Ved den kinesiske sydkyst i Guangdong-provinsen ligger den efter kinesiske forhold lille by Guiyu, der er nogenlunde på størrelse med Odense.
Byen er samtidig kendt for at være blandt verdens allerstørste lossepladser for elektronik-affald.
Der findes knap 6.000 forskellige virksomheder i byen, hvoraf de fleste er familie-ejede foretagender, der arbejder med at splitte kasserede elektroniske apparater fra hinanden og udtage de materialer, der kan videresælges.
Her bliver motherboards, pc’er, mobiltelefoner, strømforsyninger og meget andet splittet ad i lange baner.
Computerworld News Services fotograf, Michael Kahn, har været på besøg i byen, der er en miljøbombe uden lige.
Elektronik-affaldet hober sig mange steder op, og forureningen er slem. Flere miljøorganisationer har endda kaldt Guiyu for verdens mest forurenede by.
Meget af affaldet brændes af, ligesom selve adskillelsesarbejdet ofte foregår på primitiv facon, hvilket forlængst har fået tungmetaller og andre giftige substanser til at sive ned i jorden overalt i byen.
På det seneste er der dog sket fremskridt, idet de kinesiske myndigheder har lanceret en plan, der skal få virksomhederne til i det mindste at flytte de mere farlige opgaver til en række særlige områder.
Ligeledes er myndighederne begyndt at skride ind over for miljøfarlig afbrænding af materialerne.
En del af de små virksomheder arbejder med at splitte brugte mobiltelefoner fra hinanden.
Efter at de gamle telefoner er blevet åbnet, bliver de små chip systematisk klippet af motherboardet og sorteret i kopper, så de kan sælges videre.
Brugte processorer sælges i Guiyu for helt ned til en enkelt yuan per styk. Det svarer til omkring 90 øre. De anvendes eksempelvis i legetøj eller i lykønskningskort.
Der findes tusindvis af små familie-virksomheder i Guiyu, som alle arbejder med at splitte gammel elektronik fra hinanden, og lyden af plastic og metal, der bliver flået fra hinanden, gennemskærer byen.
Når apparaterne er blevet splittet ad, bliver de værdifulde materialer udtaget og sorteret og dernæst pulveriseret og filtreret, så de er klar til at blive solgt videre.
En arbejder saver CPU og hukommelses-chip af motherboards med en elektrisk sav. Samme funktion ser man mange steder i byen.
En kvindelig arbejder fjerner komponenter fra en stor bunke med pc-strømforsyninger og printkort, som hun sorterer i kurvene bag sig.
Hovedbeskæftigelsen i Guyiu har i mere end 20 år været arbejdet med elektronisk skrot. Her ser vi en sending pc-kabinetter, der er blevet færdigsorteret, og som er klar til udskibning.
De lokale myndigheder har efter mange års forurening åbnet en såkaldt ‘special economic zone,’ hvor der er bedre styr på de farlige arbejds-procedurer, som ellers i stor stil foregår i de tusindvis af små virksomheder ude i byen.
Håbet er, at virksomhederne vil flytte hele eller dele af deres aktiviteter ind i zonen.
Guiyu er blevet kaldt for verdens mest forurenede by. Mange års total mangel på regulering af arbejdet med det elektroniske affald har ført til massivt udslip af giftige substanser i både jord og i luften, ligesom mange arbejdere får problemer med helbredet.
Det har eksempelvis været udbredt at anvende ild og syre til at fjerne kostbare metaller fra printkort.
Leave a Reply