Der gemmer sig en snedker, en møbelpolstrer og andre dygtige håndværkere bag ethvert designermøbel, men der gemmer sig faktisk også en ingeniør. Man tænker bare ikke så meget over det. Og hvis du engang skulle få lyst til at spendere en betragtelig del af månedslønningen på Wegners berømte Oxchair, kan det meget vel være produktionsingeniør Søren Laulund, der sørger for, at du får den til tiden.
Han er ansat i sit første job hos Erik Jørgensen Møbelfabrik i Svendborg, og en spadseretur gennem hans arbejdsplads er som at slentre igennem et par sider af moderne dansk møbelarkitekturs omfattende kanon.
Gå ind på Jobfinder, hvis du vil have gang i karrieren.
Dér står Volthers Corona-lænestol. Dér står Hans Wegners Oxchair, og ved siden af er der suppleret op med lidt udenlandsk design i form af schweiziske Wettstein.
Som produktionsansvarlig er det Søren Laulunds opgave at sørge for, at århundredgamle håndværkertraditioner forenes med moderne lean-optimering, så de fine møbler bliver leveret til tiden.
»Det er utroligt spændende at arbejde med denne form for produktion. Gennem ingeniøruddannelsen har jeg fået kendskab til de typiske produktionsprocesser såsom fræsning og CNC-drejning, men det her var et helt nyt felt. Der er mange af de rent faglige ting inden for møbelpolstring, jeg endnu ikke har helt styr på, men det kommer stille og roligt,« lyder det fra Søren Laulund, som siden juni 2013 har haft sin daglige gang på den sydfynske møbelfabrik.
Kendte møblerne i forvejen
Han har svært ved at fortælle helt præcist, hvad han laver i hverdagen, for det kan variere meget. Nogle dage er han ude hos de danske underleverandører, andre dage hænger han i telefonen og taler med såvel danske som udenlandske sælgere om priser og større projekter, der kan have indvirkning på produktionen i Svendborg.
Men han har også været med til at implementere et nyt ERP-system, og p.t. bruges en del kræfter på at få fabrikken miljøcertificeret.
Men den altoverskyggende fællesnævner er designermøbler – i den øvre ende af kvalitetsskalaen vel at mærke. Da Søren Laulund i sin tid søgte jobbet, var det da også på grund af muligheden for at kombinere arbejdsliv med en personlig interesse for design. Han kendte mange af møblerne i forvejen, som han udtrykker det.
Duften af læder
Dermed har han også valgt en noget anden branche end så mange andre produktionsingeniører. Ude i skærestuen dufter der af italiensk læder, og produktionshallerne er befolket af snedkere, syersker og polstrere.
Fra en produktionsingeniørs side fordrer det en vis portion respekt for håndværk og kvalitet. Og en erkendelse af, at ikke alt, hvad man har lært på skolebænken, kan omsættes til praksis.
»Som nyuddannet bliver man selvfølgelig nødt til at forholde sig til det, man har med i rygsækken, men der er bare så stor forskel på teori og praksis, især for mig på sådan en fabrik her, for man kan ikke bare klippe eller sy noget hurtigere ved at dreje på nogle knapper,« forklarer Søren Laulund.
Til gengæld kommer han med sin tekniske viden og evnen til at tænke forud. Alt på fabrikken bliver ordreproduceret, så det er hele tiden et spørgsmål om at få kabalen til at gå op i forhold til ressourcer og råvarer.
»Vi skal drage nytte af hinanden. Og jeg skal have respekt for, at når dem ude i produktionen siger, at de kun kan lave fem møbler i timen, så skal jeg ikke komme og påstå, at de kan lave seks, bare fordi jeg har regnet mig frem til, at det burde være muligt. Folk har en forventning om, at de får de ypperste kvalitetsmøbler, når de bestiller et møbel hos os, så derfor er det en hårfin balance at skabe en synergi imellem produktivitet og kvalitet,« siger Søren Laulund, som naturligvis får medarbejderprocenter på møblerne.
Leave a Reply