Daily Archives: September 25, 2014

Certifikat-opdatering kan give periodiske udfald i digital selvbetjening

I morgen formiddag, torsdag 25. september, er det ikke sikkert, det er muligt at logge ind via den fællesoffentlige login-portal NemLogin i tidsrummet kl. 06-09.

Det skyldes ifølge en meddelelse på digitaliser.dk, at Nemlogin skal udskifte et certifikat, som udløber 1. oktober.

Når service-vinduet strækker sig over flere timer, hænger det sammen med, at de hjemmesider, der anvender NemLogin, eksempelvis borger.dk og skat.dk, også skal udskifte et certifikat i deres ende for at de stadig kan anvende NemLogin, fortæller Morten Mejer-Warnich, kontorchef for Center for systemforvaltning og sikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

»Det er den operation, der skal lykkedes. Det hele skal passe sammen. Vi sørger for at udskifte certifikatet på NemLogin tidligt, men der vil kunne være problemer med at logge på via NemLogin frem mod klokken 09, indtil alle andre også har udskiftet deres certifikat,« fortæller han.

Certifikatet, der skal udskiftes, udløber 1. oktober og er et IDP-certifikat, som sikrer kommunikation mellem NemLogin og de tjenester, der anvender login-løsningen.

Det nye IDP-certifikat er et OCES2 certifikat, hvilket ifølge meddelelsen på digitaliser.dk kan betyde, at de tjenester, der anvender NemLogin, skal tilføje nye rodcertifikater for at opnå trust til OCES2 CA. Mange løsninger anvender dog allerede OCES2 certifikater i deres tilslutning til NemLog-in, men for nogle kan skiftet til OCES2 betyde, at der er behov for at teste tilslutningen til NemLog-in, står der på digitaliser.dk

»Tidligere har vi forsøgt at foretage certifikat-skiftet i løbet af natten, men vores erfaring er, at de tjenesteudbydere, der anvender NemLogin, først skifter i løbet af næste formiddag. Og det skal ske nogenlunde samtidigt, hvis tingene ellers skal fungere,« fortæller Morten Mejer-Warnich.

Posted in computer.

Danske teleselskabers investeringer i netværk er det laveste i 10 år

Teleselskaberne i Danmark bruger færre penge på deres mobil- og fastnet, fremgår det af en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen. Investeringerne lå i 2013 på det laveste niveau i 10 år.

Ifølge opgørelsen steg investeringerne frem mod 2008, hvor de toppede med en samlet investering fra branchen på cirka 9.8 milliarder kroner. Siden da er investeringerne næsten halveret til 5,5 milliarder kroner i 2013.

Faldet i investeringer kommer samtidig med et fald i omsætningen for den danske telebranche, som blandt andet skyldes lavere omsætning pr. mobilabonnent. Til gengæld ligger de danske selskaber et godt stykke over EU-gennemsnittet i forhold til, hvor stor en del af omsætningen, selskaberne investerer.

Posted in computer.

Fra kratlusker til it-mand i Nationalbanken: Sådan skabte Jesper en it-karriere



Foto: Nicolai Devantier.

Tre hurtige til Jesper Laub

Cykel eller bil?

Bil, hvis det er en BMW. Cykel, hvis det er en enkelstart. Men jeg cykler på arbejde hver dag.

Tv eller musik?

Helt klart musik.

Fiskeri eller fodbold?

Jeg har spillet rigtig meget fodbold, men min krop kan desværre ikke holde til det mere. Så hvis jeg selv skal gøre det, er det fiskeri.

Mød en kollega fra it-branchen I øjeblikket er Jesper Laub ved at lægge sidste hånd på en udflytning af Nationalbankens virtualiserede miljø til to forskellige datacentre i Københavnsområdet.

“Systemerne er lagt klar til drift,” fortæller Jesper Laub, der er it-projektleder i Nationalbanken. 

Jeg møder ham i bankens gigantiske lobby, hvor han smilende kommer mig i møde iført en afslappet stribet skjorte og et par nydelige blå bomuldsbukser.

Han er én ud af fem it-projektledere blandt de 70 it-folk, der styrer it-projekterne i den rigtige retning i butikken, som opretholder stabilitet i det finansielle system i kongeriget Danmark.

Et job, som ligger langt fra det svar, han gav, dengang han blev spurgt om, hvad han ville være, når han blev voksen.

Ingen kontakt til erhvervslivet
Da han stod overfor at vælge sin levevej efter gymnasiet, var der nemlig kun to studier, han kunne tænke sig: Dyrelæge og biolog.

Et it-job havde overhovedet ikke krydset hans tanker. Faktisk anede Jesper Laub intet om computere.

Han begyndte som kratlusker, som biologistudiet kærligt og drillende er blevet døbt af de øvrige studerende på Københavns Universitet.

“Jeg er meget interesseret i fugle og fisk, så jeg var enormt glad, da jeg kom ind på mit drømmestudie.”

Men efter specialet i giftige blågrønne alger var afleveret, og arbejdslivet ventede, var der ikke noget job til Jesper Laub.

“Efter et år med forskellige småjobs, var jeg ved at gå ud af mit gode skind. Jeg var næsten klar til at tage et hvilket som helst job for at slippe for at gå ledig. Det lyder måske underligt, men det er faktisk utrolig stressende. Det var et stort problem, at universitetet dengang ikke havde kontakt til erhvervslivet, så vi kunne blive sluset ud på en god måde.”

Vejen til succes er rødvin
En aften havde han en bekendt til middag, som havde åbnet sin egen konsulentvirksomhed, der hjalp virksomheder med it-driften.

“Han fortalte, at han haft dårlige erfaringer med at hive folk ind i sin virksomhed, og at han havde planer om selv at oplære én. Så jeg hældte godt med god rødvin på ham, og sagde sidst på aftenen, at jeg gerne ville have det job.”

Da Jesper Laubs samlede it-viden kunne være i et fingerbøl, var svaret selvfølgelig ikke et rungende ja.

“Hans reaktion var, at hvis jeg kunne bestå to Microsoft-certificeringer, så ville jeg få jobbet,” fortæller Jesper Laub, der straks begyndte at forberede sig på at fordybe sig i den ukendte Microsoft-teknologi.



Jesper Laus er projektleder i Nationalbanken, gift og far til to drenge. Foto: Nicolai Devantier.

Min værste oplevelse som konsulent

Jeg blev kontaktet af en tidligere kunde, der havde åbnet et nyt firma. Hun ville gerne have hjælp til at sætte et nyt netværk op.

Da jeg åbnede hendes computer kunne jeg se, at den stadig var sat op til det gamle domæne, hvilket hun forklarede med, at maskinerne var købt fri af den gamle arbejdsplads, fortæller Jesper Laub.

Jeg tænkte ikke nærmere over det, og spurgte om den skulle frigives fra det gamle domæne, hvilket hun svarede ja til. Så det gjorde jeg.

Efterfølgende kunne hun ikke tilgå mailboksen på den tidligere arbejdsplads via Exchange, og så brød helvede løs!

Hun gik fuldstændig amok. Råbte, skreg, tudede og slog næsten løs på mig.

Jeg var naturligvis meget ked af reaktionen, men det viste sig senere, at hun -på ulovlig vis – havde mailet kundedatabasen fra den tidligere arbejdsplads til sig selv, og det var den, hun ikke kunne får adgang til, efter jeg havde hevet maskinen ud af domænet. Så på den måde endte det faktisk godt.

“Da jeg havde bestået den første, ringede jeg og sagde, at jeg var klar til at starte, og det fik jeg så lov til,” fortæller han grinende, mens vi taler sammen på Nationalbankens tagterrasse med udsigt til en håndfuld af Københavns største seværdigheder.

Og konsulentbranchen var det helt rigtige skridt ind i it. Den gav ham nemlig hår på brystet.

“De første opgaver var selvfølgelig ikke de største, men konsulentbranchen er et godt sted at oparbejde ny viden og erfaring. Vi tog alle opgaver for kunderne, og det er praktisk it, så det klodser,” fortæller han. 

Fra at tænde en printer til infrastruktur
Opgaverne spændte fra at tænde en printer og igen forlade virksomheden til senere at opbygge komplette netværk og vedligeholde infrastruktur.

“Heldigvis var mobiltelefonen opfundet, så jeg kunne ringe til mine kollegaer for at spørge om hjælp. De var nok lidt trætte af mig i starten,” griner han.

“Men jeg mindes ikke, at jeg har forladt en opgave uden at den var løst.”

Hans arbejdsgiver lovede ofte lønforhøjelse, når han tog en ny certificering, og den gulerod spiste han med stort velbehag.

“Samtidig med at certificeringerne kom i hus, fik jeg jo ny viden, som jeg konkret kunne anvende i mit konsulentjob – det var meget motiverende gjort af min daværende arbejdsgiver.”

“På universitetet var jeg blevet god til at studere og sætte mig ind i nye ting, og det blev en stor hjælp i dette forløb. Jeg tog alle de certificeringer, jeg kunne overkomme,” fortæller han, og fortsætter med glæde i stemmen:

“Det var en fantastisk tid, hvor it-teknologi fyldet hele min arbejdstid. Kunderne var langt hen ad vejen meget tilfredse, nogen gange var det lige før, de stod og klappede, når man havde fået gang i deres it-systemer igen. På det punkt var det fantastisk at være konsulent.”

Men jobbet som konsulent er også til tider ensomt, og efter seks år savnede Jesper Laub faste kollegaer.

Ikke mere teknologi
Hans it-viden havde vokset sig knivskarp, hvilket åbnede nye muligheder. Derfor sendte han en ansøgning til Nationalbanken, der var på jagt efter en teknisk tung it-mand.

“Jeg startede i en toårig projektstilling bare for at prøve, om det var noget for mig,” fortæller han.

Men der var også begyndt at snige sig en ny erkendelse ind i hans tanker.

Nye funktioner i Exchange eller opsætning af en firewall var ikke længere så spændende.

“Jeg er jo ikke udvikler, og jeg satte basalt set bare flueben i et stykke software. Jeg begyndte at miste fascinationen af teknologi og blive mere interesseret i ledelse.”

Der kom en åbning i banken, og pludselig sad han igen i et nyt job som projektleder, hvor kundskaberne var mangelfulde, men lysten til at lære var enorm.



Foto: Nationalbanken

“I dag har jeg slet ikke hænderne nede i teknologien. Det er kæmpe fordel at kende til teknologi som teknisk projektleder, men teknologi er i dag kun natbordslæsning. Den faglige læsning handler om ledelse,” fortæller han.

I dag er situationen meget anderledes, da der ikke er en ny opgave hver morgen, som skal være løst igen, når han går hjem. Der er blevet meget længere imellem den slags.

“Projektledelse handler om lange seje træk. Hvis jeg skal give et godt råd til andre projektledere, så er det, at man skal huske at fejre succeserne, når man er kommet i mål. Ellers kan det god blive lidt for surt.”

Projektledelse handler naturligvis om metoder og rammer, men den vigtigste rolle ligger faktisk et helt andet sted.

“Projektlederens fornemmeste rolle er at holde styr på ændringer, få sat det rigtige team sammen og holde gejsten i gruppen. Noget jeg fik med fra konsulentbranchen, hvor det bare var kunderne, der skulle forkæles. Og så handler det om at give slip på projektet i rette tid, så man ikke kører fast.”

Jesper Laubs tid med bits og bites er definitivt forbi. Nu hedder det prince2, Scrum og IPMA.

“I dag har jeg en meget mere holistisk tilgang til it. Jeg kan stadig godt lide it-branchen, men jeg er måske ikke så afhængig af it mere. Jeg kan godt lide at forbedre og effektivisere. Det med at holde ting i luften, er ikke længere mit mål.”

Biologen er blevet en del af den næste generation af it-folk, der skal føre Danmark ind i den totale digitalisering.

Læs om en anden kollega fra it-branchen her: Det startede med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning



Foto: Nationalbanken.

Posted in computer.