Daily Archives: September 26, 2014

Blog: Facebook må udfases! Ind med … Ello?

Jeg står (sikkert ligesom mange af jer) i et dilemma. Facebook er gigantisk stort og alle venner er der,
men jeg hader at Facebook med hård hånd styrer hvad jeg skal se. Det er ikke seneste opslag eller andet logisk, men
i stedet anvender Facebook nogle skumle filtre, som skjuler nogle ting og promoverer andet.
Facebook som app på mobilen har jeg diskuteret tidligere – væk med den.

Jeg er netop faldet over Ello, som er en af de nyeste sociale tjenester på nettet.
Ello er endnu kun “per invitation”. Jeg har været inde et par dage nu så det er ret nyt.
Som det kan ses på det følgende billede er grafikken på hjemmesiden YDERST simpel.

Det jeg faldt for med Ello er deres manifest:

»Your social network is owned by advertisers.
Every post you share, every friend you make, and every link you follow is tracked, recorded, and converted into data. Advertisers buy your data so they can show you more ads. You are the product that’s bought and sold.
We believe there is a better way. We believe in audacity. We believe in beauty, simplicity, and transparency. We believe that the people who make things and the people who use them should be in partnership.
We believe a social network can be a tool for empowerment. Not a tool to deceive, coerce, and manipulate — but a place to connect, create, and celebrate life.
You are not a product.«

Ello har fat i noget af det rigtige, så måske ses på vi Ello – jeg er @pto – man kan kigge med på https://ello.co/pto

/pto

Posted in computer.

Hackersagen dag 9: Forsvarer beviser at CSC-brugeroplysninger stadig er tilgængelige online

En chat-log mellem de to aliasser My Evil Twin og Advanced Persistent Terrorist Thread er et centralt bevis i sagen om hacking af CSC’s mainframe. Den danske tiltalte JT har erkendt at være den ene halvdel af samtalen. I loggen deler JT oplysninger om brugernavne til CSC’s systemer.

JT har tidligere forklaret, at alle oplysningerne han deler, er fundet frit tilgængeligt på nettet. Men det var CSC’s Martin Gohs dog ikke enig i, da han i dag vidnede i Retten på Frederiksberg.

I chatten deles tre brugeroplysninger. Den første af disse havde ligget på CSC’s egen hjemmeside, erkendte Gohs, der er chef i CSC’s sikkerheds-strikforce i Europa.

»Det har desværre været en del af en dokumentation for, hvordan man logger på systemet. Den lå på Infotorv, som er en ressource til CSC-kunder,« fortalte Gohs.

De øvrige oplysninger fra chatten var dog ikke offentligt tilgængelige, mente Gohs. Det drejede sig blandt andet om en passage, der ligner en FTP-serverlog, som rummer et brugernavn og et kodeord.

Internetarkiv afslører sikkerhedssjusk

Lidt internetsnilde fra JT’s forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen kunne dog dokumentere, at man sagtens kunne komme hæderligt til oplysningerne.

På siden SDN.dk, som CSC beskriver som selskabets center for datakommunikation, viste Michael Juul Eriksen, at en side krævede password. Men ved at bruge internetarkivet Waybackmachine.com, der gemmer, hvordan millioner af hjemmesider har set ud, viste advokaten SDN.dk anno 2012. Og på det tidspunkt krævede siden med de omdiskuterede brugeroplysninger intet kodeord.

»Er det noget, I har lavet om efter den her sag,« spurgte Michael Juul Eriksen, hvilket blev bekræftet af Gohs.

»Er vi enige om, at det er offentligt tilgængeligt,« sagde advokaten med et smil.

»Ja,« medgav Gohs.

Martin Gohs bedyrede desuden, at log ind overhovedet ikke er blevet anvendt i hacking af CSC’s mainframe. I stedet har hackeren gjort brug af to sårbarheder i den IBM-producerede mainframe. Den bemærkning taler til fordel for danske JT, som i chatten ikke diskuterer de anvendte sikkerhedshuller.

Center for Cybersikkerhed: Usandsynligt, at Wargs computer blev styret af Python-script

I dagens retmøde har også Thomas Krismar fra Center for Cybersikkerhed indtaget vidnestolen. Han forklarede, hvorfor myndigheden ikke mener, at Wargs computer har været fjernstyret ved hjælp af et Python-script. Python-scriptet er blevet fremhævet af it-ekspert Jacob Appelbaum som et eksempel på, hvordan fjernstyring kunne finde sted.

Men ifølge Thomas Krismar er det ikke en sandsynlig mulighed af en række årsager. Dels brugte Wargs computer en dynamisk IP-adresse, som skulle have gjort fjernstyring sværere. Og dels er scriptet ikke lavet til at starte op, når computeren starter. Wargs computer var indstillet til at gå i dvale efter 30 minutter.

Thomas Krismars forklaring fik flere gange Warg til at gestikulere og hviske intenst til sin forsvarsadvokat Luise Høj, tydeligvis frustreret over vidnets fremlægning.

Tidligere i retssagen har Jakob Appelbaum kritiseret Center for Cybersikkerheds rapport for at være vildledende.

»Man ville ikke acceptere en biologisk rapport, som er helt forkert. Eller hvis man kom med et DNA-spor og påstod, at det matchede den tiltalte, hvis det i virkeligheden ikke gjorde,« sagde it-eksperten efter at have afgivet sit vidneudsagn tidligere på måneden.

Retssagen mod Warg og JT fortsætter i morgen. De risikerer begge op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Version2 er til stede i retten.

Posted in computer.

Derfor er Bash-sårbarheden kritisk: ‘Shellshock’ kan ramme et hav af systemer

Som Computerworld fortalte torsdag, er der fundet en kritisk sårbarhed det Bash-shell kommandoværktøj, der findes i både Linux og Unix og i Apples Mac OS X.

Det viser sig dog, at en række andre systemer også kan være i risikozonen, fordi de netop bygger på de førnævnte systemer – heriblandt finder vi Android, routere og enheder, der indgår i Internet of Things.

Bash har eksisteret siden 1989 og er et meget udbredt værktøj i mange Linux/Unix-baserede systemer.

Sådan kan det misbruges
Shellshock, som sårbarheden er blevet døbt, betyder, at kriminelle kan foretage et fjernangreb med ondsindet kode via den Bash-shell, der findes i systemerne.

Flere eksperter sammenligner Shellshock med den meget omtalte Heartbleed-sårbarhed, og nogle mener sågar, at risikoen for at blive ramt af Shellshock kan vise sig at være et langt mere alvorligt problem.

Heartbleed-sårbarheden betød blandt andet, at adgangskoder og brugernavne og andre private oplysninger kunne havne i de forkerte hænder via den sårbarhed, der var i OpenSSL.

Med Shockshell er truslen snarere, at de kriminelle kan tage kontrollen over de sårbare systemer, fordi de får mulighed for at afvikle kode via Bash-kommandoværktøjet.

“Vi ser angreb nu”
Sikkerhedsselskabet Trend Micro gennemgår i et længere blogindlæg Bash-problemet og skriver blandt, at andet denne sårbarhed er “udbredt, potentielt kan forårsage betydelig skade og kræver en meget lille teknisk viden at udnytte.”

“Fordi Linux er at finde i halvdelen af serveren på internettet, Android-telefoner og størstedelen de enheder, der er i Internet of Things (IoT), rammer det meget bredt,” skriver Trend Micro.

Sikkerhedsselskabet mener sågar, at Bitcoin også kan blive ramt, fordi Bitcoin Core kontrolleres af Bash.

“Vi ser allerede angreb derude nu,” føjer Trend Micro til.

Heldigvis har flere af Linux-distributionerne allerede fået en opdatering, der kan lukke hullet, og det anbefales ikke overraskende, at man sætter gang i fingrene på tastaturet med det samme og får udrullet patchen.

Annonce:


Mac- og Android-brugere må vente
Der er dog fortsat rigtig mange brugere, der må vente på en løsning:

“Fixes til Android-telefoner og andre enheder skal komme fra producenterne (hvis de overhovedet kommer),” skriver Trend Micro.

Trend Micro har disse fire anbefalinger:

1) Er du almindelig slutbruger, må du vente og holde øje med en opdatering til din Mac, Android-telefon og andre enheder.

2) Kører du med et Linux-system, skal du udrulle en opdatering af Bash med det samme.

3) Har du Linux/Apache-webservere, der køres ved hjælp af Bash-scripts, bør du overveje at bruge noget andet end Bash, indtil der findes en løsning.

4) Er du kunde til en hosted service, skal du tage kontakt til din leverandør og finde ud af, om denne er sårbar – og hvilke planer for beskyttelse, leverandøren har.

For de mere avancerede Mac-brugere, har Apple en vejledning til, hvordan man skifter terminal shell fra eksempelvis bash til en anden – den findes her.

Webservere og industrisystemer 
Selvom Shellshock altså umiddelbart er en trussel mod mange forskellige typer af systemer, vurderes det flere steder, at det primært er webservere og industrisystemer, hvor de it-kriminelle vil kunne gøre størst skade ved at udnytte sårbarheden.

“Der er en masse ting, der kalder Bash, og jeg vil godt vædde med, at der er ting i de fleste miljøer, der kalder Bash, uden at de ved af det,” udtalte en chef fra Red Hat torsdag.

Threatpost har en fin gennemgang af trusler mod de forskellige industrisystemer her og skriver blandt andet, at truslen ikke bliver mindre, når mange af systemerne er forældrede og kun kan patches ved at tillade nedetid, hvilket man typisk ikke gør i tide og utide.

Selvom Shellshock altså fra stort set alle sider betegnes som en kritisk sårbarhed i nogle meget udbredte systemer, så mangler vi endnu at se, hvad de konkrete problemer kan være.

Sådan kan det – måske – ramme dig
En sikkerhedsrådgiver fra virksomheden Veracode udtaler til nyhedsbureauet AP, at Shellshock eksempelvis vil kunne udnyttes til at tage kontrollen over en Mac, der er sluttet til et offentligt Wi-Fi-netværk, ligesom man kan forestille sig, at Bash-hullet kan udnyttes til at sende virus i omløb.

Samtidig understreges det dog, at det fortsat er tale om teoretiske, potentielle trusler – ikke konkrete angreb, der allerede finder sted.

Danske CSIS har vurderet, at “et større antal services og applikationer samt Debian og andre Linux distributioner er sårbare overfor eksterne angreb og er i risiko for komplet systemkompromittering.”

“Sårbarheden har en grad af alvor, som kaster den ud i næsten samme kategori som Heartbleed,” lød det torsdag fra CSIS.

Læs også:

Alvorlig sårbarhed opdaget: Kan ramme Linux, Unix og Mac OS X

Værd at vide om Heartbleed: Fem ting der kan hjælpe dig

Posted in computer.

Computerworlds Top 100: Her er Danmarks bedste it-virksomhed

Den danske CMS-virksomhed Sitecore har fejende vind i sejlende. Faktisk går det så godt, at Sitecore for anden gang vinder titlen som vinder af Computerworlds Top 100 og altså dermed er Danmarks bedste it-virksomhed.

Sitecore vandt også titlen i 2011, hvilket du kan læse mere om her: Derfor har Danmarks bedste it-firma så stor succes.

Den danske CMS-virksomhed buldrer med andre ord fremad, og det har selskabet sådan set gjort i et godt stykke tid.

Blandt andet vandt direktør Michael Seifert IT-Prisen 2013, ligesom analysehuset Gartner tidligere har kåret Sitecore til et af verdens bedste indholdsstyringsssystemer.

Michael Seifert, direktør i Sitecore: Hvad gør I for at holde forretningen i god form?

“Vi vækster bare med 40 procent hvert år,” fortæller han med et grin.

Det lyder nemt. Hvordan gør I det?

“Vi har investeret betydeligt i udviklingen af vores produkt. Så er vi ude på rigtig mange markeder i hele verden, og det har vi været meget tidligt i vores virksomhedshistorie. Vi åbnede eksempelvis i USA i 2004. Det har været altafgørende. Havde vi ikke gjort det, så var vi en helt anden virksomhed i dag.”

Hvad har Amerika gjort for jer?

“Det er et kolossalt marked. I mindre lande i Europa løber man hurtigt mod den mur, at markedet bliver mættet, hvilket kræver hårdt salgsarbejde. Det oplever vi slet ikke i USA. Selv om vi har været der i mange år, så er der stadig masser af salgspotentiale.”

Hvorfor passer I så godt til USA?


Årsregnskab

Sitecore Corporation A/S



Læs mere om Sitecore Corporation A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse


Annonce:


“Det gør vi sådan set heller ikke. Vi er jo en dansk virksomhed, og det har været svært at komme ind på det amerikanske marked. Men vi har gjort meget for at fremstå som en amerikansk virksomhed. Vi flager ikke med at være fra Danmark, vi forsøger altid at fremstå som en lokal aktør. Det har så efterfølgende betydet, at mange danskere tror, vi er amerikanske.”

Er I blevet en amerikansk virksomhed?

“Nej, vi er en global virksomhed.”

Partnerne og produktet

I sælger løsninger gennem et partnernetværk, men hvordan vedligeholder i det netværk og holder partnerne glade og tilfredse?

“Der er en symbiose i den forstand, at jo mere vi vinder, jo mere har partnerne at lave. Men det er samarbejder, hvor vi holder os væk fra konkurrencen med vores partnere. Hvis vi begyndte at sælge løsninger direkte til kunderne, så ville vi blande os i deres arbejde, og det har vi aldrig gjort.

Vi lader altid partneren løse opgaven for kunden. Gjorde vi ikke det, ville vi være i gang med at opbygge en serviceforretning. Det vil vi ikke.”

Hvordan bliver I ved med at finde på nye funktioner i jeres produkt?

“Vi har været meget tidligt ude med at omstille vores forretning. I 2007 erklærede vi cms’et for dødt, og siden har vi arbejdet på at bygge det, vi kalder en oplevelsesplatform, hvor fokus er på kundens oplevelser. Men det er jo en kreativ proces, hvor man lytter til kunder, se på hvad man selv har af ideer og hvad, der kan udvikle forretningen.” 

“Mange kommer hurtigt til at bruge et cms til bare at publicere og redigere indhold. Det er der ikke meget forretningsværdi i. Derfor fylder eksempelvis digital markedsføring meget i vores produkt.”

“Man kan sige, at det er længe siden vi har været et cms, og det marked vi er på i dag, stadig er udefineret og uden et egentligt navn. Vi kalder det for oplevelsesplatform, men andre kalder det noget andet. I dag er vi i konkurrence med virksomheder som Adobe, Oracle, IBM eller Salesforce.”

Du nævner ikke Microsoft som en konkurrent. Har det betydet noget, at Microsoft har trukket SharePoint lidt væk fra cms-markedet, og primært sælger produktet som et samarbejdsværktøj?

“Vi har haft et godt samarbejde med Microsoft i en årrække. Hvor CMS tidligere i høj grad handlede om et infrastruktur-salg til it, så fokuserer Microsoft i dag på samarbejdsværktøjer og Sitecore på oplevelsesplatformen. Og det er selvfølgelig med til at styrke samarbejdet, at vi begge har et klart og komplementerende fokus.”

Hvad er der af udfordringer som software-udvikler, når man er i et marked, som ikke er veldefineret?

“Vi kan ikke bare justere en funktion lidt. Vi skal tænke nyt. Fokus er lige nu på digital markedsføring. Men hvis man træder et skridt tilbage og ser på helheden, så lever vi i stigende grad i en oplevelsesøkonomi. Det er derfor, vi tilpasser vores produkt til, at kunden har en god oplevelse.”

Er analyser af kunder det nye sort?

“Ja, det kan man godt sige. Det er måske ikke så meget selve analysen. Det handler om at kende hver enkelt kunde. Herefter skal du så forme den oplevelse, som den enkelte kunde har – i realtid. Det er den udfordring, vi står overfor. Vi er godt på vej, men ikke helt færdige endnu,”

Posted in computer.

Rejsekortets online-løsning lukkes i weekenden – se hvorfor her

Rejsekortets online-selvbetjening er lukket i hele weekenden som følge af en større software-opdatering.

Det betyder, at hvis du skal rejse med tog eller metro, skal du på nettet sørge for, at der er tanket op på kortet inden klokken 16 fredag.

Hvis du skal rejse med bus i weekenden, skulle du derimod allerede have tanket op på nettet i går torsdag senest klokken 16.

Online-optankninger kan foretages igen efter søndag klokken 20, hvor opdateringen burde være på plads.

Selve opdateringen tager kun nogle få timer, men alligevel er selvbetjeningen sitet rejsekort.dk lukket i mere end to døgn.

Direktør for Rejsekortet, Bjørn Wahlsten, hvorfor skal jeres systemopdatering ramme kunderne i så lang tid?

“Vi har valgt at lukke for selvbetjeningen på sitet, for at sikre, at alle data er på plads. Dette er ikke en normal opdatering, for denne gang flytter vi databaserne, og derfor vil vi gerne have en styret proces med pilot, udrulning og tests, så der ikke går kludder i vores dataoverførsler,” lyder svaret.

Berører 13 procent af kunderne
Bjørn Wahlsten forklarer, at cirka halvdelen af Rejsekortets kunder benytter automatisk optankning, hvilket ikke vil blive påvirket af weekendens systemopdatering.

Også de cirka 37 procent af Rejsekort-kunderne, som enten benytter optankning på terminaler på stationer og betjent salg i en skranke vil ikke blive berørt af opdateringen. Disse kunder kan dog godt opleve ventetider på 10 minutter natten til søndag, hvor den egentlige systemudrulning finder sted.

Det er derimod de omkring 13 procent af kunderne, der tanker op via nettet, der skal være ude i god tid for at sørge for, at der dækning på deres Rejsekort.

“Når man går på nettet og tanker op, så lægger man en ordre, der kører ud til alle standere fra Gedser til Skagen. Hvis vi skal være sikre på, at ingen står med et ubrugbart Rejsekort, så skal vi have styr på disse dataflows i en kontrolleret proces,” forklarer Bjørn Wahlsten om den lange udrulningstid.

“Vi har i sidste uge sendt mails ud til vores 375.000 kunder, der ikke benytter automatisk optankning, og varslet dem om, at de skal være ude i god tid i denne weekend,” tilføjer han.

Rejsekort-direktøren nævner også, at folk med selvbetjenings-optakning via nettet til busrejser skal være tidligere ude, fordi bussernes systemer først bliver opdateret om natten i busterminalerne modsat tog og metro.

Dankort-opdateringer tager få timer
For selvbetjeningskunderne på nettet betyder det ikke desto mindre, at de må vente flere døgn på at kunne tanke deres kort op igen.

Til sammenligning bliver centrale systemopdateringer til Dankortet rullet ud cirka en gang om måneden. Det foregår typisk i tidsrummet klokken 2 til klokken 5 om natten, hvor systemet kan være ustabilt i tre timers tid.

Hvis der er tale om terminal-opdateringer, bliver disse skudt ud til de enkelte forretninger, som selv skal downloade og installere opdateringerne. Det kræver typisk nogle få tastetryk på terminalen og nogle minutters download- og installationstid.

Hvis hele Dankort-systemet bryder sammen i flere timer, hvilket blandt andet skete tilbage i januar, så har mange butikker offline-systemer, som kan tages i brug.

Bjørn Wahlsten forklarer, at Rejsekortet under normale omstændigheder også udsender flere månedlige opdateringer, som sjældent kan mærkes af kunderne.

“Denne gang flytter vi som sagt vores databaser, og det foregår i to omgange med en pilottest i løbet af lørdagen, og så den fulde udrulning natten til søndag. For at sikre, at alle data kommer på plads, så har vi gjort det på denne måde, hvor vi har adviseret kunderne en uge i forvejen,” siger han.

Du kan læse mere om opdateringerne på Rejsekortets hjemmeside.

Læs også:

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Posted in computer.

Tjen penge på at finde sikkerhedshuller i Office 365

It-selskabet Microsoft har udvidet sit dusørprogram til opdagelse af sikkerhedshuller til nu også at omfatte selskabets Office 365-suite.

Sidste sommer udlovede selskabet for første dusører til de it-folk, der kunne finde huller i Microsofts licenserede software, hvilket betød udbetaling af 154.000 kroner til dusørjægere sidste efterår.

I skyen lover Microsoft en minimumdusør på 500 dollar (2.900 kroner) for hvert hul, der bliver opdaget, men beløbet kan stige, hvis Microsoft vurderer sårbarheden som kritisk.

Det skriver selskabet i et indlæg på sin Office-blog.

Sikkerhed er en rejse
Selvom Microsoft har en hel hær af software-udviklere og sikkerhedsfolk, kan det åbenbart ikke skade at have fremmede øjne på sikkerheden i skyen.

“Vi arbejder hårdt på udvikle sikker software og forsvare vores services mod sikkerhedshuller, men vi erkender også, at sikkerhed er en rejse og ikke en destination, så vi ser altid frem til muligheder for at lukke huller hurtigere,” skriver selskabet i sit blogindlæg.

Microsoft er blandt andet interesseret i at få oplysninger om sikkerhedsbrister vedrørende eksempelvis cross site scripting og autentificeringssårbarheder, fremgår det af selskabets betingelser for dusørjagten.

Udover Microsoft har andre softwareselskaber som blandt andre Paypal og Google lignende dusørprogrammer. Således har Google-dusørjægere tidligere fundet et massivt antal fejl i selskabets Chrome-browser.

Tre målgrupper
Sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye fortæller til Computerworld, at den slags dusørprogrammer overordnet har tre målgruppe – de nysgerrige, de professionelle og mellemmændene.

“Hvis man er nysgerrig og har de tekniske kompetencer og interessen, så er det vel en fin betaling, selvom det kan være svært at vurdere, hvor lang tid det tager at finde konkrete sikkerhedshuller,” siger han.

Den anden gruppe er sikkerhedsselskaber, der ifølge Jens Christian Høy Monrad ser stort på dusøren, men bruger fejlfindingsarbejdet som et salgsparameter. Her er hvert fundet sikkerhedshul et trofæ, som kan fremvises til eksisterende og potentielle kunder.

“Slutteligt er der folk, der er totalt uinteresserede i pengene og at melde om sikkerhedshullerne til Microsoft. De finder sikkerhedshuller med henblik på at sælge dem videre til angribere og andre, der ønsker at spionere, overvåge eller stjæle informationer i folks mails,” fortæller Jens Christian Høy Monrad. 

Han forklarer, at den sidste gruppe tjener langt flere penge ved at sælge viden om sikkerhedshuller videre, end det ville gøre, hvis de gik efter dusøren. 

Læs også:
It-gigant vil betale dig for at finde sikkerhedshuller

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Posted in computer.

Apple klar med ny lyn-opdatering til iOS 8 efter første udgave var fyldt med fejl

Apple er klar med en ny opdatering til iOS 8, der kommer i stedet for den første opdatering, iOS 8.0.1, der indeholdte fejl, som delvist gjorde de nye iPhone 6′ere uanvendelige.

Den fejlbehæftede opdatering udløste straks en strøm af klager fra brugerne af de nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Det kan du læse mere om her: Apple trækker iOS 8-opdatering tilbage.

Klagerne fik Apple til at trække opdateringen tilbage blot halvanden timer efter, at den var blevet udsendt.

Nu er selskabet altså klar med en ny opdatering, iOS 8.0.2, hvor problemerne angiveligt er blevet fikset.

De medførte, at Touch ID ikke kunne anvendes, ligesom telefonerne pludselig ikke længere kunne få forbindelse med mobil-netværk.

Ifølge Apple indeholder iOS 8.0.2 både rettelser til fejlene i iOS 8.0.1 samt de oprindelige fejlrettelser i den første opdatering.

Blandt andet retter Apple en fejl, der har gjort, at ikke alle apps har været i stand til at få adgang til telefonens billeder i Photo Library, ligesom selskabet fikser en fejl, der har fået telefonerne til pludselig at stå af mobilnetværket, når de modtager sms eller mms.

Læs også: Apple trækker iOS 8-opdatering tilbage.

Posted in computer.

Blog: Hvordan opnår du det bedste samarbejde med de indiske leverandører?





Mange af de etablerede it-leverandører har store indiske organisationer bag sig. Fx er både IBM og Accenture blandt de største it-selskaber i Indien. Men på trods af denne udligning af konkurrenceparametre har de indiske leverandører bidt sig fast. Endvidere er de klassiske markeder uden for Indien, USA og England, hårdt præget af konkurrence og høj penetration, hvorimod alle indiske leverandører ser Norden som et af de største vækstmarkeder – og de lægger investering bag deres ord!

Hvad fokuserer de indiske leverandører på i Norden og Danmark?
De indiske leverandører etablerer sig i højere grad som de mere traditionelle selskaber med både salgs- og leverancekontorer lokalt, ansætter i stigende grad lokale medarbejdere for at komme nærmere kunderne, ligesom de investerer i strategiske vigtige kunder med henblik på at etablere langvarige relationer med dem.

På indholdssiden leverer de indiske leverandører nu meget mere en hyldevarer, billige arbejdskraft og en stor muskel. De fokuserer højere i værdikæden, investerer tungt i innovation og udvikling af teknologier, ligesom de specialiserer og organiserer sig inden for brancher og industrier for at møde deres kunder med medarbejdere, som forstår indholdssiden af forretningen.

Der er mange fordele ved billigere arbejdskraft, som samtidig er veluddannede og service-mindede medarbejdere, som alle taler og skriver engelsk. Men der findes også en bagside. Det er ingen hemmelighed, at de indiske leverandører kæmper med en høj medarbejderomsætning på 20-30 % afhængig af serviceydelser og placering. Der er generelt også en selvopfattelse blandt de indiske it-leverandører, at der stadigvæk er et højt niveau af bureaukrati (særligt ift. dansk kultur), utilstrækkelige lederkompetencer, og at deres medarbejdere ikke i tilstrækkelig grad udfordrer kunden, hvis kunden ikke bestiller fuldstændige leverancer. Samtidig er der rift om dygtige medarbejdere i Indien, hvilket bl.a. medfører stigende lønomkostninger.

Hvordan skal man så som dansk kunde forholde sig til disse ting? Der er desværre ingen nemme løsninger, men det kræver, at man grundigt overvejer og forbereder sig til at arbejde sammen med en indisk it-leverandør.

Udnyt fordelene
En del af disse overvejelser og forberedelser handler om at være klar til at udnytte de fordele det giver, mens man tilpasser sig for at håndtere de udfordringer der er. En væsentlig del handler om at opbygge en organisation og styringsmodel, som virker, selv når nøglepersonerne udskiftes, men også som er i stand til at håndtere det højere niveau af bureaukrati og kulturelle forskelle. Noget som tit er et problem er faktisk, at virksomhederne skal til at arbejde på engelsk, både skriftligt og mundtligt, i både it og forretningen.

De indiske leverandører har stærk brancheindsigt, er tekniske dygtige og er i stand til at levere skalérbarhed og fleksibilitet, og det er op til kunden at udnytte det bedre – fx ved at skabe mulighed for at leverandøren kan møde forretningssiden og opfordre til inspiration. Ofte viser det sig, at de har mere at byde på end du tror!

Posted in computer.

Test: Stilsikre danske Bluetooth-højttalere giver rigtig flot lyd

System Audio Saxo 1 Active specifikationer

• 2 x 40 W class D
• Bluetooth 4.0 lossless aptX (CD quality), AAC(iOS), MP3 256 kbps
• 2 x optiske indgange
• 1 x analog 3.5 mm stereo jack indgang
• 1 x analog stereo RCA indgang
• 1 x subwoofer out
• 5V USB charger

Jeg er en vantro i lydkvalitetens verden.

Ikke som i at jeg sagtens kan leve med et sæt høretelefoner fra Tiger til 40 kroner eller et sæt højtalere fra Faktas rodehylder, men jeg går på ingen måde op i den perfekte lyd.

Venner og bekendte bruger tusinder af kroner på hundedyre højttalere, som de mener giver den bedste lyd overhovedet.

Med lange gummiovertrukne kobberkabler trukket igennem stuen prædiker de om, hvor god lyden er, når den spilles gennem de helt rigtige kabler, gennem de rigtige højttalere og på en CD.

Pjat tænker jeg. Jeg har længe bare brugt et par Logitech-computerhøjtalere til musikken i mit hjem, da jeg altid ellers har brugt høretelefoner. Så da jeg fik mulighed for at teste et højttalersæt fra danske System Audio tænkte jeg, hvorfor ikke.

Det danske firma producerer normalt HiFi-højttalere, og direktør Ole Witthøft har på fagbladet Ingeniøren haft et længerevarende projekt, hvor han og læserne i fællesskab – en form for crowdsourcing – ville lave verdens bedste højttalere uanset prisen.

Det lykkedes. I hvert fald endte Ole Witthøft og de andre ingeniører fra Ingeniøren med arbejdstegninger og et sæt højttalere med den bedste lyd nogensinde – til 250.000 kroner.

Så når selvsamme firma kommer med et par Bluetooth-højttalere, så skal de prøves.

Bluetooth-sæt er normalt kun et marked for “mainstream”-musikelskere, da teknologien har et ry for at give en ringere lyd.

Der var en gang, hvor Bluetooth-headset var noget som bedst kendes fra den dårlige lyd i bilerne, men der er løbet meget vand under broen siden de dage.



Foto: Morten Sahl Madsen

Design
Designet fra System Audio’s bluetooth-højttalere er, hvad jeg vil kalde klassisk dansk design.

De holder det helt skarpe design, som i en stereotypisk verden hvor kvinder hader højttalere, alligevel ville få adgang til en sådans lejlighed.

I den virkelige verden er de hamrende flotte. Stilrene og robuste, men stadig med så meget charme og sjæl, at de ikke forsvinder fuldstændig ind i tapetet i hjemmet.

Jeg får associationer tilbage til min fars gamle højttalere, da jeg tilbage i 1990′erne boede hjemme. Til B&O’s massive fjernsyn og systemer. Til kvalitet.

Foran er der intet at se. Ingen knapper, ingen displays. Intet. Kun en enkelt diode, som viser status for forbindelsen. Orange hvis den er i standby og blå, hvis den er tændt. En enkelt tre toners melodi fortæller, om du har skabt forbindelse med bluetooth.

Fra højtalerne går der potentielt kun to ledninger. Det enkelte sorte strømkabel, som man jo nok ikke helt kan undgå, med mindre man køber en af de noget mindre batteridrevne “beach-højttalere” som for eksempel Jabras, og signalkablet imellem de to højttalere.



Foto: Morten Sahl Madsen.



Der er rig mulighed for at sætte yderligere systemer til højttalerne, så de ikke bare kan bruges til wireless afspilning. Foto: Morten Sahl Madsen.

Hvor nemt er det at sætte op? 
Som allerede nævnt er jeg ingen lydnazi.

Når lyden først har nået et hvis niveau, så går jeg mere op i funktion over yderligere kvalitet.

Jeg har for eksempel ikke behov for at eje en pladeafspiller eller endda en CD-afspiller, når jeg fint kan afspille fra min telefon eller computer.

Derfor har jeg heller ikke den store forstand på at opsætte højttalere og andet lydudstyr.

Med det in mente er jeg glad for, at det var så nemt at sætte op, og at det lykkedes uden at jeg ødelagde noget som helst.

Ud over to kobberkabler, som lige skal sættes imellem de to højttalere, så krævede opsætningen ikke yderligere krumspring.

Min teknologiskræmte mor ville nok ikke kunne gøre det, men har man blot én gang set bagsiden af en højttaler, så ved man, hvordan det hele skal sættes sammen.

Sammen med højttalerne følger en lille fjernbetjening.

Den har slet ikke samme lækkerhed over sig, som højttalerne har og virker lidt malplaceret i selskabet, men den virker som den skal.

Et tryk på tændknappen, og så er højttalerne klar til at parres med dine digitale enheder.

Højttalerne er, ikke helt “aktive” modeller ment på den måde, at det kun er den ene af højttalerne, som har alt det tekniske indmad, såsom dobbelte forstærkere, bluetooth-tilkoblingen og alle de analoge og digitale lydindgange.

Dertil kommer så kablet fra den ene højttaler og over til den anden, og det betyder, at kablet skal spænde igennem din lejlighed, hvilket gør det svære at placere dem forskellige steder i forhold til for eksempel Sonos, som hver har deres egen indgang.



Foto: System Audio

Bluetooth
Bluetooth fås i mange forskellige typer, alt efter hvilken version det drejer sig om. Højttalerne her kommer i en Bluetooth version 4.0, som har lossless AptX. Det betyder, at den burde kunne spille musikken via bluetooth i CD-kvalitet – hvis den lydfil der sendes er i høj nok kvalitet selvfølgelig.

Parringen skete – næsten – hver gang uden problemer. Fra min Androidtelefon gik jeg i bluetooth-instillinger og søgte efter højttalerne. “Saxo Active” kom frem. Parrede og vupti, så spillede min musik fra højttalerne.

Kun en enkelt gang kunne jeg ikke parre min telefon med højttalerne. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, men en time senere virkede det uden problemer. Min kærestes iPhone virkede hver eneste gang, den skulle parre, og det er faktisk en af de fedeste egenskaber ved højttalersættet: At man lynhurtigt kan skifte mellem enheder. Jeg har tidligere prøvet blandt andet Jabra-højttalere, som spiller udmærket, men som har svært ved at hoppe fra den ene enhed til den anden.

Lydkvalitet
Lydkvaliteten på de to højttalere er overraskende god. Det er et par små højttalere, og der findes også bedre højttalere på markedet, men det er imponerende, hvad det danske firma kan presse ud igennem det sorte filter.

Tonerne var tydelige og alle, som har været hjemme ved mig i testdagene, var imponerede over lyden.

Jeg har som sagt ikke teknisk forstand på musik, men jeg kan sagtens høre, når noget lyder godt. Op til testens ende havde jeg et par venner på besøg, som hver bruger alt, alt for mange penge på højttaler-systemer.

De beskrev det som en stærk mellemtone, som virkelig gjorde det godt overfor næsten alle genre, som vi spillede. Specielt rock lød rigtig godt, og højttalernes svaghed lå – som mange andre små højttalere også – i basgengivelsen, der selvom den var tydelig og lækker, ikke helt kan følge med på alle sange – specielt sange med megen bas.

Det kan løses ved, at højttalerne har deres egen udgang til en subwoofer.

Det er faktisk utrolig mange tilslutningsmuligheder, hvilket gør, at højttalerne ikke bare kan bruges som højttalere til musik, men også uden de store problemer kan sættes til de fleste fjernsyn, og på den måde give en væsentlig bedre lyd, blot for at nævne en mulighed.

Der er også mulighed for at tilslutte enheder såsom Apple TV.

Saxo 1 Active (System Audio)

Plus:

  • Lækkert og stilrent design
  • Nem opsætning
  • God lydkvalitet til prisen

Minus:

  • Intet følger med til yderligere opsætning. Kabler til og fra for eksempel fjernsyn skal købes separat, og ligeledes skal spikes eller lignende.
  • Er ikke skabt til at spille højt.

Karakter:


Annonce:


Konklusion
Højttalerne har haft samme effekt på mig, som min 1080p skærm har fået mig til at hade 720p-bærbare som pesten. Før lyttede jeg til musik via mit Logitech-højtalersæt på min stationære computer, som Maks har koster mig 600 kroner. Det gør jeg ikke mere.

Lyden virker nu grumset, og selvom jeg er sikker på, at de stadig vil være gode til at give mig den helt rigtige lyd til mine mange timers spil, så vil der ikke komme mere musik derfra.

Så snart at jeg har afleveret disse højttalere tilbage til System Audio, skal jeg ud og have mig et par bedre højttalere.

Og System Audios Saxo 1 Active ville være et godt bud. Det er deres budgethøjttalere, som man kan købe for 4.000 kroner, men for en som mig, som netop ikke går vildt op i musikkens kvalitet er det et godt bud.

Der findes uden tvivl bedre lyd i andre “mini”-højttalere derude, men man får virkelig meget for pengene – specielt fordi der er mulighed for at tilslutte dem alverdens andre enheder, som for eksempel dit fjernsyn. Ergo får du ikke kun bluetooth-højttalere, men også forbedret dit fjernsyn.

Læs også: Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

Posted in computer.

TDC klar med nyt opkøb af it-virksomhed – denne gang i Sverige

TDC er klar med et nyt opkøb i udlandet. Denne gang er det den svenske konsulentvirksomhed Viridis IT, TDC køber.

Det sker blot få dage efter, at TDC købte en anden udenlandsk virksomhed, nemlig norske Get.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Denne gang er der dog tale om et noget mindre køb.

Viridis IT har 43 ansatte, så købet handler først og fremmest om at styrke TDC’s allerede eksisterende forretning i Sverige.

“Jeg er rigtig glad for, at aftalen er faldet på plads. Det styrker helt sikkert vores strategiske fokus på at kunne tilbyde kunderne sammenhængende løsninger. Ikke mindst i en tid, hvor tele- og it-løsninger smelter sammen,” udtaler koncerndirektør Asger Hattel fra TDC Nordic.

Viridis IT arbejder med end-to-end managed services inden for datacenter, it-løsninger og cloud, oplyser TDC.

“Vi er i forvejen stærke på at binde integrator- og telco-ydelser sammen, og nu styrker vi forretningen med endnu et løsningsområde på vores palet,” lyder det fra Asger Hattel.

TDC Group oplyser, at TDC i Sverige har cirka 800 medarbejdere og 2,7 milliarder kroner sidste år. Viridis IT omsatte i 2013 for 52 millioner kroner.

Ny TDC-strategi?
Købet af den svenske virksomhed kommer som sagt blot få dage efter, at TDC indgik en aftale om at købe det norske kabel-tv-selskab Get A/S til en samlet pris på 13,8 milliarder norske kroner, omkring 12,5 milliarder danske kroner.

I forbindelse med det køb interviewede Computerworld TDC’s koncernchef, Carsten Dilling:

Varsler det her opkøb så en ny tid for TDC, hvor I skal ud og kigge på flere opkøbsmuligheder?

“Det ville vi da meget gerne, men lige nu er det her en passende mundfuld, og den skal vi have det maksimale ud af.”

“Vi skal absolut prøve at koncentrere os om at få Get kørt ordentligt på plads, og det er det, der står øverst på prioriteringslisten,” sagde Carsten Dilling til Computerwold.

Læs også:

TDC i kæmpe-investering: Lægger 12,5 milliarder for norsk selskab

Fem skarpe til Carsten Dilling: Derfor bruger TDC milliarder på opkøb i Norge

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Posted in computer.