Daily Archives: September 10, 2014

»MRSA er kommet for at blive.«

Så kontant er overskriften på et nyhedsbrev fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til organisationens medlemmer. I nyhedsbrevet skriver han blandt andet:

‘Realiteten er, at MRSA CC398 har nået et niveau, hvor der ingen vej er tilbage: Vi bliver nødt til at leve med MRSA CC398 både i landbruget og i det omgivende samfund (…).’

Ifølge Martin Merrild anerkender Landbrug & Fødevarer, at MRSA CC398, populært kaldet svine-MRSA, giver samfundet en vis sundhedssmæssíg udfordring, men som med andre stafylokokker må vi acceptere tilstedeværelsen af MRSA.

»Vi forstår godt, at folk er bekymrede. Men det er ikke realistisk at fjerne bakterien,« siger Claus Fertin, direktør i Videncenter for Svineproduktion i Landbrug & Fødevarer, der stiller op til interview, da Martin Merrild er i Canada.

Han hæfter sig ved, at svine-MRSA ikke blot er i svin, men også i mennesker såvel som husdyr, og derfor vil bakterien blive ved at komme igen, ligegyldigt hvor drastiske midler der bliver taget i brug.

»Vi ved simpelthen ikke nok om bakterien og om, og hvordan vi slipper af med den. Vi ved bare, at den kommer igen, om så vi slår alle dyr ned,« siger Claus Fertin.

Betyder ikke, vi har givet op

Det betyder dog ikke, at landbruget har givet op i forhold til at begrænse smitten, understreger både han og formand Martin Merrild.

»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at begrænse spredning fra svinebesætningen, samtidig med at vi bakker op om at få kortlagt mest mulig viden om smittevejene for MRSA,« siger Claus Fertin.

Derfor vil Landbrug og Fødevarer i nærmeste fremtid toppe indsatsen mod MRSA op med fornyet infomateriale og ekstra uddannelse til sine medlemmer – blandt andet med fokus på hygiejne.

»Der har altid været fokus på god hygiejne i landbruget, men vi må sikre, at de ansatte på svinefarmen ved, hvordan det kan gøres endnu bedre,« siger Claus Fertin.

Alene i år er der konstateret 663 tilfælde af MRSA-smittede personer på de danske sygehuse. Antallet for hele 2013 var 648.

Store virksomheder som blandt andet eBay, P.F. Chang’s, Feedly og Evernote har inden for de seneste måneder været udsat for alvorlige cyberangreb, der i nogle af tilfældene har kompromitteret brugernes oplysninger.

Fælles for virksomhederne er, at de efter angrebene har valgt at bide i det sure æble og offentliggøre sikkerhedsbristerne, og det er en ny trend ifølge sikkerhedsfirmaet Trend Micros danske landechef, Kim Lindberg:

»Nu ser vi, at flere virksomheder går offentligt ud og informerer deres kunder, når de rammes af angreb. Det er meget positivt,« siger han og fortsætter:

»For kampen mod cyberkriminalitet kan kun vindes, hvis den private og offentlige sektor melder åbent ud og informerer om angreb, og hvordan deres kunder bør forholde sig til dem.«

Tweeter om sikkerhedsbrister

Da Evernotes service blev lagt ned den 10. juni i år og ramte 100 mio. brugere, var selskabet ikke sen til at tweete, at det havde været udsat for et Distributed Denial of Service (DDoS)-angreb:

We’re actively working to neutralize a denial of service attack. You may experience problems accessing your Evernote while we resolve this.

— evernote (@evernote) June 10, 2014

Ligeledes afslørede eBay og restaurantkæden P.F. Chang’s alvorlige lækager, der involverede tyveri af brugeroplysninger og kreditkortoplysninger for henholdsvis 145 mio. eBay-brugere og i 33 af P.F. Chang’s butikker.

Virksomheder går stadig med mundkurv

Tendensen med, at virksomheder melder ud om sikkerhedsbrister og hackerangreb, er dog langt fra udbredt ifølge it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS.

»Der er flere eksempler på, at virksomheder har interesse i at hemmeligholde det i stedet for at gå ud offentligt. Så udfordringen er ikke så meget at dokumentere angrebene. Problemet er at få nogen til at stille sig frem offentligt og sige det,« siger han.

Flere gange bliver angrebene afsløret af sikkerhedsbloggere først. Det skete eksempelvis, da russiske hackere stjal op mod 110 mio. kunder kreditkortoplysninger fra den amerikanske supermarkedskæde Target, og da samme type angreb ramte byggemarkedskæden Home Depot i sidste uge.

Her var det i begge tilfælde den amerikanske sikkerhedsblogger Brian Krebs, der afslørede angrebene, før selskaberne meldte ud om lækagerne.

IDA, Dansk Industri og brancheforeningen Dansk Miljøteknologi opfordrer nu direkte politikerne til at droppe en foreslået, drastisk beskæring af det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) i næste års finanslov.

Ifølge lovforslaget skal programmet blot modtage 15,7 millioner kroner i 2015 mod 55,2 millioner i 2014 og 106,1 millioner i 2013.

I et brev til Folketingets miljø- og erhvervsudvalg skriver organisationerne blandt andet, at de undrer sig over, at de drastiske nedskæringer kommer, når netop udvikling af teknologier og løsninger til at skaffe rent vand, ren luft og sikre klimatilpasninger er et af de områder, hvor Danmark har gode styrkepositioner. Styrkepositioner, som skal udvikles og bevares, så branchen kan udvikle nye, innovative løsninger, som kan komme ud på verdensmarkedet.

Formand for IDA’s Erhvervsudvalg, Cornelius Olesen, er både overrasket og ked af, at programmet bliver skåret ned:

»Når bevillingerne i et program skifter fra år til år, mister virksomhederne lysten til at starte nye, miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter. Så forsvinder de gode historier om spændende og vellykkede projekter, der ellers kan inspirere nye virksomheder til at gå i gang med udviklingsarbejdet«, siger han.

Programmet bør sikres ved lov

Direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, Jørn Jespersen, peger på, at alle netop snakker om beskæftigelse, arbejdspladser, grøn eksport og grøn omstilling.

»Men når du så har et program og et teknologiområde, som fremmer det hele, så er det virkeligt paradoksalt, at politikerne ikke kan finde ud af at gribe bolden og sikre programmet nogle midler,« siger han.

Organisationerne opfordrer i brevet til, at besparelserne i 2015 droppes, og at MUDP fremover får sin egen lov på linje med programmerne EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) og GUDP (Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram), hvilket vil give et mere solidt og langsigtet grundlag for programmets arbejde.

Opfordringen kommer samtidig med, at både statsministeren, miljøministeren og klima- energi- og bygningsministeren er i Kina for blandt andet at sælge danske vandløsninger til kineserne.

I en pressemeddelelse fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S) tirsdag hedder det blandt andet, at ’Kina står med nogle enorme udfordringer, som vi har erfaring med at løse i Danmark. Faktisk er vi blandt verdens bedste til at lave løsninger, der kan minimere vandspild eller rense forurenet vand.’

Senere anfører pressemeddelelsen, at Miljøministeriet – for at bane vejen for dansk teknologi har støttet flere demonstrationsprojekter og senest støttet etableringen af to partnerskaber inden for grundvandsbeskyttelse og reduktion af vandspild i byer gennem MUDP-midlerne.

Ord og handling passer ikke

Cornelius Olesen mener, at ministerens udmeldinger tyder på manglende overensstemmelse mellem ord og handling:

»Jeg forstår ikke, hvordan man kan prale med danske virksomhedernes bedrifter på vandområdet og sin støtte hertil – og samtidig skære bevillingerne til deres fortsatte udviklingsaktiviteter ned,« siger han.

Jørn Jespersen håber bare, at hele regeringen lægger sig ordene i miljøministerens pressemeddelelse på sinde:

»Ministeren fortæller jo, hvor vigtig en brik MUDP er i udvikling af ny teknologi og arbejdspladser inden for vand, spildevand og klimatilpasning,« siger han.

MUDP er et program, hvor private virksomheder og det offentlige i fælleskab satser på grøn udvikling og øget beskæftigelse, og hvor projekterne finansieres i fællesskab.

Programmet blev stiftet i 2006 og har aldrig været garanteret penge via en egentlig lov sådan som det er tilfældet med tilsvarende programmer for energiforskning og forskning inden for bæredygtig fødevareproduktion.

Programmet har for eksempel støttet projekter, der udvikler NOx-rensning til skibe, renseanlæg til slamsugere, samt en særlig separator til rensning af regnvand og overløbsvand.

Det er ikke forsvaret Rullemarie, der uskadeliggør uønskede eksplosiver, men Manipulatormarie, som på en mindst lige så farlig mission ruller ind på sin platform og for tiden skræller Risøs reaktor DR3, lag for radioaktivt lag.

Manipulatorarmen har været på arbejde, siden Dansk Dekommisionering i maj løftede den 22 ton tunge, massive metalprop af reaktoren.

Proppen havde ikke været af den radioaktive tank, siden Risøs forsøgsreaktor DR3 blev taget i brug for 54 år siden. Da den først var fjernet, blev et bevægeligt låg, næsten i samme bevægelse, rullet ind over tanken. Låget var udstyret med robotarmen, hvor forskelligt værktøj til at skære reaktortanken op i småstykker indefra kan monteres.

Så kunne armen komme i gang med at fjerne reaktorens kontaminerede og radioaktive indre dele. Når den har pillet reaktorens vægge fra hinanden, løfter den sirligt stykkerne ned i en mindre container. Og når Manipulatormarie om et år har lagt sidste hånd på arbejdet, ryger den selv samme vej som alt andet udstyr, der har arbejdet med radioaktivitet.

Ingeniør Jens Dalmo fra Niras har udviklet Manipulatormarie. Han har trukket på erfaringer fra andre stålkonstruktioner, fordi der ikke findes normer og standarder på området og regner med, at hans robotarm har eksportpotentiale:

»Markedet for skrotning af radioaktivt anlæg er enormt. Både svenske, tyske og franske firmaer vil få brug for den slags konstruktioner til at skille radioaktive anlæg fra hinanden,« siger han.

Størstedelen af de ansatte og besøgende på et kontor eller hotel kan blive smittet med en virus inden for to til fire timer, efter at den for første gang dukker op i bygningen

Det viser ny forskning, der for nylig blev præsenteret på en konference hos organisationen American Society for Microbiology.

Forskere har placeret en harmløs men sporbar virus, der minder om roskildesyge, på en til to ofte berørte flader som eksempelvis dørhåndtag i et kontorlandskab.

Og efter mellem to og fire timer kunne de spore den pågældende virus på mellem 40 og 60 procent af de smittetransmitterende overflader i bygningen, herunder dørhåndtag, trappegelændere og elevatorknapper.

Forsøgspersonerne fik i øvrigt ingen symptomer. Virussen MS-2 er symptomfri, men den minder om norovirus, der giver roskildesyge, på den måde, at den har omtrent samme form, størrelse og modstandsdygtighed overfor disinficerende midler.

»Resultaterne viser, at viral kontaminering af overflader i bygninger sker hurtigt,« udtaler Charles Gerba, der er professor i mikrobiologi på University of Arizona.

Han tilføjer dog, at der er en forholdsvis let løsning på problemet.

Forskningen viser nemlig også, at en gangs korrekt brug af renseservietter med ammoniumforbindelser dagligt reducerer antallet af kontaminerede overflader med 80 procent og mindsker virussens koncentration med 99 procent eller mere.

»Et simpelt tiltag kan gøre en stor forskel i forhold til at mindske eksponering for virus,« udtaler Gerba.

Ifølge den amerikanske sundhedsmyndighed CDC er norovirus direkte eller indirekte årsag til mellem 570 og 800 dødsfald om året i USA.