Daily Archives: October 9, 2014

Mød en kollega i it-branchen: “Efter en måned som ekspedient i en fotohandel, havde jeg simpelthen fået nok af at skrive navne på konvolutter med film, der skal fremkaldes.”

Sådan fortæller it-direktør i entreprenørfirmaet MT Højgaard Kerny Ustrup om mødet med sin første erhvervserfaring efter 9. klasse.

Drømmen var at blive fotograf, men der var ingen læreplads, og derfor havnede han i en butik. Det var det helt forkerte valg.

Med den hurtige afklaring i tankerne søgte han i stedet en stilling som Assembler-programmør på IBM-mainframe. Et opslag, han fandt i avisen.

“Jeg har faktisk stadig jobopslaget fra starten af 1970′erne. De søgte to programmører til Forsikringsselskabernes Statistikkontor, og i opslaget stod, at de søgte ‘edb-elever til uddannelse i elektronhjerne’. Det måtte jeg simpelthen prøve,” fortæller han.

Ansøgerne blev sendt gennem et optagelsesforløb, der kom til at vise Kerny Ustrups evne til at løse logiske og matematiske opgaver. Han fik nemlig det ene af de to job i et ansøgerfelt bestående af 500 edb-interesserede.

Derfra begyndte han uddannelsen som Assembler-programmør og tog det første skridt ind i it-branchen, uden at vide, hvad det skulle bringe.

Først for at blive hardcore udvikler og siden strateg med stort S i nogle af landets største virksomheder.

Fra tryk til taster
Sideløbende med programmørjobbet fulgte Kerny Ustrup undervisningen på studenterkursus.

“Jeg kunne godt se, at hvis jeg ville videre, var jeg nødsaget til at få fyldt mere faglig og teoretisk viden på, så jeg startede på universitetet for at læse datalogi.”

Han kommer fra beskedne kår med en far, der var malermester, og han måtte derfor selv finansiere sit uddannelsesforløb ved at skrive kodelinjer.

Efter endt studietid begyndte han som systemkonsulent og udvikler i den grafiske branche, der dengang havde en stolt stamme af typografer, der omsatte forfattere og journalisters ord til tryk på papir. Men på lånt tid.

Det var en brydningstid, hvor teknologien ændrede en branche totalt. Det udmøntede sig blandt andet i store konflikter på aviser som Berlingske, fordi den nye teknik var på vej til at overtage faggruppens arbejde.

“Jeg var i en virksomhed og lavede programmer, der kunne omsætte databasernes tekster til grafisk produktion, så vi kunne lave fotosats, som man brugte til at trykke eksempelvis vejvisere eller telefonbøger med. Det var faktisk lidt problematisk, for vi havde kontor 100 meter fra Berlingske og de typografer, hvis job var på spil.”

At teknologien var mennesket overlegen i dette arbejde, var resultaterne et helt håndfast eksempel på.

“Vi var 15 mennesker og producerede lige så meget per dag som 5.000 typografer. Det var starten på en helt ny hverdag for den grafiske branche. Det var en fantastisk spændende tid, fordi vi var helt fremme i feltet, hvor ingen tidligere havde sat sin fod.”

Efter at have programmeret i mere end ti år begyndte Kerny Ustrups næste rejse, der kom til at føre ham fra teknologien og over i strategien. En rejse som mange it-folk møder.

“Jeg fik job som afdelingsleder og fandt ud af, at der var endnu et lag, nemlig at organisere ting.”

Men det var ikke kun en dans på roser.

“Når du bliver leder for et team, så kommer der nogle indbyggede konflikter. Dine relationer til kollegaerne bliver anderledes. Derfor kræver det faglig viden om eksempelvis psykologi, personaleledelse og strategi som man er nødt til at tilegne sig.”

Han beskriver det som et socialt svært skifte.

“Der var ikke konfrontationer, men det var en anden rolle i gruppen, hvilket krævede en del omstilling. Men det er en stor tilfredsstillelse at udfylde den strategiske rolle,” fortæller han.

Hvor er min værktøjskasse?
Han havde egentlig bedt om at fortsætte med at programmere sideløbende med det ledelsesmæssige og strategiske arbejde for at beholde sin status i teamet, men den plan holdt kun en måned.

“Det var også naivt. Som leder kan du ikke være helt i øjenhøjde med dine folk. Efter ganske kort tid var de da også teknisk dygtigere, end jeg var.”

Hvad der det vigtigste at erkende, når man træder ind i ledelse?

“Jeg manglede en værktøjskasse. Man skal hele tiden tilegne sig ny viden. Man kan ikke tro at nu, er man på toppen, for man kan hele tiden komme længere med sin viden. Den erkendelse skal man have overfor sig selv og derfor tog jeg en formel lederuddannelse som supplement til min tekniske baggrund.”

Den grafiske virksomhed som Kerny Ustrup var afdelingsleder i havde forlaget Krak som en af sine største kunder. Da it-chefen i Krak holdt op, blev han tilbudt jobbet som informatikdirektør for Kraks it- og produktions-afdelinger.

“Igen blev det en brydningstid, hvor Krak, der har eksisteret siden 1770, skulle omstille sig fra at være en analog virksomhed til at blive digital.”

Som mange medier kender det i dag, så handlede det også dengang om at finde forretningsmodeller for de digitale informationer.

“I en kort periode kostede det en krone for en rutevejledning på nettet. Det betød, at 99 ud af 100 kunder forsvandt, så det opgav vi hurtigt igen. Så forsøgte vi at tage penge for annoncer, men igen uden den store succes,” fortæller han.

Krak udviklede sig til en af landets største websider og blev positioneret som en teknologidrevet virksomhed, dog udeblev de store bundlinjetal.

Men det digitale fundament betød, at Krak vandt statens udbud om at udvikle den erhvervsportal, som vi kender under navnet Virk.dk.

Kerny Ustrup blev programchef for projektet, der blot fire måneder før portene skulle åbnes til portalen, gik galt.

Det var en enorm opgave, og måske kom den lidt for tidligt i et samfund, der ikke helt var parat til digitale løsninger.

“Efter vi havde brugt et trecifret millionbeløb, to kalenderår og tusindvis af udviklingstimer, måtte vi aflyse kontrakterne. Vi fyrede IBM. Det gav i øvrigt anledning til et dedikeret logo i Computerworld, der hed “Balladen om Virk” og massevis af artikler om problemerne med projektet.”

Foto: MT Højgaard.

15 kilo lettere
Projektet blev dog ikke opgivet, men et nyt hold blev stablet på benene, som i de næste fem måneder kom til at arbejde i døgndrift.

“Det var vildt. Det lykkedes at åbne Virk.dk på den planlagte dato, men det havde store konsekvenser. Personlig tabte jeg 15 kilo, flere af mine kollegaer fik stress, og skilsmisser var også en del af det projekt. Det kostede virkelig på den personlige front,” siger han, og fortsætter:

“Set i bakspejlet var det projekt nok grænseoverskridende. Samfundet var slet ikke klar til en digital løsning af denne type. Erhvervslivet kom aldrig helt med, og forretningsmodellen kom ikke op at flyve. På den anden side lever portalen stadig og er hjørnestenen i statens digitale strategi.”

Virk-projektet var dog springbræt til endnu mere strategi og endnu mindre teknik.

“Efter projektet kom jeg til A.P. Møller-Maersk, hvor jeg fik ansvar for fælles globale it-løsninger i firmaet og senere blev Head of IT Strategy & Governance. En kæmpe omstilling, for folk talte simpelthen et andet sprog. Ikke bare fordi det var engelsk, men det faglige miljø var på et helt andet plan og også en helt anden terminologi som det tog måneder at komme rigtig ind i.”

Han fik dog erkendelsen af, at hvis man vil hæve barren yderligere, så skal man have styr på sin organisation.

“Alt var styret af strukturer, processer, rammeværk og faste roller. Det var en meget professionel tilgang til tingene, som var helt ny for mig. Tidligere havde vi nok levet efter en filosofi om, at “nu prøver vi”.”

Den erkendelse gav endnu et ryk i retning af ren it-strategi og samtidig et behov for yderligere opfyldning af værktøjskassen – denne gang på MIT i Boston.

Hvor blev teknologien af?

“Teknologien var blevet til en målsætning om at drive en virksomhed til endnu større succes. I en stor organisation gav selv små justeringer stor effekt.”

I en periode i 2008 skulle der gennemføres en sparerunde i A.P. Møller-Maersk og Kerny Ustrups afdeling fik til opgave at spare 100 millioner dollar i løbet af ti måneder.

“Det lykkedes. Men det blev ultra-strategisk. Vi genforhandlede alt, reviderede alle regninger, ændrede betalingsbetingeler, optimerede og konsoliderede. Alt blev set efter i sømmene. Den proces som blev gennemført i alle forretningsområder, gjorde, at A.P. Møller-Maersk klarede sig fornuftigt gennem finanskrisen. Vi havde simpelthen startet effektiviseringen og optimeringen tidligere end konkurrenterne,” fortæller han.

Hvad var så sjovest? Den lidt mere laissez-faire tilgang eller den stramme styring?

“Det globale og de store volumener er fantastisk spændende. Når telefonen ringer ved du ikke, om det er fra USA eller Filippinerne. Det er spændende. Struktur, Best Practice og forudseenhed er i mit DNA – jeg er slet ikke tændt på ad hoc-løsninger.”

Hvad er kodeordet, hvis man gerne vil bevæge sig fra teknik til strategi?

“Omtanke og rettidig omhu,” siger han med henvisning til en klassisk A.P. Møller-term.

“Den bedste løsninger er ikke nødvendigvis den rigtige. Du skal finde det, der er godt nok til din virksomhed. Du behøver ikke en bil med 200 heste, hvis du bare skal ned og handle.”

Savner du slet ikke teknologien?

“Det er nok som med soldaterhistorier. Jeg savner de lange nætter, hvor vi programmerede til den lyse morgen, kørte ind i Nyhavn og spiste morgenmad. Det var ret sjovt. Men jeg ser ikke tilbage. Jeg har været der, det var gode tider – men det er det også nu!.”

I 2012 blev Kerny Ustrup ansat som it-direktør i MT Højgaard.

Mød andre it-kollegaer her:
Fra kratlusker til it-mand i Nationalbanken: Sådan skabte Jesper en it-karriere

Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning

Falder der dom over en internetudbyder om krænkelse af ophavsrettigheder på et site, så forpligter samtlige internetudbydere sig til at følge dommen.

Det sikrer en ny såkaldt ‘code of conduct,’ som Teleindustrien har indgået med Rettighedsalliancen.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder eksempelvis, at hvis Rettighedsalliancen på vegne af en rettighedshaver kræver The Pirate Bay blokeret hos Telenor og vinder sagen i retten, så skal resten af teleindustrien følge dommen hurtigst muligt og inden for syv arbejdsdage følge op med en DNS-blokering af sitet.

Klare rammer
Teleindustriens direktør, Jakob Willer, er glad for, at der kunne indgås en aftale, som kan gøre reglerne lettere for hans medlemmer at efterleve.

“Aftalen er indgået for at skabe klare rammer for, hvordan og hvornår blokeringer skal ske. Vi vil ikke blokere en side, medmindre en domstol afgør det. Men når der så først er afsagt dom i en sag, så giver det kun mening, at alle retter ind i stedet for at den samme sag skal føres mod hver teleudbyder,” siger Jakob Willer.

Teleindustrien ser mere optimistisk på blokeringer
Tidligere har teleindustriens brancheforening ikke været synderligt begejstret for, at skulle udøve censur på nettet, men den nye ‘code of conduct’ bidrager positivt til både teleindustrien og domstolene, mener Jakob Willer.

“Vi synes, at det er vigtigt, at det ikke er os som teleudbydere, der skal vurdere, om en side skal blokeres eller ej. Vi lever i et retssamfund, og det er domstolen, som skal beslutte, hvilke sider der skal blokeres,” siger Jakob Willer.

Hvis teleselskaberne kan slippe for flere retssager end allerhøjest nødvendigt, så er det kun en fordel.

For som reglerne er nu, så er det teleselskaberne, som står på anklagebænken, når rettighedshaverne vil have lukket en side.

Jakob Willer opfordrer altid hjemmesidernes bagmænd til at deltage i de danske retssager, men langt oftest må den danske internetudbyder stå på mål i retten for indholdet.

DNS-blokeringer alene har en tvivlsom effekt
Ordningen, som omfatter Teleindustriens medlemmer, vil ikke være mere vidtrækkende end en DNS-blokering af de hjemmesider, som leverer det ulovlige indhold.

Det er samme type blokering, som er blevet brugt i tidligere sager mod eksempelvis musiktjenesten Grooveshark og fildelingssitet The Pirate Bay. Fælles for de to er, at DNS-blokeringer er lette at omgå, og derfor ikke har den store effekt mod de brugere, som i forvejen har lidt teknisk snilde.

Jakob Willer forklarer at DNS-blokeringer heller ikke skal ses som den endelige løsning på problemet, men som en del af en tre-trins raket:

“Det er vores grundlæggende synspunkt, at den mest effektive måde at bekæmpe piratkopiering på er, at levere gode digitale tjenester med digitalt indhold. Dernæst skal budskabet om disse tjenester udbredes, eksempelvis via sharewithcare-projektet.”

“Blokeringerne er altså ligeså meget en mulighed for at dirigere folk i den rigtige retning,” siger Jakob Willer.

Læs også:
Ingen straf for ulovlige downloads i Storbritannien
Danskernes snyd bremser lovlige tjenester

KMD køber ESDH-selskabet ScanJour, der leverer sagsbehandlings-systemer til blandt andet Forsvaret, Skat, Miljøministeriet og andre statslige instanser.

Med købet sigter KMD efter at skaffe sig et brohoved ind på netop det statslige område, hvor selskabet med direktør Eva Berneke i spidsen ser nye muligheder.

Hun udnævnte i sommer netop det statslige marked som et oplagt mål for KMD og bedyrede her, at hun med KMD’s forvaltningsmæssige kompetencer i baghånden ville sætte en offensiv ind for at udfordre nogle af de store statslige it-spillere som IBM, CSC og Netcompany.

Du kan læse mere om Eva Bernekes plan med KMD her: Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden.

Med købet bliver ScanJour, der i dag har 54 medarbejdere, et datterselskab under KMD.

ScanJour, der har kapitalfonden CapMan som majoritets-aktionær, har ifølge Computerworlds Brancheguide tabt penge hvert eneste år i de senere år.

Alene i de seneste fire regnskabsår har ScanJour således haft samlet underskud på 39,2 millioner kroner efter skat, ligesom antallet af ansatte er styrtdykket fra 143 mand i 2009 til i dag 54 mand.

Ligeledes er egenkapitalen faldet fra 28,3 millioner kroner i 2009/2010 til blot 6,6 millioner i det seneste regnskabsår.

Det går bedre nu
I en udsendt pressemeddelelse peger selskabets bestyrelsesformand, Tommy Valther Hansen, imidlertid på, at selskabets økonomi har ‘udviklet sig positivt over det seneste år,’ hvor det blandt andet har ‘opnået rentabel drift.’

Alligevel mener han, at salget til KMD giver mening for ScanJour, der ifølge ham opererer i et stærkt konkurrencepræget marked.

“Scan Jour [er] i bedre hænder hos en succesfuld og markedsledende spiller som KMD,” siger han.

ScanJours seneste regnskab viste et omsætningsfald på hele 27 procent i forhold til året før.

Heraf stammede de 14 procent fra ophøret af Polsag-ordren, som ScanJour stod bag sammen med CSC.

Det kan du læse mere om her: Dansk softwarehus taber millioner efter it-skandale.

Omvæltninger, transformation, revolution.

De tre ord bliver brugt ualmindeligt meget i IBM-koncernen i disse år, og “fundamentale forandringer” var da også den røde tråd på IBM Danmarks BusinessConnect 2014 i Bella Center torsdag, hvor omkring 1.200 kunder og partnere deltog. 

Verden ændrer sig, og nye teknologier betyder nye spilleregler: Dem skal man som it-bruger være klar til at udnytte, lyder budskabet fra IBM.

Men de nødvendige forandringer gælder i høj grad også IBM Danmark selv, der er en af Danmarks største it-virksomheder med en omsætning på 6,2 milliarder kroner i det seneste regnskab.

Hvor er IBM Danmark på vej hen?
Computerworld møder administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen til et interview om Big Blues egen rejse ind i fremtiden.

“Vi er lige midt i den transformation. Vi har transformeret os fra at være en hardware/software-forretning i Danmark, indtil vi for 12-15 år siden for alvor begyndte at se på vores service-forretning. Det var den, der voksede kraftigt,” forklarer Lars Mikkelgaard-Jensen.

“Hvis du ser på IBM Danmark, så er vi ligesom på globalt niveau lige midt i den transformation.”

“Det er noget, vi har prøvet tidligere, så paratheden i organisationen til de meget store ændringer er der – men det er meget store ændringer.”

Kan en supertanker være agil?
Et tema, der ligger bagved de forskellige megatrends – social, big data, mobile og cloud – er de agile udviklingsmetoder og hele det agile mindset.

Spørgsmålet er, om en stor organisation som IBM overhovedet kan være gearet til at kunne være med i det tempo, der er, når nye spillere konstant dukker frem og disrupter hele markeder?

“Det mener vi selvfølgelig, at vi er,” lydr det fra direktøren. 

“Løbende gør vi os klar til også at være aktører på det marked ved vores opkøb – eksempelvis købte vi et firma, der hedder SoftLayer, som inden for cloud computing er ret unikt og som giver det step change, som vi havde brug for på det område.”

“Senest er der vores samarbejde med Apple, som blev annonceret her for en lille måned siden – det betyder, at vi bevæger os hele vejen ud til user interfacet igen med apps og så videre.”

Bygger nyt hovedkontor
IBM Danmark er i øjeblikket ved at få bygget et nyt dansk hovedkontor i Holte.

Her etablerer selskabet samtidig en særlig fløj, hvor man kan fokusere på netop nye løsninger og it-trends og vise dem frem til kunderne.

“Vi har i dag et kundecenter. Det nye sted målretter vi det til alle de nye ting, sådan at vi både for os og alle de mange samarbejdspartnere, vi har, får et center, hvor man både kan demonstrere og vise det frem, hvor det er installeret på noget af vores isenkram.”

Lars Mikkelgaard-Jensen peger på et konkret område, hvor tingene går størst i øjeblikket for IBM:

“Watson-konceptet er et af de områder, vi også gerne vil drage nytte af på dansk grund.”

“Det at analysere store datamængder kan bruges i mange sammenhænge, og vi skal så sikre, at det danske sprog er en del af det. Maskinen kan tolke ustrukturerede data, men den skal samtidig kunne forstå det,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Han peger samtidig på, at IBM Danmark i stigende grad gør brug af IBM-koncernens globale ressourcer for på den måde blandt andet at sikre, at at man er på forkant med udviklingen.

“Hvis du ser på IBM Danmark, så bliver en del af det, vi laver, bliver lavet via et help center i Dublin eller en leveranceafdeling i Indien. Men relationen og ansvaret ligger i Danmark – selvom vi får produceret tingene andre steder.”

“Vi har lavet et cloud-center i Tyskland, der skal dække en stor del af Europa for at få scale i det, og det anvender vi selvfølgelig også.”

Da Lars Mikkelgaard-Jensen holdt sin tale på scenen i Bella Center berørte han et emne, der ellers ikke er specielt rart for IBM: Den meget omtalte Nets-sag, hvor en ‘tys-tys-kilde’ fra IBM kopierede og videresolgte oplysninger om kendte til ugebladet Se og Hør.

Hvordan har det påvirket jer som organisation med de ting, der har været?

“Den medarbejder, vi havde, lavede jo desværre noget, der betød, at vi også måtte se på noget med meget stor alvor i forbindelse med Nets-sagen,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen til Computerworld.

IBM_direktøren mener, at der er en generel udfordring i it-industrien både på leverandør- og brugersiden:

“Vi ser en ny verden, der udvikler sig og udfolder sig foran os, og derfor ser vi alle de her kriminelle forsøg og denial of service-attacks, hvor man forsøger at lægge hjemmesider ned, fordi man politisk måske har et eller andet imod den, eller at man har interesse i at gå ind og hente data ud.”

“Helt fundamentalt er de løsninger, vi næsten alle sammen har, nogen, der er designet for 10 år siden.”

“Så vi ser et behov for at tænke den nye verden ind – og dermed sikkerheden – fra starten. Tingene er mobile, og de ligger i cloud’en – det skal tænkes ind i designet fremadrettet.”

Det er trods alt mennesker, vi i sidste ende har med at gøre. I hvor høj grad kan man undgå, at der opstår situationer fremadrettet?

“Vi må alle sammen leve med, at vi lever i en verden, hvor man ved meget om os – også som privatpersoner.”

“Det vigtige er, at man virkelig har styr på de kritiske data, de følsomme ting, og at man har sikkerhed for, at de ikke bliver udstillet.”

“Vi skal som borgere være trygge ved, at de data, vi har liggende – enten hos offentlige institutioner eller hos private virksomheder, som varetager nogle af vores private data, er sikre.”

Har været i IBM siden 1983
Lars Mikkelgaard, der er årgang 1954, har været ansat i IBM siden 1983 og har været været administrerende direktør i Danmark i snart 11 år.

Det må siges at være relativt lang tid, hvis man sammenligner med, hvor kort tid mange andre direktører bliver på posten.

Spørgsmålet er, om Mikkelgaard – der i øvrigt også er bestyrelsesformand i DI – efterhånden begynder at have nye planer, eller om han har tænkt sig at blive på posten?

“Det vil vise sig,” svarer han.

“Jeg har ingen planer om hverken det ene eller det andet, men det er bestemt mange år.”

“Det vigtige er, at hvis man ser på den virksomhed, jeg er administrerende direktør i, så er der sket fantastisk meget – det har været en utrolig spændende rejse,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen. 

Læs anden del af interviewet senere, hvor Lars Mikkelgaard-Jensen forholder sig til IBM Danmarks regnskaber og til et drastisk fald i antallet af ansatte over de senere år.

Efter næsten 10 år med juridisk tovtrækkeri er Østre Landsret i disse dage ved at binde sidste sløjfe i en af de seneste 10 års største sager om momskarrusel-svindel.

I denne måned taget retten stilling til et sagsanlæg fra Skat, som kræver erstatning på 144 millioner kroner fra it-direktøren Peer Kølendorf.

Beløbet er en del af statskassens tab i forbindelse med den såkaldte “Gul Feber”-sag, hvor handel med store partier af mobiltelefoner og it-komponenter gennem en kæde af selskaber blev brugt som skalkeskjul for omfattende momssvindel.

Omfattende svindel
Skat mener, at Kølendorf som direktør og ejer af it-distributøren Comitel A/S har vendt det blinde øje til, da hans datterselskab Comitel International i peroden fra 2004 til 2006 var en central mellemstation i den omfattende svindel.

En stribe personer blev i 2007 idømt strenge fængselsstraffe i sagen.

En af de dømte var den daværende direktør i Comitel International, Klaus Ulrik Hansen, som i første omgang fik en straf på godt fire års fængsel.

Dommen blev senere ved Landsretten skærpet til i alt fem år og ti måneders fængsel.

Peer Kølendorf har ikke personligt været hverken anklaget eller dømt i sagen.

Men ifølge Kammeradvokaten, som fører sagen for Skat, kan Kølendorf ikke have været uvidende om ulovlighederne.

Omsat til jura, mener Skat, at Peer Kølendorf “på grov uagtsom vis undlod at forholde sig til de risici, som Gul Feber-handlerne indebar for Comitel International A/S, eller at han indså, at handlerne var uden realitet, og de sædvanlige forretningsmæssige risici derfor ikke var til stede”, som det hedder i kammeradvokatens processkrift.

Tilbage i 2008 skabte sagen røre i IT-Branchen, hvor Peer Kølendorf på det tidspunkt sad i hovedbestyrelsen.

Flere af Kølendorfs kolleger og konkurrenter mente, at Kølendorfs rolle i Gul Feber-sagen var en belastning for IT-Branchens renommé.

Enkelte virksomheder valgte ligefrem at trække sig ud af ITB i protest mod Peer Kølendorf.

Den aktuelle erstatningssag startede ved Østre Landsret den 3. september i år og har varet helt frem til i sidste uge, hvor både Peer Kølendorfs advokatfirma Plesner og Kammeradvokaten fremlagde deres argumenter i sagen.

Hverken Peer Kølendorfs selv eller hans advokat, Tom Kári Kristjánsson, eller Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten har ønsket at kommentere sagen over for Computerworld.

I Østre Landsret siger landsdommer Bertil Vollmond til Computerworld, at der bliver afsagt kendelse i sagen den 31. oktober.

Læs også:

Hjertesyg momssvindler: Jeg vil benådes

Find flere artikler om Gul Feber-sagen og om Comitel og Peer Kølendorf.

Scott/Tiger er Danmarks mest succesfulde systemintegrator-virksomhed og vinder årets Top 100 i denne kategori.

Og topchef Torben Bolvig regner med fortsat vækst det næste lange stykke tid i et marked, hvor it-miljøerne bliver mere og mere komplekse.

“Om softwaren ligger i kælderen eller i skyen betyder ikke noget for vores arbejde. Når du har købt grundsoftwaren fra eksempelvis Oracle og skal bygge en løsning, så handler det kun om licenserne til at lave arbejdet,” siger han.

Han erkender dog, at cloud kan ‘ramme os en smule” på driftssupport, hvilket dog ikke giver ham søvnløse nætter.

“Vores primære vækstområder er Oracle-teknologi, test, Q&A og freelancere,” siger Torben Bolvig.

Scott/Tiger vil fortsætte sin vækst
Arbejdet med systemintegration bliver kun mere kompliceret for hver år, og derfor mener Torben Bolgvig, at der stadig vil være et stort behov for specialister.

“Vi er bindeleddet mellem nye teknologier og it-produkter hos vores kunder. Vi sikrer, at vores kunders investering i ny software giver det resultat og de data, som de skal bruge. Derfor kræver systemintegration lige dele teknisk kunnen og forretningsforståelse,” siger han.

“Den ekspertise er der behov for, og vi forventer en fortsat vækst på 10-20 procent de næste år, og det er nok lavt sat, når jeg også regner vores nylige erhvervelse af Dana Consult med,” siger Torben Bolvig.

En standardiseret industri er et tveægget sværd
I gamle dage ville en konsulent integrere de forskellige systemer hos kunden med en unik kodning fra gang til gang, men hvis kunden ønskede noget nyt, skulle alt laves om, fortæller Torben Bolvig.

“I takt med, at it-opgaver bliver mere og mere komplicerede, så bliver der også flere standardiserede protokoller at tage i betragtning. Det er selvfølgelig en fordel, fordi vi meget lettere kan arbejde videre med standardiserede protokoller og bygge ovenpå,” siger Torben Bolvig.

“Det kræver dog også, at vores konsulenter altid er fuldt opdaterede på de nyeste systemkrav.”

Lang erfaring giver glade kunder
Indtil Scott/Tiger opkøbte Dana Consult for et par måneder siden, satsede virksomheden pirmært på fastansatte, og det var med god grund, ifølge Torben Bolvig.

“Mange af de opgaver vi løser er meget komplicerede, og kræver et kendskab til den enkelte virksomheds behov. Så en ting er, at vi løser en opgave, men hvis vores kunde senere vil have en ny løsning eller flere funktioner, så er det vigtigt at kunne sende den samme konsulent afsted igen,” siger Torben Bolvig.

It-virksomhedens ansatte har næsten alle fejret deres fem års jubilæum, og en del har været ansat der i mere end 10 år.

Læs også:
Erklæret tilhænger af fastansatte har købt … et freelancekonsulenthus

Har du downloadet beta-udgaven af det nye Apple-styresystem Yosemite, skal du være forberedt på, at Apple gennemkravler din computer og suger data om dine brugervaner ud, medmindre du aktivt forhindrer det.

Apple frigav i sommer test-versionen af OS X Yosemite, hvilket du kan læse mere om her: Nyt Apple-styresystem frigivet i beta: Sådan henter du det.

I betingelserne for at downloade test-versionen fremgår det, at man accepterer, at Apple og “datterselskaber og andre vil indsamle, anvende, lagre, bearbejde og analysere” data fra den pågældende computer.

Det gælder information om teknik, brug, diagnosticering “og/eller relateret information,” som der står.

Ifølge betingelserne vil inkluderer de indsamlede data blandt andet oplysninger om brug, lokation, lokale søgninger samt system- og applikationssoftware.

Som i Windows 10
Microsoft anvender samme metode i selskabets testversion af Windows 10 Technical Preview, hvor selskabet på lignende vis forlanger at kunne høste data om brugen af test-versionen.

Du kan læse mere om Windows 10 Technical Preview her: Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Det er hensigten, at de indsamlede oplysninger skal anvendes til at forbedre de endelige og færdigtudviklede produkter.

Microsoft er blevet mødt med kritik over, at selskabet åbner for muligheden for at indsamle data om tastetryk for at forbedre teknologier til autocomplete og stavekontrol.

Kritikerne mener, at det minder lidt for meget om en ‘key-logger’-funktion – altså når malware aflæser tastetryk for at lure passwords og lignende.

I modsætning til Microsoft har Apple-brugerne dog mulighed for at fravælge data-høsten fra Yosemite-computerne. Det kræver, at brugeren ændrer på nogle parametre, der ellers er sat til default, i System Preferences, hedder det.

Computerworld prøvekørte for et par måneder siden test-versionen af OS X Yosemite. Det kan du læse mere om her: Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde.

Læs også:

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview.

Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

Nu da Health app’en og dets understøttende apps er udkommet på App Store, er der helt sikkert mange, der ønsker at prøve så mange apps som muligt.

Med iPhones Health app kan du få et overblik over dit helbred.

Health fungerer på den måde, at man forbinder andre apps til Health, og hver af disse apps har på den måde hvert deres formål.

De fem følgende apps leverer samlet set et virtuelt billede af hvordan dit helbred ser ud.

MapMyRun: Gem dine ruter og løbeture (gratis)
MapMyRun er en god app for dig, der løber ture jævnligt.

MapMyRun optager ved et tryk på startknappen dine ruter, dine distancer og din tid.

MapMyRun kan også udvikle et træningsprogram til brugeren, hvis man nu træner op til et event.

Forbinder du MapMyRun med iPhones Health-app, bliver løberuterne tilføjet til Health, så andre apps kan analysere ens løbeture.

MyFitnessPal

MyFitnessPal: Holder styr på kalorierne (gratis)
MyFitnessPal er den app, der holder styr på, hvor mange kalorier du indtager.

MyFitnessPal har en stor database, der indeholder alle madvarer, der kan findes i et supermarked.

App’en indeholder også en scanner, hvor du kan scanne en vare, og på den måde gemme det i din app.

Forbinder du MyFitnessPal med Health, vil den automatisk sammenligne løbeturene, du har haft, med kalorierne, du har indtaget.

Derefter udregner den, hvor mange kalorier du har forbrændt på din løbetur.

AskMD: Forhold dig sund (gratis)
AskMD handler i bund og grund om at følge dit generelle helbred og sundhed.

AskMD skal bruge generelle informationer såsom højde, vægt og alder. Hvis man tager medicin, skal man også oplyse det.

AskMD har også et søgesystem, hvori man kan nedskrive ens symptomer i tilfælde af sygdom, og derefter vil app’en oplyse hvad der kan forbedre dit helbred.

Har du en blodtryksmåler, kan du skrive tallet ned i AskMD. Derefter vil Health holde øje med dit blodtryk.

MotionX

MotionX 24/7: Hold øje med din søvn (syv kroner)
MotionX 24/7 er en god app, der hjælper med at analysere din søvnkvalitet.

MotionX vil derefter lave en plan for, hvor meget søvn du skal have, så du kan sove roligt om natten og være aktiv om dagen.

MotionX bruger iPhone’s sensorer til at registrere dine bevægelser om natten.

App’en fortæller dig, hvor lang tid det har taget dig at falde i søvn, hvor meget dyb søvn, du har fået (hvor den måler det efter din bevægelse) og så anbefaler app’en også et tidspunkt at vågne på, så du kan få opretholdt en god døgnrytme.

Lark

Lark: Sæt det hele sammen (gratis)
Lark er den app, som opsamler dataene fra fitness, søvn og ernæring.

Lark sætter dataene sammen, og forklarer derefter din daglige fremskridt så venlig en måde, at det føles som om, at det er et andet menneske, som fortæller dig det.

Du får nemlig en notifikation, hvor den forklarer dig detaljerne med hensyn til dit helbred.

Det smarte ved Lark-app’en er, at den kigger tilbage på tidligere dage og fortæller dig, hvis du ikke får dyrket nok motion.

Når du så kommer i gang, og du forbedrer dig i forhold til en af dine tidligere løbeture, får du et virtuelt high-five af Lark.

Alle apps kan hentes på App Store. Det er påkrævet at have iOS 8 eller senere version.