Daily Archives: October 27, 2014

Omkring 2008 skyllede et nyt begreb ind over it-verdenen.

Cloud computing hed fænomenet, som siden har vokset sig større og stærkere hos den professionelle garde af danske it-brugere og virksomheder.

Men hvor mange danskere anvender egentlig cloud computing?

Det har Danmarks Statistik undersøgt i sin publikation ‘It-anvendelse i befolkningen 2014′.

Her viser det sig, at 44 procent af online-danskere i alderen 16 til 74 år har gemt dokumenter på cloud-tjenester svarende til omkring 1,8 millioner danskere.

Ud af denne gruppe er det blot 19 procent svarende til knap 350.000, der betaler til cloud-tjenester som Dropbox og Amazon Cloud Drive, fremgår det af tallene hos Danmarks Statistik.

IDC: Folkeligt gennembrud
Computerworld har forelagt tallene for research manager Anders Elbak hos it-analysehuset IDC Nordic. 

“Jeg mener godt, at man kan tale om et folkeligt gennembrud for cloud computing,” siger han.

Anders Elbak mener desuden, at andelen af betalende cloud-brugere er ‘meget pænt’, da de gratis services hele tiden udvider deres lagerplads til brugerne.

“Sammenligner man med streamingtjenester som Spotify og Netflix, ser man jo, at der er stor betalingsvillighed, forudsat at produkterne opfylder et reelt behov,” forklarer han.  

Fordele og ulemper i skyen
Ikke overraskende er det den unge del af befolkningen, som oftest gør brug af internettets cloudtjenester.

To ud af tre mellem 16 og 34 år bruger cloudtjenester, mens det kun er hver femte i den ældre del af befolkningen, fremgår det af rapporten fra Danmarks Statistik.

De danske cloudbrugere fremhæver især tilgangen af filer fra forskellige enheder som den store gevinst ved clouds. Også beskyttelse mod tab af data og muligheder for at dele filer nævnes blandt de væsentligste årsager til at benytte sky-tjenester.

På den negative front fremhæver mere end hver tredje bruger, at hastigheden på tjenesterne er for langsom, at filformater på tværs af enheder ikke er kompatible, mens en tredjedel har haft tekniske serverproblemer i skyerne.

Cloudtjenesterne halter samtidig stadig langt bagefter e-mails, som 93 procent af den danske internetbefolkning ofte bruger.

65 procent benytter vedhæftede filer i mails som deres måde at dele filer på, mens det kun er 30 procent, der benytter clouds til at dele filerne med.

Læs også:
Vedhæftede filer eller ren cloud: Tør du bruge Microsofts nye mail-funktion?

Omkring 2008 skyllede et nyt begreb ind over it-verdenen.

Cloud computing hed fænomenet, som siden har vokset sig større og stærkere hos den professionelle garde af danske it-brugere og virksomheder.

Men hvor mange danskere anvender egentlig cloud computing?

Det har Danmarks Statistik undersøgt i sin publikation ‘It-anvendelse i befolkningen 2014′.

Her viser det sig, at 44 procent af online-danskere i alderen 16 til 74 år har gemt dokumenter på cloud-tjenester svarende til omkring 1,8 millioner danskere.

Ud af denne gruppe er det blot 19 procent svarende til knap 350.000, der betaler til cloud-tjenester som Dropbox og Amazon Cloud Drive, fremgår det af tallene hos Danmarks Statistik.

IDC: Folkeligt gennembrud
Computerworld har forelagt tallene for research manager Anders Elbak hos it-analysehuset IDC Nordic. 

“Jeg mener godt, at man kan tale om et folkeligt gennembrud for cloud computing,” siger han.

Anders Elbak mener desuden, at andelen af betalende cloud-brugere er ‘meget pænt’, da de gratis services hele tiden udvider deres lagerplads til brugerne.

“Sammenligner man med streamingtjenester som Spotify og Netflix, ser man jo, at der er stor betalingsvillighed, forudsat at produkterne opfylder et reelt behov,” forklarer han.  

Fordele og ulemper i skyen
Ikke overraskende er det den unge del af befolkningen, som oftest gør brug af internettets cloudtjenester.

To ud af tre mellem 16 og 34 år bruger cloudtjenester, mens det kun er hver femte i den ældre del af befolkningen, fremgår det af rapporten fra Danmarks Statistik.

De danske cloudbrugere fremhæver især tilgangen af filer fra forskellige enheder som den store gevinst ved clouds. Også beskyttelse mod tab af data og muligheder for at dele filer nævnes blandt de væsentligste årsager til at benytte sky-tjenester.

På den negative front fremhæver mere end hver tredje bruger, at hastigheden på tjenesterne er for langsom, at filformater på tværs af enheder ikke er kompatible, mens en tredjedel har haft tekniske serverproblemer i skyerne.

Cloudtjenesterne halter samtidig stadig langt bagefter e-mails, som 93 procent af den danske internetbefolkning ofte bruger.

65 procent benytter vedhæftede filer i mails som deres måde at dele filer på, mens det kun er 30 procent, der benytter clouds til at dele filerne med.

Læs også:
Vedhæftede filer eller ren cloud: Tør du bruge Microsofts nye mail-funktion?

Klumme: De danske forbrugere har lige siden 1999 fået at vide, at Danmark har fulgt i hælene på resten af Europa og gennemført en teleliberalisering, som skulle tage magten fra de gamle stats-telefonmonopoler rundt omkring.

Det er desværre forkert. Danmark ligger tredjesidst i EU i disciplinen bredbåndskonkurrence.

Rent lovteknisk er rammerne for liberaliseringen gennemført, men det har ikke ført til reel konkurrence, og derfor oplever mange danskere, at det er svært at få nok fart på sin bredbåndsforbindelse til en rimelig pris, og at man skal betale overpris for adgang til tv – især hvis man er bundet til at skulle aftage fra TDC/YouSee, hvilket er hverdagen for hundredetusindevis af danskere.

Erhvervsstyrelsen har ansvaret for liberaliseringen, og man arbejder heldigvis målrettet og loyalt på sagen.

Desværre tyder stadig flere ting på, at myndighederne ikke råder over de nødvendige redskaber, at lovgivningen og styrelsens mandat reelt er ufuldstændigt og utilstrækkeligt i forhold til at opnå de mål, man tilstræber.

Tag nu en ganske aktuel sag. Erhvervsstyrelsen har sendt en afgørelse om et tvangsindgreb over for TDC/YouSee i høring. Udkastet til denne afgørelse indebærer, at TDC/YouSee skal stille deres omfattende kabel-tv-netværk til rådighed for konkurrerende selskaber.

Årsagen er, at TDC/YouSee har en så altdominerende stilling over infrastrukturen på det danske tv- og telemarked, at loven finder anvendelse i forhold til indgreb.

Vi er tilfredse med, at myndighederne aktivt anerkender og arbejder målrettet for at sikre konkurrencen på det danske tv- og telemarked, og det fremgår med al tydelighed af Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse, at man har arbejdet ganske detaljeret og systematisk med ethvert muligt aspekt, der kan tænkes at give TDC/YouSee adgang til at lægge sten i vejen for andre tv- og teleselskabers adgang til TDCs netværk.

Dybt bekymrede
Når vi alligevel er dybt bekymrede, er det fordi, Erhvervsstyrelsens udspil ikke vil være nok til at sikre effektiv konkurrence.

Sagt på en anden måde, så indeholder Erhvervsstyrelsens værktøjskasse kun en skruetrækker, mens der egentlig er behov for en motorsav.  Beregninger, som Boxer har foretaget viser, at såfremt Erhvervsstyrelsens afgørelse realiseres, vil det få betydning for langt færre forbrugere end forventet – bl.a. på grund af myndighedernes manglende redskaber.

Vores vurdering er, at afgørelsen reelt kun kommer til at omfatte omkring 70.000 ud af de 1,2 mio. husstande i TDC/YouSees kabel-net. Det svarer til 6%, hvilket er alt for lidt.

Erhvervsstyrelsens lovmæssige grundlag er telelovgivningen, og derfor er det Erhvervsstyrelsens eneste fokus at sikre mere konkurrence på bredbånd: Konkurrencen skal sikre, at der investeres meget mere i udbygning af bredbåndsinfrastrukturen, og at det bliver til lavere priser end i dag.

Erhvervsstyrelsen har imidlertid indset, at forbrugerne i dag i stigende grad køber disse produkter i bundter, så man køber tele/bredbånd sammen med en tv-pakke og noget telefoni.

I disse pakker er tv det vigtigste for langt de fleste forbrugere, hvorimod bredbånd oftest er noget, som følger med som en sekundær tjeneste.

Adgangen til en sand og velfungerende konkurrence på bredbåndsområdet er derfor i realiteten gennem tv-produktet. I dag har TDC/YouSee tilrettelagt teknologiske løsninger, som gør, at man ikke kan komme udenom at blive tv-kunde hos TDC/YouSee, hvis man vil have bredbånd fra et konkurrerende selskab i det samme net.

Så da Erhvervsstyrelsen i 2009 foranstaltede et tvangsindgreb over for TDC/YouSee, var det uden effekt, fordi man ikke dengang indså, at TDC/YouSees teknologiske sammenkobling af tv og bredbånd ville være en afgørende barriere for, at alternative selskaber ville have lyst til at gå ind og starte egen forretning i TDC/YouSees net.

I dag er man meget klogere – ikke mindst fordi der desværre er gået fem år siden, og at TDC/YouSee i den mellemliggende periode bare er blevet større og stærkere. Og derfor er det fuldstændig afgørende, at myndigheder og politikere denne gang sikrer, at der kommer gang i konkurrencen.

Samfundet kan ikke holde til, at der går endnu fem år uden forandringer.

Det er EU-regler, der udgør hovedparten af reglerne til at sikre konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Disse regler kan dog suppleres af nationale regler, navnlig når man ser på sammenhængen mellem tv og bredbåndsmarkedet.

Der er jo forskel på tv- og bredbåndsmarkederne i de forskellige lande, og derfor må man aktivt se på, om der er behov for at supplere med en national indsats.

Vores bekymring er derfor, at der måske ikke er de fornødne redskaber til stede til at supplere EU-reglerne, som er nødvendigt for at få konkurrencen til at fungere i Danmark.

Det må og skal ikke forsinke processen. Danmark og forbrugerne kan ikke tåle, at der går yderligere fem år med den totale dominans, som TDC/YouSee repræsenterer.

Det vil i alle henseender skade samfundsøkonomien, vores teknologiske udvikling, – og forbrugerne vil blive plukket.

Vi indgår gerne i dialog med myndigheder og med politikere om at sikre den hurtigst mulige og mest effektive vej til at skabe langt bedre rammer, end vi har i dag.

Der er brug for ny lovgivning og nye redskaber til myndighederne, herunder eventuelt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det er også afgørende at gennemføre et nyt teleforlig, hvor man sætter fokus på sammenhængen mellem tv- og bredbåndsmarkedet og sikrer ordentlige redskaber for myndighederne.

Det eksisterende teleforlig er fra 1999 og har som et hovedformål at fremme konkurrencen på et liberaliseret telemarked.

Det må man bare konstatere ikke er lykkedes. Der er derfor behov for, at erhvervs- og vækstminister Henrik Saas Larsen indkalder teleforligskredsen til en drøftelse af et nyt forlig.

Læs også: Danmark styrtdykker på listen over bedste it-nationer

Klumme: De danske forbrugere har lige siden 1999 fået at vide, at Danmark har fulgt i hælene på resten af Europa og gennemført en teleliberalisering, som skulle tage magten fra de gamle stats-telefonmonopoler rundt omkring.

Det er desværre forkert. Danmark ligger tredjesidst i EU i disciplinen bredbåndskonkurrence.

Rent lovteknisk er rammerne for liberaliseringen gennemført, men det har ikke ført til reel konkurrence, og derfor oplever mange danskere, at det er svært at få nok fart på sin bredbåndsforbindelse til en rimelig pris, og at man skal betale overpris for adgang til tv – især hvis man er bundet til at skulle aftage fra TDC/YouSee, hvilket er hverdagen for hundredetusindevis af danskere.

Erhvervsstyrelsen har ansvaret for liberaliseringen, og man arbejder heldigvis målrettet og loyalt på sagen.

Desværre tyder stadig flere ting på, at myndighederne ikke råder over de nødvendige redskaber, at lovgivningen og styrelsens mandat reelt er ufuldstændigt og utilstrækkeligt i forhold til at opnå de mål, man tilstræber.

Tag nu en ganske aktuel sag. Erhvervsstyrelsen har sendt en afgørelse om et tvangsindgreb over for TDC/YouSee i høring. Udkastet til denne afgørelse indebærer, at TDC/YouSee skal stille deres omfattende kabel-tv-netværk til rådighed for konkurrerende selskaber.

Årsagen er, at TDC/YouSee har en så altdominerende stilling over infrastrukturen på det danske tv- og telemarked, at loven finder anvendelse i forhold til indgreb.

Vi er tilfredse med, at myndighederne aktivt anerkender og arbejder målrettet for at sikre konkurrencen på det danske tv- og telemarked, og det fremgår med al tydelighed af Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse, at man har arbejdet ganske detaljeret og systematisk med ethvert muligt aspekt, der kan tænkes at give TDC/YouSee adgang til at lægge sten i vejen for andre tv- og teleselskabers adgang til TDCs netværk.

Dybt bekymrede
Når vi alligevel er dybt bekymrede, er det fordi, Erhvervsstyrelsens udspil ikke vil være nok til at sikre effektiv konkurrence.

Sagt på en anden måde, så indeholder Erhvervsstyrelsens værktøjskasse kun en skruetrækker, mens der egentlig er behov for en motorsav.  Beregninger, som Boxer har foretaget viser, at såfremt Erhvervsstyrelsens afgørelse realiseres, vil det få betydning for langt færre forbrugere end forventet – bl.a. på grund af myndighedernes manglende redskaber.

Vores vurdering er, at afgørelsen reelt kun kommer til at omfatte omkring 70.000 ud af de 1,2 mio. husstande i TDC/YouSees kabel-net. Det svarer til 6%, hvilket er alt for lidt.

Erhvervsstyrelsens lovmæssige grundlag er telelovgivningen, og derfor er det Erhvervsstyrelsens eneste fokus at sikre mere konkurrence på bredbånd: Konkurrencen skal sikre, at der investeres meget mere i udbygning af bredbåndsinfrastrukturen, og at det bliver til lavere priser end i dag.

Erhvervsstyrelsen har imidlertid indset, at forbrugerne i dag i stigende grad køber disse produkter i bundter, så man køber tele/bredbånd sammen med en tv-pakke og noget telefoni.

I disse pakker er tv det vigtigste for langt de fleste forbrugere, hvorimod bredbånd oftest er noget, som følger med som en sekundær tjeneste.

Adgangen til en sand og velfungerende konkurrence på bredbåndsområdet er derfor i realiteten gennem tv-produktet. I dag har TDC/YouSee tilrettelagt teknologiske løsninger, som gør, at man ikke kan komme udenom at blive tv-kunde hos TDC/YouSee, hvis man vil have bredbånd fra et konkurrerende selskab i det samme net.

Så da Erhvervsstyrelsen i 2009 foranstaltede et tvangsindgreb over for TDC/YouSee, var det uden effekt, fordi man ikke dengang indså, at TDC/YouSees teknologiske sammenkobling af tv og bredbånd ville være en afgørende barriere for, at alternative selskaber ville have lyst til at gå ind og starte egen forretning i TDC/YouSees net.

I dag er man meget klogere – ikke mindst fordi der desværre er gået fem år siden, og at TDC/YouSee i den mellemliggende periode bare er blevet større og stærkere. Og derfor er det fuldstændig afgørende, at myndigheder og politikere denne gang sikrer, at der kommer gang i konkurrencen.

Samfundet kan ikke holde til, at der går endnu fem år uden forandringer.

Det er EU-regler, der udgør hovedparten af reglerne til at sikre konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Disse regler kan dog suppleres af nationale regler, navnlig når man ser på sammenhængen mellem tv og bredbåndsmarkedet.

Der er jo forskel på tv- og bredbåndsmarkederne i de forskellige lande, og derfor må man aktivt se på, om der er behov for at supplere med en national indsats.

Vores bekymring er derfor, at der måske ikke er de fornødne redskaber til stede til at supplere EU-reglerne, som er nødvendigt for at få konkurrencen til at fungere i Danmark.

Det må og skal ikke forsinke processen. Danmark og forbrugerne kan ikke tåle, at der går yderligere fem år med den totale dominans, som TDC/YouSee repræsenterer.

Det vil i alle henseender skade samfundsøkonomien, vores teknologiske udvikling, – og forbrugerne vil blive plukket.

Vi indgår gerne i dialog med myndigheder og med politikere om at sikre den hurtigst mulige og mest effektive vej til at skabe langt bedre rammer, end vi har i dag.

Der er brug for ny lovgivning og nye redskaber til myndighederne, herunder eventuelt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det er også afgørende at gennemføre et nyt teleforlig, hvor man sætter fokus på sammenhængen mellem tv- og bredbåndsmarkedet og sikrer ordentlige redskaber for myndighederne.

Det eksisterende teleforlig er fra 1999 og har som et hovedformål at fremme konkurrencen på et liberaliseret telemarked.

Det må man bare konstatere ikke er lykkedes. Der er derfor behov for, at erhvervs- og vækstminister Henrik Saas Larsen indkalder teleforligskredsen til en drøftelse af et nyt forlig.

Læs også: Danmark styrtdykker på listen over bedste it-nationer

Danmark mangler dygtige it-folk.

Så kort kan det siges, og Dansk Industris it-sammenslutning ITEK er ikke bleg for at sætte tal på dette medarbejder-hul i dansk erhvervsliv.

“I 2020 kommer vi til at mangle cirka 4.000 specialiserede og højtuddannede ingeniører og dataloger. Det kan vi se, når vi fremskriver efterspørgslen i vores prognoser ud fra blandt andet optagelsestallene fra universiteterne,” forklarer ITEK-direktør Adam Lebech til Computerworld.

Han peger på, at hullet kan lukkes på to måder: Enten ved at uddanne flere it-folk hertillands eller rekruttere uden for Danmarks grænser.

“Hos Dansk Industri har vi efteråret sat som fokus at gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og det skulle gerne give os flere dataloger og ingeniører til vores software-udvikling og elektronik-produktion,” fortæller Adam Lebech efter et nyligt afholdt topmøde internt i Dansk Industri.

Mellem linjerne siger han altså, at hovedparten af den manglende arbejdskraft formentlig og realistisk set skal komme fra udlandet, hvis ikke der sker en fundamental ændring i unge danskeres uddannelsesønsker inden for meget kort tid.

“Lige nu har vi simpelthen for få danskere – og især danske piger – der søger ind på it-uddannelserne,” konstaterer Adam Lebech.

Hvad kan Danmark tilbyde?
Når vi så skal ud og charmere udenlandsk it-arbejdskraft af høj kaliber, er der ifølge ITEK-direktøren flere ting, der taler for og imod, at denne charmeoffensiv vil virke.

På den positive front fremhæver han, at vi i Danmark kan markedsføre en attraktiv arbejdskultur med højt til loftet, gode universiteter med tæt kontakt til erhvervslivet, og så har vi leveret mange nicheteknologier.

“Se bare på Navision, e-fakturaer, e-læring, vores offentlige it-systemer og sundhedsløsninger, der er langt foran andre steder. Samtidig har vi også en meget teknologi-interesseret befolkning,” lyder det fra Adam Lebech.

Derudover nævner han, at vi danskere kan tilbyde et fredeligt land med et relativt velfungerende velfærdssystem.

ITEK-direktøren er dog ikke bleg for også at pege på negative ting ved Danmark, der kan afskrække udlændinge for at komme ind i landet og bidrage med væksten igennem smarte it-løsninger.

“Hovedproblemstillingen for Danmark er, at vi kunne være bedre til at byde udlændinge og deres ægtefæller velkomne. Det svækker altså vores evne til at tiltrække de bedste,” forklarer Adam Lebech.

På minussiden er der også rammebetingelser som især høj skat og bureaukratiske indgangsbarrierer ved at starte egen virksomhed, der skal gøres noget ved for at pumpe Danmark op som et attraktivt land for udenlandsk it-arbejdskraft.

“Vi skal have brandet Danmark som et land, der gerne vil have udlændinge ind, og så er det jo trods alt positivt, at der er på skatteområdet er overgangsordninger med lavere skat,” rationaliserer Adam Lebech.

Den danske sikkerhed
Hos den danske it-iværksættervirksomhed Podio, der for to et halvt år siden blev købt af den amerikanske it-virksomhed Citrix, har man solid erfaring i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Med en placering midt i det hipstersmarte Vesterbro i København har virksomheden i de seneste år tiltrukket 70 it-folk fra 23 forskellige nationaliteter med en gennemsnitsalder i starten af 30′erne.

Her peger tidligere Podio-direktør og nu vicepræsident hos Citrix, Tommy Ahlers, på, at rammebetingelser som skat og deslige naturligvis har noget at skulle have sagt i udlændinges overvejelser om at komme til Danmark. Men det er langtfra det vigtigste.

“Selve jobbet og lokationen er altafgørende for, om folk vil arbejde for os. Der er masser af talenter i København, men vi skal helt sikkert også være dygtige til at tiltrække folk fra udlandet, hvis vi skal kunne levere de bedste produkter,” siger Tommy Ahlers.

“København er et godt sted at tiltrække folk, fordi byen virker meget venlig, fredelig og ny og spændende sammenlignet med nogle af Europas it-hovedstæder som London, Berlin og Barcelona,” fortsætter han.

Vi stresser ikke så meget
Han synes personligt, at skatten er høj i Danmark, men indskyder også, at en høj skat er lig med en højere grad af social sikkerhed.

“Den sociale sikkerhed tænker man måske ikke så meget over som dansker. Men hvis man skal flytte hertil, så skal der jo virkelig være noget, der tiltrækker, og det gør sikkerhed i hverdagen,” funderer Tommy Ahlers.

Podio har gentagende gange udført medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Her har det hver gang vist sig, at it-medarbejderne hos Podio især sætter pris på den afslappede danske facon på arbejdspladsen.

“Stressfrit arbejdsmiljø betyder selvfølgelig ikke det samme som, at folk er dovne. De kan bare godt lide, at stemningen er venlig og afslappet,” uddyber Tommy Ahlers.

Samtidig siger han, at et firma som Podio med disruptive teknologi har et forspring i forhold til ‘en gammeldags EDB-afdeling, hvor man bare skal sidde og vedligeholde et gammelt system’.

Fynsk tiltrækning
Det er dog i sagens natur ikke alle selskaber i kongeriget Danmark, der kan diske op med Københavns byliv og arbejdet med disruptive teknologier.

Leverandøren af marketingløsninger, Encode fra Fyn, mener dog godt, at selskabet kan tiltrække gode it-folk fra hele verden.

Encode-direktør Kristian Skaarup nævner blandt andet, at virksomheden har en fornem placering på Odense Havn, et område med lavere huslejer end i hovedstaden og it-arbejdet i lighed med Podio omfatter ny teknologi til sine kunder, der tæller store brands som Jysk og Jem & Fix.

Lige nu er tiltrækningen af it-folk ikke en reel udfordring for Encode. Det skyldes, at selskabet har outsourcet sin it-udvikling til Ukraine.

Inden for kort tid kan tingene dog se meget anderledes ud for virksomheden, der med interne vækstplaner muligvis kan stå med en seriøs udviklingsudfordring, fordi den mangler arbejdskraft.

“Vi vil jo gerne have erfarne it-folk med forretningssans, og den slags erfarne folk har typisk familie og børn. I den sammenhæng det er jo langtfra sikkert, at de synes, at den danske folkeskole er nok til at de vil rykke deres familie og børn med til Danmark” forklarer Kristian Skaarup. 

Vi er gode til forståelsen
Derfor kan det blive dyrt for en virksomhed som Encode at skulle bruge ressourcer på at skaffe privatskoler til udenlandske medarbejderes børn og ikke mindst job til deres ægtefæller.

Derudover nævner han, at når virksomhedssproget er dansk, kan det være en udfordring for at tiltrække udenlandsk it-arbejdskraft.

“Danske virksomheder har samtidig den fordel, at vi er gode til at forstå verden omkring os, og derfor er vi typisk dygtige til at sætte os i kundens sted og løse kundens problemer. Det betyder, at vi kan opbygge et godt ry i udlandet,” vurderer Kristian Skaarup.

Giv din mening til kende: Hvad mener du, at Danmark skal gøre for at tiltrække it-arbejdskraft fra udlandet? Skriv i debatfeltet under denne artikel.

Læs også:
Eksplosion i antallet af ledige IKT-job: 3.859

IT-Branchen: Derfor skal udenlandske it-folk behandles lige

Danmark mangler dygtige it-folk.

Så kort kan det siges, og Dansk Industris it-sammenslutning ITEK er ikke bleg for at sætte tal på dette medarbejder-hul i dansk erhvervsliv.

“I 2020 kommer vi til at mangle cirka 4.000 specialiserede og højtuddannede ingeniører og dataloger. Det kan vi se, når vi fremskriver efterspørgslen i vores prognoser ud fra blandt andet optagelsestallene fra universiteterne,” forklarer ITEK-direktør Adam Lebech til Computerworld.

Han peger på, at hullet kan lukkes på to måder: Enten ved at uddanne flere it-folk hertillands eller rekruttere uden for Danmarks grænser.

“Hos Dansk Industri har vi efteråret sat som fokus at gøre det nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft i Danmark, og det skulle gerne give os flere dataloger og ingeniører til vores software-udvikling og elektronik-produktion,” fortæller Adam Lebech efter et nyligt afholdt topmøde internt i Dansk Industri.

Mellem linjerne siger han altså, at hovedparten af den manglende arbejdskraft formentlig og realistisk set skal komme fra udlandet, hvis ikke der sker en fundamental ændring i unge danskeres uddannelsesønsker inden for meget kort tid.

“Lige nu har vi simpelthen for få danskere – og især danske piger – der søger ind på it-uddannelserne,” konstaterer Adam Lebech.

Hvad kan Danmark tilbyde?
Når vi så skal ud og charmere udenlandsk it-arbejdskraft af høj kaliber, er der ifølge ITEK-direktøren flere ting, der taler for og imod, at denne charmeoffensiv vil virke.

På den positive front fremhæver han, at vi i Danmark kan markedsføre en attraktiv arbejdskultur med højt til loftet, gode universiteter med tæt kontakt til erhvervslivet, og så har vi leveret mange nicheteknologier.

“Se bare på Navision, e-fakturaer, e-læring, vores offentlige it-systemer og sundhedsløsninger, der er langt foran andre steder. Samtidig har vi også en meget teknologi-interesseret befolkning,” lyder det fra Adam Lebech.

Derudover nævner han, at vi danskere kan tilbyde et fredeligt land med et relativt velfungerende velfærdssystem.

ITEK-direktøren er dog ikke bleg for også at pege på negative ting ved Danmark, der kan afskrække udlændinge for at komme ind i landet og bidrage med væksten igennem smarte it-løsninger.

“Hovedproblemstillingen for Danmark er, at vi kunne være bedre til at byde udlændinge og deres ægtefæller velkomne. Det svækker altså vores evne til at tiltrække de bedste,” forklarer Adam Lebech.

På minussiden er der også rammebetingelser som især høj skat og bureaukratiske indgangsbarrierer ved at starte egen virksomhed, der skal gøres noget ved for at pumpe Danmark op som et attraktivt land for udenlandsk it-arbejdskraft.

“Vi skal have brandet Danmark som et land, der gerne vil have udlændinge ind, og så er det jo trods alt positivt, at der er på skatteområdet er overgangsordninger med lavere skat,” rationaliserer Adam Lebech.

Den danske sikkerhed
Hos den danske it-iværksættervirksomhed Podio, der for to et halvt år siden blev købt af den amerikanske it-virksomhed Citrix, har man solid erfaring i at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Med en placering midt i det hipstersmarte Vesterbro i København har virksomheden i de seneste år tiltrukket 70 it-folk fra 23 forskellige nationaliteter med en gennemsnitsalder i starten af 30′erne.

Her peger tidligere Podio-direktør og nu vicepræsident hos Citrix, Tommy Ahlers, på, at rammebetingelser som skat og deslige naturligvis har noget at skulle have sagt i udlændinges overvejelser om at komme til Danmark. Men det er langtfra det vigtigste.

“Selve jobbet og lokationen er altafgørende for, om folk vil arbejde for os. Der er masser af talenter i København, men vi skal helt sikkert også være dygtige til at tiltrække folk fra udlandet, hvis vi skal kunne levere de bedste produkter,” siger Tommy Ahlers.

“København er et godt sted at tiltrække folk, fordi byen virker meget venlig, fredelig og ny og spændende sammenlignet med nogle af Europas it-hovedstæder som London, Berlin og Barcelona,” fortsætter han.

Vi stresser ikke så meget
Han synes personligt, at skatten er høj i Danmark, men indskyder også, at en høj skat er lig med en højere grad af social sikkerhed.

“Den sociale sikkerhed tænker man måske ikke så meget over som dansker. Men hvis man skal flytte hertil, så skal der jo virkelig være noget, der tiltrækker, og det gør sikkerhed i hverdagen,” funderer Tommy Ahlers.

Podio har gentagende gange udført medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Her har det hver gang vist sig, at it-medarbejderne hos Podio især sætter pris på den afslappede danske facon på arbejdspladsen.

“Stressfrit arbejdsmiljø betyder selvfølgelig ikke det samme som, at folk er dovne. De kan bare godt lide, at stemningen er venlig og afslappet,” uddyber Tommy Ahlers.

Samtidig siger han, at et firma som Podio med disruptive teknologi har et forspring i forhold til ‘en gammeldags EDB-afdeling, hvor man bare skal sidde og vedligeholde et gammelt system’.

Fynsk tiltrækning
Det er dog i sagens natur ikke alle selskaber i kongeriget Danmark, der kan diske op med Københavns byliv og arbejdet med disruptive teknologier.

Leverandøren af marketingløsninger, Encode fra Fyn, mener dog godt, at selskabet kan tiltrække gode it-folk fra hele verden.

Encode-direktør Kristian Skaarup nævner blandt andet, at virksomheden har en fornem placering på Odense Havn, et område med lavere huslejer end i hovedstaden og it-arbejdet i lighed med Podio omfatter ny teknologi til sine kunder, der tæller store brands som Jysk og Jem & Fix.

Lige nu er tiltrækningen af it-folk ikke en reel udfordring for Encode. Det skyldes, at selskabet har outsourcet sin it-udvikling til Ukraine.

Inden for kort tid kan tingene dog se meget anderledes ud for virksomheden, der med interne vækstplaner muligvis kan stå med en seriøs udviklingsudfordring, fordi den mangler arbejdskraft.

“Vi vil jo gerne have erfarne it-folk med forretningssans, og den slags erfarne folk har typisk familie og børn. I den sammenhæng det er jo langtfra sikkert, at de synes, at den danske folkeskole er nok til at de vil rykke deres familie og børn med til Danmark” forklarer Kristian Skaarup. 

Vi er gode til forståelsen
Derfor kan det blive dyrt for en virksomhed som Encode at skulle bruge ressourcer på at skaffe privatskoler til udenlandske medarbejderes børn og ikke mindst job til deres ægtefæller.

Derudover nævner han, at når virksomhedssproget er dansk, kan det være en udfordring for at tiltrække udenlandsk it-arbejdskraft.

“Danske virksomheder har samtidig den fordel, at vi er gode til at forstå verden omkring os, og derfor er vi typisk dygtige til at sætte os i kundens sted og løse kundens problemer. Det betyder, at vi kan opbygge et godt ry i udlandet,” vurderer Kristian Skaarup.

Giv din mening til kende: Hvad mener du, at Danmark skal gøre for at tiltrække it-arbejdskraft fra udlandet? Skriv i debatfeltet under denne artikel.

Læs også:
Eksplosion i antallet af ledige IKT-job: 3.859

IT-Branchen: Derfor skal udenlandske it-folk behandles lige