Magnus Bredsdorff skyder med løst krudt i Ingeniørens leder den 29. august om støtten til energiteknologi. Bredsdorff kritiserer, at det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) ikke i tide smækkede pengekassen i over for Haldor Topsøes brændselscellevirksomhed, der nu er lukket ned. Men hele formålet med EUDP-programmet er netop at støtte risikofyldt teknologiudvikling, så gode og innovative ideer ikke falder på gulvet, når de skal demonstreres. Hvis samtlige projekters succes var givet på forhånd, ville der slet ikke være brug for offentlige støtteprogrammer, for så ville virksomhederne jo selv kunne finde private investorer. Det er som bekendt ikke tilfældet.
Ingeniøren bruger den gamle sag om støtten til BioGasol til at kritisere, at EUDP-systemet ikke rummer et filter, som kan stoppe støtte til projekter, der har svært ved at leve op til deres oprindelige ambitioner. Sagen er imidlertid, at størstedelen af tilsagnet på 78 mio. kr. til BioGasol netop ikke er blevet udbetalt som et resultat af det milepælssystem, EUDP-programmet er bygget op omkring. EUDP har nemlig mulighed for at stoppe udbetalingerne, hvis et projekt viser sig ikke at leve op til de delmål, der er aftalt på forhånd. Det er det filter, som Ingeniøren efterlyser, og historien om BioGasol er et eksempel på, at systemet virker.
I Topsoe Fuel Cells tilfælde er der tale om en meget perspektivrig teknologi, som potentielt vil kunne få væsentlig betydning for udviklingen af vores grønne energisystem. Haldor Topsøe har selv investeret mere end 1,2 mia. kr. gennem årene, og de har ikke været ene om deres tiltro til teknologien. Som Ingeniøren skriver 13. august, står eksperterne i kø for at understrege, at SOFC-brændselsceller har en lysende fremtid. Ingeniørens karakterisering af teknologien som et fejlskud fremstår dermed som en noget forhastet konklusion.
Der vil dog uvægerligt være fejlskud blandt de mange hundrede projekter, som EUDP har støttet siden programmets start i 2007. Men det generelle billede er heldigvis anderledes positivt end det, Ingeniøren forsøger at tegne. For kort tid siden offentligjorde Energistyrelsen en effektvurdering, der viser, at EUDP-programmets projekter skaber 2,5 direkte og indirekte job for hver million kroner, som EUDP giver i støtte. Og 7 ud af 10 af virksomhederne forventer en væsentlig eksport som følge af støtten. Det mener jeg, at vi kan være ganske godt tilfredse med.
Danmark eksporterede sidste år energiteknologi for knap 68 mia. kr., og den grønne del voksede med næsten 18 pct. på et år. EUDP-programmet og de øvrige forskningsprogrammer har stor betydning for den klare styrkeposition, som danske virksomheder har opnået, når der internationalt efterspørges grønne løsninger på de globale klimaudfordringer. Regeringen har på finanslovsforslaget for 2015 foreslået at afsætte 1,2 mia. kr. til energiforskning, udvikling og demonstration. Vi er klar over, at der ikke er garanti for, at alle projekter vil blive kommercielle successer, men det er en støtte til innovativ energiteknologi og en investering i grøn vækst og nye danske arbejdspladser. Jeg håber, at Ingeniøren deler det synspunkt.
Leave a Reply