Hvert år tilbringer jeg noget af sommeren på Sejerø.
Det er det bedste sted på jorden at slappe helt af.
I kortere perioder.
For som så mange andre steder i Udkantsdanmark vidner lidt for talrige til-salg skilte om at vinteren kan blive meget lang.
Der er en skole endnu, men jeg er sikker på at der sidder nogen med et regneark og overvejer, hvor få elever der skal være før man kan tillade sig st lukke den og give øen det endelige dødssynd.
På samme måde som det sket med alle de andre lokalsamfund lidt fra de store byer. Kloge politikere bliver overbevist om at 0.1 point på PiSA skalaen og 1/2 mio sparet i kommunekassen er vigtigere end et lokalsamfunds overlevelse.
Senest har skolelederne blandet sig i debatten.
De gør det uden tvivl i den bedste mening og i fuld overenstemmelse med de værdier de bliver mål på, men man har også indtrykket af at for dem rimer Udkantsdanmark på ulandsbistand.
Men behøver det at være sådan?
Skolelukninger er et symptom på at alle andre arbejdspladser er flyttet. Så hvorfor ikke flytte nogen tilbage?
En gang i foråret var der en minister der ville sprede en skabe 5-6 metropoler i Danmark, som jeg forstod det var det bland andet ved at flytte styrelser. Forslaget blev kaldt dødfødt, latterligt eller forbigået i tavshed.
Og forslaget er nok også dødfødt, for der er ingen politikere der tør være politikere for hele landet. Dertil er swing-vælgerne i hovedstadsområdet alt for vigtige når stemmerne skal tælles op. Og populariteten og klangen af ordet “Udkantsdanmark” fortæller ligesom hvad folk mener om at skulle flytte “den anden vej” for at få arbejde.
Så politisk er det dødt. Man vil inde på borgen langt hellere finde på metoder til at belønne private virksomheder for at etablere sig i udsatte områder.
Men ville det kunne lade sig gøre at flytte 1/3 af alle statslige arbejdspladser væk fra København? Sådan rent teknisk og organisatorisk?
Det korte svar er ja.
Store virksomheder har i årtier flyttet arbejdsopgaver rundt mellem afdelinger på hele kloden. Så længe it-forbindelserne har været gode nok og arbejdskraften har været veluddannet og stabil (og billig) har det rigeligt opvejet den lidt mere besværlige koordination. Specielt hvis de forskellige funktioner har ligget i forskellige tidszoner.
Men der er kun ca 20 min forskel på Bornholm og Esbjerg, alle taler samme sprog, uddannelsesniveauet er højt og it-paratheden er stor.
Så hvorfor ikke? Hvert ministerium pålægges at flytte mindst 2 styrelser ud af hovedstaden.
Enten i de 2-3-4-5 metropoler som forsøger at etablere sig. Eller hvis man virkelig vil gøre noget for at samle landet i stedet for at knække det, så spredt ud på alle landets købstæder.
Det vil give måske 200 akademiske arbejdspladser til Tønder, Ribe, Løgumkloster, Åbenrå og Højer. Jeg tror på at det ville hjælpe på affolkningen af det sydvestjyske.
Og en styrelse eller to i Svendborg og Marstal kunne sparke liv i en del af det sydfynske øhav.
Så ville der være veluddannet arbejdskraft til rådighed til de private virksomheder der kunne ønske at følge efter.
Som beskrevet ovenfor tror jeg ikke på at der findes politikere der er modige nok til at fremføre forslaget og stå ved det.
Men er det fordi det er et dumt forslag og jeg har overset noget åbenlyst?
Ville det ikke være en meget effektiv egnsudvikling?
Leave a Reply