Daily Archives: October 17, 2014

Et nystartet firma i Chicago har gjort det til en forretning at servere samtlige informationer, borgere har delt på sociale medier, på et sølvfad. Det skriver Venturebeat.

Geofeedia, som firmaet hedder, samler samtlige posteringer på sociale medier, sorterer dem, og opdeler dem efter din geografiske placering. Og den service er mange villige til at betale for. Blandt selskabets første kunder kan findes McDonald’s, Dell, Los Angeles Politi og FBI.

Netop fordi Geofeedia i udgangspunktet tracker geografisk placering, er det et godt værktøj for ordensmagten til at følge mistænkte. Men de geografiske oplysninger kan også anvendes til marketing, for at se hvordan et bestemt område tager imod en ny restaurant for eksempel.

Tjenesten bruger ikke nogen informationer, som brugere ikke selv har valgt at dele, lyder det fra selskabet, der har fået over 300 betalende kunder.

»Vi skjuler ingenting, og gør ingenting vi ikke burde. Vi indsamler offentlige informationer og gør det nemmere at samle den slags informationer. Så der er ingen privacy bekymringer for vores side,« siger Ben Adelt fra Geofeedia.

Brugere kan i teorien skjule det meste af deres gøren og laden på sociale medier ved at køre med maksimale privatlivsindstillinger. Data kan dog stadig dukke op – for eksempel hvis en ven genposter et billede på Instagram.

Et nystartet firma i Chicago har gjort det til en forretning at servere samtlige informationer, borgere har delt på sociale medier, på et sølvfad. Det skriver Venturebeat.

Geofeedia, som firmaet hedder, samler samtlige posteringer på sociale medier, sorterer dem, og opdeler dem efter din geografiske placering. Og den service er mange villige til at betale for. Blandt selskabets første kunder kan findes McDonald’s, Dell, Los Angeles Politi og FBI.

Netop fordi Geofeedia i udgangspunktet tracker geografisk placering, er det et godt værktøj for ordensmagten til at følge mistænkte. Men de geografiske oplysninger kan også anvendes til marketing, for at se hvordan et bestemt område tager imod en ny restaurant for eksempel.

Tjenesten bruger ikke nogen informationer, som brugere ikke selv har valgt at dele, lyder det fra selskabet, der har fået over 300 betalende kunder.

»Vi skjuler ingenting, og gør ingenting vi ikke burde. Vi indsamler offentlige informationer og gør det nemmere at samle den slags informationer. Så der er ingen privacy bekymringer for vores side,« siger Ben Adelt fra Geofeedia.

Brugere kan i teorien skjule det meste af deres gøren og laden på sociale medier ved at køre med maksimale privatlivsindstillinger. Data kan dog stadig dukke op – for eksempel hvis en ven genposter et billede på Instagram.

Afgiftsfritagelse og en forøgelse af antallet af brint-tankstationer. Det er grundene til, at Danmark bliver et af de første lande, hvor Toyota vil introducere sin første brintbil, der går under navnet FCV.

Folketinget forlængede i 2012 afgiftsfritagelsen for brintbiler til udgangen af 2015. Og ifølge BT er det altså en forventning om, at de favorable økonomiske vilkår forlænges yderligere, samt at antallet af brugbare tankstationer stiger fra tre til tolv, der har fået japanerne til at vælge Danmark som såkaldt ‘pilotland’. Udover Danmark og naturligvis Japan introduceres bilen også i Tyskland og Storbritannien i 2015.

Det japanske medie Nikkei Asian Review har for nylig beskrevet, at landets regering gerne ser en udvikling i retning af brintbiler, og at man blandt andet forhandler med EU om at gøre det lettere at importere dem.

En af udfordringerne for elektriske biler er, at de fleste ikke kan tilbagelægge tilstrækkeligt store afstande på én opladning. Men et tilsvarende problem vil der altså ikke være for Toyotas nye brintbil, lover producentens danske pressechef Anders Tystrup.

»Den kan køre lige så langt på en optankning som en almindelig benzindrevet bil,« siger han til BT.

Toyota vil i første omgang tilbyde bilen til kommuner og virksomheder på favorable vilkår, og alt efter om det bliver en succes, vil man afgøre, hvornår den skal på markedet for private købere. I Japan planlægger Toyota at sælge bilen for cirka 380.000 kroner, og eksperter vurderer i over for BT, at den kommer til at koste omkring en halv million kroner i Danmark.

Mens vi venter på resultatet af den ‘endelige’ DSB-ekspertundersøgelse af IC4´s fremtid, kan vi starte på besvarelsen af det centrale spørgsmål: Hvorfor gik DSB’s IC4-projekt til 5 mia. kr. så galt? Der kan konstateres en forsinkelse på mindst otte år, en samlet budgetoverskridelse på ca. 5 mia. kr., uafsluttede indkørings- og driftsproblemer og tabt tillid til DSB og IC4 togene. Derfor leder vi efter de oprindelige årsager til det fejlslagne projekt.

Kontraktens fortrolighedsklausul betyder, at vi kildemæssigt er henvist til offentliggjorte erklæringer og undersøgelsesrapporter fra DSB og Trafikministeriet, samt pressens evt. andre kilder, men ikke til DSB’s og leverandøren AnsaldoBredas korrespondance og fremdriftrapporter. Derfor må vi basere os på de offentlige oplysninger og på erfaringerne fra andre store internationale tekniske projekter for at kunne fremkomme med hypoteser om årsagerne.

Den første af disse erfaringer er, at ca. 75 pct. af projekters risici, forsinkelser, fejl og budgetoverskridelser stammer fra projektets udviklingsfase fra start til kontrakt. Det gælder følgende årsager:

• Fejlvurdering vedr. påtænkte teknologi og kompetencer, herunder evt. non-proven-technology, parternes tekniske erfaring og kvalitetskontrol fra tidligste designfase, fabrikation, testing og aflevering mv.

• Fejlvurdering af projektets aktiviteter og tidsplan; herunder specielt kontraktlige terminer for godkendelser og aflevering.

• Utilstrækkelige og for lavt niveau af personresourcer forudset til projektgennemførelsen (kvalitativt og kvantitativt).

• Fejlbedømmelse af nødvendig projektledelse (kvalitativt og kvantitativt) for DSB og AnsaldoBreda.

• Fejlbudgettering hos alle parter hver især.

• Fejlvurdering af parternes ledelsesmæssige involvering hver især og samlet for projektet.

På det foreliggende grundlag er det svært at pege på en særlig overvægt af én eller få af disse årsagstyper; men det synes, som om de alle har gjort sig gældende med deraf følgende betydelige IC4 projektrisici.

Primært var AnsaldoBreda ikke en solid, erfaren og stærk dieseltogleverandør, som DSB tilsyneladende troede – tværtimod. Dernæst ser vi nærmere på den helt kritiske ‘IC4-togcomputer’ (styrings- og kontrolsystemet), der er den største usikkerhedfaktor for pålidelig IC4-togdrift. Dette systems udvikling og test har vi to gode kilder til belysning af.

En af IC4’s systemintegratorer, ingeniør Finn Jensen, svarer på spørgsmålet om, hvorfor der er så mange problemer med styrings- og kontrolsystemet, og hvad der det grundlæggende problem er: »En system-integrator som mig ville som noget helt naturligt anlægge en topdown synsvinkel på noget så komplekst som integrationen af de mange systemer i et IC4 tog.

De italienske konstruktører er begyndt stik modsat. De er begyndt fra bunden uden et klart og samlet billede af det samlede system og dets funktionalitet. De har stolet på, at de nok skulle få tingene til at spille sammen i sidste ende ved hjælp af software – justeringer«. Men det skulle vise sig at være en helt forkert bedømmelse.

Samtidig vurderede lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut, Københavns Universitet, at der fortsat vil opstå problemer med styringssystemet, hvis man ikke (grundlæggende) fik dem til at virke ordentligt, og at det kunne tage lang tid, når DSB havde valgt at basere sig på AnsaldoBredas eksisterende softwaresystemer.

1. Formulating objectives and strategies for new system
2. Information flow and functional analysis
3. Cost-benefit analysis of system scope, integration and functions
4. Design of IT & automation architecture and approval
5. Outlining of system design requirements
6. Basic system design and approval*
7. Detailed system design & functional description
8. Programming & training of systems engineers
9. Testing with client before release
10. Installation & training of operators
11. ‘Cold/dry testing’ and corrections
12. ‘Hot/wet testing’ and final corrections
13. Acceptance Tests & As Built Documentation
14. Operation & Service

Kilde: Finn Felding, Management of International Projects. Lejre 2014: Chapter 4 p.78
Notes: Contract signing during this activity; QA check at the end of each and every stage (or step)*

Denne skribent, der har betydelig projektledererfaring med udvikling, design, afprøvning, idriftsættelse og aflevering af tekniske anlæg med integrerede styrings- og kontrolsystemer, er helt enig med de to eksperter. Deres anvisninger førte ikke til nogen konsekvensbeslutning i DSB. Tværtimod fortsatte AnsaldoBreda og DSB med at overføre viden fra Italien til Danmark på basis af de eksisterende styringssystemer som følge af forliget mellem DSB og AnsaldoBreda i maj 2009. DSB accepterede at overtage togsæt uden test og færdiggøre dem i eget regi.

Det er derfor ret tvivlsomt, om AnsaldoBreda og DSB respekterede nedenstående helt almene, anerkendte og accepterede faseplan for automations delprojektet (se boksen til højre).

Også på det kontraktlige område er der grund til at betvivle DSB’s projekt-professionalisme. Det gælder kontraktens regler for leverandørens misligholdelse (uenighed mellem DSB og Advokatfirma), tæt styring af udviklings- og projekteringsgodkendelser og møder med underskrevne referater og endelig leverancer til DSB af tog, herunder test/idriftssættelse inden den den meget vigtige afleveringsforretning.

Disse betingelser for en stærk kontrakt og en effektiv kontraktadministration på projektlederplan synes ikke opfyldt. Som det sidste eksempel kan nævnes mistanken om den svage projektledelser hos både DSB og AnsaldoBreda, hvilket i sig selv er skæbnesvangert. Det er ikke en kritik af projektlederne, men af topledelserne hos de to parter.

Det var også de to topledelser, der trods alle IC4-, AnsaldoBreda og DSB-risiciene kastede sig ud i IC4-projektet på en ‘selvmorderisk måde’ med en alt for lav pris, en usikker og for kort tidsplan, et alt for lavt budget og AnsaldoBredas manglende erfaring med moderne hurtige dieseltog.

I skrivende stund har Kickstarter-projektet Anonabox, en Tor-router, skrabet over 600.000 dollars sammen, hvilket er et godt stykke over målet på 7.500 dollars.

Boksen, der skulle være inspireret af det arabiske forår og ønsket om at omgå censur, lover simpel og sikker surf via anonymiserings-netværket Tor. Produktet er dog kommet under hård kritik, særligt på det sociale nyheds-site Reddit.

På Kickstarter-projektets hjemmeside bliver det nuværende Anonabox-produkt præsenteret som værende 4. generation i en fire-årig udviklingsproces, hvor de tidligere generationer var store og kostede 200 – 400 dollars. Støtterne på Kickstarter kan nu få 4. generation fra ca. 50 dollars, ser det ud til.

I den forbindelse har brugere på Reddit i flere tråde kritiseret projektet, og de har blandt andet peget på, at den nuværende 4.-generation af boksen, der altså skulle have taget fire år at nå frem til, til forveksling ligner et kinesisk router-produkt. Som her illustreret af reddit-brugeren /u/cstyves : https://i.imgur.com/dvBjzJO.jpg

Og hvis det er tilfældet, er boksen nok nærmere resultatet af en online bestilling og ikke fire års udvikling, som Kickstarter-siden giver indtryk af.

Dog skulle Anonaboksen angiveligt have mere flash-plads, end det kinesiske hyldevareprodukt.

Manden bag Anonabox, August Germar, har i kølvandet forholdt sig til blandt andet den kritiktik i en AMA (ask me anything) på Reddit.

Kritikerne er langt fra tilfredse med alle svarene, men NetworkWorld bemærker dog, at August Germar i et af AMA-svarene medgiver, at hardwaren godt nok ligner Anonabox:

»Nice! Ja, ærlig talt, så ligner det samme printplade. Jeg kan ikke lade være med spekulere på, om fabrikken, vi indgik leveringsaftale med (sourced, eng.), også forsøger at sælge dem. Det er vist meget almindeligt i elektronik-industrien, og det er fint,« står der blandt andet i svaret.

På softwaresiden anvender produktet ifølge Kickstarter-siden OpenWRT – en Linux-distribution til embeddede enheder, som er populær i routere.

OpenWRT er i sig selv open source, men ifølge Steve Lord, der er er medstifter af it-sikkerhedskonferencen 44Con, så er den firmware, som Anonabox anvender, obfuskeret. Det vil sige, det umiddelbart er svært at følge, hvad der sker i koden. WT3020A er navnet på det kinesiske off-the-shelf produkt, som Anonabox umiddelbart ligner.

Interesting, the WT3020A firmware is obfuscated in some high-entropy way indicating compression or encryption. #FLOSS #anonabox— Steve Lord (@stevelord) October 16, 2014

It-sikkerhedskyndig, V2-blogger og direktør i Solido Networks Henrik Kramshøj har også fulgt Anonabox-debatten på Reddit. Og han er skeptisk overfor produktet. Også selvom det ikke nødvendigvis er alt, som står på Reddit, der kan eller bør tages for gode varer.

»Ham der har lavet Reddi-tråden peger jo bare på nogle hardware-dimser, og man kan verificere, at de hardware-dimser faktisk findes,« siger Henrik Kramshøj.

I sig selv er der ikke nødvendigvis noget skidt i at tage noget eksisterende hardware, putte noget software på det, og gøre gøre noget funktionalitet lettere tilgængelig for folk. Men Henrik Kramshøj påpeger, at han hellere ville bruge noget af den hardware, han har derhjemme, eksempelvis et Beagleboard, og så lave et tilsvarende produkt, end han ville sætte sin lid til Anonabox.

»Jeg vil stole mere på det (hjemmelavet løsning, red.), fordi jeg ved præcist, hvad der kører inde i den.«

Og det gør du ikke med Anonabox?

»Nej, der ville du være nødt til at skulle åbne det op og jailbrake den, hvis den er låst,« siger Henrik Kramshøj.

Han fortæller, at den en hjemmelavet løsning er ganske ligetil, og at hardware, som eksempelvis Beagleboard – der efter Henrik Kramshøjs vurdering er mere åben end Anonabox-hardwaren – vil kunne omdannes til en udmærket og let-anvendelig Tor-router. Og i den forbindelse kan eksempelvis OpenWRT, som Anonabox brander sig med, også anvendes.

Henrik Kramshøj har et andet router-produkt fra en helt anden producent med på farten:

»Jeg har et andet access point, TP-link. Sådan et AP har jeg med i tasken med Openwrt på, og det kan gøre arbejdet mindst lige så godt.«

Version2 har rettet henvendelse til August Germar for en kommentar til kritikken, han er endnu ikke vendt tilbage.

BBC har i dag lanceret en ny service, der skal informere om den smitsomme sygdom Ebola. Det skal ske via den Facebook-ejede app WhatsApp, skriver TechCrunch.

I Vestafrika, hvor Ebola-sygdommen har hærget hårdest, er information gennem gængse medier ikke særlig effektiv. Til gengæld er WhatsApp den mest populære chat-app i regionen. Derfor vil det britiske medie nu bruge app’en til at sprede de nyeste informationer om den frygtede sygdom, der indtil videre har kostet omkring 8.000 mennesker livet.

»Ebola-udbrudet viser ingen tegn på at aftage. Myter og misinformation om Ebola er stadig udbredte – og livstruende,« siger Peter Horrocks, der er direktør for BBC World Service Group, om tiltaget.

WhatsApp bruger telefonens egen ordbog til at oprette kontakter. Man skal derfor tilføje BBC’s nummer til sin telefon og derefter tilmelde sig ordningen. Mediet vil efterfølgende give daglige opdateringer om Ebola på både fransk og engelsk – i en blanding af tekst, billede og lyd.