Daily Archives: September 25, 2014

Danske GN Netcom er det nærmeste man i dag kommer et eksempel på en dansk producent af it-hardware med global succes.

Selskabets kerneforretning er headsets og software til den slags tele- og kommunikationsløsninger, som går under navnet unified communications (UC).

Her har den traditionsrige GN-koncern i løbet af det sidste halvandet årti skabt det globalt anerkendte brand, Jabra.

Og for mindre end et år siden mundede det ud i, at GN Netcom overhalede amerikanske Plantronics som den globalt førende producent indenfor UC-hardware.

Den præstation sætter også et aftryk i Computerworlds Top 100 2014, hvor GN Netcom vinder hele to kategorier – “hardware” og “tele- og netværksudstyr”.

Med en 2013-omsætning på 2,1 milliarder kroner i 2013 er GN Netcom dog stadig lillebror i GN-koncernen hvor høreapparatproducenten GN Resound dobler op med et salg på godt fire milliarder kroner.

Men modsat storebror præsterede GN Netcom i 2013 en imponerende vækst i omsætning på 19 procent og et overskud før skat på 491 millioner kroner.

Fortsat udsigt til vækst
Skal man tro aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, bliver det ikke sidste gang, man hører om flotte vækstrater og solid indtjening fra den danske succeshistorie.

I takt med at den traditionelle skrivebordstelefon er ved at blive fortrængt af tele-løsninger, der er integreret med kontorsoftware, databaser og økonomisystemer, skal der stadig være et headset til hver medarbejder, så de kan tale med kolleger og kunder.

“Industrien er kendetegnet ved en unik vækstmulighed indenfor de næste fem år drevet af unified communications. Kommunikationsplatformen flytter sig fra den traditionelle bordtelefon og ind i computerne på arbejdspladsen, hvor softwareløsninger fører til et større brug af headsets på kontorarbejdspladserne,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

Med produkter, der både når det gælder holdbarhed og lydkvalitet ligger i den absolut øverste ende af kvalitetspektret, har GN Netcom placeret sig i et af it-branchens største og mest lukrative smørhuller.

Her tæller det ifølge Morten Imsgard også med på plussiden, at GN Netcom har forstået, at successen står og falder med gnidningsfri integration med kundernes it-systemer og et højt serviceniveau.

Han forventer derfor, at GN Netcom de næste fem-seks år vil få vækstrater på gennemsnitligt ti procent årligt.

Fra 2009 til november i fjor – 2013 – stod Mogens Elsberg i spidsen for en omlægning af GN Netcom, som har rustet selskabets til de kommende års store forventninger til vækst. Stafetten er nu givet videre til…

… Niels Svenningsen, som kom fra et europæiske toppost hos storageproducenten Hitachi Data Systems.

Samtidig har GN Netcom indgået samarbejder med de dominerende spillere på markedet for unified communications som Microsoft, Cisco og Avaya.

“Lige nu har selskabet positioneret sig som den førende aktør i et marked, som vil udvise relativ tocifrede vækstrater i en årrække. Den gammeldags telefon er simpelthen ved at uddø som et standard-setup på arbejdspladsen, mens headsettet vil overleve i bedste velgående,” siger Morten Imsgard.

“Det er det, GN Netcom skal forsøge at komme ombord i de næste år. For det første skal man være stærke på produktudviklingen og få søsat de rigtige produkter med de rigtige samarbejdspartnere. Der er de virkelig godt kørende i øjeblikket.”

“Man har samarbejde med største softwareleverandører indenfor UC og en produktpipeline, der bliver anset for at være noget af det bedste i industrien,” siger Morten Imsgard.

God hardware er ikke nok
Han peger på, at GN Netcom udover sine stærke produkter også har forstået, at god hardware ikke er nok til at vinde krigen mod konkurrenterne.

“Når GN vinder ordrer på 150.000 headsets, som skal rulles ud i en global virksomhed, skal implementeringen være så smertefri og elegant som muligt. Man vinder lige så meget ordrerne, fordi man er lige så god på service- og softwaresiden, som man er på selv det fysiske headset,” siger Morten Imsgard.

Fremtidsscenariet har også sat aftryk på ledelsesgangen, hvor it-veteranen Mogens Elsberg efter flere års arbejde med en vellykket turnaround i november i fjor blev erstattet af Niels Svenningsen, der med en fortid som europæisk chef i Hitachi Data Systems og en årrække som direktør i HP Danmark har en mere salgsorienteret profil.

Udover produktudvikling fik Mogens Elsberg også ændret selskabets salgsstrategi, så man i dag satser 100 procent på indirekte salg gennem et globalt net af 1500 forhandlere, som er mere eller mindre specialiseret i UC-løsninger. Det træk er også med til at skabe tillid til Netcoms produkter ude hos kunderne.

Valget af Niels Svenningsen er i det lys logisk, mener Morten Imsgard. For nu er det toplinie-fokus, der skal drive GN Netcoms forretning fremad.

“Man kan se det som et naturligt skridt. GN Netcom har været på en rejse, hvor man har endevendt butikken og gjort den mere strømlinet og mere lønsom,” siger han.

“Nu har man fundet ud af hvilke produktkategorier og hvilket forretnings-setup, man skal satse, og nu står man ved indgangen til en periode, hvor det i langt højere grad drejer sig om at få skubbet produkter over disken. Så det er måske meget naturligt at man laver det skifte og får en ind, som har noget indblik i, hvordan man vinder store kunder og pusher produkter,” siger Morten Imsgard.

Det har ikke været muligt for Computerworld at få et interview med GN Netcoms direktør, Niels Svenningsen.

Læs også:

Mogens Elsberg: Her er min plan for e-conomic

Danskere dominerer Dynamics-hitliste

“Jeg har i dag afleveret en politianmeldelse til Vestegnens Politi, da mit firma er blevet bestjålet og danske teleselskaber medvirker til hæleri af de bestjålne varer.”

Sådan lyder det i den pressemeddelelse, som direktør i filmselskabet Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, udsendte onsdag.

Den kendte filmmand henviser til, at en rapport fra Rettighedsallinancen konkluderer, at fem Zentropa-film i perioden 1. juni – 1. september 2014 er downloaded ulovligt næsten 9.000.000 gange.

“Hvis vores instruktører, skuespillere, manusforfattere og firmaet tilsammen fik bare 1 krone per ulovlig filmkigning, kunne kunstnerne og vi optimistisk igangsætte 1 ny og eksperimenterende film til glæde for befolkningen. Og det er bare opgørelsen for et kvartal!” skriver Peter Aalbæk.

“Jeg anklager i politianmeldelsen også de danske teleselskaber for medvirken til hæleri. Teleselskaberne tjener formuer på at sælge bredbåndsforbindelse og ser igennem fingre med at de bliver brugt ulovligt, så længe det skæpper i kassen hos teleoperatørerne,” lyder det desuden fra Peter Aalbæk Jensen.

It-advokat: En meget vanskelig sag 
Computerworld har bedt it-advokat Niels Chr. Ellegaard, der er partner i advokatfirmaet Plesner, vurdere, hvor realistisk det er, at Peter Aalbæks politianmeldelse kan føre til en egentlig sag mod internetleverandørerne.

“Man skal have fat i dem, der rent faktisk udfører forbrydelsen – og ikke dem, der lægger infrastruktur til,” lyder advokatens umiddelbare reaktion. 

Niels Chr. Ellegaard uddyber:

“Man får umiddelbart en meget svær sag, fordi lovgivningen tager stilling til spørgsmålet via E-handelsloven, som klart forudsætter, at dem, der blot formidler, ikke har et ansvar og heller ikke et strafansvar.”

At være formidler er i denne sammenhæng, at man stiller internetforbindelsen til rådighed, og derfor er internetleverandørne som udgangspunkt ikke dem, man kan gå efter som et filmselskab, der er udsat for pirateri.  

“Hvis man vil forfølge det her, er man som udgangspunkt tvunget til at gå efter dem, der begår de ulovlige handlinger.”

Niels Chr. Ellegaard henviser til, at der tidligere har været sager i Danmark, hvor Fogedretten afgjorde, at danske teleselskaber skulle blokere for adgangen til The Pirate Bay.

Den aktuelle politianmeldelse fra Peter Aalbæk går dog på, at teleselskaberne skulle være medvirkende til hæleri, og den sag vil film-ikonet få vanskeligt ved at gøre meget mere ved end den mail, han har sendt afsted til Vestegnens Politi.

Det siger loven
Niels Chr. Ellegaard fra Plesner henviser til, at E-handelslovens § 14 blandt andet siger følgende:

En tjenesteyder, som på et kommunikationsnet transmitterer information, der leveres af en tjenestemodtager, er ikke ansvarlig for den transmitterede information, hvis tjenesteyderen

1) ikke selv tager initiativ til transmissionen,

2) ikke udvælger modtageren af transmissionen og

3) hverken udvælger eller ændrer den transmitterede information.

Stk.2. Transmission som nævnt i stk. 1 omfatter også automatisk, mellemliggende og kortvarig oplagring af information, hvis denne oplagring udelukkende har til formål at gennemføre transmissionen, og hvis oplagringen ikke varer længere, end hvad der med rimelighed kan antages at være nødvendigt for at gennemføre transmissionen.

Stk.3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for en tjenesteyder, der leverer adgang til et kommunikationsnet.

E-handelsloven følger desuden Infosoc-direktivet om ophavsret i informationssamfundet. Her kan man blandt andet læse:

§§ 14-16 fastsætter betingelserne for en formidlers frihed for erstatningsansvar og strafansvar, herunder for medvirken, for den information, der transmitteres eller oplagres af ham som tjenesteyder.”

Heftig debat om krav fra film-indutstrien
Peter Aalbæks politianmeldelse af teleselskaberne er seneste udviklingen i sagen om den samlede danske filmindustri, der anklager teleselskaberne for blandt andet at være “free riders” og stiller krav om, at teleselskaberne skal betale penge til filmindustrien.

Undervejs har folk fra filmbranchen foreslået alt fra , at der skal indføres en afgift på tre kroner ekstra per måned for en internetforbindelse til, at der skal oprettes en særlig filmpulje – betalt af teleselskaberne – der kan sikre de omkring 80 millioner kroner, som filmindustrien selv oplyser, man mangler lige i øjeblikket.

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Den danske filmindustri holder fast: Derfor skal teleselskaberne betale

Hele it-og telebranchen i oprør: Går direkte til to ministre

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Som Computerworld skrev onsdag, viser Erhvervsstyrelsens store rapport om nøgletallene i en lang række danske televirksomheder, der leverer bredbånd, mobiltelefoni og fastnettelefoni, at branchen samlet set bevæger sig i den forkerte retning.

Der er ikke bare tale om et markant dyk i omsætningen i branchen – det helt store problem er investeringsniveauet, der slet ikke er, hvad det har været.

Investeres der ikke tilstrækkeligt i ny netværksinfrastruktur og nye teletjenester, kan det ramme både danske forbrugere og virksomheder og digitaliseringen af det danske samfund i det hele taget.

Ifølge Erhvervsstyrelsen var de danske teleselskabers samlede investeringer i blandt andet fastnet og mobilnet på knap 5,5 milliarder kroner sidste år.

Det er lidt over otte procent mindre end i 2012, og hvad værre er: Siden investeringerne toppede i 2008 med 9,8 milliarder kroner, er de siden faldet uafbrudt år for år.

Dansk telebranche har mistet pusten
Situationen bliver ikke bedre, når man ser på, hvordan Danmark klarer sig i forhold til de øvrige lande i EU og ikke mindst dem, vi normalt sammenligner os med.

Mens udviklingen i telebranchens investeringer i hele EU faldt med 11,5 procent fra 2008 til 2012, så faldt investeringerne i Danmark med hele 33,3 procent i samme periode.

Bedre bliver det ikke, når telebranchen i et land som Finland i samme periode øgede investeringerne med hele 72 procent, i Irland steg investeringerne med 55,9 procent, og i Estland lød væksten på 36,5 procent ifølge Erhvervsstyrelsens rapport.

Udviklingen i telebranchens investeringer i EU. Kilde: Erhvervsstyrelsen. 

Man kan indvende, at det er meget naturligt, at Danmark sakker bagud med investeringerne, fordi mange danske teleselskaberne investerede så massivt i netværksinfratruktur op igennem nullerne.

Desværre ændrer det ikke på, at Danmark og den danske telebranche også på flere andre punkter har et problem.

I rapporten gennemgås også udviklingen i omsætningen i de forskellige landes telebrancher.

Her kan man eksempelvis i Sverige og Finland klare en vækst fra 2008 til 2012 på henholdsvis 38,5 procent og 15 procent – mens man i Danmark i samme periode havde et minus på 6,9 procent i omsætningen.

Også i lande som Luxembourg, England og Frankrig vokser telebranchen.

Danmarks fald i omsætningen er på niveau med EU-gennemsnittet, der bød på et fald i telebranchens omsætning på 7,4 procent i perioden.

Udviklingen i telebranchens omsætning ( løbende priser) i EU-lande. Kilde: Erhvervsstyrelsen. 

Det er dog et plaster på såret, at danske teleselskabers investeringsgrad (hvor stor den del af omsætningen, der investeres) ligger i den pæne ende.

Fra 2008 til 2012 lå vi på en tredjeplads med en investeringsgrad på 19,2 procent, mens vi i 2012 røg ned på en ottendeplads med en investeringsgrad på 17,2 procent.

Fortsætter faldet i de danske teleselskabers investeringer, vil vi være røget yderligere ned på listen næste år.

Hvis det sker – og det tyder alt på er tilfældet, når man læser rapporten fra Erhvervsstyrelsen – er det ikke kun et problem for telebranchen selv.

Det bliver i høj grad også et problem for det danske samfund, hvor offentlige institutioner, virksomheder og forbrugere er dybt afhængige af en fortsat styrkelse af den digitale infrastruktur.

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

En kritisk sårbarhed er opdaget i det meget anvendte værktøj Bash, der findes i både Linux- og Unix-distributioner og i Apples Mac OS X.

Det skriver sikkerhedssitet Threatpost, der kan fortælle at administratorer opfordres til at lappe hullet med det samme.

Kriminelle kan nemlig udnytte sårbarheden til at foretage et fjernangreb med onsindet kode via den Bash-shell, der findes i systemerne. 

“Det er super simpelt, og alle versioner af Bash af sårbare,” udtaler Josh Bressers, der er chef hos Red Hat, til Threatpost.

Red Hat har allerede udsendt opdateringer til sine Linux-distributioner, og man gør klogt i at få dem rullet ud, lyder anbefalingen.  

“Der er en masse ting, der kalder Bash, og jeg vil godt vædde med, at der er ting i de fleste miljøer, der kalder Bash, uden at de ved af det,” udtaler Josh Bressers.

Flere steder på nettet debatteres det, om helt almindelige Mac-brugere bør frygte Bash-sårbarheden. Apple har endnu ikke udsendt nogen opdatering eller information om Bash-sårbarheden.   

Sammenligner med Heartbleed
Danske CSIS advarer også om sårbarheden, der ifølge virksomheden ikke bare kan findes populære operativsystemer og softwarepakker, men også i flere embedded devices og trådløse routere.

“Der er fundet en ekstremt alvorlig fejl i måden, hvorpå Bash under UNIX/Linux evaluerer særligt udformede variabler. En angriber kan fra et eksternt ståsted misbruge dette til at omgå restriktioner og afvikle shell kommandoer på et sårbart system,” skriver CSIS.

“Et større antal services og applikationer samt Debian og andre Linux distributioner, er sårbare overfor eksterne angreb og er i risiko for komplet systemkompromittering,” lyder det videre.

“Sårbarheden har en grad af alvor, som kaster den ud i næsten samme kategori som Heartbleed.” 

“Den har fået tildelt CVE-ID: CVE-2014-6271 (“remote code execution through bash”) og optræder i svært mange services og applikationer. Den er tilmed triviel at misbruge. Der er allerede Proof of Concept (PoC) kode i omløb, hvilket bringer denne sårbarhed i klassen “svært kritisk”.”

CSIS anbefaler også, at man patcher med det samme eller som minimum erstatter Bash med en anden shell.

Læs også:

Værd at vide om Heartbleed: Fem ting der kan hjælpe dig