Rigsrevisionens redegørelse om solcellesagen afdækker, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet allerede i 2011 var opmærksomme på, at solcellestøtten kunne løbe løbsk, men at regeringen afviste at være med til at lukke hullet med en ny støtteordning i forbindelse med et nyt energiforlig i foråret 2012.
Ifølge redegørelsen udformede ministeriet – på grund af den erkendte risiko – et forslag til en ny støtteordning, som ville reducere de statslige udgifter.
Ministeriet arbejdede for, at den foreslåede støtteordning skulle blive en del af den energipolitiske aftale i marts 2012. Men regeringen valgte imidlertid ikke at inddrage forslaget i forhandlingerne herom, skriver Rigsrevisionen i sin konklusion.
Dermed lægger redegørelsen op til endnu et politisk slagsmål om skylden for den ekstraregning, som den kraftige udbygning med solcelleanlæg har været årsag til. En ekstraregning, som Rigsrevisionen samtidig vurderer var alt for lavt sat af ministeriet.
302 i stedet for 230 MW
Efter at den energipolitiske aftale var indgået, steg antallet af nye solcelleanlæg i Danmark nemlig endnu kraftigere end tidligere forventet, fordi prisen på solcelleanlæg var faldet – samtidig med at de fik en høj støtte.
Det fik regeringen til i juni 2012 at beslutte, at der skulle udarbejdes et forslag til en ændring af støtteordningen. Et lovforslag blev fremlagt i starten af november, og i midten af november 2012 indgik forligspartierne en aftale om at støtte forslaget.
Denne aftale rummede overgangsordning, så eksisterende solcelleanlæg på den gamle støtteordning kunne fortsætte med det høje støtteniveau i 20 år. Her antog Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, at der sammenlagt ville komme 230 megawatt (MW) solcelleanlæg på overgangsordningen, selvom der allerede var 302 MW, da aftalen blev indgået.
1,8 mia. dyrere end forventet
Rigsrevisionen vurderer derfor, at ministeriets antagelse var for lav, og at den ekstraudgift på 1,8 mia. kroner, som de ekstra megawatt på overgangsordningen gav anledning til, var en væsentlig information, som Folketinget burde have haft, inden den vedtog loven med nye støttesatser og overgangsordning.
‘Derfor burde klima-, energi- og bygningsministeren inden vedtagelsen af lovændringen have oplyst Folketinget om, at der ville komme væsentligt mere end 230 MW på overgangsordningen’, hedder det i konklusionen.
Rigsrevisionen kritiserer også, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet aldrig oplyste hverken Folketinget eller forligspartierne om de samlede støtteudgifter som følge af den nye ordning. Et beløb, som i stedet for 4,7 mia, ifølge Rigsrevisionens beregninger skulle være 6,5 mia. kroner frem til 2020 og 9,5 mia. frem til 2030.
Folketinget og forligspartierne fik alene oplyst statens merprovenu ved at ændre støtten samt beløb, som viste delmængder af de samlede støtteudgifter.
Ministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at det er normal praksis kun at oplyse om konsekvenserne i forhold til den eksisterende lovgivning. Og da hverken Folketinget, forligspartierne eller de enkelte ordførere efterspurgte oplysninger om de samlede udgifter, videregav ministeren ikke oplysningen på eget initiativ.
Vi har forbedret os
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen erkender, at håndteringen af sagen kunne have været bedre, og at ministeriet har lært af hele forløbet omkring støtten til solceller:
»Jeg har noteret mig, at ingen af Rigsrevisionens kritikpunkter kan tilskrives tilsigtede handlinger fra ministeriets side,« siger han i en pressemeddelelse.
Ministeriet har siden sommeren 2013 udvidet overvågningen med solcelleudbygningen og har gennemført konkrete tiltag for at kvalitetssikre det lovforberedende arbejde og sikre flere ressourcer til arbejdet med solceller.
Rigsrevisionen har fundet ministeriets lovarbejde fra 2013 tilfredsstillende, ligesom Rigsrevisionen finder ministeriets ugentlige overvågning af udbygningen og afrapporteringen til Folketinget for hensigtsmæssig.
Leave a Reply