Der er penge at spare, hvis regeringen dropper planerne om højhastighedstog og i stedet køber de langsommere fjerntog til fremtidens elektriske jernbane. Samtidig er der kun begrænset forskel på køretiderne mellem de to togtyper. Derfor kan planerne om højhastighedstog med hastigheder på op til 250 km/h med fordel sløjfes, og man kan satse på en mere ensartet togflåde.
Sådan lyder vurderingen fra DSB i selskabets nye beslutningsoplæg om de kommende milliardinvesteringer i eltog.
‘Skiftet fra de nuværende ti togtyper i fjern- og regionalflåden til en mere homogen materielflåde vil bidrage til effektivisering og en markant forenkling såvel for kunder som for operatør og vedligeholder, hvilket understøtter vigtigheden af, at materielindkøbet foretages og forvaltes samlet,’ skriver DSB i oplægget.
Men forslaget vil også have en anden effekt. Det vil vanskeliggøre de politiske ambitioner om at udlicitere DSB’s strækninger til andre operatører. For med sammenvævningen af de forskellige typer af togtrafik bliver det vanskeligt at udbyde dele af driften. Det vurderer Trafikstyrelsen, som nu for første gang offentligt går i rette med DSB’s oplæg.
»Hvis man benytter de samme tog i flere forskelligartede typer af trafik, for eksempel intercitytrafik, lyntogstrafik og regionaltrafik, vanskeliggør man udlicitering. En tæt integreret togdrift er nemlig meget vanskelig at opdele i selvstændige pakker og udlicitere til forskellige operatører. Så skal flere operatører samarbejde om den samme pulje af tog. For eksempel så et togsæt både skal køre på en udbudt linje og på DSB’s egne linjer. Det fordrer en uhyre kompleks kontraktmodel. Og ansvaret for at holde det rette antal tog i drift bliver meget vanskeligt at placere,« siger Jan Albrecht, kontorchef i Trafikstyrelsen.
»Vi har i praksis set på Kystbanen, at DSB’s og DSB Øresunds fælles benyttelse af IR4 har givet en række udfordringer, og man har ikke altid haft det rette antal tog til rådighed. Og det selv om DSB bare skulle samarbejde med sit eget datterselskab. Problemerne skyldtes ikke mindst, at IR4 skulle køre i udbudt regionaltrafik, og at DSB også selv havde behov for toget i sin landsdelstrafik,« siger Jan Albrecht.
I kontrast til Heunickes ambition
Trafikstyrelsens vurdering af DSB’s udspil er ikke mindst opsigtsvækkende i lyset af ambitionerne hos transportminister Magnus Heunicke (S), som ikke alene har meldt ud, at han går ind til de nært forestående politiske forhandlinger om DSB’s nye kontrakt med det udgangspunkt, at DSB’s opgaver skal sendes i udbud; han forestiller sig også, at DSB selv skal stå for at udbyde opgaverne.
Således foreslog han i netavisen Altinget i sidste uge en model, hvor der stilles krav til DSB om at udlicitere en bestemt procentdel af driften.
DSB’s udspil kolliderer også med aftalen mellem den daværende SRSF-regering, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at realisere den såkaldte timemodel gennem Togfonden DK. Der er med togfonden lagt op til, at der bygges nye baner til hastigheder på op til 250 km/h.
Hos DSB’s konkurrent Arriva, som med al sandsynlighed vil være at finde blandt byderne på udliciterede jernbanestrækninger, vurderer man som i Trafikstyrelsen, at det nye oplæg fra DSB vil komplicere kontraktindgåelsen for udbudte strækninger. Det er dog ikke Arrivas opfattelse, at det helt vil umuliggøre udbud:
»Vi ser ikke DSB’s udspil som en decideret hindring, men forslaget er et ekstra element, som man skal tænke ind i udbudsbetingelserne, hvis andre selskaber skal have mulighed for at byde ind. Vi vil da foretrække, at vi selv får lov til at indkøbe de tog, vi skal køre med. Det er vi mest trygge ved, og vi har gode erfaringer med at få dem leveret til tiden og i en ordentlig kvalitet,« siger kommunikationschef Martin Wex.
Arriva har i Danmark indkøbt tog til driften i Midt- og Vestjylland i 2004 og igen i 2010.
Uklar indstilling til udbud
Hos DSB selv er indstillingen til at lade sine strækninger udbyde uklar. DSB’s administrerende direktør, Jesper Lok, har i år talt for at lade andre operatører køre nogle strækninger med DSB som udbyder. Men af DSB’s seneste årsrapport fra februar fremgår det, at DSB’s nye spareplan blandt andet har til formål at sikre DSB mod at tabe strækninger til andre operatører.
»På længere sigt kan DSB også risikere at tabe strækninger til andre operatører. DSB imødegår denne risiko gennem arbejdet med ‘Et Sundt DSB’, der skal sikre, at fordelene ved en stor togoperatør kan realiseres,« skriver DSB i årsrapporten.
DSB har ikke ønsket at kommentere sagen over for Ingeniøren. Heller ikke transportminister Magnus Heunicke har ønsket at kommentere, fordi Trafikstyrelsen ikke i forvejen har vendt sin udmelding med Transportministeriet.
Leave a Reply