Daily Archives: October 24, 2014

Test: Mini-computer fra Gigabyte har overraskende meget kraft

Stationære computere har altid været en stor klods, som har fyldt det meste af benpladsen under et skrivebord.

Men en ny trend med mini-computere har trængt sig frem de sidste par år, hvor blandt kan nævnes Apples Mac Mini, Intels NUC og Gigabytes BRIX-maskiner.

Førhen var mini-computerne kun brugt som medie-maskiner eller som begyndermaskiner til mormor, hvis eneste behov er lige netop at kunne gå på nettet.

De nyere generationer har de seneste år givet mini-maskinerne et helt andet ry.

På relativ lidt plads er der mulighed for at lave et bæst af en computer, som sagtens kan bruges til fornuftigt arbejde – og endda med heftig meget kraft bag.

Vi har testet Gigabytes mini-computer – nærmere bestemt Gigabyte BRIX Pro BXi7-4770R, som er en i7 Intel-model med tilhørende Intel Iris Pro Graphic 5200.

Sidstnævnte er Intels nyeste onboardgrafik-chip, som eftersigende kan udføre magi på relativt lidt plads og uden at det hele smelter sammen under overophedning.

Mange af de kommende ultrabooks vi kommer til at se i de kommende måneder har blandt andet den nyeste form for Iris-grafik i sig – deriblandt de nyeste Macbook Pros uden dedikeret grafikkort (tidlig efterår 2014).

Den største forskel på BRIX og de andre maskiner i samme kategori er nok, at man med BRIX selv skal købe og installere harddisk, ram og styresystem.

Til gengæld er chassis og kerne relativ billig, så har man allerede det resterende til at ligge, så har man hurtigt samlet en færdig computer.

Og hvis ikke er det jo en god mulighed for selv at bestemme, hvor dyr computeren skal være, og hvad den skal kunne i forhold til mængden af ram og lagerplads.



Kvadratisk. Praktisk. God. Foto: Morten Sahl Madsen.

Design
BRIX har en fysisk størrelse på 62 x 111,4 x 114,4 millimeter, og har på den måde den samme bredde og dybde som Intels NUC mini-maskine, men er dobbelt så høj.

Højden bliver dog godtgjort ved den voldsomme processor, som sidder inde i det let skinnende kabinet.

Kabinettet er en fedtfingermagnet, men derfor er den stadig meget flot og tager ikke meget opmærksomhed på et skrivebord – ud over det faktum, at der står et fuldt fungerende powerhouse af en computer på mit bord på størrelse med en ældre LEGO-madkasse.

“Min kæreste ville ligefrem lade mig have den der til at stå i stuen”, var en af kommentarerne fra en af de andre journalister, da han måbende gik forbi den Sorte Hævner, som den hurtigt blev døbt.

Enig. Det sorte metal brydes kun af gennemsigtige gitre til udluftning og fronten har kun to USB 3.0 og et Mini-jack stik, som har et charmerende rødt lys, når der ikke er et stik isat.

Ovenpå sidder der en enkelt knap i form af en rund standby-knap, som afgiver et svagt blåt lys, når computeren er tændt. Knappen sidder desværre lidt tæt på kanten, og den virker meget følsom, da jeg gentagende gange ramte den ved en fejl, når jeg skulle isætte headset eller USB-sticks.

Til gengæld går computeren lynhurtigt i stand by og starter mindst lige så hurtigt op igen. Jeg gjorde det gentagende gange for at se, hvor hurtigt det gik, og resultatet var imponerende. Cirka et sekund til at gå i dvale og og ikke mere end 3-5 sekunder til opstart.



Der kan være overraskende meget nede i det lille chassis, som man enkelt kan få adgang til efter fire små skruer er fjernet. Foto: Morten Sahl Madsen

Bærbarstørrelse
Hele computeren er bygget op af bærbar-interiørhvilket resulterer i den lille størrelse. Den er større end den tidligere nævnte NUC-computer fra Intel, hvilket giver lidt mere rum til hardware, som vi kommer til om lidt.

Computeren bruger blandt andet 2,5 tommer SSD, SO DIMM ram-stænger og mSATA-hukommelse.

Men den lille størrelse betyder også, at den meget hurtigt opbygger en del varme. BRIX’ metalchassis får hurtigt en varm følelse ved normal brug, og den begynder meget hurtigt at give lyd fra sig i forhold til andre computere med præcis det samme inventar. Du vil uden tvivl lægge mere mærke til BRIX’ens hvæsen, end du har gjort med tidligere workstations.

Den kørte Bioshock Infinite, samtidig med en FHD-video på en 1.440p skærm, og 20 tabs åbne i Chrome (mest memory-slugende browser der er). Det fik den til at begyndte med at hvæse. Den larmer en del, når du virkelig presser den, men i det daglige er det slet ikke så generende.

Blæseren i computeren er selvfølgelig af en mindre slags, hvilket giver en højere tone, når luften blæses ud end på andre desktops. Det giver en lidt uvant og mere bemærkelsesværdig lyd.

CPU


Cinebench-testet. Foto: Morten Sahl Madsen

OpenGL


Cinebench-testet med sammenlignlige grafikchips. Foto: Morten Sahl Madsen

Performance
Når vi nu snakker om lyden, når den er presset, så lad os snakke om performance. For der er vanvittigt meget kraft i den lille computer.

Den kan køre Bioshock Infinite-spillet på lav grafik-indstilling uden nogen problemer overhovedet, og kunne endda sættes op til medium-indstillinger, hvor det stadig var nogenlunde spilbart. Opløsningen var sat til 1080p. Da vi forsøgte at køre den op i 1.440p kunne man godt mærke, at der var en øvre grænse. Den kunne dog også køre Indesign, Photoshop og store Excel-ark uden nogen former for problemer.

Det eneste problem vi stødte på var, da computeren stoppede Bioshock fordi den havde brugt al computerens hukommelse (RAM) under min stresstest.

På den testmodel, som vi fik stillet til rådighed, medfulgte der kun 4 gigabyte ram, men alt efter hvilket styresystem, du installerer, understøtter BRIX’en op til 16 gigabyte – meget mere end rigeligt til arbejdsopgaver på sådan en computer.

Prisen…
Det bringer os hen til næste punkt. For RAM, lagerplads og styresystem medfølger nemlig ikke, når man køber enheden. Det giver forbrugeren gode muligheder for selv at bestemme, hvor dyr og god en maskine man vil have, men det presser også prisen lynhurtigt op.

Selve BRIX’en findes på nettet til de cirka 5.000 kroner, men skal du for eksempel også have 8 gigabyte Kingston RAM sammen med en 250 gigabyte SSD og Windows 8, så løber den samlede pris hurtigt op omkring de 7.500 kroner.

På den positive side er der indbygget bluetooth og Wi-Fi i maskinen, hvilket man på andre mini-computere (NUC-computere), ofte skal købe separat.

Helt præcist understøtter BRIX Pro:

1 x mSATA SSD-slot
2 x SO-DIMM DDR3L slots (1333 / 1600 MHz
1 x 2,5 tommer SATA 6Gbps HDD/SSD

BRIX GB BXi7-4770R

Plus:

  • Imponerende lille størrelse
  • Kraftfuld – både på processor og på grafik – taget grafikkortet i betragtning
  • Lynhurtig boottid fra standby
  • Understøtter 1440p-skærme

Minus:

  • Kommer meget hurtigt til at larme (specielt ved spil) – og blæseren har en højere tone end andre lige så kraftfulde enheder.
  • Prisen kan hurtigt blive meget høj, da du selv skal købe hukommelse, RAM og styresystem.

Karakter:


Priser fra EDBpriser

Konklusion
BRIX Pro GB BXi7-4770R er den vildeste lille maskine, du kan købe for penge, hvis den lille størrelse er vigtig for dig.

Muligheden for selv at bestemme lagerplads-størrelse og hukommelses-mængde er en stor fordel, men også lidt en pengesluger for en model, som allerede koster 4.600 kroner.

Man kan nemt bygge en workstation op med samme indmad i et noget større kabinet til mindre penge.

Intels i7-4770R-kerne udfører dog et fremragende job med alt, hvad der blev smidt på den, og Intels Iris Pro Graphics 5200 arbejdede også imponerende godt.

Det er ikke et gaming-rig, da den ikke helt er kraftig nok til de helt store grafiske spil, og du får mere for pengene, hvis du rent faktisk køber en dedikeret gaming-computer, hvor også kølingen er en prioritet.

Dermed ikke sagt, at den ikke sagtens kan hjælpe dig med at give tæsk i de mere populære spil – forvent dog bare ikke grafik i topkvalitet. 

Men det er heller ikke det, som er hovedformålet med BRIX’en. Formålet er en stærk arbejdscomputer i lille format, og det klarer den til fulde, hvis man kan leve med den tunge hvæsen, når der åbnes tunge og krævende programmer. 

Læs også: Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

Annonce:


Posted in computer.

Her er verdens bedste it-arbejdspladser – her er medarbejderne mest tilfredse

Google er verdens bedste arbejdsplads af alle de store arbejdspladser i verden.

Sådan lyder det fra selskabet Great Place to Work, der har vurderet medarbejdernes arbejdsglæde i knap 6.200 selskaber i 48 lande.

På andenpladsen finder vi SAS Institute, hvis hovedkvarter Computerworld netop har besøgt.

Det kan du læse mere om her: I skovens dybe stille ro: På besøg hos den ukendte it-mangemilliardær Jim Goodnight

På tredjepladsen finder vi NetApp.

Satser på trivsel
Ifølge Great Place to Work er det ikke tilfældigt, at de tre bedste multinationale selskaber i verden at arbejde for, er it-firmaer.

Vicedirektør Liselotte Jensen peger på, at it-firmaerne nemlig for længst har indset, at medarbejderne er deres vigtigst ressource.

Generelt har mange it-virksomheder i dag svært ved at tiltrække tilstrækkeligt med top-kvalificeret arbejdskraft, hvilket du kan læse mere om her:

I denne kamp om de bedste medarbejdere, er det vigtigt at kunne profilere sig på høj medarbejdertrivsel og gode forhold.

“Listen med de bedste arbejdspladser en god brandingmulighed for it-arbejdspladserne, der mere end nogle andre har behov for at tiltrække højt uddannede, specialiserede medarbejdere blandt en pool, som bliver stadig mere global,” lyder det fra Liselotte Jensen.

Herhjemme er Microsoft i flere år blevet kåret som Danmarks bedste it-arbejdsplads.

Læs også: Disse firmaer vil danske it-folk helst arbejde for

Her er listen fra Great Place to Work over de bedste, multinationale arbejdspladser i 2014:

1. Google

2. SAS Institute

3. NetApp

4. W. L. Gore & Associates

5. Belcorp

6. Microsoft

7. Marriott

8. Monsanto

9. Cisco

10. American Express

11. Scotiabank

12. SC Johnson

13. Autodesk

14. Telefónica

15. National Instruments

16. Fedex Corporation

17. Atento

18. EMC

19. Daimler Financial Services

20. Diageo

21. Hyatt

22. Mars

23. Accor

24. eBay

25. The Coca-Cola Company

Læs også:

Her er it-arbejdspladsen fra dine vildeste drømme

Så meget kræver det at blive Danmarks bedste it-arbejdsplads

Rimelighed bag kåring af bedste it-arbejdsplads?

Posted in computer.

Samsung blæser stor-offensiv i gang: Vil have erhvervslivet til at bruge Samsung-telefoner



Peter Stoltz, B2B manager Telecom, Samsung. Foto: Samsung.

Samsung rykker frem for at få foden indenfor i B2B-markedet.

Det sker efter, at Samsung for nyligt stoppede med at sælge laptops i hele Europa.

“Vi fokuserer på tablets og smartphones, da det er der, hvor vi virkelig tror, at vi bedst kan bruge vores kompetencer. Virksomhederne skal være mobile og hurtige, og der mener vi, at vi kan gøre en forskel,” siger Peter Stoltz, B2B Telecom manager hos Samsung Danmark, til Computerworld.dk.

Samsung har allerede stor succes med konsumer-enheder – specielt i Norden – men selvsamme enheder skal over i virksomhederne, hvor særligt optimeret software skal gøre telefonerne sikre nok til at kunne bruges i det danske erhvervsliv.

“Dårlig sikkerhed i Android er en myte”
Samtlige af Samsungs telefoner i Danmark bruger Android-styresystemet, og det har ikke altid været nemt at overtale brugere til at stole på systemet.

Flere rapporter viser eksempelvis, at det klart er Android-platformen, som der for findes mest malware og flest virus til.

Men det er en skrøne, mener Peter Stoltz.

“Det er en forudindtaget holdning, som mange sidder med. Jo, der var engang, hvor det var rigtigt nok, men når vi sidder og kigger på tallene, så er Android hverken mere eller mindre usikkert end for eksempel iOS. Men det kommer jo som altid an på, hvordan du bruger det, ” siger Peter Stoltz.

B2B-vejen er en relativ ny strategi for Samsung.

Peter Stoltz fortæller, at han endte i stillingen som B2B telekom-ansvarlig for et år siden, netop for at Samsung kunne træde ind på B2B-markedet.

“Vi skal udnytte den teknologi, som vi allerede bruger hos forbrugerne. Mange virksomheder bruger allerede vores skærme og printere, men vi har ikke rigtig gjort noget for at få vores telekom ud – før nu,” siger Peter Stoltz.

“Der var ikke gjort noget for at optimere mail-klienten i stock Android, som reelt set ikke er tilstrækkelig for virksomheder, eller for device management, så vi har brugt det sidste års tid til at gøre det klar,” tilføjer han.

Annonce:


Device Management og KNOX
I øjeblikket vælger langt de fleste arbejdsgivere at bruge iPhones og iPads, blandt andet på grund af den førnævnte frygt for sikkerhedsproblemer.

Peter Stoltz tror dog, at Samsung vil få stor fremgang i indtoget på B2B telekom.

“Da vi allerede har så godt et tag på consumer-markedet, så tror vi også på, at vi kan gennemføre den samme succes på B2B. Derudover har vi et meget stort sortiment af produkter. Tab S og Galaxy Alpha til direktøren, som er nogle eksklusive produkter og Tab Active og S5 Active, som kan holde til at blive tabt, til håndværkeren, ” siger Peter Stoltz.

Samsungs enheder vil blive optimeret til at fungere så optimalt som muligt med device management-programmer som for eksempel AirWatch, så den it-ansvarlige hurtigt kan definere hvilke rettigheder eller restriktioner, som hver enkelt ansatte i virksomheden skal have.

Dertil kommer Samsung også med KNOX, som er en sikkerhedsplatform til at håndtere hver enkelt “person”, som en bruger måtte have.

Det betyder, at din Samsung-telefon kan have flere “områder” – containere kalder Samsung det – som er krypterede og kræver kode.

Det kan være særlige apps som arbejdsmail, der kræver ekstra kode eller lignende.

Læs også: Prøvekørt: Samsung overrasker med TO nye Note-modeller

Posted in computer.

Har touch-navigationen toppet? Her er de nye teknologier

Touch-navigation har efterhånden været et velfungerende mainstream-brugerinterface i en del år, og ligesom computermusen var med til at revolutionere navigationen i sin tid, har touch som koncept også haft en kolossal betydning.

Men navigation kan som bekendt ske på mange måder, og touch er – heller ikke – nødvendigvis et evigheds-koncept, der aldrig kan blive erstattet af noget nyt.

ABI Research skriver, at touch-skærmenes dominans vil aftage over de kommende fem år, når nye sensor-typer bliver introduceret og helt nye form-faktorer rammer markedet.

Her er de nye løsninger
Analysefirmaet peger på, at vi i stigende grad kommer til at navigere med stemmen, bevægelser, øjnene og ved hjælp af nervesystemet.

“Touch førte brugervenligheden i mobile enheder frem til, hvor vi er i dag, men touch vil blive et af mange interfaces i nye enheder og på fremtidens markeder,” udtaler senior practice director Jeff Orr.

“Den virkelig spændende mulighed kommer, når mange brugergrænseflader blandes sammen til helt nye oplevelser.”

Mens eksempelvis stemmestyring og talegenkendelse efterhånden har eksisteret i en del år i helt almindelige smartphones, så er der særligt inden for de seneste par år også kommet fokus på, hvordan man eksempelvis kan styre smartphones og tablets med øjnene.

ABI Research vurderer, at produkternes evne til at aflæse, hvordan brugeren bevæger hænder, hvor øjnene kigger hen, og hvilke ansigtstræk, der er, er noget af det, der for alvor vil boome i de kommende år – blandt andet til løsninger i bilerne og i hjemmet.

Det må ikke blive for kompliceret
Men selvom det ikke er svært at få idéer til alle de mange nye muligheder, så skal producenterne passe på med ikke helt at miste jordforbindelsen.

“Efterhånden som mobile applikationer integrerer mere teknologi, skal brugergrænsefladen stadig være simpel nok til at være intuitiv.”

“Kompleksitet modsiger en godt design af brugergrænsefladen, og der kræves en kritisk masse af mobil-applikationer (der anvender den nye navigation, red.) for at der kan komme et mainstream-gennembrud,” lyder nogle af udfordringerne for industrien ifølge ABI Research.

Læs også:

Derfor er fremtidens brugergrænseflader helt til grin

Tre årtier med grafiske brugergrænseflader

Sådan kan stemmestyring ændre alt ved vores it

Posted in computer.

Få den billigste tv-sæson i mands minde

Posted in computer.

Femern fjerner kontrolboringer fra anlægsentreprenører

For at få en presset tidsplan til at hænge bedre sammen har Femern A/S fjernet en 45-60 millioner kroner stor opgave med at kontrolbore undergrunden fra anlægsentreprenøren.

I stedet har bygherren netop sendt opgaven i EU-udbud, hvor potentielle entreprenører bliver bedt om at lade sig prækvalificere.

Siden 2009 har Femern A/S selv gennemført vældigt omfattende geotekniske undersøgelser af jordbundsforholdene under Femern Bælt og på den kommende byggeplads ved Rødbyhavn og bl.a. konstateret forekomst af palæogent ler. Dette plastiske ler nær Femern udgør en af projektets største tekniske udfordringer, for tunnelen må kun sætte sig op til 10 centimeter i løbet af dens levetid på 120 år.

I sidste ende er det anlægsentreprenøren – som endnu ikke er udpeget – der skal komme med den teknisk bedste løsning på, hvordan differenssætninger modvirkes, for bygherrens mål er at holde sætningerne inden for ti centimeter.

Dertil har anlægsentreprenøren brug for flere boringer, forklarer Jens Kammer, geoteknisk chef i Femern A/S:

»Der er tale om ret detaljerede undersøgelser, der skal bekræfte jordbundsforholdene, der hvor entreprenørerne skal arbejde. De store entreprenører skal bruge disse data til at detaljere deres design og gennemføre deres arbejder.«

»Selvfølgelig har vi vidst, hvad der ville kunne blive bygget. Men nu skal vi ud på de aktuelle steder og have verificeret, hvor jordlagene ligger på netop det sted, hvor vores konstruktion skal være. Det er først og fremmest en konfirmation af, at jordlagene, der hvor vi skal bygge, er sådan, som vi har forudsat.«

Kontrolboringerne bliver foretaget lige ud for kystlinjen på mellem tre og ti meters dybde. Der skal udføres 84 boringer til mellem 10 og 40 meter under havbunden, i alt næsten to km boringer.

Når boreprøverne er taget, skal de testes i laboratoriet. Arbejdet udføres med to til tre mindre platforme samt forsyningsfartøjer.

Undersøgelserne af havbunden ud for Femern og Lolland skal gennemføres til næste sommer. De foregår der, hvor de fremtidige diger på halvøerne skal ligge og under de kommende arbejdshavne og moler.

Og de bliver udført nu for at sikre, at graveentreprenøren kan bruge dem, lige så snart deres kontrakt er underskrevet i sensommeren 2015, når anlægsloven efter planen er vedtaget i løbet af april næste år, siger Jens Kammer.

»For hvis anlægsentreprenørerne kommer på banen i 2015, hvad vi jo regner med, de gør, kan de ikke nå at lave boringerne før i 2016.«

»Oprindelig var intentionen, at anlægsentreprenøren skulle lave kontrolundersøgelserne for de aktuelle konstruktioner. Men under vores dialogfase med entreprenøren fandt vi frem til, at vi, for at spare tid og gøre tidsplanen mere robust, påtager os at kontrolbore,« fortæller Jens Kammer.

»Nu ved vi jo præcis, hvor diger, ramper og tunneller skal være, og hvordan det kommer til at se ud,« tilføjer han.

Posted in computer.

Australien varsler Indonesien: Hold øje med vragrester fra MH370

De indonesiske myndigheder skal til at holde et vågent øje med deres kystlinjer, efter at Australien har udsendt et varsel om, at vragrester fra det forsvundne malaysiske fly, MH370, kan skylle i land på Indonesiens kyster.

‘Det er muligt, at nogle materialer kan være drevet til den indonesiske kystlinje, og en varsling er blevet sendt til landet om, at myndigheder skal være på vagt over for mulige vragrester fra flyet,’ skriver den australske myndighed med ansvar for eftersøgningen, ATSB, i en pressemeddelelse.

Læs også: Naviair med i gratis overvågning: Slut med forsvundne passagerfly

I en ellers rutinemæssig skriftlig opdatering om eftersøgningsindsatsen nævner myndigheden helt til sidst, at det australske transportsikkerhedsagentur jævnligt modtager henvendelser fra australiere, der mener at have fundet vragrester fra det forsvundne fly.

Selvom myndigheden tilkendegiver, at alle disse henvendelser undersøges grundigt, skriver den samtidig, at beregninger viser, at eventuelle flydende vragrester må være drevet væk fra den australske kyst og mod vest og udpeger altså Indonesien som den mest sandsynlige destination.

Det er længe siden, der sidst har været nævneværdigt nyt om den omfattende eftersøgning, der snart kører på ottende måned. I øjeblikket fokuseres indsatsen omkring at få kortlagt havbunden i området langs ‘den syvende bue’, som er det sted, flyet sidst gav livstegn fra sig og forventes at være løbet tør for brændstof.

Læs også: Ubesvarede satellitopkald giver nyt spor i jagten på MH370

Indtil videre har man kortlagt 140.000 kvadratkilometer af havbunden. Kortlægningen skal ske, før det er muligt at undersøge bunden med dybtgående droner, som man tidligere har gjort det i det indsnævrede område, hvor man troede at have hørt undervandspinger fra flyets sorte boks.

Malaysia Airlines Flight MH370 forsvandt fra alle radarer 8. marts kort efter midnat lokal tid og havde 239 mennesker om bord.

Posted in computer.

Olierør i haven en tikkende bombe under tusindvis af husejere

Mellem syv og otte millioner kroner lød regningen på, da rørføringen til en olietank ved en aarhusiansk villa for nylig sprang læk. Ejeren var heldig. Der var nemlig tale om et knæk på røret, som var forårsaget af en nedfalden flise. Derfor betalte forsikringen for en oprensning af den forurenede jord, som blandt andet krævede, at man fysisk flyttede to parcelhuse.

Virkeligheden kan dog vise sig at blive noget anderledes for flere tusinde oliefyrsejere, der ikke har styr på reglerne omkring rørføring mellem olietank og fyringsanlæg. Det afslører et tilsyn foretaget af Aarhus Kommune.

Læs også: Billige naturgasfyr udkonkurrerer varmepumper stik mod klimamål

»Under vores tilsynskampagne kunne vi konstatere, at hver fjerde nyere tank med nedgravede rør havde ulovlig rørføring,« siger biolog ved Center for Miljø og Energi i Aarhus Kommune, Jens Tikær Andersen.

Det drejer sig om olietanke, der er etableret eller udskiftet efter år 2000. Dem er der registreret omkring 1.200 af i Aarhus Kommune, og nu modtager hver enkelt ejer et brev fra kommunen, hvor vedkommende bliver opfordret til at tage kontakt til enten en oliefyrstekniker eller en VVS-mand, der kan undersøge rørføringen.

Problemet med de ulovlige rør er, at de ikke lever op til skærpede krav om typegodkendelse og effektiv rustbeskyttelse, som Miljøstyrelsen fastsatte i år 2000. De ulovlige rør er rene kobberrør uden plastbelægning, og derfor risikerer de at tære op, hvis de ligger i fugtig jord.

Læs også: 20 Horsens-familier skal trykprøve ny energiteknologi

»De mange ulovlige rør skyldes til dels uautoriseret arbejde, men primært uvidenhed, fordi mange VVS’ere ikke var opmærksomme på de nye regler, da de trådte i kraft,« siger Jens Tikær Andersen.

Han opfordrer på det kraftigste alle, der har etableret oliefyr senere end efteråret 2000, til at få tjekket rørføringen nu, for hvis den er trukket med kobberrør uden isolering, vil tæringen snart kunne sætte ind – hvis den da ikke allerede har gjort det.

Læs også: Professor: Hvor er varmepumperne i hovedstadens varmeplan?

De husejere, der har etableret oliefyr inden efteråret 2000 og ikke har udskiftet det siden, behøver ikke være bekymrede for at komme til at hænge på regningen for en oprensning af forurenet jord, men bør alligevel få et eftersyn af deres rørføring.

»Det koster nogle tusinde kroner at få udskiftet rørføringen, mens et eftersyn jo ikke koster mere end nogle hundrede kroner. Derimod koster en oprensning af olieforurenet jord flere millioner,« siger Jens Tikær Andersen.

Aarhus Kommune har i dag orienteret Miljøstyrelsen om resultaterne af deres eftersyn, og det er nu op til styrelsen at informere de øvrige kommuner om det potentielle problem for mange tusinde danske husejere.

Posted in computer.

Magnus Heunicke: DSB går ikke konkurs, hvis IC4 skrottes

DSB går ikke konkurs, selv om man skrotter IC4- og IC2-togene. Det oplyste transportminister Magnus Heunicke (S) ved et samråd i Folketingets transportudvalg torsdag.

Samrådet var blandt andet indkaldt, fordi transportministeren over for transportudvalget i september udtalte, at hvis IC4- og IC2-togene blev skrottet, så ville DSB ikke længere være en solvent virksomhed.

IC4- og IC2-togene er i DSB’s budget værdisat til 4,6 milliarder kroner, og Magnus Heunicke forklarede dengang, at hvis der ikke kan findes midler til at dække det underskud, som vil følge med en eventuel beslutning om at skrotte togene, »så vil DSB ikke være en solvent virksomhed«.

Læs også: Embedsmænd retter transportminister: DSB vil stadig være solvent efter IC4-skrotning

Både økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, DSB’s økonomidirektør Stig Pastwa og Transportministeriet selv har efterfølgende meldt ud, at DSB ved en nedskrivning af værdien af IC2 og IC4 fortsat vil være solvent. Derfor var transportministeren i indkaldelsen til dagens samråd blevet bedt om at forklare sin tidligere udtalelse.

»For DSB vil konsekvenserne af en nedskrivning til nul være, at soliditeten (evnen til at imødegå tab, red.) vil falde fra det nuværende niveau på 27 procent til under det halve,« sagde Magnus Heunicke ved samrådet.

Det vil dog ikke nødvendigvis afføde, at DSB går konkurs, fortalte han. Det vil blot blive dyrere for DSB at låne penge.

»Spørgsmålet om konkurs kan man jo anskue fra flere sider. Principielt kan man godt have det synspunkt, at en statsejet virksomhed som DSB helt principielt ikke kan gå konkurs. Omvendt kan man også spørge sig selv, hvordan en privat virksomheds stilling ville være, hvis soliditeten faldt til under det halve af de nuværende 27 procent. Der ville formentlig ikke være mange, der ville låne penge ud til sådan en virksomhed. DSB ville derimod godt kunne låne penge, selv med en ringe soliditet. Men det ville jo blive dyrt. Jo ringere soliditet, desto højere låneomkostninger,« forklarede Magnus Heunicke ved samrådet, som var indkaldt af Folketingets blå transportordførere.

Læs også: Transportminister fastholder forhandlinger om fremtidens togdrift med IC4 som joker

Således fortalte Magnus Heunicke også, at han har noteret sig, at DSB’s økonomidirektør Stig Pastwa tidligere på måneden udtalte, at der vil være en forøget risiko for øgede finansieringsomkostninger for DSB, hvis IC4 nedskrives til nul, men at DSB ikke vil gå konkurs.

Således er spørgsmålet om en DSB-konkurs en hypotetisk, men politisk interessant diskussion, sagde Magnus Heunicke.

Posted in computer.

Kronik: Falsk budskab om asbest på møde i IDA Proces

IDA Proces har indkaldt til et møde om asbest 18. november. Her vil mag. scient. Erling Fundal fremlægge indicier for, at ‘beslutningen om ukritisk at udfase alle typer asbest er fejlagtig’, og at ‘forbuddet mod brugen af chrysotil asbest bør tages op til fornyet overvejelse’.

Det er en gammel traver, som Erling Fundal nu trækker af stalden. Det internationale videnskabelige samfund har igennem i hvert fald de seneste 50 år på baggrund af et betydeligt antal videnskabelige undersøgelser, herunder også de, der foreligger fra Chrysotile Institute i Canada, diskuteret, om der er betydende forskelle på de helbredsskadelige virkninger af de forskellige asbesttyper.

Konklusionen er klar: alle asbesttyper, også chrysotil-asbest, er helbredskadelige og kræftfremkaldende. Denne opfattelse er der stort set enighed om blandt uafhængige eksperter, videnskabelige selskaber og regulerende myndigheder i den vestlige verden. Det meget omfattende materiale, der ligger til grund for denne konklusion, findes bl.a. i WHO’s forskningsinstitut IARC’s monografi om asbest. WHO anbefaler derfor et forbud mod brug af alle former for asbest, også crysotil-asbest.


Rolf Petersen er ledende overlæge ph.d. ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse Sygehus, Sigurd Mikkelsen er overlæge dr. med. ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital, Øyvind Omland er professor, overlæge ph.d. ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital og David Sherson er overlæge ved Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital.

Det ser ud til, at Erling Fundal baserer sine synspunkter på oplysninger fra det nu nedlagte Chrysotile Institute (tidligere Asbestos Institute) i Canada. Instituttet har været tæt forbundet med den canadiske asbestindustri. Uafhængige forskere og eksperter inden for området har karakteriseret instituttet som en lobbyorganisation for den canadiske asbestindustri , og den forskning, der er udført ved instituttet er under anklage for videnskabelig uredelighed.

På nuværende tidspunkt ser vi i Danmark og internationalt en stigende forekomst af asbestbetingede sygdomme, især mesotheliom (lungehindekræft) og lungekræft. På grund af sygdommenes lange latenstid forventes stigningen at fortsætte til 2025.

Kræftens Bekæmpelse vurderer, at der årligt i Danmark er 250 personer der får enten lungehindekræft eller lungekræft pga. tidligere udsættelse for asbest. Der dør årligt flere som følge af tidligere asbestudsættelse end der dør i trafikken. Hårdest ramt er Nordjylland pga. produktionen af asbestholdige eternitplader på Dansk Eternit Fabrik fra 1920 til 1986. I Nordjylland diagnosticeres der ca. to tilfælde af mesotheliom om måneden. Gennemsnitslevetiden efter diagnosen er omkring 10 måneder.

Ca. 90 pct. af de 620.000 ton asbest, der i gennem tiden blev brugt til eternit i Aalborg var chrysotil, 1 pct. var crocidolit og 9 pct. var amosit. Det er på ingen måde sandsynliggjort, at asbestrelaterede sygdomme blandt ansatte på Dansk Eternit Fabrik eller i Danmark som helhed ikke er forårsaget af crysotil-indholdet i den anvendte asbest. I Canada brydes en crysotil-asbest, der er en af de reneste i verden. Alligevel er antallet af nye mesoteliom-tilfælde i Canada mere end fordoblet fra 1984 til 2003 .

Erling Fundal er sikkert en udmærket geolog og materialekender. Men hans ekspertise og dømmekraft vedrørende sammenhængen mellem asbest og helbredsskader matcher næppe den samlede internationale ekspertise på området. Erling Fundal må selvfølgelig mene, hvad han vil, og også gerne stille sig til skue som ekspert på et område, hvor han ikke er ekspert.

Men det er beskæmmende for IDA-proces, at man ganske ukritisk medvirker til udbredelsen af et falskt budskab fra den canadiske asbestindustri. Et budskab, der omsat til praksis indebærer, at flere fremover vil dø af asbestrelaterede kræftsygdomme.

Posted in computer.