Derfor gik det galt på den kyssende bro

»Det er jo en katastrofe.« Sådan tænkte byggeleder på Københavns nye inderhavnsbro Leif Müller i august 2014. En trykprøvning af broens beton havde netop afsløret gevaldige problemer:

»Der var to prøver, der viste meget høje trykstyrker, og to prøver, der var meget lave. Det bekymrede os meget,« siger han.

Trykprøvningsvirksomheden blev sat til at tage flere prøver, mens hele holdet omkring den i forvejen forsinkede og fordyrede bro ventede – ikke en uvant tilstand på projektet, der begyndte, da entreprenørgiganten Pihl & Søn i 2011 og 2012 vandt både Inderhavnsbroen og de mindre kanalbroer, der skal bringe cyklende og gående til Operaen.

Pihls pris lå væsentligt under konkurrenternes, men Pihls tilbud opfyldte alle betingelser og var det klart mest fordelagtige ud fra de opstillede tildelingskriterier, så selv om kommunens byggeledelse var skeptisk, var der ikke noget at gøre.

Skepsissen viste sig hurtigt velbegrundet, for i løbet af kort tid kunne kommunens rådgivere konstatere, at den svejsebedding, som Pihls spanske stålleverandør ville samle elementerne i, ikke havde den rigtige kurve.

Men udbudsreglerne og kontrakten tillod ikke kommunen at kræve, at Pihl skiftede stålleverandør. I stedet indførte kommunen i sommeren 2012 skærpet tilsyn med stålleverancen.

60 cm for høje søjler

I maj 2012 opdagede byggeledelsen imidlertid, at Pihl ikke var de eneste, de skulle holde øje med. En del af broens søjler viste sig at være 60 centimeter for høje. Årsagen var en fejl i tegningsmaterialet fra det rådgivende ingeniørfirma Flint & Neill.

»Der var simpelthen forskellige mål i linjeføringsplanen og i nogle snit, som Flint & Neill havde udført,« forklarer Leif Müller. Rådgiveren påtog sig da også ansvaret.

Søjlerne skulle derefter hugges ned og delvist omstøbes. Pihl greb chancen for at kræve mere tid og ekstra penge, så der gik fire måneder, før fejlene var udbedret, selvom kommunen mente, at det kunne være klaret på en måneds tid.

Og kampen med Pihl om betalinger og tidsplan fortsatte.

»Samlet set afviste vi krav på 70 mio kr. på de to brokontrakter,« fortæller Jens Christian Zøfting-Larsen, der er chef for Københavns Kommunes Center for udførelse af anlæg.

I april 2013 viste det sig, at ­Pihl ikke bare havde problemer med økonomien. Broens betondæk buede nedad, fordi Pihl & Søn ikke havde givet de store HIB-bjælker, der bærer forskallingen, den fornødne pilhøjde. Og da forskallingen blev pillet af, åbenbarede der sig endnu et problem:

»Så kan vi se, at der er mange revner i betondækkets underside og på oversiden. Revnevidder op til 0,2 mm er tilladte, men her så vi revner på op til 0,5 mm,« fortæller Leif Müller.

1. august 2013 revnede Pihl & Søn også. Entreprenørgiganten gik konkurs, og alt arbejde på Inderhavnsbroen og kanalbroerne gik i stå. Kort tid efter gik leverandøren af ståldækkene til de mindre kanalbroer også konkurs. I oktober hævede kommunen kontrakterne med konkursboet efter Pihl og gik på jagt efter nye entreprenører.

To måneder senere skyllede nye problemer så ind over byggeprojektet. Stormen Bodil pressede vandstanden i Københavns Havn op i rekordhøjden, 169 cm over normal vandstand – men indgangene til broens maskinrum på Nyhavn-siden sidder kun 160 cm over normalvande, så vandet strømmede ind og totalskadede bl.a. to elektromotorer.

I løbet af efteråret 2013 gennemregnede kommunens rådgivere atter Inderhavnsbroens statik for at finde årsagen til revnerne. Færdiggørelsesprojektet blev tjekket af uafhængige eksperter i statik, og det viste, sig, at der manglede en hel del armering i brodækket. Gennemregningen afslørede desuden, at der er for lidt armering i de v-formede søjler længst ude i havnen. Ansvaret for disse fejl er nu ved at blive placeret i en voldgiftssag.

Lys for enden af broen?

I 2014 lysnede det endelig lidt for det plagede projekt. A.P. Møller Mærsk og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som betaler størstedelen, har tilbudt flere penge, fordi de estimerede omkostninger er vokset fra 202 mio. kr. i 2009 til 305 mio. kr. i 2014 – og kommunen har fået aftaler på plads med to nye entreprenører, som vil færdiggøre broerne.

Men så var det, at undersøgelserne af betonen i august afslørede, at broen muligvis bør bygges helt om.

»Da trykprøvningsfirmaet kom tilbage med resultaterne af de nye prøver, viste de også lave trykstyrker. Der var tilsyneladende et eller andet alvorligt galt med betonen,« fortæller Leif Müller.

Hverken betonleverandørens egen kvalitetskontrol eller betonens udseende indikerer imidlertid, at trykstyrken er for lav, så til sidst fik trykprøvningsfirmaet en konkurrent til at bore nye betonprøver ud og trykprøve dem.

»Jeg tror, at vi fik taget nogle og tyve borekerner, som nu har vist sig at overholde kravene. Og selv om der er en større luftmængde i betonen end forventet, har den stadig trykstyrken. Der er ikke noget problem med betonen, det var tryklaboratoriet, der har lavet noget galt,« forklarer Leif Müller.

Så nu har Valmont SM, som har overtaget entreprisen på Inderhavnsbroen, hugget hele brodækket op, boret 16.000 såkaldte shear keys ned og er gået i gang med at lægge ny armering oven på den eksisterende – hvilket vil gøre brodækket 6,5-14,5 cm højere end planlagt. Desuden er håndværkerne gået i gang med at bore ny forspændt armering 8,5 meter ned i de v-formede søjlers i forvejen hårdt armerede indre.

Ud over betonproblemerne har Valmont SM også måttet kæmpe med at få bygget ståldækkene færdige på grund af problemer med kommunikationen mellem software hos henholdsvis stålkonstruktøren og stålproducenten.

Dyr lærdom

Først i næste uge ved kommunen, om broerne som forventet kan få det første kys omkring årsskiftet. Men Jens Christian Zøfting-Larsen kan allerede udlægge den dyrt købte lære af projektet, som har kostet en tredjedel mere end forventet og taget næsten dobbelt så lang tid.

»På store, komplicerede projekter vil vi fremover gennemføre en mere detaljeret ekstern projektgranskning, før vi sætter noget i gang. Det ville måske have kunnet fanget nogle af de fejl, vi har set i dette projekt. I forhold til den juridiske håndtering af sagen er der ikke umiddelbart noget, vi kunne have gjort anderledes. Som kommunal bygherre er vi bundet af de regler, der ligger i bl.a. EU’s udbudsdirektiv og tilbudsloven – Pihl & Søns konkurs har gjort det til en særdeles kompliceret sag, men jeg mener, at vi er lykkedes med at sikre kommunens interesser bedst muligt,« siger han.