Daily Archives: October 14, 2014

Microsoft laver keyboard-app til Androids smartur

Microsoft har efterfulgt sin populære OneNote-app til Googles Android wearable ur med sin seneste app – et virtuelt keyboard til dit smartur. Det skriver The Verge.

Idéen er, at man med sine fingre tegner bogstaverne ét af gangen på ‘urskiven’ af sit smartur og på den måde kan skrive notater. Ifølge The Verge genkender uret også specialtegn og tal.

Læs også: Medie: HTC kommer alligevel med smartwatch – tidligt 2015

Ifølge sitet har Google endnu ikke selv lavet et tastatur til uret, og det forlyder, at det stadig er langt lettere at bruge stemmeaktiverede noteprogrammer til uret.

Keyboardet, der pt. er udgivet som en prototype, passer til firkantede skærme på 320×320 og Motorolas runde urskive, Moto 360. Ved sidstnævnte skal man dog være vaks under installationen, da uret ikke har nogen USB-indgang.

Se hvordan man laver en frokostaftale med keyboardet her.

Posted in computer.

En million tester Windows 10 – Microsoft kigger med

Microsoft hopper Windows 9 over og fortsætter serien med Windows 10. Og den er i øjeblikket ude som en test-version, som en million mennesker er ved at teste. Det skriver The Verge.

Hele 200.000 feedbacks har de fået på den tidlige version af det nye styresystem, hvor den største efterspørgsel er, at man kan fjerne den nye søge- og opgaveviser, samt at der skal være en animation til den genindførte Start Menu.

Men selvom Microsoft praler af, hvor mange af deres reviewers der giver brugbar feedback, er der nogle oplysninger, som de skjuler lidt bedre, hvis man ikke læser brugsaftalen. I hvert fald skriver The Inquirer, at Microsoft i deres preview-program har givet sig selv lov til at holde øje med hvert eneste bevægelse du foretager dig.

I deres Privacy Policy til Windows 10 preview-versionen står følgende:

»Microsoft samler information om dig, dine enheder, applikationer og netværk, og din brug af disse enheder, applikationer og netværk. Eksempler af data vi indsamler inkluderer dit navn, emailadresse, preferencer og interesser; browsing, søge og filhistorik; telefonopkald og sms-data; enhedskonfiguration og sensordata; og applikationsbrug. «

Det er ifølge The Inquirer meget typisk for den slags, men de beder os om at læse det næste stykke:

»Vi kan samle information om din enhed og applikationer og bruge det til formål som at fastlægge og forbedre kompatibiliteten« og »bruge voice input-features som speech-to-text, vi kan indsamle lyd-information og bruge det til formål som tale-processering.«

Læs også: Microsoft: Opgradering fra Windows 7 til Windows 10 bliver simpel

Altså, skriver The Inquirer, kan de indsamle din stemme og alt du siger. Samtidig kan Microsoft indsamle information om alle de filer man benytter, hvad du skriver på tastaturet – en blogger har skrevet, at Microsoft dybest set kan følge med – realtime – hvad testerne af Windows 10 foretager sig.

Microsoft oplyser, at 64 procent af reviewerne har installeret Windows 10-versionen på en pc frem for en virtuel maskine, at 68 procent starter mere end syv applikationer per dag, og 25 procent starter mere end 26 apps per dag.

»Selvom vi kun er to uger inde i dette samarbejdsprojekt, lærer vi en masse og vi arbejder hårdt for at holde trit med jeres entusiasme og passion,« siger Joe Belfiore fra Microsoft.

Posted in computer.

Tal i telefon, så snart flyets hjul rammer landingsbanen

Easa, Det Europæiske Luftsikkerhedsagentur, har lempet reglerne for brug af mobiltelefoner under flyvning, og nogle af de indstillinger vælger SAS nu at følge. Det skriver Politiken.

Hidtil har det været sådan, at telefonen mindst skulle være på flytilstand, fra flyet forlod gaten, til det stod der igen.

Men nu må passagererne bruge deres telefoner med alle de tilhørende funktioner, så snart flyets hjul sættes på landingsbanen.

Reglerne fra Easa tillader i princippet at tale i telefon under hele turen. Men det skal kunne gøres uden problemer, hvilket flyselskabet først skal dokumentere kan ske.

Signalet er dog et teknisk problem, som ikke er løst. Det har tidligere været fremme, at mobilsignalet er optimeret til at virke fra gadeplan til 40 til 50 meters højde. Hos SAS har de valgt, at man må snakke, fra flyet lander.

Men selvom reglerne er blevet ændret, henstiller SAS til, at folk ikke begynder at tale i telefon, så snart flyet lander, af hensyn til de andre passagerer.

Den samme holdning har The Association of Flight Attendants-CWA (AFA-CWA) – verdens største fagforening for stewardesser. De har sat advokater til at få de gamle regler genindsat i USA, hvor Federal Aviation Administration har indført regler lignende de europæiske. Det skriver Wall Street Journal.

De har også givet passagererne lov til at holde mindre enheder i hånden under start og landing, hvilket fagforeningens advokater mener overtræder den amerikanske lovgivning, som kræver, at alle løse dele skal lægges op i de overliggende rum.

Stewardessernes organisation fortæller, at der er forskellige farer ved brugen af enheder. Blandt andet, at folk ikke lytter til sikkerhedsanvisningerne, og at en tablet i et tilfælde nærmest fungerede som et projektil, da der opstod turbulens.

Posted in computer.

Google Glass: Fascinerende, skræmmende og lettere irriterende

Der er noget fascinerende ved at få et stykke ny teknologi i hånden, der måske – måske ikke – er et bud på, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Der er skrevet utallige artikler om både godt og skidt Google Glass, men når man rent faktisk får den på næsen, er det svært ikke at blive begejstret. Her er en teknologi, der – hvis man ser bort fra de åbenlyse skønhedsfejl – tager skridtet videre fra smartphones og smartwatches og skubber grænsen for, hvordan vi kan bruge teknologi til at interagere med omverdenen.

En ting er dog alle de fantastiske løfter – noget andet er selvfølgelig, hvordan udstyret fungerer i virkeligheden.

Efter at have prøvet Google Glass i godt en halv time, har jeg set på virtuelle stjernebilleder og taget billeder af Googles kvindelige repræsentant foran mig, ved at lade som om jeg rettede på brillen. Jeg har også fået projekteret en rute til Hovedbanegården op på displayet og oversat et tysk trafikskilt til engelsk i realtid bare ved at kigge op til højre.
Men jeg har også en irriterende følelsesløs fornemmelse i mit højre øje, som først forsvinder længe efter, jeg har taget brillerne af. Det vil jeg vende tilbage til.

Det har været en delt fornøjelse at bruge Google Glass. Her er et par betragtninger baseret på den halve time, jeg havde i selskab med brillerne. De skal derfor ikke forstås som en komplet anmeldelse, men snarere som et lettere omfattende førstehåndsindtryk.

Kluntet, asymmetrisk design

Nu kendte jeg godt til designet i forvejen, så jeg var forberedt på, at der ikke er tale om verdens kønneste brille, hvis man da kan kalde den det. Alligevel er det noget af en klods at få på, og den vinder heller ikke nogle yderligere point på æstetikken i virkeligheden.


Anmelderens første møde med Google Glass. Billedet blev taget med skribentens iPhone, da testbrillen ikke var sat op til at kunne sende en email med billedet.

Det undrer mig, at Google har valgt et så asymmetrisk design, hvor hele elektronikken og det gennemsigtige heads-up-display kun sidder i den ene side af brillen og dermed forvrænger proportionerne i ansigtet. Det er måske indbildning, men Steve Jobs ville nok have kaldt det en ommer.

Det skal siges til brillens forsvar, at den er relativt let og behagelig at have på, hvis man ser bort fra det, der skæmmer den højre side af ens synsfelt. Set udefra er historien dog en anden – det kan man selv vurdere ud fra billederne. Personligt ville jeg aldrig bruge Google Glass i sociale sammenhænge, medmindre der er tale om teknologi-events med andre nørdbrillebærende gæster, simpelthen fordi den er så bastant og svær at abstrahere fra.

Google Glass fås både med og uden brilleglas, og kan derfor potentielt erstatte et par almindelige briller, selvom det nok ikke vil ske lige med det samme. Umiddelbart virker Google Glass til at være på det udviklingsstadie, som de første smartphones med touch-skærme var på: funktionaliteten var der, men det var ikke videre intuitivt at bruge.

Wow-effekten ved et heads-up-display

Når man får Google Glass på næsen, hænger der hele tiden en gennemsigtig skærm til højre for ens synsfelt, som kan aktiveres med et simpelt ‘tap’ på siden af brillen med en finger.

Jeg følte mig lidt som Tony Stark i en skrabet udgave af Iron Man-rustningen, første gang teksten »OK Glass« poppede ind i mit synsfelt.

Skærmen er lavet sådan, at teksten står frem som om, den hænger frit i rummet foran en i ca. tv-kigge-afstand. Det var derfor umiddelbart ikke til at mærke, at skærmen kun befandt sig centimeter fra øjet. Teksten og billedet fremstod desuden tydeligt, selv når jeg kiggede op i modlys.

Skærmens gennemsigtighed gør, at man sagtens kan fokusere på fysiske ting, der befinder sig bag skærmen – selvom det kan være fristende at fortabe sig i det virtuelle lag, man får lagt ind over ‘virkeligheden’.

Brillen reagerer indtil videre på engelske stemmekommandoer (men endnu ikke danske). For at få den til at lytte efter, siger man »OK Glass«, og derefter dukker en menu op med muligheder som »Take a photo«, »Get directions«, »Explore the stars« og meget mere, alt efter hvilke apps, der er installeret.

Der er i øjeblikket 60 forskellige apps fik jeg at vide af Google-repræsentanten, der dog ikke var officiel talsperson og derfor desværre ikke kunne udtale sig på vegne af selskabet.

Pas på fummelfingrede fremmede

Jeg prøver at sige »take a photo«. Med det samme toner et billede frem af den unavngivne Google-medarbejder på mit heads-up-display (HUD). Hun har også Google Glasses på.

»Can I take a photo without you actually knowing about it?«

Det kan jeg godt godt, får jeg at vide. Der sidder en udløserknap til kameraet på toppen af brillen, så man kan i princippet bare lade som om, man retter lidt på brillen, og så ligger der et real-life screenshot et sted i skyen og venter på en. Meget smart og lidt creepy.

Jeg kan dog ikke slippe afsted med det helt ubemærket, får jeg så at vide. Google Glass-kendere vil nemlig vide, at man også kan se indholdet af den lille gennemsigtige skærm fra den anden side af brillen. Og så kan jeg jo se, at du tager et billede af mig, siger hun.

Jeg må give hende ret. Hvis jeg rykker ansigtet faretruende tæt på hende og glor ind i hendes skærm, så kan jeg godt se, hvad der gemmer sig på den.

Jeg dropper at spørge, om man også vil lægge mærke til det, hvis man ser nogen stå og fumle med sine Google Glasses i flere meters afstand fra en på gaden.

Ikke så mærkeligt, at der har været så meget ramaskrig over Google Glass i offentligheden. En amerikansk restaurant har blandt smidt en Google Glass-bærende gæst ud, og så er der Cyborg Unplug, der blandt andet kan bruges af restauranter til automatisk at smide overvågende gadgets som Google Glass af det trådløse netværk.

Standard Android-apps med ekstra krydderier


Google Glass med brillestel og -glas.

Det fungerer udmærket at navigere rundt i menuen på Google Glass. Swiper man nedad på siden af brillen, svarer det til tilbage-knappen på Android-telefonerne. Skal man vælge mellem flere muligheder, kan man scrolle igennem dem ved enten at swipe frem eller tilbage på brillen, og vælge det ønskede punkt med et tap. Man slipper ikke helt for at bruge hænderne, selvom stemmekommandoerne i flere tilfælde gør dem overflødige.

Scroll-funktionen fungerede knap så godt i mit eksemplar. Den bruger tilsyneladende det indbyggede gyroskop til at mærke, om man kigger op eller ned og så scroller derefter. Det virkede dog slet ikke så flydende, som man kunne forvente. Jeg blev en anelse irriteret over ikke at kunne komme helt ned i bunden af en side, selvom jeg kiggede ned.

Det lykkedes mig ikke at prøve så mange apps, men jeg nåede dog at opleve et par »aha-øjeblikke« i løbet af min korte tid med Google Glass.

Besked-appen fungerer ret beset ligesom smartphone-versionen, hvis man nøjes med at bruge stemmegenkendelse og -kommandoer til den. Den værdi som Google Glass bringer på bordet er her, at man selvfølgelig har sine hænder fri samtidig med, at man skriver.

Næppe en revolution, men sikkert handy, når man står i køkkenet med hænderne nede i kødfarsen og skal sende en besked til kæresten om at købe noget smør med hjem.

Andre apps, som fx nyhedsoplæseren, giver dog ingen mening for mig at bruge på Google Glass. Det er en smule anstrengende at kigge op til højre med det ene øje hele tiden, og jeg ville til enhver tid foretrække længerevarende skærmseancer på en mobil eller tablet.

Brillen har også mulighed for at læse nyhederne op enten via høretelefoner eller den indbyggede »knogle-højttaler«, der sender vibrationer gennem kraniet. Selvom sidstnævnte lød lovende, da Google-damen fortalte om det, så var det noget nær umuligt at høre lyden, når jeg stod i et rum, hvor der var andre mennesker, der talte samtidig. Det hjalp lidt at holde for øret, men så ryger pointen med at have hænderne frie sådan set også.

Navigations-appen var dog et af de punkter, hvor brillen begyndte at give mening. Kortet justerer sig nemlig alt efter, hvor man drejer hovedet hen, så man ikke ender ud i den situation, hvor man ender med at dreje til højre, hvor man skulle have drejet til venstre, fordi kortet vender forkert.

Der er nok dem, der vil argumentere for, at det kan give flere uheld i trafikken, hvis man ikke er fokuseret på vejen, fordi man har travlt med at glo op til højre på sin lille skærm. Omvendt vil jeg sige, at det ikke er få gange, jeg har set cyklister drøne afsted med øjnene begravet i en smartphone uden nogen som helst idé om, hvad der sker omkring dem. I den sammenhæng vil Google Glass trods alt gøre det lettere at opdage skolebørn og alle de andre forhindringer, som trafikken nu engang byder på.

Navigations-appen skulle desuden automatisk slukke for skærmen efter et stykke tid på samme strækning og først tænde igen lige før, man skal dreje fra. Det er nok et meget fornuftigt designvalg for personer, der har problemer med for meget multitasking.

Imponerende og skræmmende augmented reality-muligheder

Der hvor Google Glass kommer til sin ret er, når augmented reality virkelig kommer på banen.

Teknologien giver nogle imponerende muligheder for at tilføje virtuelle lag hen over omgivelserne alt efter hvad, man kigger på.

Det virtuelle stjernekort lægger et lag hen over himlen, som automatisk viser navnene på stjernerne og stjernebillederne alt efter, hvor man drejer hovedet hen. Brillen kan samtidig fortælle dig om det stjernebillede, du kigger på, hvilket sikkert ville virke overbevisende på en stille nat, men ikke fungerede så godt i et rum fyldt med højtsnakkende mennesker, hvor fortællerstemmen stort set ikke var til at høre.

Den mest imponerende funktion var dog live-oversætteren. Den lægger et tekstlag ind over fremmedsprog i realtid, så man kan se oversættelsen med det samme. Google-medarbejderen demonstrerede det ved at vise et tysk trafikskilt, der indeholdt en form for advarsel (ordet ‘Achtung’ indgik i hvert fald). Der gik dog ikke mere end et par sekunder, før teksten ændrede sig til det engelske ‘Attention’ på mit display. Og ikke nok med det: Den engelske tekst blev ved med at lægge sig hen over skiltet i den oprindelige font, selv når jeg drejede hovedet til side. Med andre ord, så det ud som om, jeg kiggede direkte på et skilt, hvor det stod på engelsk.

Synkroniseringen var naturligvis ikke 100 pct. skarp, men stadigvæk nok til at jeg sagtens kunne læse den oversatte tekst, selvom jeg bevægede mig rundt og kiggede på den fra forskellige vinkler.

Det kræver ikke meget fantasi for at forestille sig nogle situationer, hvor det kunne blive en nyttig funktion, fx på et roadtrip til udlandet, hvor skiltene står på de lokale sprog, eller når man forsøger at forstå, hvad »Boquerones fritos« betyder på menukortet.

Med lidt finesse ville man sikkert også kunne få brillen til at forstå langt flere objekter end bare tekst, så man eksempelvis kan se på en vare i supermarkedet og få sammenlignet priser, eller se på ens flybillet og få direkte besked, om flyet er forsinket eller ej.

Man kan bare fortsætte tankegangen: Se på fyren over for dig i S-toget og få besked om, hvad det er for en jakke, han har på, og hvor du kan købe den billigst.

Anderledes skræmmende bliver potentialet, hvis man forestiller sig kombinationen af Google Glass og Facebooks algoritme til ansigtsgenkendelse. Bekymret om at blive tagget på billeder – hvad med at blive tagget i virkeligheden?

Der er allerede en lang række initiativer, der udnytter ansigtsgenkendelse, og hvor teknologien i Google Glass kunne forestille sig at spille en rolle.

FBI satser med sit Next Generation Identification-projekt at have indsamlet omkring 50 mio. ansigtsbilleder allerede i 2015, og en database over sexforbrydere kaldet CreepShield tilbyder at sammenligne billeder fra sociale netværk og datingtjenester med ansigter af forbryderne. Om det er godt eller skidt med endnu et værktøj til at scanne ansigter, vil jeg ikke blande mig i her.

Google har ganske vist bandlyst brugen af ansigtsgenkendelse på Glass indtil videre, men afgørelsen er samtidig blevet kaldt symbolsk af kritikere, der mener, at den sagtens kan omgås.

Ubehagelig anstrengelse af øjet

Efter godt og vel en halv times leg med Google Glass, må jeg tilbage til virkeligheden.

Det viser sig dog, at mit højre øje ikke helt er med på den idé. Når jeg tager brillen af, virker øjet lettere følelsesløst på samme måde, som hvis jeg lukker det et længere stykke tid og så åbner det igen.

Det gør ikke ondt, men er bare en anelse irriterende at have en forskellig fornemmelse i begge øjne. Da jeg spørger Google-damen, om det er meningen, får jeg at vide, at det bare et spørgsmål om tilvænning på samme måde som folk, der skal have nye briller.

Denne påstand er også blevet bekræftet af en professor fra Harvard, der dog også pointerer, at Google Glass kun er egnet til kortvarigt brug. Så glemt alt om at se House of Cards, mens du drøner afsted på cyklen.

Jeg har måske også brugt Google Glass mere intenst, end man normalt ville. Alligevel går den følelsesløse fornemmelse i øjet først væk efter et par timer.

Konklusion: En sk(r)æmmende smart klods

Google Glass er den gadget, der i øjeblikket er mest interessant at tale om, men som jeg allernødigst ville være tvunget til at gå med.

Den repræsenterer på mange måder et billede af fremtiden, hvor mennesker og teknologi smelter yderligere sammen, og hvor grænsen mellem vores hjerne og den offentlige bevidsthed og internettet bliver udvisket. I sin nuværende udformning er det stadig svært at få øje på det afgørende argument, der skal gøre Google Glass til det nye forbrugerhit.

For det første skæmmer designet ved at være en asymmetrisk klods at se på udefra og ved at fylde op i den højre del af synsfeltet, når man har brillen på.

Sorry, men den er ikke særlig sexet, selvom Google gør et heftigt forsøg på at overbevise os om det modsatte.

For det andet kan det være anstrengende for øjet at bruge brillen intenst i længere tid, og som jeg oplevede, så kan den give en oplevelse af, at ens øjne føles forskellige efter brug. Det vil dog muligvis være noget, man kan vænne sig til.

Funktionerne er ganske velfungerende og især de mest udbyggede augmented reality-apps giver et imponerende indblik i, hvad fremtiden kan bringe.

Overordnet kan man også spørge sig selv, om vi virkelig som forbrugere har brug for den »udvidelse af hjernen«, som Google Glass tilbyder.

I professionelle sammenhænge har brillen dog en helt anden berettigelse på grund af den måde, den gør det lettere at få adgang til information på.

Et kendt eksempel er kirurgen, der bruger Google Glass til at livestreame, holder videokonsultationer og som tjekliste alt sammen fra operationsbordet.

Google Glass er indtil videre til salg i USA og England, men kan endnu ikke købes i Danmark. Google kan ikke oplyse, hvornår den kommer på det danske marked.

Et lettere actionpræget indblik i, hvordan Google Glass fungerer i praksis:

Posted in computer.

Her er de fire faser vi skal kæmpe os igennem før cloud bliver hver mands eje

Omkring 9.000 konferencedeltagere er på plads Fira Europe-konferencecentret i Barcelona, da virtualiseringsselskabet VMware byder op til dans i datacentret og ikke mindst i dataskyerne.

VMworld Europe 2014 er navnet på VMwares konference, der på mange måder er et europæisk ekko af virksomhedens VMworld-konference, der løb af stablen i San Francisco for nyligt med næsten tre gange så mange – knap 25.000 – deltagere.

Udover talrige produktopdateringer som vSphere 6.0 (beta) og introduktionen af EVO-familien som en samling af computerkræfter, netværk og storage præinstalleret på jern for at bygge virtuelle miljøer, har VMware for alvor fået næsen i skyen.

Selskabets vCloud Hybrid Service har skiftet navn til vCloud Air, men der er stadig tale om hybrid clouds, som selskabet meget gerne vil sælge til europæerne fra blandt andet sit engelske og et kommende tyske datacenter.

“Vi er på vej ind i den professionelle cloud computing-tidsalder,” indleder VMware-vicepræsident og chef for firmaets hybrid cloud-forretning, Bill Fathers, sit indlæg med.

De fire faser

Han nævner, at cloud computing gennemgår fire faser, som han sammenligner med pc’ens fødsel:

Første fase er eksperimenterende, hvor man forsigtigt sender mails og andre lettere services op i skyen.

Senere kommer den professionelle fase, hvor hele infrastrukturer hos virksomheder og myndigheder bliver hostet i skyen, mens tredje og fjerde fase omhandler henholdsvis gennembruddet til massemarkedet og så til sidst tiden, hvor cloud er blevet standard.

Bill Fathers forklarer fra scenen, at områder som sikkerhed, omkostninger og drift inden længe vil drive virksomheder i skyen, fordi det er meget omkostningstungt og kompleks for en it-afdeling at være i den eksperimenterende fase.

De tunge omkostninger og kompleksiteten skyldes ifølge VMware-vicepræsidentens salgstale, at it-folkene skal holde styr på både de lokale servere i kælderen og de få cloud-services, som man har tilkøbt sig med data, der skal kunne arbejde på tværs.

“Få gang i en hybrid cloud-strategi. Det er sådan, man genvinder kontrollen med sine data. Det skyldes, at man kommer til at skabe siloer i sin applikationsudvikling, hvis ikke der er en plan for, hvordan data skal flyde mellem gamle programmer og nye applikationer i cloud’en,” siger Bill Fathers.

Han når også lige at tilføje, at med VMwares 3.900 datacenterpartnere over hele verden, burde der være rådgivning nok.

Det store gennembrud venter
VMware-overblikket over skyen kommer samtidig med, at selskabet har sendt en database-as-a-service-tjeneste med MySQL og SQL ud i beta til sine kunder med løftet om, at der inden længe kommer flere og større (blandt andet Oracle)databaser med i tjenesten.

Der er ingen tvivl om, at VMware i lighed med mange andre software- og middlewareselskaber drømmer om, at cloud computing kan sætte godt gang i både top- og bundlinjerne.

I så fald er det nok værd at notere, at VMware noget paradoksalt fremviste en graf over antallet af selskabets kunder, der brugte public clouds i henholdsvis 2009 og 2014.

Her var udviklingen gået fra to procent i 2009, mens det i dag er seks procent, som er i skyen. 94 procent har altså stadig virtuelle maskiner kørende i deres egne kældre.

Hvis det professionelle gennembrud for alvor skal komme til public og ikke mindst hybrid clouds inden 2020, vil det nok kræve, at flere selskaber hopper i skyen.

Læs også:

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på

VMware satser benhårdt på små firmaer

Posted in computer.

Microsoft stopper standard-support til Windows Phone 7.8

Fra i dag er det slut med opdateringer til din Nokia Lumia 800 og alle de andre Microsoft-drevne telefoner, som kører Windows Phone 7.8 styresystemet.

“Det er en del af vores standard supportcyklus på alle vores produkter. At generel support ophører, betyder, at der ikke vil blive tilføjet nye features og performanceforbedringer til Windows Phone 7.8,” siger Microsoft Danmarks kommunikationsdirektør, Anders Adelhorst.

Ikke fatalt som XPs død
Det er ikke mange måneder siden, at Microsoft stoppede supporten til et af deres andre styresystemer, Windows XP til pc. Men hvor supportstoppet for XP betød den definitive afslutning på styresystemet og en sikkerhedsrisiko for de brugere, som fortsatte med at bruge det, så kan Windows Phone 7.8-brugere tage den med ro.

Selvom standard-supporten stopper, så bliver brugerne ikke glemt foreløbig:

“Windows Phone 7.8 skifter til udvidet support, der varer i fem år og inkluderer gratis sikkerhedsopdateringer,” siger Anders Adelhorst.

“Så man kan roligt fortsætte med at bruge telefonen.”

Ikke en stor udbredelse af WP 7.8
Det er ikke mange, som bliver ramt af supportstoppet til Windows Phone 7.8 -platformen.

Tal fra Danske Medier Research viser, at i uge 40 i år udgjorde Windows Phone 7 kun 0,17 procent af den samlede browsing fra mobilplatforme.

Til sammenligning sidder iOS på 34 procent.

Læs også:

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Så vild bliver Windows Phone 8.1

Hands on: Billige Windows Phone-mobiler fra Microsoft

Posted in computer.

Salesforce får nu eget analyseværktøj i skyen



Keith Bigelow, Vp og General manager for Analytics Cloud hos Salesforce. Foto: Morten Sahl Madsen.

Dreamforce 2014, San Francisco. Amerikanske Salesforce.com lancerer nu sit eget BI/analytic-værktøj i form af Salesforce Analytics Cloud. Lanceringen sker i denne uge i forbindelse med firmaets årlige Dreamforce-konference.

Som alle andre af Salesforces tjenester er Analytic Cloud et hundrede procent cloud-baseret, og med rykket går Salesforce ind på et marked for BI, som estimeres til over 46 milliarder kroner.

“I dag kommer Salesforce ind på Analytic-markedet og ændrer alting. Ligesom vi ændrede CRM-industrien for 15 år siden. Den nye tjeneste giver vores millioner af brugere mulighed for at lære deres kunder endnu bedre at kende med analyser igennem Analytics Cloud,” siger Marc Benioff, CEO hos Salesforce.com.

Analytics Cloud vil ifølge Salesforce.com åbne for virksomheder til hurtigt at udvælge specifikke data, som skal analyseres på en overskuelig måde. Da det er en cloud-tjeneste kan Analytic Clouds åbnes på samtlige tilgængelige platforme.

“I stedet for bare at kommer med endnu et visualiseringsværktøj, er Analytics Cloud en nytænktning. Alt for mange virksomheder bruger forældet analyse-software, som ofte kræver en ekspert i programmet. Analytics Cloud er udviklet til både businessbrugere og eksperter,” forklarer Salesforce i deres pressefremvisning af deres nye service.

Til Salesforces kernekunder
Ud over den store tilgængelighed i cloud-servicen, byder Analytics Cloud også på “real time”-analyser. Eftersom al data som analyse-tjenesten skal bruge allerede findes i form af de andre tilknyttede Salesforce-tjenester, så kan data omdannes til overskuelig information.

Salesforce sammenligner selv tjenesten med de populære rejseapps, hvor man blot indskriver specifikke krav, hvorefter data kommer frem. Dertil kan også hentes data uden for Salesforce som for eksempel Oracle ERP, hvilket – igen ifølge Salesforce – nemt kan integreres.

Salesforce har ikke dog intentioner om at placere Analytics Cloud som den næste kan-alt, gør-alt analyse-platform i stedet for systemer som SAP Business Objects eller Oracle Hyperion, forklarer Stephanie Buscemi, VP hos Salesforce Analytic Cloud til Computerworld.com.

Annonce:


“Vi vil ikke gå til CIO’s og sige, at det her er det næste, bedste enterprice BI. I stedet skal Analytics Cloud fokusere på vores primære kunder i salgs,- services- og marketingsafdelingerne,” siger Stephanie Buscemi.

Målet er i stedet de mange andre potentielle brugere, som ikke har taget en analytiker-uddannelse. 

“Mange af de andre tjenester på markedet fokuserer meget på analytikerne, og mange af de andre tjenester gør et rigtig godt stykke arbejde med netop det. Vi fokuserer på de resterende 99 procent af dem, som skal bruge analyserne: Salg, service og så videre. De vil nu få adgang til den samme data – langt hurtigere,” forklarer Keith Bigelow, Senior VP for Salesforce Analytics Cloud.

“Man skal ikke være talknuser for at bruge Analytics Cloud. Det her skal føles langt mere som “Angry Birds” end “Angry at software”. Som ment i at det skal være nemt og opmuntrende at se og bruge tallene for alle,” tilføjer Keith Bigelow. 

Tilføjelse koster ekstra
Analytics Cloud er den sjette sky-baserede tjeneste fra Salesforce, og vil blive endnu en tjeneste, som Salesforce-kunder skal betale ekstra for, hvis de ønsker at bruge det.

Det har tidligere givet problemer, da Salesforce tilføjede Analytics Edition og krævede ekstra betaling for det for to år siden. Det endte i en større klagestorm fra brugerne, hvilket fik Salesforce til at gøre Analytics Edition gratis tilgængelig for alle.

“Analytics Cloud vil være en ekstra betalt ydelse, men det vil også være tydeligt for vores kunder, at det vil give en dertilhørende merværdi for virksomheden,” siger Stephanie buscemi.

Analytics Cloud forventes at udkomme den 20. oktober på engelsk og vil i starten være til at finde i Apples App Store med andre platforme på vej.

En licens til Analytics Cloud Explorer, der giver mulighed for at se og dele datasæt, vil koste fra 125 dollars (735 kroner) om måneden per bruger, og en mere avanceret Builder-licens, der giver tilladelse til at bygge og håndtere datasæt, vil koste 250 dollars (1400 kroner) om måneden per bruger.

“Vi forventer at de fleste vil bruge og købe vores Viewer licens, simpelthen fordi der ikke vil være brug for mere. Builder-licenser skal nok mest ses som en form for admin-licens, som kan stå for at finde nye ideer,” siger Keith Bigelow.   

Læs også: 

Microsoft går nu benhårdt efter Salesforce-kunder

Sådan vil Salesforce.com tromle videre: Har en plan

Posted in computer.

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

“Hvor mange af jer, havde regnet med at få et job i it-branchen?”

Sådan lyder spørgsmålet fra Frank Højgaard, direktør i kursvirksomheden Firebrand, til 17 nyuddannede akademikere, som de næste tre måneder skal prøve kræfter med en karriere som it-konsulenter.

Kun fire af de 17 rækker mere eller mindre tøvende hånden op. Og dermed er en del af målet nået for Frank Højgaard, der har det som sin mission at skaffe nyt blod til it-branchen.

Så svaret på spørgsmålet gør ham glad. For hvis alt forløber som planlagt, er it-branchen om få måneder udvidet med ligeså mange nye konsulenter, der skal være med til at fylde gabet mellem it-firmaernes behov for arbejdskraft og antallet af kvalificerede folk.

Den første samling
Det er fredag formiddag i Microsofts hovedkvarter i Hellerup.

De håbefulde kandidater er indkaldt til deres første fælles samling. Foran dem ligger et tre måneders specialiseret uddannelsesforløb, som skal forvandle dem til vårkåde it-konsulenter indenfor Microsofts ERP- og CRM-forretning.

De 17 nye juniorkonsulenter har hver især fået kontrakt med en af Microsofts partnervirksomheder. I løbet af den næste tre måneder skal de igennem et kombineret trainee- og uddannelsesforløb, hvor it-firmaerne udover praktikdelen af uddannelsen også betaler for et kursusforløb, som Firebrand og Microsoft står for.

Hen over den kommende weekend skal de introduceres til en blanding af de tekniske og salgsmæssige discipliner, som de skal bruge, når de møder deres kunder.

Efter den første velkomst fra Frank Højgaard er det Microsofts nyudnævnte partnerdirektør Kamilla Jørning Roost, der udover at fortælle om Microsofts danske forretning også taler om de problemer, som Microsofts partnere har med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Tæller man det hele med arbejder op mod 25.000 mennesker i dag i en af Microsofts partnervirksomheder.

Alligevel er der hårdt brug for de unge mennesker. Ud af Microsofts 3.700 partnervirksomheder siger en ud af fire, at de lige nu mangler folk, fortæller hun.



Matilde Abildgaard, cand.merc. og nyansat juniorkonsulent hos Datacon i Allerød.

Annonce:


Pep-talken fra Microsoft-direktøren følges op af chefen for Microsoft danske ERP- og CRM- forretning, Maja Løve Dybdahl, som igen og igen vender tilbage til, at det afgørende for en Microsoft-partner er bruge teknologien til at løse kunderne problemer, så de – kunderne – kan fokusere på det, de er gode til.

Efter den indledende introduktion taler Computerworld med fire af de nye juniorkonsulenter om deres forventninger til det forløb, de nu er på vej ind i og hvordan de er endt i it-branchen.

Vil gøre en forskel for kunden
Matilde Abildgaard er 27 år, cand.merc. fra CBS i København med speciale i supply chain management. Hun har tegnet kontrakt med den nordsjællandske infrastruktur- og ERP-forhandler Datacon.

Havde du regnet med, at du ville ende med at arbejde med it?

“Nej, overhovedet ikke. Men da jeg skrev speciale interviewede jeg en specialist i NFC-betalingssystemer, som spurgte mig, om jeg have overvejet at arbejde med it.”

Hvornår fandt du så ud af, at du ville arbejde med it?

“Jeg så opslaget fra Firebrand, der søgte nyuddannede kandidater. De sendte mig så ud til Datacon, og så endte jeg der. På mig virker Datacon meget ambitiøse og velorganiserede og meget fokuserede på at skabe værdi for deres kunder og for Datacon selv.”

Hvad kan du fagligt tilføre branchen?

“Jeg sagde nej til et jobtilbud fra en mere teknisk orienteret hosting-virksomhed, fordi jeg ser bedre perspektiver for mig selv hos Datacon. Der kommer jeg til at bruge de ting, jeg har lært om værdikæder, og hvordan mennesker arbejder effektivt sammen.”

Hvad glæder du dig især til?

“Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg for første gang oplever, at jeg har gjort en positiv forskel for en kunde. Der er typisk forskel på, hvordan en kunde og jeg som konsulent ser på en bestemt proces, og så skal man på en eller anden måde få en fælles forståelse af, hvad kunden får mest gavn af.”

Hvad er det vigtigste, du har lært indtil nu?

Det kan være en udfordring, at jeg ikke havde en it-faglighed eller erfaring fra branchen, men det har også overrasket mig, at det jeg ved om at se fra forskellige vinkler på en sag, også kan bruges i it-verdenen. Så på den måde har jeg en business-faglighed, som matcher de udfordringer, man har som it-medarbejder.”



Rasmus Aaen, softwareingeniør og juniorkonsulent i aalborgensiske JCD.

Annonce:


Brug for bedre forretningsforståelse
“Jeg tror, jeg mangler den forretningsmæssige forståelse ved siden af min it-viden.”

Sådan siger 26-årige Rasmus Aaen, nyuddannet softwareingeniør fra Aalborg Universitet. Hans karriere i it-branchen starter i aalborgensiske ERP-forhandler JCD.

Hvornår fandt du ud af, at du ville arbejde i it-branchen?

“Det vidste jeg allerede, da jeg gik ud af gymnasiet. Mens jeg læste, har jeg haft et studiejob hos KMD, men jeg har ikke lyst til bare at arbejde med it. Jeg vil også gerne lave noget, der involverer andre mennesker.”

Hvordan kom du i kontakt med JCD?

“Jeg kendte dem lidt fra en kammerat, der arbejdede deroppe. På universitetet hørte jeg om Firebrand-projektet, så jeg ringede til dem, og så skabte de kontakten til JCD,” siger Rasmus Aaen, som har tre måneders prøvetid i sit nye job som juniorkonsulent.

“Firebrand-forløbet stopper til december, og jeg glæder mig helt vildt til at bruge mine evner, efter at jeg har siddet på universitetet i så lang tid. Især glæder jeg mig til at møde mennesker, arbejde med nogle kunder og være med til at forbedre deres forretning.”

Hvad glæder du dig mest til?

“Min baggrund er meget orienteret mod den tekniske side af it, men jeg ser allerede nu på it-branchen mere bredt, hvor jeg skal ud og bruge, det jeg kan, til at rådgive og hjælpe folk.”



Michelle Kaae, kandidat i it, kommunikation og organisation. Ansat i Datasign i Kolding.

Startede “humanistisk og blødt”
Michelle Kaae, 25 år, ansat som juniorkonsulent i NAV-huset Datasign i Kolding

“Jeg er kandidat i it, kommunikation og organisation fra Aarhus Universitet.”

Havde du regnet med, at du ville arbejde med it?

“Nej. Da jeg startede på min bachelor for fem år siden, var det i fagene engelsk og kommunikation. Det var meget mere humanistisk og blødt. Men undervejs fandt jeg ud af, at der var nogle ting ved it, som interesserede mig. Og så kunne jeg også se, at jobmulighederne var bedre. I dag synes jeg, det er fascinerende med alle de ting, der ligger bag et it-system, lige fra kodningen til hvordan man integrerer processer i en virksomhed. Så it er meget mere end bare huskesedler, der er skrevet ind på en computer.”

“Hos Datasign får jeg både muligheden for at arbejde med it-systemer, plus at jeg får hele den menneskelige side med, hvor jeg skal ud og tale med virksomheder om de problemer de står med.”

Hvad glæder du dig mest til?

“Lige nu glæder jeg mig til det forløb, som jeg skal igennem de næste tre måneder, hvor det veksler mellem undervisning og at være tilbage i Datasign.

Hvordan fik du kontakt til din arbejdsgiver?

“Efter at jeg havde lagt mit cv ind i Firebrands database, blev jeg kontaktet af en recruiter, som gav mig forskellige tests og så satte mig i kontakt med Datasign.”

Hvad har du lært indtil nu?

“Der er mange mænd i branchen. Sådan er det i hvert fald på det forløb, jeg er igennem lige nu, og sådan er det også i Datasign, hvor fire ud af 17 ansatte er kvinder. Sådan var det også på studiet. Men det er fedt nok at være i mindretal, for så kan jeg måske byde ind med nogle andre aspekter og perspektiver på kundens behov eller de løsninger, man finder.”

Hvad har du bidt særligt mærke i?

“Troværdighed overfor kunden er noget, der bliver lagt meget vægt på. En ting er, at jeg skal forstå selve it-systemet, men jeg skal også have den anden del med, hvor det er kundens behov, der er i fokus.”



Henrik Borg, cand.merc. og juniorkonsulent hos X-Link i Odder.

Hurtige resultater
26-årige Henrik Borg er nyuddannet cand.merc. fra Aarhus Universitet. Han er netop blevet ansat som juniorkonsulent hos C5- og CRM-speciallisten X-Link i Odder

Havde du regnet med, at du skulle ende med at arbejde med it?

“Nej, det var nok mere end personlig interesse for it. Jeg har arbejdet lidt med programmer og teknik, og jeg kunne se koblingen til de fag, jeg kendte fra min uddannelse. Og så kan man mærke, at it-branchen er et sted, hvor der sker mest lige nu.”

Hvornår fandt du så ud af, at du ville arbejde med it?

“Det var mens jeg skrev mit speciale. Jeg søgte selv direkte hos X-link, som så sendte mig videre til en slags screening hos Firebrand. Jeg kan godt lide den hurtige eksekvering – fra at man bruger et program, og til man får resultater i praksis. Så branchen er mere dynamisk end den akademiske verden, og du ved ikke hvad der sker i morgen.”

Hvad har du lært indtil nu?

“It-faget er meget mere socialt, end jeg havde forventet.”

Hvad glæder du dig især til?

“At jeg får mulighed for at følge et projekt tæt, og at man kommer ud til en kunde, og man skal forstå deres problemer.”

Læs også:

It-firmaer er trætte af at stjæle ansatte fra hinanden

Eksplosion i antallet af ledige IKT-job

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

Posted in computer.

Opdateringer fra Oracle, Microsoft og Adobe: Store lappedag i dag

Gør dig klar til en tirsdag med rigtig mange opdateringer til din software.

Der lappes nemlig huller af både Adobes, Microsofts og Oracles udviklerhold.

Det er helt normalt, at Microsoft lukker sårbarheder den anden tirsdag hver måned, men bunken af lapper er blevet ekstra stor i dag, fordi Oracle udgiver sine kvartalsopdateringer.

Oracles sikkerhedspakker lukker ofte rigtig mange huller, og denne udgave er ingen undtagelse.

Databasegiganten udsender nemlig en salve af kvartalsopdateringer og lapper 155 unikke svagheder i forskellige Oracle-produkter.

Den produktpakke, som omfatter langt de fleste danske brugere, er naturligvis Java JRE.

Denne gang lukkes 25 unikke sårbarheder i Java JRE.

Du skal dog ikke lade dig skræmme af det høje antal Java-lapper. En sikkerhedspakke med 25 rettelser er ikke nødvendigvis værre end en med fem.

Faktisk kan det være udtryk for, at Oracle har succes med at få lukket sårbarheder i firmaets NemID-adgangskort.

Der har tidligere været problemer med NemID og nye Java-opdateringer. Nets oplyser dog, at denne gang er alt i skønneste orden.

Tre kritiske fra Microsoft
Kodegiganten fra Redmond har ni sikkerhedspunkter på menuen. Tre kritiske, fem vigtige og en moderat.

Opdateringspakken dække en bred vifte af Microsofts programmer herunder Windows, Internet Explorer, Office, .NET Framework og ASP.NET

De kritiske rettelser lukker svagheder i Internet Explorer, .NET Framework og Windows, som åbner for kodekørsel fra eksterne enheder.

Adobe forventes at komme med en rettelse til Adobe Flash Player.

Adobe har problemer med et hul i firmaets Digital Editions e-book og PDF reader, men den rettelse kommer nok først i næste uge.

Det skriver Adobe i denne udtalelse til den amerikanske biblioteksforening (American Library Association).

Læs også:

Microsoft på vej med stor-ændring i Windows Update

Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Posted in computer.

Presserende behov for bedre batterier – nu kommer de måske

Der er et presserende behov for nye og bedre batterityper.

Det budskab er der for så vidt intet nyt i – og af og til hører man da også om nye batteri-teknologier, der (måske) vil kunne levere præcis det, vi alle går og sukker efter.

Men nye tal fra ABI Research er alligevel ganske overrumplende. Det viser nemlig, hvor stort behovet for en batterirevulution egentlig er.

Analysefirmaet skriver, at der allerede i 2019 vil være otte milliarder smartphones, mobiltelefoner, tablets, wearables og bærbare computere, der alle skal fodres med energi fra et batteri.

Det er netop den vilde udvikling i antallet og variationen af digitale enheder, der er med til at sætte skub i batteri-udviklingen.

“En afgørende del af den overordnede løsning – batteritid og opladningsteknologi – har haltet bagefter indtil nu.”

“Kort battertid er fortsat et af de største irritaionsmomenter for smartphone-brugerne, og det er en oplagt mulighed for producenterne af telefoner at forbedre brugeroplevelsen ved at tage nye batteriteknologier med længere levetid i brug,” skriver ABI Research blandt andet.

“Samtidig gør væksten i wearables med begrænsninger i størrelsen problemet endnu mere akut.”

Sker der noget nu?
Analysefirmaet peger på, at batteriteknologierne simpelthen ikke er fulgt med hardware-udviklingen, men at flere producenter – eksempelvis Amprius og Leyden Energy – allerede har nye silicium anode-batterier i produktion, ligesom der på det seneste har været gennembrud inden for batterier, der er baseret på germanium og lithium.

Og virksomheder, der udvikler nye batteriteknologier, er næppe det værste sted at investere sine penge, for behovet for nye batterityper vil kun vokse fremover:

“Muligheden er enorm,” skriver ABI Research og peger på, at det gennemsnitlige hjem i dag har flere end 10 enheder, der ikke er forbundet til en stikkontakt og derfor anvender genopladelige
batterier.

Læs også:

Skæv smartphone-udvikling: Disse teknologier forsømmes

Ny batteri-type er mindre, kraftigere og har turbo-opladning

Denne teknologi skal give din mobil meget bedre batterilevetid

Posted in computer.