Kronik: Kan vi afvikle og udvikle på samme tid?

Danmark er ramt af en hastig urbanisering – befolkningen flytter fra landområderne til de større byer. Det er ikke et nyt fænomen, men vi må konstatere, at udviklingstendensen går stadig hurtigere og efterlader en række problemer.

Danmark er et af de lande i EU, som i de seneste år har oplevet den største relative flytning fra land til by. Siden 2009 er befolkningen i byer med under 20.000 indbyggere inklusiv landdistrikter faldet med 3,1 pct. I byer med mere end 20.000 indbyggere er befolkningen steget med 7,6 pct.

Det er de gamle, der efterlades tilbage. De unge flytter efter uddannelse og job. De vender ikke tilbage til landdistrikterne.

Udviklingen efterlader mange bygninger på landet, som ikke bliver vedligeholdt og meget hurtigt kan give en landsby et mistrøstigt præg. Statens Byggeforskningsinstitut har opgjort, at godt 60.000 boliger på landet er i så ringe stand, at de bør rives ned.

Undersøgelsen peger desuden på, at man kan gennemføre en målrettet udvikling af prioriterede byer på landet, hvis man fjerner udtjente bygninger efter en målrettet strategi.

Med andre ord kan vi udvikle, samtidig med at de ringeste bygninger afvikles. Men det kræver, at en række parter tager aktivt del i processen.

Landspolitisk er der behov for en handlingsplan, der giver konkrete bud på, hvordan vi løser udfordringerne med de efterladte landområder. Men politikerne skal også erkende, at det kræver et større økonomisk beløb at afvikle de mange udtjente boliger end de 55-200 mio. kr., der afsættes på de skiftende finanslove.

Det koster godt 100.000 kr. at fjerne et udtjent hus miljømæssigt forsvarligt, så vi taler om en samlet udfordring på 5 til 6 mia. kr. bare for at fjerne de udtjente boliger.

Kommunerne skal også på banen. Lokalt skal de turde tage diskussionen om, hvor der kan skabes bæredygtige og attraktive byområder, og hvordan kommunen vil sikre effektiv kommunal service. Det er der eksempler på kommuner, der er klar til. F.eks. går Hjørring Kommune ikke af vejen for at tage denne diskussion om prioritering med borgerne. Det kalder på politisk mod og vilje.

Endelig er der behov for, at vi får realkreditten med i spillet, da de kan have pant i de udtjente bygninger. Men vigtigere er det, at realkreditselskaberne er klar til at gå aktivt ind i at understøtte prioriteret udvikling af landsbyer, ved at de (igen) vil belåne fast ejendom i områder, som kommunerne satser på at udvikle. Uden realkreditbelåning i udkantsområderne får vi ikke vendt situationen og får familier til at bosætte sig her.

Parallelt med ovenstående indsatser skal der i de områder, vi ønsker at udvikle, sikres en effektiv infrastruktur i form af hurtig internetforbindelse og en udvikling af vej-infrastrukturen, da danskerne i de senere år faktisk har vist, at de er villige til at pendle længere.

Så lad os arbejde aktivt sammen om at udvikle og afvikle. En tværgående handlingsplan der involverer stat, kommune og realkredit er et godt bud på en start, der giver nye muligheder for udkantsområderne.