Daily Archives: October 14, 2014

I maj 2014 afsagde den Europæiske Unions Domstol dom i sagen Google Spain v AEPD og Mario Costeja González. Ifølge dommen har enkeltpersoner ret til at bede søgemaskiner, såsom Google, om at fjerne visse søgeresultater, som omhandler personens følsomme oplysninger.

Domstolen afgjorde, at søgemaskinerne skal vurdere hver enkeltpersons anmodning om fjernelse, og at en søgemaskine kun må fortsætte med at vise visse resultater, hvis de er i offentlighedens interesse.

I ovennævnte retssag, var det spanieren Mario Costeja González, der anmodede Google om, at hans personlige oplysninger blev slettet. De indgik i en avisannonce fra 1998, hvor hans ejendom blev sat på tvangsauktion for at betale en gæld til det offentlige.

På Google havde tiden ikke flyttet sig og annoncen var stadig søgbar.

I Spanien blev Google påbudt at slette González navn fra søgeresultaterne, lige som 12.437 andre spanske anmodninger om at blive slettet er blevet efterkommet. Google i Danmark har slettet 1.579 søgeresultater fra søgealgoritmen. Og ladet 2.023 stå, efter at have modtaget ialt 1.496 anmodninger fra personer med relation til Danmark.

Det er en balancegang at vurdere, hvornår nogle oplysninger er følsomme og personlige nok til at blive slettet, og hvornår de har offentlighedens interesse. Og hvordan den balancegang bliver forvaltet, kan man blive en smule klogere på, i de 15 eksempler på anmodninger om at blive slettet fra søgeresultaterne, som Google har vist på deres temaside.

Dette eksempel kommer fra Belgien:

En person bad os om at fjerne et link til en artikel om en konkurrence, som han deltog i som mindreårig. Siden er blevet fjernet fra søgeresultaterne for hans navn.

Omvendt er dette eksempel fra Storbritannien:

Vi modtog en anmodning fra en tidligere præst om at fjerne to links til artikler om en undersøgelse af beskyldninger om seksuelt misbrug, mens han arbejdede som præst. Vi fjernede ikke siderne fra søgeresultaterne.

I det sidste eksempel bliver man ikke klogere på, om der var hold i beskyldningerne om misbrug, eller om de var grundløse.

Det er op til Google at vurdere de enkelte anmodninger med baggrund i dommen, og hvordan det helt præcis foregår, kan du se her.

Da dommen gælder for hele EU-området, er der også statistik på resten af EU. Følg linket og se, hvor mange søgeresultater og hjemmesider der er blevet fjernet i de enkelte EU-lande.

Der er også en rangliste over de hjemmesider, hvis undersider hyppigst bliver anmodet om at blive slettet. Her kan det oplyses, at Facebook ligger øverst.

Der bliver begået indbrud i dit hjem og kort efter ser du dit kæreste eje sat til salg på nettet. Da tyven har skullet bruge en IP-adresse for at sætte tingene til salg på nettet, tænker du, at det må være lige til for politiet at finde frem til en gerningsmand gennem IP-adressen.

Men det er det ikke, skriver DR Nyheder.

I hvert fald ikke i Kenneths tilfælde. Han ringede straks til Københavns Politi, da han opdagede sine bryllupsgaver fra et indbrud i sit sommerhus seks uger tidligere blive sat til salg på Den blå avis. Han oplevede at tyven blev ved med at sælge ud af tingene, mens politiet angiveligt arbejdede på sagen.

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke bare tager ham. Der er ting fra vores bryllup, som vi har fået i gave. Jeg super gerne vil have de ting tilbage,« siger Kenneth til DR Nyheder.

Men det kan være svært for politiet at handle hurtigt nok til at finde stjålne genstande på nettet, fortæller Jan Bjørn, ledende politiinspektør hos Københavns Politi til DR Nyheder.

»Københavns Politi arbejder på at identificere gerningsmanden, som har udbudt varerne på Den Blå Avis, men det er ikke lige til. Der er ikke opgivet telefonnumre eller adresser på annoncen, så vi er nødt til at finde computeradresser, såkaldte IP-adresser og af den vej komme videre. Det tager desværre noget tid,« siger Jan Bjørn, der dog hæfter sig ved, at der i den pågældende sag er gået lidt vel lang tid med at efterforske.

Også forsikringsbranchen kan genkende scenariet, hvor det synes lige for, at finde frem til gerningsmanden eller hæleren bag annoncen, men hvor der øjensynligt ikke sker det store fra politiets hånd.

»Vi kender desværre flere andre tilfælde, hvor politiet har afvist at efterforske gode tip, og det er selvfølgelig meget frustrerende for os, og et uheldigt signal at sende til tyvene,« siger Marianne Wier, der er skadedirektør i Topdanmark, Kenneths forsikringsselskab.

Michael Juul Eriksen fik den afsluttende bemærkning på fredagens retsmøde i Retten på Frederiksberg. Retten er hævet og nævninge og dommere skal nu votere i danmarkshistoriens største hackersag, hvor svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT er tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe.

Michael Juul Eriksen brugte sin procedure på at adskille de login-forsøg, som sagens danske tiltalte JT har medvirket til, fra det egentlige hackerangreb, der fandt sted omkring to måneder senere. De to ting skal ses som to forskellige episoder, mente advokaten. Derfor kan man heller ikke kende JT skyldig i forhold til anklageskriftet, lød det.

Det var ellers et centralt budskab i anklager Anders Riisagers procedure tirsdag, at JT medvirkede til hackerangrebet med fuldt fortsæt. Den udlægning faldt Michael Juul Eriksen for brystet.

»Man fordrejer eksempler, man fordrejer juraen og man fordrejer sagens fakta,« sagde advokaten til retten og de mange tilhørere, der ikke mindst var udgjort af den unge danskers familie og venner.

Michael Juul Eriksen kritiserede anklageren for at tage beviser ud af sin kontekst og for at give forkerte definitioner af juridiske begreber over for sagens nævninge.

Hovedmand så ned på JT

21-årige JT lyttede intenst til sin forsvarsadvokats timelange præsentation af sagen.

Michael Juul Eriksen forklarede, at det tekniske niveau, der ligger til grund for hackerangrebet, er langt over det, som JT besidder. I en chat mellem JT og My Evil Twin fremgår det, at JT ikke ved noget om mainframes. Han kan end ikke få startet sin mainframe-simulator Hercules, hvilket han i chatten får hjælp til. Anklagermyndigheden mener, at My Evil Twin dækker over Warg.

JT beskriver i chatten sin egen viden som begrænset til PHP og MySQL.

Den tekniske afstand mellem de to er, ifølge Michael Juul Eriksens fortolkning, så stor, at My Evil Twin ser lidt ned på JT. Det ses specifikt, da JT foreslår, at man hacker politiets mailserver, hvortil My Evil Twin spørger, om han ligner en simpel webhacker.

»Dude, jeg arbejder med zero days,« skriver han.

Hackerangrebet ligner i sin opbygning et professionelt og avanceret angreb ikke ulig dem, der ses udført af statslige aktører. Til sammenligning, fremhævede Eriksen, er der hver uge 4.000 forfejlede login-forsøg på CSC’s server. Afstanden mellem hackerangrebet og det, JT forsøger, er milevid, understregede advokaten.

Usagligt af anklager

Som sin kollega Luise Høj rettede Michael Juul Eriksen også en bredside mod sagens to anklagere. Blandt andet var Eriksen ikke tilfreds med de metaforer, som anklagerparret tirsdag inddrog, fordi analogier hurtigt bliver upræcise.

»Man har nok haft den opfattelse, at man selv har mangler rent teknisk, så man må finde ting, som folk forstår. Anklagemyndighedens måde at håndtere sagen på er smart, men ikke saglig,« sagde Eriksen, der mente at anklageren flere gange i sagen var gået efter billige point.

Anklager havde ved sin procedure også forvisset sagens nævninge om, at anklagemyndigheden fra lovens side var forpligtet til at være objektiv, mens forsvarsadvokaterne skulle tale deres klienters sag. Den garanti gælder dog ikke under proceduren, påpegede Eriksen.

»Det svarer til at sige, at min klient ikke har hacket, fordi der står i loven, at det må han ikke. Anklagerens procedure er på ingen måde objektiv,« lød det.

Retten er nu hævet indtil torsdag den 30. oktober, hvor der vil falde dom i sagen. Det er dagen før tidligere angivet. Begge tiltalte risikerer op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Samsung erklærer i en pressemeddelelse at have opfundet en ny Wi-fi-teknologi, der kan hæve den maksimale overførselshastighed med så meget som fem gange på nutidens forbrugerplatforme. Det skriver finansmediet Bloomberg.

Ifølge selskabet selv udvisker teknologien gabet mellem teoretisk hastighed på data-transmission og faktisk hastighed på data-transmission, og har udvist hastigheder på over 10 gange den normale wifi-hastighed.

Den nye teknologi anvender frekvensbånd i 60 gigahertz-området, hvor der er mindre interferens fra andre radioteknologier end ved 2,4 gigahertz, og det vil kunne give hastigheder på op til 4,6 gigabit/s, skriver Digital Trends.

Nok så vigtigt hævder Samsung også at have overvundet de vanskeligheder, der er med at kommercialisere produktet og bringe det på markedet. Det skulle gerne resultere i, at vi allerede kan se teknologien næste år, hvor Samsung håber den ny teknologi har vundet indpas i en lang række produkter, inklusive medicinsk udstyr og telekommunikation.

Nyheden kommer samtidig med, at salget af smartphones, der står Samsung på, er dykket så meget, at koncernens overskud for kvartalet er faldet med 60 procent på verdensplan.

140 megabit/s. Bang.

Så hurtigt går download for sig, efter teleselskabet 3 har opgraderet en række master til at anvende bundling af frekvensbåndene 1.800 og 2.600 megahertz på 4G/LTE-netværket. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I en test foretaget med mobilhjemmesiden meremobil.dk opnåede man 70 megabit/s på det almindelige 4G/LTE-netværk, mens man med Carrier Aggregations opnåede det dobbelte, 140 megabit/s. Ifølge 3 er det muligt at komme helt op på 150 megabit/s.

Og den gode nyhed er, at du som kunde kan få lige så hurtige download-hastigheder.

Samsungs nyeste flagskib af en smartphone, Samsung Galaxy Alpha, kan med sin Snapdragon 805-processor, gøre brug af informationsmotorvejen, lige som den seneste router fra kinesiske Huawei, E5186s-22a 4G også kan bruge teknologien til at hive PDF’er ned til hjemmekontoret i en vis fart.

Indtil videre er 140 master i København og Aarhus blevet opgraderet til Carrier Aggregation, mens teleselskabet er i fuld gang med at rulle det ud over resten af landet.

På meremobil.dk tales allerede nu om fremtidige hastigheder på op mod 1 gigabit/s, når flere carriers bliver lagt sammen, ligesom det nævnes, at den australske udbyder Telstra i maj opnåede hastigheder på 450 Mbit/s.

På mobilsiden meremobil.dk kan du se denne video, der gennemgår teknologien.

Konger, statsministre og formænd for Ingeniørforeningen i Danmark er alle blevet gengivet i portrætter af anerkendte kunstnere. I sidste uge blev det min tur. En ung og lovende kunstner fra England var på besøg hos redaktionen, og jeg mødte op for at få lavet et vellignende portræt.

Desværre afviste kunstneren i første omgang at lave et portræt. Han var i dårligt humør.

Kunstneren meddelte, at han netop tilfældigvis havde læst en gammel artikel i The Guardian, hvor det blev beskrevet, at Anders Lindegaard, målmand i truppen hos Manchester United, var blevet skadet. Det var for meget for kunstneren, som åbenbart var Manchester United-fan.

Efter et par minutter forespurgte jeg igen kunstneren. Nu havde han heldigvis læst en anden artikel, som havde forbedret humøret så meget, at han ville lave et muntert portræt.

Jeg satte mig foran kunstneren, og få minutter efter var portrættet, som kan ses på denne side, færdigt.

Kunstneren erklærede sig dog ikke helt tilfreds, for den valgte stil havde ikke fået munterheden tilstrækkeligt frem.

»Alt taget i betragtning er det en fiasko, jeg er ikke tilfreds med maleriet,« berettede kunstneren, som kalder sig The Painting Fool – et computerprogram udviklet af den engelske forsker Simon Colton med det mål at få programmet til at besidde en selvstændig form for kreativitet.

Simon Colton er computerprogrammør og professor ved Goldsmith, som er en del af University of London. Han er en af verdens førende forskere inden for det område, som kaldes computational creativity eller kunstig kreativitet.

Han var i Danmark for at deltage i åbningskonferencen for Ingeniørforeningens seneste tiltag, netværket IDA Fremtidsteknologi, for at fortælle om kreativitet i krydsfeltet mellem kunst, filosofi og teknologi.

Sammen med en anden førende forsker på området, Geraint Wiggins fra Queen Mary, University of London, har Simon Colton defineret computational creativity som et system, der ved at tage et selvstændigt ansvar udviser adfærd, som en uvildig iagttager vil bedømme som værende kreativ.

Lærer af egne fejl

Nøglebegreberne er ‘selvstændigt ansvar’ – der adskiller eksempelvis The Painting Fool fra et værktøj som Adobe-programmet Photo­shop – og ‘uvildig iagttager’ – for der en tendens til, at mennesker i højere grad vil tillægge programmører og brugere kreativitet, end de vil tillægge software eller hardware disse egenskaber.

Simon Colton mener selv, at The Painting Fool opfylder disse kriterier, for den afgør selv, om den vil lave et portræt ud fra det humør, den befinder sig i efter at have læst avisartikler.

Den bestemmer selv, om den vil lave en akvarel eller et oliemaleri; den vælger selv, hvor konkret eller abstrakt billedet skal være. Vel at mærke uden at disse beslutninger er baseret på generering af tilfældige tal. Og når portrættet er færdigt, kan The Painting Fool helt præcist redegøre for, hvilke valg den har truffet og hvorfor. Dens indbyggede neurale netværk kan lære af sine fejl som i tilfældet med mit portræt, hvor valget af farver, former for penselstrøg, stil osv. åbenbart ikke gav det ønskede resultat. Næste gang vil computeren derfor forsøge med andre valg.

Målet er, at the Painting Fool skal anerkendes som en kunstner:

»Længe efter at jeg er død og borte, vil The Painting Fool leve videre og producere kunst. Folk vil kende The Painting Fool, men have glemt alt om mig,« siger Simon Colton om sine forventninger.

Hvad er succeskriteriet for The Painting Fool – måske en udstilling på Tate Modern i London?

»Det vil være fint, men mindre kan gøre det. Sidste år malede The Painting Fool over 100 portrætter på et fransk galleri, og det eneste, jeg foretog mig, var at lægge papir i printeren. Jeg vil kalde The Painting Fool for en kunstner. Der er stadig et langt stykke vej, før den bliver en rigtig god kunstner. Men der er ikke nogen fundamentale begrænsninger, der forhindrer dette – det er kun et spørgsmål om tid og penge«.

The Painting Fool kan ikke klare en Turing-test, som er den test, hvorved en person ved fjernkommunikation skal afgøre, om modparten er en person eller en maskine.

»Men er det ikke noget, som indikerer, at The Painting Fool ikke besidder kreativitet og selvbestemmelse i sin egen ret. Som programmør ved jeg ikke, hvad The Painting Fool vil gøre. Det afgør den selv ud fra de avisartikler, den læser, og den inspiration, den finder fra billeder på Flickr eller Instagram. Alt sammen noget, som jeg ikke er herre over.«

En anden slags kreativitet

At computere kan være kreative, betyder imidlertid ikke, at de har samme form for kreativitet som mennesker.

»Jeg hører ikke til dem, der tror, at vi nogensinde bliver computere, eller computere bliver menneskelige. Der er en forskel, og det er godt,« siger Simon Colton, som mener, at man som kunstkøber må gøre op, om man vil købe computerkunst til en rimelig pris eller noget dyrere menneskeskabt kunst.

»Computerkunst kan ikke give den menneskelige forbindelse, som nogen vil ønske at betale for – på samme måde som der findes et marked for industrielt fremstillede møbler og håndlavede møbler.«

Så der er tale om masseproduktion af kunst til lave priser?

»Ja, massekreativitet – hvorfor ikke? Man kan ikke masse-et-eller-andet uden automation. Massekreativitet må være computational creativity.«

Vil det om 20 år i det hele taget være muligt at skelne mellem computerskabt kunst og menneskeskabt kunst?

»Der vil ikke være nogen direkte synlig forskel, men man køber ikke kunst udelukkende for udseendets skyld. Kunstnerens baggrund og historie spiller også ind. Software kan efterligne dette og give en velbegrundet forklaring på sit kunstværk, så det vil være muligt at forveksle menneskeskabt og computerskabt kunst, men der vil altid mangle den menneskelige forbindelse,« siger Simon Colton, som tilføjer, at det interessante bliver, om folk vil købe kunst skabt af en computer vel vidende, at det forholder sig sådan.

Softwareskabt kunst adskiller sig markant fra de billeder, som babyer eller aber kan lave, og som Simon Colton ikke vil kalde for kunst, for der ligger ingen form for intention i denne proces, og det er umuligt at have en dialog med ‘kunstneren’ om processen.

Det er muligt med The Painting Fool, som er uforudsigelig, men altid kan argumentere for, hvad den har gjort.

»Man kan indgå i en dialog med The Painting Fool, som jeg mener er vigtig ved alle former for kunst,« siger Simon Colton og tilføjer, at det ikke kun er malerkunsten, som vil forandres af computational creativity.

Simon Colton mener, at fremtidens iTunes ikke blot vil kunne levere en nykomponeret Bob Dylan- sang, den vil også kunne komponere en ikke-Bob-Dylan-sang, som vil interessere mennesker med interesse for Bob Dylans musik.

Og når folk skal lave en powerpoint-præsentation, kan computeren levere en passende joke, som kan indsættes i præsentationen.

Snapchat hævder i kølvandet på fredagens 13 GB store læk af omkring 200.000 billeder, at det ikke er deres servere, der har været angrebet. Det skriver Wired.

»Vi kan bekræfte at Snapchats servere ikke har været tilgået, og at vi ikke er kilden til denne lækage. Snapchatters er angiveligt blevet ofre (for lækagen, red.), fordi de har anvendt tredjeparts apps til at sende og modtage snaps, en praksis vi udtrykkeligt forbyder i vores anvendelsesvilkår, fordi de kompromitterer vores brugeres sikkerhed,« siger en talsmand for Snapchat til Wired.

Mange af de lækkede billeder er angiveligt af helt unge teenagere, der sender snaps af sig selv i mere eller mindre afklædt tilstand. Ifølge det norske dagbladet.no stammer mange af billederne fra Norge og Danmark.

Men Snapchat har ikke ryggen fri, selvom lækagen muligvis kommer fra en anden server end deres egen. Eksperter har nemlig advaret mod sårbar sikkerhed hos Snapchat længe inden fredagens læk.

Sikkerhedsforsker Adam Caudill har flere gange siden 2012 advaret Snapchat om deres svage API (Application Programming Interface). Første gang lykkedes det ham at deaktivere den tidsfunktion, der automatisk sletter billeder og video i den snap, der er sendt ud til vennerne. Den automatiske slettefunktion er bærende i Snapchat-konceptet, fordi man dermed ikke behøver at frygte, at indholdet i de snaps, man sender, kommer i forkerte hænder. Hvis en modtager mod forventning gemmer et screendump af snappen, får man automatisk en besked.

Men den sikkerhed kan man ikke forlene sig på, siger Caudill.

»Den gennemsnitlige udvikler kan inden for en dags tid bygge noget, der interagerer med Snapchats API og gemmer alt, hvad der kommer igennem [af billeder og video, red.],« advarede Caudill allerede i 2012 og tilføjede dengang, at det overraskede ham, at det ikke var sket noget før.

Snapchat reagerede dengang på Caudills henvendelse og rettede i API’en. Dog ikke mere end at Caudill få måneder senere atter en gang kunne vise, hvordan man fik fat i billederne på samme vis.

»Snapchat bliver nødt til at hyre en ekstern sikkerhedskonsulent til at gennemgå deres systemer for at identificere fejl som dem, jeg har udpeget, og komme med nogle rigtige løsninger på problemet,« sagde han efter gentagelsen.

Tre andre udviklere kom til samme konklusion, uafhængigt af hinanden.

En af dem formåede inden for et par timer at bearbejde API-koden til en funktion, der automatisk gemmer alle Snapchats, han modtager.

Går man på Android Google Play og iOS App Store, er der flere forskellige apps, der lader dig gemme de snapchat-beskeder, du har modtaget, blandt andet Snapcrack og Snapbox, skriver Wired.

Dagbladet BT har tidligere bragt en guide til, hvordan du finder ud af, om dine snaps er blevet lækket. Du kan læse den her.