Daily Archives: October 24, 2014

Microsofts omsætning i selskabets første regnskabskvartal er steget med hele 25 procent i forhold til det samme kvartal i fjor. Til gengæld ser det noget værre ud med indtjeningen.

Omsætningsstigningen bygger ikke mindst på markant fremgang på en række af de nye satsnings-områder, som Microsoft i det seneste år har sat sejl for at få sat skub i som led i den store omstilling, som Microsoft er ved at gennemgå.

Den kan du læse mere om her: Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere

Omsætningen i Microsofts division for ‘Devices and Consumer’ er således steget med hele 47 procent, mens selskabets anden del, ‘Commercial,’ er steget med 10 procent.

En del af grunden skal findes i den voldsomme vækst i salget af Microsofts cloud- og abonnements-baserede Office 365-løsning, der i dag har mere end syv millioner abonnenter.

Samtidig stryger salget af tablet-computeren Surface derudad med en næsten fordobling af omsætningen i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år og en fordobling i salget af antal Xbox-spilkonsoller.

Du kan læse Computerworlds anmeldelse af Microsofts nye Surface Pro 3 her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Også salget af Microsofts Lumia-telefoner har sat ny rekord med salget af i alt 9,3 millioner Lumia-telefoner i kvartalet.

I ‘Commercial’ er salget af on premise-produkter som SQL Server, System Center og Windows Server steget med 13 procent, mens salget af cloud-produkter som Office 365, Azure og Dynamics CRM Online er steget med hele 125 procent.

Indtjening falder
Til trods for stigningen i omsætningen er indtjeningen i kvartalet efter skat faldet med 13 procent i forhold til samme kvartal i fjor til nu 26,7 milliarder kroner.

Selv om det er et fald svarer det stadig til, at Microsoft sætter 3.400 kroner ind på bankbogen hvert eneste sekund døgnet rundt efter skat og alt andet er trukket.

Microsoft peger dog på, at denne tilbagegang skyldes en række engangs-udgifter.

De tæller blandt omkostninger til integrationen af det nyindkøbte Nokia og den efterfølgende omstrukturering samt til den store fyringsrunde, der blev iværksat for et par måneder siden.

Den kan du læse mere om her: Microsoft fyrer 2.100 medarbejdere – og flere afskedigelser er på vej

Analytikere vurderer da også samstemmende, at fremgangen i omsætningen indikerer, at Microsoft og selskabets topchef, Satya Nadella, har fået bragt Microsoft ind på rette kurs efter flere års tvivl og flakken rundt.

“Vi udvikler hurtigere, engagerer os langt dybere på tværs af industrien og sætter kundernes behov først i alt, hvad vi gør. Det er alt sammen vigtige ting for Microsofts fremtidige vækst,” lyder det i en meddelelse fra Satya Nadella.

For nylig havde jeg den fornøjelse at holde indlæg på den årlige DeiC-konference. DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation) er en virtuel organisation, der blandt andet omfatter forskningsnettet og DKCERT.

Mit indlæg handlede om aktuelle trends inden for sikkerhed. Der var især ét emne, som vakte interesse: Sikkerhed og SLA’er (service level agreement).

Jeg tror, aktuelle sager som Se & Hør-skandalen har øget opmærksomheden om outsourcing som en sikkerhedsudfordring – det skrev jeg også om i en tidligere klumme: Det kan vi lære af Se og Hør-skandalen

Nets havde outsourcet driften af dankortsystemet til IBM.

En ansat hos IBM misbrugte øjensynlig sin adgang til systemet.
Hvem har nu ansvaret? Er det Nets, der står for dankortsystemet, eller IBM, som driften er outsourcet til?

Det spørgsmål kan vi kun besvare, hvis vi kender kontrakten mellem parterne.

Leverandørens sikkerhed er din sikkerhed
Spørgsmålet om ansvaret for informationssikkerheden er vigtigt at overveje for alle, der lægger dele af deres it ud til eksterne leverandører.

Hvordan er din virksomhed stillet, hvis din leverandør ikke har styr på sikkerheden?

Mange virksomheder placerer deres websted på et webhotel.

Hvad betyder det for jer, hvis webhotellet bliver hacket eller sat ud af drift?

Hvis I tager imod ordrer via jeres webshop, kan det hurtigt blive dyrt at stå uden websted.

Hvad siger kontrakten med webhotellet om den situation?

Hvis den er som de fleste, fraskriver udbyderen sig ethvert ansvar for skader, der skyldes hackerangreb og lignende.

Jeg vil råde dig til at kigge dine kontrakter efter i sømmene med fokus på sikkerheden.

Som regel vil spørgsmål om sikkerhed blive placeret i en SLA.

SLA’en er det dokument, der definerer kontraktens indhold i praksis.

SLA’en konkretiserer jeres aftale: Hvad du som kunde forventer at modtage.

Hvad leverandøren lover at levere. Hvordan I måler det, der leveres. Hvad leverandøren skal betale i bod for overskridelser.

Tjek sikkerhedspolitik
Helt overordnet skal I se på leverandørens sikkerhedspolitik og tjekke, at den stemmer overens med jeres ønsker.

Derudover skal en SLA med fokus på sikkerhed for eksempel give svar på disse spørgsmål:

• Hvordan beskytter leverandøren de systemer, kunden bruger, mod virusangreb?

• Hvordan sikrer leverandøren data mod at komme i de forkerte hænder?

• Hvilke garantier for oppetid giver leverandøren?

• Hvordan beskytter leverandøren mod ansatte, der misbruger adgangen til jeres data?

• Hvor hurtigt informerer leverandøren kunden om brud på sikkerheden?

Med cloud-tjenester, der leveres som SaaS (Software as a Service), placerer du dine data i leverandørens system.

Vigtige data om din virksomheds kunder, deres kontaktinformationer og indkøbshistorik ligger i den slags systemer.

Her skal kontrakten tage højde for, hvordan du som kunde kan få fat i de data.

Hvordan tager I sikkerhedskopi?

Kan I få dataene udleveret? Og i hvilket format?

Når jeres virksomhed behandler persondata, skal den overholde lovgivningens krav. For eksempel må personfølsomme data som regel kun opbevares inden for EU’s grænser.

Vær forsigtig
Her skal I være forsigtige: Jeg har været ude for, at en cloud-udbyder havde sine servere i Europa. Men det viste sig, at sikkerhedskopien lå i USA.

Mange it-firmaer har lagt deres support ud i lande med billig arbejdskraft. Hvis supporteren i Manila kan slå op i data om dine kunder, er det også et tegn på, at kravene ikke bliver overholdt.

Støt jer til standarder
Det kan være en god ide at koble sig på eksisterende standarder.

For eksempel kan kunden i kontrakten kræve dokumentation for, at leverandøren overholder kravene i ISO 27001.

Det garanterer, at leverandøren har etableret et system til at holde styr på sikkerheden.

Men det er ikke nok, at jeres leverandør kan vise et ISO 27001-stempel. I skal gennemgå det såkaldte SoA-dokument (Statement of Applicability).

Det fortæller, hvordan certificeringen er afgrænset.

Det kan være, at de dele af leverandørens system, der er certificeret, er nogle helt andre end dem, I skal bruge.

Spørg også ind til, hvordan leverandøren konkret sikrer jeres data:

Hvordan er deres firewall-setup? Bruger de et IPS (Intrusion Prevention System)? Hvordan overvåger de løbende systemet? Hvilke procedurer har de for logfiler, og hvor tit gennemgår de dem?

Sårbarheder i it-systemer er stadig et ømt punkt i mange organisationer.

Når et system ikke er opdateret, er det et oplagt mål for hackerangreb.

Så I skal vide, hvordan leverandøren holder styr på softwareopdateringer. Hvor tit installerer de sikkerhedsopdateringer? Hvor tit scanner de deres systemer for at finde dem, der mangler en opdatering?

Følg op løbende
Endelig vil jeg understrege, at SLA’en i sig selv ikke udgør nogen garanti for sikkerheden. Sikkerhed er en løbende proces.

Derfor skal I jævnligt følge op på, at målene i SLA’en bliver overholdt.

I skal også vedligeholde og opdatere SLA’en løbende.

Men pas på, at den ikke ender som et hoveddokument med en masse bilag, så den bliver helt uoverskuelig.

Så er det bedre med nogle års mellemrum at overveje, om hele SLA’en skal opdateres, så indholdet fra bilagene skrives ind i den.

En ekstern sikkerhedsrevision er også en god ide. I kan fx skrive ind i kontrakten, at en uafhængig enhed auditerer sikkerheden med faste intervaller.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT’er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Hver eneste gang Computerworld har skrevet om OnePlus One har telefonen fået stor opmærksomhed.

Det er ikke uden grund, for telefonen byder på et forfriskende pust i en branche, hvor en flagskibstelefon koster det samme som en mellemgod computer.

Computerworld har modtaget mange mails fra læsere, som enten har været interesseret i “invites” eller har haft ekstra spørgsmål vedrørende telefonen, som ikke just har været nem at få fingre i før nu – og den er endda kun nem at købe en enkelt dag en enkelt time.

Herunder er der en kort FAQ over OnePlus One, som du hurtigt kan læse, hvis du er interesseret i telefonen, som bliver sat til salg som pre-order den 27 oktober.

Du kan læse hele Computerworlds anmeldelse her, hvor vi gav den fem ud af seks stjerner.

Hvorfor er der så meget hype om telefonen?
Hypen opstod tilbage i april, da OnePlus, et nyt kinesisk firma, lancerede One-telefonen.

Den har de samme specifikationer som de andre flagskibstelefoner fra første halvdel af 2014, men til kun den halve pris.

En Samsung Galaxy S5 med 16 gigabyte lagerplads (plads til SD-kort) koster for eksempel 4.444 kroner hos Elgiganten. En OnePlus One med 16 gigabyte (ingen plads til SD-kort) koster 2.100 kroner plus 100 kroner i fragt.

16 gigabyte lagerplads er for lidt, er de andre producenter så bedre?
Lagerplads plejer at koste en mindre bondegård på mobiltelefoner, hvis man skal over de almindelige 16 gigabyte.

For eksempel stiger en iPhone 6 med 800 kroner fra 16 til 64 gigabyte så prisen ender på 5.999 kroner.

Man kan ikke sammenligne Apple med Android, men tendensen er den samme over hele branchen.  

En OnePlus One med 64 gigabyte lagerplads koster til gengæld 2.400 kroner, men den har til gengæld ikke plads til SD-kort.

Fordelen ved at have en stor mængde intern lagerplads er dog, at Google har stoppet muligheden for at ligge apps over på SD-kort, hvilket ellers har været en mulighed tidligere. Jo mere intern lagerplads, jo flere apps.

Så hvad er prisen helt præcis?
Prisen for de to forskellige mærker er:

OnePlus One: 16 gigabyte (hvid cover): 2.099 kroner plus fragt.

OnePlus One: 64 gigabyte (sort cover): 2.399 kroner plus fragt.

Foto. OnePlus One

Hvordan kan de sælge den så billigt? 
Prisen er meget lav i forhold til gennemsnittet på markedet, og det må forventes, at OnePlus heller ikke tjener synderligt på salget af OnePlus.

Formålet er i stedet at skabe sig et renommé.

Det er et nyt firma, som ikke før har bygget telefoner, og derfor skal det have presset så mange enheder ud, som det er muligt for det.

Se det som en langsigtet investering fra selskabets side: Det sælger en masse telefoner nu, som for mange vil være en god oplevelse, og når det næste år kommer med en OnePlus Two (eller hvad den ender med at hedde), så siger folk: Den første var god, så køber vi den her. Og det til en formodet højere pris.

Der må være en fælde. Et sted hvor de har sparet
Selv om at man godt kunne ønske sig Sonys vilde batteri, HTC’s lækre design, Samsungs gode kamera eller LG’s vilde skærm, så klarer OnePlus One sig ganske udmærket og er godkendt på alle ønskede fronter.

Desuden skal du være bevidst om, at det er en meget stor telefon, som ikke alle ville kunne lide.

5,5 tommer er for stort for nogle, og det kan tage tid at vænne sig til. Den har nogenlunde samme størrelse som en iPhone 6 Plus.

Hvad med styresystemet? Det er noget specielt?
Ja. Styresystemet er en speciel version af Android, som hedder CyanogenMod.

CyanogenMod har oprindeligt en såkaldt ROM, som man installerede på sin telefon, hvis man var træt af de versioner af Android, som de andre OEM’er som Samsung havde installeret på telefonen.

Specielt Samsungs Touchwiz har været hadet af mange, og CyanogenMod har længe været det sikre alternativ.

Med OnePlus One gik CyanogenMod så over til at være det valgte system, og du vil opleve tidspunkter, hvor apps pludselig “crasher”.

Det sker på alle Android-telefoner (og iOS), men vi har oplevet det oftere på OnePlus One end på andre telefoner. Det er generende, men ofte skal man bare starte appen igen.

Har de andre mærker ikke noget at tilbyde, som OnePlus One ikke har? 
Jo. Samsung har et langt bedre kamera, LG G3 har den smukkeste skærm, Sony Z3 er vændtæt og har et batteri, der fortsætter nærmest for evigt og HTC One (M8) har et langt flottere design (det er selvfølgelig subjektivt). Hvad OnePlus One har er prisen.

Du kan læse mere om de andre af årets smartphones, som blev sammenlignet før sommeren her.

Hvad går det her pre-order så ud på?
Det er en noget speciel strategi, som OnePlus har valgt.

Efter en længere periode med “invite-only salg”, sælger selskabvet alle de OnePlus-telefoner, som det har på lageret på én dag – på én time.

Den 27. oktober 15.00 GMT sættes den til salg i én enkelt time.

Du kan læse mere her, hvor du også kan gøre klar til at købe den med det samme, så du ikke løber ind i problemer, hvis du altså overvejer telefonen.

Kinesisk telefon i Danmark? Skal jeg ikke betale told? Og hvad med Service? Og forbindelse? 
Telefonen bliver sendt fra et lager enten fra England eller Tyskland, så den pris du ser på deres hjemmeside, er den endelige pris.

Med hensyn til service er der den EU-bestemte to års garanti, som der er på al elektronik, og de samme varehuse, hvor OnePlus One bliver sendt fra, skulle også fungere som servicestationer.

Med hensyn til forbindelse på telefonen, så klarer den det udmærket. Den kan ikke bruge TDC’s 800 MHz master, som anvendes mange steder i Danmark, men har derudover ikke givet de store problemer.

Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har oplevet andet med din OnePlus One.

Hvis der er flere spørgsmål, som du ønsker besvaret, så skriv endelig i kommentarfeltet. 

Læs også: Test: [b]OnePlus One er en toptelefon til bundpris[/b]

Version2 og Mediehuset Ingeniørens websider er blevet udsat for et hackerangreb.

“Det drejer sig om Ingeniørens hjemmeside ing.dk, it-mediet Version2′s hjemmeside version2.dk, konferencesitet jobtraef.dk og rekrutteringsbuearets Capax’ hjemmeside capax.dk,” fremgår det i en gennemgang af sagen på Version2.

Her oplyses det også, at brugerdata fra Version2 Job kan være blevet lækket, og at “sårbarheden er blevet udnyttet til at oprette brugere med administrator-adgang på hjemmesiderne.”

På baggrund af hackerangrebet bør alle brugere af de to mediers hjemmesider nu skifte kodeord, lyder det i artiklen.

Sådan skete det
Hackerne er kommet ind via CMS’et Drupal, og selvom sårbarheden nu skulle være lukket, har de kriminelle i mellemtiden haft mulighed for at tilgå information om brugerne.

“Sårbarheden er blevet udnyttet til at oprette brugere med administrator-adgang på hjemmesiderne. Det konkrete angreb er foregået via en såkaldt SQL-injection-sårbarhed. Det vil sige, at hackeren har kunnet køre SQL-forespørgsler i de bagvedliggende databaser,” forklares det hos Version2.

Det oplyses dog også, at alle passwords har været opbevaret krypteret ved hjælp af en “SHA-512-algoritme, som har været ‘salted’ med en tilfældig værdi.”

Skift din adgangskode
Digital udviklingschef og driftsansvarlig i Mediehuset Ingeniøren, Jesper Bille Haun, opfordrer alligevel brugerne til at skifte adgangskode – også på andre websider, hvor det samme password må være blevet anvendt.

“Når et site har været kompromitteret, bør man altid skifte kodeord på de ramte hjemmesider og andre steder, hvor samme login-oplysninger må være anvendt. Der findes metoder, der kan knække den sikkerhed, der ligger i password-krypteringen, hvis der har været brugt forholdsvis simple kodeord,” udtaler Jesper Bille Haun i artiklen hos Version2.

Michael Steen Hansen blev i 2009 kåret som Danmarks bedste CIO for sit arbejde som CIO i Region Sjælland.

Han skiftede til stillingen som direktør for Koncern IT i Rigspolitiet i september 2012.

Foto: Michael Rieck.

“Det er jo ikke sjovt at få sådan én.”

Sådan lyder reaktionen fra Michael Steen Hansen, der er direktør for Koncern IT i Rigspolitiet, efter at en rapport fra Rigsrevisionen netop har beskrevet alvorlige sikkerhedsproblemer ved politiets it.

“Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden hos politiet ikke er tilfredsstillende,” lyder konklusionen i rapporten.

Michael Steen Hansen, hvad er din reaktion på den melding fra Rigsrevisionen?

“Jeg er nok overrasket over, hvor hård meldingen er, men en del af de ting, der påpeges, lå faktisk i pipelinen. Nogle af dem havde vi identificeret og planlagt, så på den måde er det rigtig nok.”

“Halvdelen af det, man påpeger i sikkerheds-revisionen, er proces-relateret, og den anden halvdel handler om en fysisk modernisering. Selv om det er problematisk, er der en genopretningsplan for begge ting.”

Manglende sikkerhedsopdateringer
Der står blandt andet i rapporten: “Revisionen viste, at mange af de tilgængelige sikkerhedsopdateringer ikke blev installeret korrekt eller slet ikke blev installeret på centrale systemer.” Hvad er forklaringen på det?

“Der er ingen tvivl om, at vi i det seneste halvandet år har arbejdet med processuelle opstramninger og metoder og med at indføre en række kvalitetskontroller. Jeg er sikker på, at det er blevet markant bedre, end det har været.”

“Men der er heller ingen tvivl om, at Rigsrevisionen i denne omgang har taget hårdere fat med den måde, man reviderer på – det kan vi i hvert fald se i forhold til de foregående revisioner. Det er helt på sin plads og naturligt, for der er sket nogle ting, som gør, at hele området er blevet opprioriteret,” siger Michael Steen Hansen.

“Derfor er det formentlig heller ikke det sidste, vi har set til, at der skal gøre noget ekstra på sikkerhedsområdet. Det bliver prioriteret op i både det offentlige og private lige nu.”
Der står videre i rapporten fra Rigsrevisionen:

Manglende kontrol af medarbejdere
I rapporten fra Rigsrevisionen kan man også læse, at ”Revisionen viste endvidere, at Rigspolitiets Koncern IT ikke udførte systematisk kontrol af medarbejdere, der var tildelt udvidede administratorrettigheder på de kritiske systemer.”

Til den kritik siger Michael Steen Hansen:

“Det er rigtigt, at hvis der bare er én, der ikke er styr på, så er det én for meget. “

“Så vi har taget alle de her bemærkninger ad notam og udarbejder handlingsplaner for at få udbedret de ting, så Rigsrevisionen, når den kommer igen, kan se, at vi har flyttet os derhen, hvor de gerne vil have os.”

Da du tiltrådte, udtalte du, at du havde “en klar ambition om at løfte politiets it op på et nyt niveau, som kan give politiets kerneopgave den understøttelse, der er bydende nødvendig nu og i fremtiden.” Hvor langt er I fra at være nået op på det niveau?

“På nogle områder er vi nået rigtig langt, men der er andre områder, hvor vi stadig er i gang med at flytte os.”

“Når du peger på en sikkerhedsmodel, er du ude og røre ved hele netværksarkitekturen for at indføre en ny protokol. Det er ikke bare noget , du gør på et enkelt år. Det tager tid at få udskiftet komponenter. “

“Det er også derfor, at vi har planlagt nogle af de her ting, og at der både er noget, vi har gjort, og noget, der var planlagt – som så nu bliver fremskyndet.”

“Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, for det her giver et fokus på området, og vi får ryddet op i noget af det, vi måske ellers havde været længere tid om.”

I hvor høj grad er de midler og ressourcer, I har til rådighed, tilstrækkelige til, at I kan løse opgaven, som I gerne vil og bør?

“Direktionen har prioriteret det her og har tildelt de midler, vi mener, der skal til for at kunne løse det her inden for de næste seks-otte måneder.”

Skal hele tiden forbedre sikkerheden
Siger du dermed også, at I ikke forventer, at der kommer en lignende kritik, næste gang, der bliver lavet en revision?

“I hvert fald ikke på de samme punkter, men formålet med en revisionen er at sige, at hvis der er noget, der enten ikke lever op til de gældende eller kommende standarder, så skal det påpeges, så vi har en chance for at flytte os derover.”

“På den måde flytter vi os hele tiden, og der er hele tiden en grund til ikke at ligge stille, og at man ser på, om der er noget, man kan gøre bedre, og om der er trusler, vi ikke har adresseret. Det gør vi selv, og så får vi også hjælp af vores eksterne revisioner.”

Hvis du hæver op i helikopterperspektiv, hvad er så den grundlæggende forklaring på de konkrete it-problemer, der bliver påpeget?

“Den ene del handler om den tekniske infrastruktur på forskellige niveauer. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at den gennemsnitlig set har været ret gammel. Vi har været i gang med at skifte ud i et par år.”

“Og så er der hele det processuelle. Noget af det burde vi måske have set og have gjort noget ved, og noget af det er måske kommet til som følge af nogle andre ting. Det må vi så set at få implementeret. Det skal vi nok få ryddet op i.”

“Vi er i en forandring både på det kompetencemæssige, i processer og metoder og i hele kulturdelen. Det er den rejse, vi er på.”

“Vi lægger os fladt ned og tager de her anbefalinger og forsøger at få tingene udbedret hurtigst muligt,” siger Michael Steen Hansen.

Michael Steen Hansen blev i 2009 kåret som Danmarks bedste CIO for sit arbejde som CIO i Region Sjælland. Han skiftede til stillingen som direktør for Koncern IT i Rigspolitiet i september 2012.

Læs også:

Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Kan du huske, da Google Glass kom frem?

De der Google-briller, som var reserveret til en lille elite, der fik adgang til at gå rundt med dem – og som i øvrigt hurtigt fik det lidet flatterende øgenavn ‘glassholes’.

Snart skulle vi droppe vores smartphones og alt det andet grej til fordel for en let brille, som ved hjælp af stemmekommandoer viste de relevante informationer – fra Googles databaser eller filtreret af Googles ukendte algoritmer.

Sådan er det ikke helt gået.

Heller ikke selvom Google Glass nu kan købes af de interesserede i USA og England, som kan stille med de nødvendige 1.500 dollars eller knapt 9.000 danske kroner før moms og told.

Det kan skyldes prisen eller de blot 50 apps, som er tilgængelige.

Begge dele spiller helt sikkert ind. Men den virkelige årsag er, at Google Glass en knytnæve lige i synet på alle andre.

Det er fint, at du kan se flyafgange, vejret i morgen eller finde vej til nærmeste Starbucks blot ved at bruge stemmekommandoer – det værste, der kan ske, er at din besynderlige opførsel vil skabe plads omkring dig i bussen.

Google Glass-modellerne ser altid begejstrede ud, men for andre kan det være grænseoverskridende, at have et kamera og eventuelt tilknyttet software rettet mod sig hele tiden.

Men det er det indbyggede kamera, som viser Googles naivitet omkring privacy – eller (alt efter din holdning) deres manglende respekt for samme.

Med Glass følger den naturlige konsekvens, at hvad du tror, er et privat rum til samtale, overvejelse og refleksion, i stedet kan blive forvandlet til en statistrolle i nogle andres komiske pointe.

Det var derfor, Computerworld for nyligt oplevede en amerikanske it-direktør, som nægtede at sige et ord, før en journalist med Google Glass-briller havde taget dem af, slukket dem og lagt dem nederst i tasken.

Det største problem med Google Glass og lignende løsninger er derfor ikke den elendige batterilevetid eller det nørd-elitære image. Problemet er den manglende sociale accept, fordi de som enheder overskrider vores grænser.

Det er i sig selv er lidt af en bedrift i en tid, hvor vi gladeligt udlevererer vores børn på Facebook og vores bare hud på Snapchat.

Så når Google Glass dør, før det for alvor tager fart – og det er der meget, som tyder på – skyldes det ikke teknologien.

Det skyldes heller ikke engang en EU-kommissær på krigsstien.

Årsagen er den der ubehagelige fornemmelse i maven på dig og mig, som fortæller, at der er ved at ske noget, vi ikke er helt trygge ved.

Spørgsmålet er så, om vores grænser nogen sinde rykker sig så meget, at Glass får liv igen.

Ville du være tryg ved en mødedeltager, en kollega eller en ven som havde Google Glass på?

Læs også: Er Google ved at miste interessen for de her projekter?

Mens Microsoft står til helt at aflive Nokia-navnet, når det gælder smartphones, vil det engang så populære finske produktnavn leve videre et andet sted i mobiltelefon-verdenen: Nemlig i de helt billige og simple såkaldte low-end-telefoner.

Her vil Microsoft nemlig fortsat sælge mobiltelefoner til eksempelvis udviklingslande og lignende under Nokia-navnet.

For resten af produktporteføljen vil Nokia-navnet forsvinde helt og blive erstattet af det nye smartphone-produktnavn “Microsoft Lumia.”

Nokia-navnet fjernes fra det hele
Microsoft er i disse dage i fuld gang med at fjerne Nokia-navnet fra selskabets smartphone-relaterede websites og sociale kanaler, ligesom navnet indenfor de kommende uger vil blive fjernet overalt i Nokia – eksempelvis fra papkasser, handels-systemer, lager-systemer, brev-papir og så videre.

Microsoft købte sidste efterår det kriseramte finske selskab for 40 milliarder kroner, hvilket du kan læse mere om her: Her er forklaringen: Derfor vil Microsoft overtage Nokia

Den endelige overtagelse fandt sted i april: Nu bliver Nokia til Microsoft.

Vil ind på markedet
Siden har Microsoft arbejdet på at formulere en langtrækkende udviklingsplan, der for alvor skal cementere Microsoft-navnet på smartphone-scenen, der i dag er domineret af ikke mindst Apple og Samsung.

Her har Microsoft fortsat svære problemer med at komme på omgangshøjde med de store konkurrenter, hvilket er yderst vigtigt for selskabet i en tid, hvor smartphones og tablet-computere forlængst har etableret sig som bærende form faktorer, når det gælder computer-brug.

Det kan du læse mere om her: Microsoft får tørre tæsk på smartphone-markedet mens rivalerne vokser

Microsoft vil dog fortsat sælge de eksisterende Nokia Lumia-smartphones.

De seneste modeller er de nye Nokia Lumia 830 og Nokia Lumia 730/735, der bliver de sidste smartphones med Nokia-navnet på forsiden.

Microsofts marketingchef for telefoner, Tuula Rytilä, siger i et interview til Nokias såkaldte conversations blog, at Microsoft er på trapperne med den allerførste Microsoft Lumia-telefon.

Hun beskriver fjernelsen af det engang så berømte Nokia-navn som en ‘naturlig udvikling.’

Hun peger på, at alle de telefoner, der engang blev produceret af Nokia, jo i dag produceres af Microsoft.

For Microsoft gælder det desuden, at der fortsat findes et finsk selskab, der hedder Nokia.

Teknisk set var det nemlig alene Nokias mobilforretning, der blev solgt til Microsoft, mens det finske selskabs netværks-forretning, teknologi-udvikling samt licens-forretning forblev, hvor de var under finsk ejerskab.

Det kan du læse mere om her: Ny retning for Nokia: Lægger mobiltelefonerne bag sig – her er det nye selskab

Læs også:

Derfor signalerer Opera enden på Nokias simple telefoner

Windows-bølge på vej: Verdens store smartphone-producenter på vej med Windows Phone-telefoner

Nu kvæler Microsoft stille og roligt Nokia-brandet

Microsoft scorer 20 milliarder kroner på Android-patenter