Det er fuldstændigt uacceptabelt, at ingen tjekker det danske drikkevand for grundstoffer nu, hvor Miljøstyrelsen har konstateret det flere steder i høje koncentrationer i grundvandet. Og den går ikke, når Miljøstyrelsen bare sender aben videre til kommunerne.
Det er den klare besked fra fra de danske vandværker og eksperter til styrelsen.
Udmeldingen kommer, efter at Ingeniøren her kan afsløre, hvordan kommunikationen mellem kommunerne og Miljøstyrelsen og i øvrigt GEUS er gået helt galt, når det drejer sig om fund af fluorstoffer.
Så lad os se nærmere på kommunikationen, før kritikerne får ordet.
Ifølge Miljøstyrelsens kontorchef Christian Vind er det nemlig kommunernes opgave at sikre rent drikkevand, og styrelsen har for et halvt år siden sendt resultaterne af deres undersøgelse til de relevante kommuner, som de ‘stoler trygt på, har styr på det’.
Men Ingeniøren har fundet frem til to af de kommuner, hvor der er fundet niveauer i grundvandet op til 100 gange over den tyske grænseværdi, og her har ingen medarbejdere i første omgang hørt om resultaterne fra Miljøstyrelsen. Ingeniøren har talt med samtlige relevante medarbejdere i afdelingerne for både drikkevand og jordforurening i Haderslev og Esbjerg kommune, og mange aner slet ikke, hvad fluorstoffer er.
Selv da Ingeniøren sammen med geolog Jakob Jørgensen i Esbjerg Kommune – ved brug af GIS-kort over grundvandets bevægelser – prøver at afgøre, om fundene kan udgøre et problem for drikkevandet, får resultaterne stadig ingen klokker til at ringe for kommunens medarbejder.
Det viser sig dog, at Miljøstyrelsen rent faktisk har sendt en mail med resultaterne til kommunerne, og i Haderslev Kommune kender man altså ikke til denne mail, mens geologen i Esbjerg Kommune faktisk kan grave den frem af sit system, et par dage efter Ingeniøren har henvendt sig.
Mailen er sendt til kommunens fælles indbakke, og der står ganske kort: ‘Til orientering. Her fremsendes analyseresultater for vandprøver udtaget på (xxx) i forbindelse med Miljøstyrelsens projekt omkring PFAS-relaterede stoffer i grundvandet’.
Mailen er vedhæftet et dataark med flourstoffets navn og koncentration i grundvandet.
That’s it.
Ifølge geolog Jakob Jørgensen kan han svagt huske mailen, og der var to grunde til, at han aldrig gjorde mere ud af sagen.
»Jeg har nok vurderet, at det ikke umiddelbart så ud til, at de målte steder lå i nærheden af nogle drikkevandsområder, og så tjekkede jeg, om der fandtes en grænseværdi for de pågældende stoffer. Og det gjorde der ikke, og i så fald er det jo ikke muligt at vurdere, om stofferne udgør en risiko,« siger Jakob Jørgensen.
Ifølge geologen bliver kommunerne oversvømmet med orienteringsmails, og i nogle tilfælde får de ti lignende om ugen. Og i Haderslev er det endnu uklart, om mailen overhovedet er blevet åbnet.
Så til kritikerne…
Hos de danske vandværker vækker forløbet harme, og flere omtaler det som et klasseeksempel på, at kommunikationen mellem myndighederne ikke fungerer. Noget som vandværkerne oplever ofte.
»Styrelserne har altså ansvaret i den her sag. Om det er den ene eller anden styrelse under Miljøministeriet må de selv rode med, men de kan ikke bare sende problemet videre til kommunerne på den her måde,« siger Ole Wiil, der er landsformand i Foreningen af Danske Vandværker (FDV).
Samme holdning har direktøren i Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Carl-Emil Larsen:
»Det er simpelthen ikke i orden, at man bare sender et datablad til orientering. Heller ikke jeg kendte til fluorstoffer indtil for nylig, og det er jeg meget sikker på, at mange kommuner heller ikke gør. Så hvordan skulle de kunne forholde sig til det her datablad,« spørger han.
Og kritikken går igen hos Danmarks førende forsker i drikkevand, professor Hans Jørgen Albrechtsen, DTU:
»Moralsk synes jeg det er administrativt uheldigt, at man ikke følger op på, om beskeden er modtaget og handlet på. En besked er ikke afleveret, før man er sikker på, at den er forstået,« siger han.
Dertil kommer, at kommunikationen mellem Miljøstyrelsen og Geus heller ikke fungerer optimalt, da styrelsen under arbejdet med at screene grundvand under brandøvelsespladser for fluorstoffer ikke anede, at Geus få år forinden havde lavet en lignende undersøgelse. Ikke før Ingeniøren gjorde styrelsen opmærksom på det.
FDV: Argumentet om grænseværdier er en bremseklods
Miljøstyrelsen har tidligere forklaret over for Ingeniøren, at det er svært at vurdere, om fluorstofferne er et problem uden en dansk grænseværdi, og derfor er det netop styrelsens næste skridt at fastsætte denne.
Samme holdning kommer fra regionerne, bl.a. fra områdechef Ida Olesen fra afdelingen for miljø og råstoffer, der vil have en dansk grænseværdi, selv om der findes både en tysk, svensk og amerikansk.
»Vi mangler en dansk grænseværdi, før vi har mulighed for at vurdere, om fundene af fluorstoffer i grundvandet er et problem. Vi kan ikke basere en myndighedsvurdering på en udenlandsk grænseværdi. Vi har brug for vores egne danske grænseværdier,« siger hun.
Men selv om kontorchef i Miljøstyrelsen Christian Vind over for Ingeniøren afviser, at argumentet om grænseværdier er en bremseklods for at foretage sig yderligere, så er det præcis sådan, vandværkerne ser det.
»Det er ikke et acceptabelt argument ikke at handle, før der findes danske grænseværdier. Det er jo styrelserne selv, der fastsætter grænseværdierne, så de må jo se at komme i gang. De har jo vidst det her i et halvt år, og alle ved, at det er hamrende farligt,« siger Ole Wiil.
Systemet arbejder for langsomt
Landsformanden i FDV, Ole Wiil, synes det mest kritisable er, at myndighederne har kendt til de her resultater i et halvt år, uden at nogen endnu kan forsikre om, at det ikke findes i drikkevandet. Og han peger på et generelt problem: Nemlig, at der går for lang tid før sundhedsskadelige stoffer bliver forbudt.
Samme holdning har direktøren for Danva, Carl-Emil Larsen, der påpeger det samme problem gældende med pesticider, hvor det først bliver forbudt, når det bliver opdaget i grundvandet. Ved et fund går et godkendelsessystem i gang, og myndighederne konstaterer, at deres forudsætninger for at give en tilladelse var forkerte. Så får det betegnelsen ‘fortidens synder’. Men på den måde er alt fortidens synder.
»Godkendelsessystemet er reaktivt og ikke proaktivt. Det er et problem,« siger han.
Presset geolog i Esbjerg møder forståelse
Endelig er der enighed blandt vandværker og eksperter om, at kommunerne er hårdt pressede, og der er forståelse for geologen i Esbjerg Kommune, der kæmper med op til ti orienteringsmails om stoffer om ugen. Flere peger på, at en forklaring er nedskæringer i Naturstyrelsen, der tidligere havde en indsatsstyrke, som i højere grad kunne rykke ud og lave selvstændige undersøgelser. En anden forklaring er at de tidligere 16 amter er blevet til 98 kommuner.
»Ofte sidder der meget få personer i de enkelte afdelinger, og foruden drikkevand skal de tage sig af alt muligt andet, f.eks. rotter. Vi er nødt til at overveje, om det er særlig smart at uddelegere de her ting til kommunerne,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
»Jeg er ikke tryg ved, om der er viden nok i den enkelte kommune til at håndtere nye stoffer som fluor,« siger han og peger på, at styrelserne har et ansvar for at hjælpe mere.
Stod det til Ole Wiil, brugte styrelserne også branchen noget mere.
»Vi har et vandpanel, hvor styrelserne netop kan tromme branchen sammen og stille spørgsmålet: ‘Hvad gør vi ved de her fluorstoffer, så vi kan få problemet løst?’ Det hjælper vi meget gerne med.«
»Det er jo hamrende giftigt det her. Hamrende giftigt. Kræftfremkaldende, bekymrende og noget forbandet at få i drikkevandet. Så det skal vi sikre os, at det ikke kommer eller allerede er,« siger Ole Wiil.
Leave a Reply