Daily Archives: September 10, 2014

Helene Egebøl tiltræder 1. november som chef for Fujitsu i Danmark og Norge,

Kombinationen af galopperende millionunderskud og kravet om fortsat vækst er to af de udfordringer, som venter 43-årige Helene Egebøl, når hun 1. november begynder i jobbet som administrerende direktør for den japanske it-koncern Fujitsus danske og norske forretning.

Hun kommer fra et job som nordisk salgsansvarlig i service- og rengøringskoncernen ISS. Hun har desuden tidligere arbejdet med salg og forretningsudvikling som afdelingschef i IBM’s konsulentafdeling Global Services.

Jobbet i Fujitsu blev ledigt i sommer, da Peter Krogsgaard forlod stillingen efter tre år, som både har budt på voldsom vækst, fyringsrunder og bølgegang på bundlinien. De seneste fire år har Fujitsu haft et samlet underskud på mere end 150 millioner kroner.

Det har ikke været muligt for Computerworld at komme i kontakt med Helene Egebøl, men Fujitsus nordiske chef Conway Kosi udtaler i en pressemeddelelse, at det er Fujitsus ambition at fortsætte sin vækst og styrke salget i Norge.

“Med sin stærke kombination af viden om outsourcing, salg af komplekse løsninger og consulting vil Helene Egebøl være med til at skabe fortsat vækst”, lyder det fra Conway Kosi.

Læs også:

Fujitsu mister dansk topchef efter markante millionunderskud

Opkomlingen Progressive hugger stor kommunal ordre fra Fujitsu

ComputerViews: Der har floreret rygter om Apples kommende smartwatch i årevis, men først nu har selskabet fundet det betimeligt at præsentere det længe ventede produkt.

Det skete tirsdag i The Flint Center for the Performing Arts i Cupertino, hvor topchef Tim Cook som rosinen i pølseenden – (‘one more thing’) – kunne fremvise det kommende Apple-produkt, der bliver Apples første nye produkt-kategori i mange år efter diverse iterationer over iPad’en og iPhonen i de senere år.

Det kan du læse mere om her: Med dette ur vil Apple erobre vores håndled

Hurlumhejet og begejstringen over det nye Apple Watch var i vanlig stil tårnhøjt, og verdens tech-medier – nærværende inklusive – er fyldt med billeder af den lille ny.

Helt færdigt er uret dog ikke.

Apple er faktisk først klar til salg med uret engang i foråret – altså om et halvt års tid – og de eksemplarer, der til præsentationen blev fremvist, måtte ikke testes eller gennemprøves af de besøgende, fordi de ikke er teknologisk klar endnu.

Bliver det så stort?
Selv om opmærksomheden på Apples smartwatch – som er Apples første nye produkt-kategori siden iPad’en – har været meget stor, vil smartwatch-uret imidlertid næppe blive til andet end en slags nebensgesjæft for selskabet: En slags smart gimmick, som er sjov at have, men som forretningsmæssigt ikke kommer til at spille nogen afgørende rolle.

Lad os tage et kig på de rå tal:

Apples ubetinget største produktkategori målt på omsætning er iPhone, og selskabet solgte i 2013 omkring 150 millioner eksemplarer for i alt 91,2 milliarder dollar verden over.

Apples smartwatch kommer til at fungere som et ‘add on’-produkt til iPhone og kommer altså kun til at kunne fungere optimalt, hvis det er koblet sammen med en iPhone.

Anslår vi, at én ud af 10 iPhone-købere (med udgangspunkt i iPhone-salget i 2013) vil investere de omkring 2.000 kroner (350 dollar) i et medfølgende Apple Watch, vil det føre til et samlet årligt salg på omkring 15 millioner Apple smartwatches.

Her er de smartwatch-rivaler, som Apple skal slå.

Det vil – med forbehold for priser, valutamarkedet, svingninger og lignende – give en samlet omsætning i omegnen af 5,25 milliarder dollar. Det svarer til blot 3,3 procent af Apples samlede omsætning i 2013.

I sig selv er et mersalg ud af (nærmest) ingenting på 5,25 milliarder dollar – mere end 30 milliarder kroner – jo ganske pænt, men for Apple er det en så forsvindende lille del af den samlede forretning, at det ikke kommer til at gøre nogen forskel – og slet ikke er i nærheden af at blive et afgørende produkt, der kan sikre fremtidens vækst-kurver for Apple.

Apple Smartwatch er med andre ord rigtigt langt fra at komme blot i nærheden af de banebrydende salgstal og den massive impact, som Apple har opnået med både iPod, iPhone og iPad. Og kommer sikkert aldrig derhenad.

Det lille forretningsmæssige potentiale i uret understreges af, at Apples aktiekurs dykkede straks efter præsentationen af Apple Watch, efter at den tidligere på aftenen faktisk var steget i forbindelse med præsentationen af de nye iPhones.

Det viser, at brancheanalytikerne ikke ser de store fremtids-perspektiver i uret, der eksempelvis ikke er udstyret med GPS eller Wi-Fi og altså kun fungerer sammen med en iPhone 5 eller senere generationer.

Hertil kommer, at Apple slet ikke er færdig med at udvikle smartwatch-uret, som altså først ventes i handlen flere måneder efter en helt sværm af Android-baserede smartwatches, som allerede er klar til den vigtige julehandel.

Dem kan du læse mere om her: Her er de rivaler, som Apple skal slå.

De følger i kølvandet på en række mere eller mindre velfungerende smartwatches, som har set dagens lys i 2013.

De store analysehuse er generelt enige om, at markedet for wearables i almindelighed og smartwatches i særdeleshed vokser, og at salget vil blive mangedoblet i løbet af de kommende år.

Det ellers så længe ventede smartwatch er generelt blevet bedømt til at være godt designet. Det er i vanlig Apple-stil lækkert at se på, og designet virker gennemtænkt.

Det åbne spørgsmål for Apple er, om det er nok? Apple Watch er selskabets første rigtige produktlancering siden den første banebrydende iPad, der definerede et helt nyt marked – ligesom det var tilfældet med den første iPhone og den første iPod.

Apple Watch kommer næppe til at definere nogen markeder. Og med den tætte opkobling til iPhone må det være konklusionen, at det heller ikke er Apples plan.

Hvorfor skulle man også tænke i nye baner, når man med minimal fornyelse kan blive ved med at skovle penge ind?

Vil du købe et Apple Watch, når det engang i 2015 angiveligt kommer til Danmark? Eller er løbet kørt for Apple og dig?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Så kom Apple Watch: Her er overblikket over alle de nyeste smartwatches

Mogens Mikkelsen er i dag chefkonsulent i firmaet Mannaz, og han har tidligere været projektleder hos blandt andet Mærsk Data.

Interview: Projektlederen er it-afdelingens libero, der skal fordele boldene til sine medspillere og støbe fundamentet for løsningerne.

I takt med at flere og flere it-projekter flyttes ud af it-afdelingens hænder til eksterne leverandører og samarbejdspartnere, forøges projektlederens magt og position i virksomheden.

Men hvem skal have rollen i din virksomhed, og hvordan skal vedkommende arbejde?

“Ofte er det personer i virksomheden, der har en it-teknisk baggrund. Det kan være alt fra mainframe til Java, der får tildelt ansvar for ledelse af projekter,” fortæller Mogens Mikkelsen, der er i dag chefkonsulent i firmaet Mannaz, efter at han tidligere har været projektleder hos blandt andet Mærsk Data.

“Den typiske it-projektleder vokser således ud af et fagområde og får gennem sin faglighed ansvar for flere personers indsats. Det er ikke engang sikkert, at vedkommende selv har ønsket det,” fortsætter han.

Fagindsigt er udmærket, men denne jobrekrutteringsmetode betyder, at der ofte ikke er en projektlederforståelse hos den udvalgte.

“Det bliver faget, som bærer projektet igennem i disse situationer,” siger Mogens Mikkelsen og fortsætter:

“Der er rigtig mange eksempler på, at it-projekterne kører i havnen, så snart de bliver større eller mere komplekse, hvor der er mange interessenter involveret.”

Firmaholdets libero
Projektlederens opgave er at løse en konkret opgave, der har en størrelse og kompleksitet, der gør, at man kalder den et projekt.

“Man kan jo ikke spå om fremtiden. Ikke desto mindre bliver du som projektleder afkrævet præcise forudsigelser af, hvornår diverse elementer i projektet er færdige, og hvor mange ressourcer det kræver at færdiggøre dem. Det kræver erfaring, og man kan kendetegne rollen som en slags libero af informationsstrømmen.”

Mogens Mikkelsen er ekspert i projektledelse, og han ser naturligvis disciplinen som en fast bestanddel af ledelse. Han argumenterer derfor for, at man skal tage opgaven seriøst.

“Mange steder er der en opfattelse af, at hvis projektet afsluttes, uden at parterne dør af stress, så er det godt nok, men der er store fordele ved at holde mere styr på sine projekter og give fornuftige rammer. Så bliver det ikke bare den projektleder, der taler bedst for sin sag, der får alle ressourcerne.”

Det er her, at projektlederværktøjskassen skal findes frem. Mogens Mikkelsen fortæller, at der primært er tre retninger inden for certificeret projektledelse.

Her får du en oversigt over fordele og ulemper i PMI, Prince2 og IPMA

Stram og amerikansk
Den klassiske amerikanske PMI-metode (The Project Management Institute) består af ti vidensområder, som en projektleder skal have.

“Tankegangen syntes at være: Når bare projektlederen har disse værktøjer, eksempelvis risikoanalyse, så går det såmænd nok alt sammen,” fortæller Mogens Mikkelsen.

PMI er meget amerikansk og har en multiple choice-agtig tilgang til at godkende kompetencen som projektleder. Certificeringen i PMI består af en test i de ti vidensområder.

PMI-udgangspunktet er en meget stram og firkantet terminologi, hvilket har nogle fordele.

“Arbejder man i en amerikansk it-organisation, det kunne være Oracle, er det hensigtsmæssigt at kende til denne metode, fordi de amerikanske projektlederkollegaer kender denne terminologi på rygraden.”

På den anden side er der ikke så meget fleksibilitet i denne arbejdsform.

“Det er en meget værktøjsrettet certificering, der er rettet mod projektlederens viden.”

Den engelske model og Scrum
Prince2 (PRojects IN Controlled Environments) er det engelske svar på spørgsmålet om, hvilken projektledelsesform der er bedst.

Metoden er udsprunget fra tiden omkring den tidligere engelske premierminister Margaret Thatcher, hvor der blev tonset derudaf med privatisering af offentlige processer. Men it-branchen bærer også en del af ansvaret for, at Prince2 blev sat i søen.

“England havde en kæmpe skandale i forbindelse med digitaliseringen af børsen. Et projekt, der gik helt galt. I kølvandet på den episode kom Prince2-metoden,” siger Mogens Mikkelsen.

I modsætning til PMI er Prince2 ikke fokuseret så meget på projektlederens værktøjer, men handler meget om at tegne nogle processer, som et projekt skal løbe i.

Prince2 handler om roller, processer samt dokumenter og fokuserer meget på samarbejdet med styregruppen. Derimod er der næsten ingen konkrete værktøjer til projektlederen.

Ulemperne er, at metoden for en praktiker kan opfattes som abstrakt og teoretisk, fordi det primært handler om roller og processer.

“Hvor PMI er meget konkret og værktøjstung, er Prince2 mere procesorienteret og dokumenttung.”

Lidt overforenklet kan man sige, at PMI handler om projektlederens formelle kompetencer, mens PRINCE2 handler om det formelle samarbejde mellem projektleder og styregruppe.

Europæisk adfærdsledelse
The International Project Management Association (IPMA) er en nonprofit organisation med base i Schweiz, der har til formål at promovere projektledelse.

“IPMA-certificeringen er mere erfarings- og adfærdsorienteret end de to andre retninger,” fortæller Mogens Mikkelsen.

Ved certificeringen skal projektleder reflektere over sin egen adfærd eksempelvis i forhold til best practice i andre it-projekter og gennem evaluering af forløbene.

“I Prince2 og PMI er der langt fastere rammer for, hvad man skal lære, mens IPMA handler meget om projektlederens projektforståelse og evne til at forholde sig til sin egen adfærd og effekten af sin projektledelse”

Nogen vil synes, det er en ulempe, at man med IMPA er nødt til at tænke selv, fordi man ikke kan henvise til at “sådan siger Prince2″ eller “det står i PMBOK’en fra PMI”.

Når det handler om it-projekter, taler man ofte om agile metoder eller Scrum som projektform. Hvilken paraply falder denne metode ind under?

“Scrum er ikke egentlig projektledelse, men passer fint som it-fagmetode ind under IPMA eller Prince2. PMI har en meget snæver og præcis terminologi, hvilket ikke harmonerer så godt med Scrums fleksibilitet.

“En Scrum Master kan langt hen ad vejen sidestilles med en projektleder, men det er en simplere ledelsesform, der ikke retter sig så meget mod projektets omgivelser, men derimod fokuserer på det, der skal leveres. Men hvis du har lyst til at undersøge, om projektledelse er noget for dig, så er det et udmærket sted at starte,” fortæller Mogens Mikkelsen.

“En certificering som Scrum Master kan du tage på to dage.”

Traditionelt har projektledelse være baseret på at få afklaret behovet – ofte ved en kravspecfikation, hvorefter et ressourcebudget og tidsplan kunne opstilles. Man kan kalde det den “plandrevne metode”

Scrum er lidt anderledes.

Med Scrum vender man det på hovedet. Man arbejder med en time-box, der er styrende for indholdet.

Populært sagt spørger man hen gennem projektet: Hvor mange penge har vi tilbage til at dække de næste funktionsønsker, som nu har størst prioritet hos kunden. Dette giver en meget høj tilpasningsevne og agilitet i projektet.

“Metoden er således uhyre enkel og fleksibel, men sætter en grænse for, hvor stort projektet kan blive.”

“Scrum og andre agile metoder har givet anledning til, at mange taler om agil projektledelse som metode på line med de klassiske. Der er ikke en international anerkendt certificering, men kommer der jo nok inden for en årrække,” fortæller Mogens Mikkelsen.

Foto; DBA.

Sådan får du din helt egen projektleder
IPMA, Prince2 og PMI er de tre klassiske hovedretninger indenfor projektledelse.

Skal du certificere en projektleder i din organisation, skal du regne med, at det tager tid. Hvor meget tid afhænger af den projektforståelse, du allerede har, og hvilke certificeringer du vælger.

Tidsforbruget kan være fra få dage til mange uger. Prince2 findes på to niveauer: som Foundation og Practitioner. Hos PMI kan man vælge med eller uden dokumenteret projekterfaring. IMPA har fire niveauer med stigende kompleksitet.

Så der er meget at vælge mellem.

Man kan principielt bruge alle tre retninger, det er således et valg af den ønskede arbejdsmetode, der er udgangspunktet.

Det er ikke nødvendigt at have forudgående erfaring som projektleder, men det tæller naturligvis på plussiden.

Læs også:
Derfor ender store softwareprojekter som det rene juks

Lær af en af de bedste CIO’er: Sådan får du succes med dine it-projekter

Intel er i fuld gang med at udvikle en helt ny produktgruppe af chip, der bliver særligt designet til den sværm af såkaldte wearables, der i disse år pibler frem – eksempelvis på smartwatch-området, som du kan læse mere om her.

Samtidig sigter Intel med de nye chip mod markedet for robotter, droner og lignende, lyder det fra selskabet, der i disse dage afholder sit store Intel Developer Forum i San Fransciso, hvor Computerworld deltager.

Det særlige ved de nye chip er, at de får indbygget bittesmå sensorer, der kan måle eksempelvis temperatur og luftfugtighed og lignende, ligesom de kan registrere lys og billeder.

Tidligt i udviklingen
Selskabet er fortsat relativt tidligt i udviklingsfasen med de nye chip, men målet er klart: Chippen skal gøre det muligt for eksempelsvis smartwatches, fitness-trackere og andre ‘wearables’ at indsamle en række forskellige data fra deres nære omgivelser.

Ifølge chefen for Intels New Devices Group, Mike Bell, arbejder Intel især for tiden med at forsøge at optimere energi-udnyttelsen i de nye chip.

Det er nemlig energi-krævende hele tiden at opsamle data fra omgivelserne, ligesom selskabet har udfordringer med sensor-chippenes størrelse.

“Vi kigger også på måder, hvorpå folk kan høste energi fra deres omgivelser,” siger Mike Bell.

På jagt efter nye vækstområder
I en tid, hvor pc-salget er under pres, er Intel i høj grad på jagt efter nye vækstområder.

Selskabet forventer, at markedet for ‘wearables’ står til at vokse ganske betragteligt i de kommende år, og det er målsætningen, at der skal sidde Intel-chip i langt størsteparten af disse nye maskiner.

På smartphone- og tablet-området blev Intel ret hurtigt skubbet bag af dansen af den fremadstormende rival ARM, hvis chip i en årrække var bedre egnet til mobilt brug end Intel-chippene.

Den situation ønsker Intel ikke skal opstå igen på det næste stor-marked, der er under udvikling.

Forretningsmodellen er ellers den samme, som Intel altid har anvendt på pc-markedet – nemlig at indgå tætte alliancer med de forskellige hardware-producenter.

Med i bestræbelserne er også Intels nye Edison-mini-computer, som udviklere fra i går tirsdag kan købe for et par hundrede kroner, efter at selskabet oprindeligt præsenterede mini-computeren for godt et halvt år siden.

Det kan du læse mere om her: Intels mini-computer er ikke større end et SD-kort.

Edison er på størrelse med et SD-kort og retter sig ikke mindst mod udviklingen af løsninger til Internet of Things – altså sværmen af apparater og sensorer, der ventes koblet sammen via internettet i løbet af de kommende år.

Læs også:

Så kom Apple Watch: Her er overblikket over alle de nyeste smartwatches

Sådan spinder du guld på Internet of Things

Fem millioner Gmail-konti med tilhørende passwords er sluppet ud af sit bur og havnet i hænderne på uvedkommende personer.

Den lækage er sket i nat.

Og der er mange danskere, der bliver berørt af den hændelse.

“Det tyder foreløbig på, at der er omkring 10.000 danske konti, der er blevet lækket,” fortæller Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS.

Der er stjålet brugernavne og passwords, der kan give adgang til indbakken på den enkelte konto, oplyser han.

Så alle danske Gmail-brugere skal til at skifte password igen?

“For en sikkerheds skyld er det en rigtig god idé,” lyder vurderingen.

Han fortæller, at lækagen ser alvorlig ud, men at der også er formildende omstændigheder, der dæmper skadens omfang.

“Vi har indsamlet datasættet, og vi kan bekræfte dens validitet. Data ser imidlertid ud til at være op til tre år gamle.”

Informationen om, at data er af lidt ældre dato betyder, at der ikke er grund til panik.

“Vi har sammenholdt informationerne med data, vi allerede har. Her kan vi se et sammenfald, hvilket betyder, at nogle data allerede har været ude på nettet i lang tid.”

Har du skiftet dit password indenfor de sidste tre år, så er du altså ikke nødvendigvis i problemer.

“Men vi er ikke helt sikre endnu. Indtil vi har analyseret alle data, anbefaler vi, at man skifter sit password.”

For fjorten dage siden blev en russisk mail-tjeneste pumpet for 4,7 millioner mail-konti i en lignende aktion.

“Der er nogle grupper, der i øjeblikket høster rigtig mange adresser, som kan sælges eller offentliggøres,” siger Peter Kruse.

Det er også muligt at anvende Googles tofaktor-sikkerhedsløsning for at højne sikkerheden.

Læs også:
Nu kommer supersikker, gratis og krypteret mail-tjeneste til dig

“Nu går vi forrest med det her og kommer med et klart budskab til markedet – og det håber vi, at vi får nogle kunder på,” siger koncerndirektør Jens Munch-Hansen, TDC Erhverv.

TDC har sagt det igen og igen: At teleselskabet ikke bryder sig om priskrige og heller ikke ønsker at starte dem.

Det er dog svært ikke kalde det netop en priskrig, når man ser på et konkret tilbud, TDC Erhverv præsenterer senere i dag.

“Vi slipper talen løs i Europa forstået på den måde, at vi indfører fri tale, sms og mms i Danmark og i hele Europa,” siger Jens Munch-Hansen, der er koncerndirektør for TDC Erhverv.

Han overtog posten tidligere i år, da Eva Berneke skiftede fra TDC Erhverv til KMD, hvor hun nu er administrerende direktør.

Det nye tilbud fra TDC Erhverv går på de 27 EU-lande og fire øvrige lande, heriblandt Norge og Schweiz.

Et konkret eksempel er, at en virksomhed med erhvervs-pakken medium betaler 249 kroner per bruger – og for det beløb er der så fri tale ved kald og sms til alle danske numre, uanset hvilket EU-land modtager eller afsender opholder sig i.

“Vi har truffet en beslutning”
Jens Munch-Hansen, hvad er baggrunden for, at I gør det her?

“Der har været så meget snak frem og tilbage om, hvad der er med og ikke er med, og hvad der er blevet reguleret og ikke er reguleret, og vi har truffet en beslutning om at hamre en pæl igennem alt det der.”

“Nu går vi forrest med det her og kommer med et klart budskab til markedet – og det håber vi, at vi får nogle kunder på.”

Hvad koster det jer i forhold til den indtjening, I ellers har haft her?

“Det er umuligt at regne ud. Det afhænger af, hvor meget man bruger det, fordi vi skal betale omkostninger i de lande, hvor det foregår.”

“Men selvfølgelig tror vi på, at kommende kunder vil finde det her så attraktivt, at de vælger TDC.”

“Det er en erhvervsløsning til dem, der har et behov for at få en meget klar budget-transparens over, hvad det koster, når medarbejderne er på farten i Europa.”

Tidligere på sommeren lancerede IPNordic en lignende løsning. Gør I det her, fordi det bliver den næste kampplads på telemarkedet det her?

“Der ligger flere ting i det. Det er noget, der har været utroligt debatteret i medierne; hvad skal det koste?”

“På et eller andet tidspunkt kommer der sikkert noget regulering fra EU’s side. Som markedsleder har vi sagt, at vi vil på banen først og så gøre det helt klart for vores kunder, at det er det, det koster – det er fri tale i Europa.”

Hvorfor kun gøre det for erhvervskunderne og ikke også indføre det for privatkunderne?

“Det er et godt spørgsmål.”

“Der er forskellige andre varianter inden for consumer, og nogle gange er det specifikt lande-tilrettet.”

“Jeg tror nok, at med det behovsmønster, vi ser i erhverv, kan vi gå ud med et bredere tilbud, fordi kaldsmønsteret for en erhvervsdrivende typisk er mere generelt end for en enkelt forbruger, som rejser på ferie og har brug for det i Spanien det ene år og så i Norge det næste år.”

Der er også begrænsninger
Træerne vokser dog heller ikke ind i tele-himlen i denne omgang, og også de nye TDC-løsninger, der retter sig mod små og mellemstore virksomheder, indeholder begrænsninger.

For det første er det kun kald til og fra danske mobiler og fastnettelefoner, der er gratis, mens kald til andre EU-telefoner koster 0,89 kroner.

Selv om en 4G-forbindelse også er inkluderet, skal man naturligvis være opmærksom på, at der ikke er tale om fri data, men kun telefoni.

Data koster 0,99 kroner per megabyte i medium-pakken, mens man med de større pakker får enten 100 eller 500 megabyte med i prisen uden ekstra omkostninger.

Ikke desto mindre er der tale om en aggressiv satsning fra TDC’s side, og det er nok heller ikke tilfældigt, at den kommer på erhvervsmarkedet, hvor der er rift om kunderne – og hvor kunderne er meget bevidste om, at der kan spares penge ved at vælge den rette leverandør.  

Kamp om erhvervskunderne
TDC er ikke ene om at forsøge sig med nye løsninger i forhold til erhvervskunderne.

Telenor har eksempelvis en løsning, hvor man sammen med et mobilabonnement får adgang til Microsofts Office 365 i to år, og hos 3 tilbyder man større datapakker og fri telefoni i seks andre lande end Danmark, eksempelvis Storbritannien og Italien.

Som nævnt lancerede det sønderjyske teleselskab IPNordic tidligere på sommeren et tilbud, hvor erhvervskunderne for 199 kroner kan tale ubegrænset i hele EU – en løsning, der i øvrigt kører på TDC’s netværk.

TDC’s nye fri tale-løsninger, der er klar til kunderne i næste måned, kan dog vise sig at have en noget større effekt på markedet, fordi det nu er det største selskab i Danmark, der lancerer en fri tale-løsning i hele Europa.

TDC oplyser, at TDC Erhverv har i alt 763.000 mobilkunder fordelt over flere forskellige abonnementstyper.

Læs også:

Teleselskab: Tal frit i hele EU for 199 kroner

Derfor kan roaming-bombe fra telegigant indlede nyt kapløb

Slip for mobil-chok: Danske udbydere giver fast pris på data i udlandet