk fra Windows 7 og over til Windows 8 (og 8.1):

1) At man udruller Windows 8 på nye pc’er hen ad vejen for på den måde at udfase Windows 7 over tid.

2) At man springer over Windows 8 for i stedet at udrulle en fremtidig version af Windows (måske Windows Threshold eller endda en release efter den).

“Vi tror, at de fleste organisationer vil gøre dette. Med denne strategi vil mange ikke eliminere Windows 7, før supporten ophører, med mindre de sætter ekstra penge af i budgettet til at gøre det.”

3) At man udruller Windows 8 på alle pc’er for at eliminere Windows.

“For de fleste organisationer ser vi en lille værdi i dette, og vi anbefaler ikke, at man gør det uden en solid business case,” skriver Gartner.

Saxo Bank blev stiftet i 1992. I dag har banken 1.450 ansatte i 25 forskellige lande. Hovedkontoret ligger i Hellerup.

For Saxo Banks vedkommende er der en god business case i at udrulle den nyeste Windows-software på server- og klientsiden.

Nu, hvor de værste børnesygdomme ved Windows 8 er blevet kureret, håber Mikael Munck, at man for alvor kan udnytte de fordele, der rent faktisk er i forhold til Windows 7.

Det hænger ikke mindst sammen med bankens globale organisation.

“For os er det et tema, at vi virkelig vil se nogle forbedringer i forhold til vores regionale kontorer på områder som latency og båndbredde-consumption. Det er rigtig vigtigt for os, fordi vi har kontorer over alle tidszoner,” forklarer Mikael Munck, Head of Technology and Operations hos Saxo Bank.

Læs også:

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Windows 8 på vej ind i virksomhederne – men ikke som du tror

Få styr på Windows 8.1 Update 1: Sådan fungerer det