For lidt udbytte af at pakke udstyret tættere i datacentret

Datacenterdesignere har for at være på den sikre side de seneste år designet datacentre til, at der i en enkelt serverrack kunne sidde udstyr med en samlet effekt på 20 kilowatt eller mere. Det er sket ud fra en forventning om, at tætheden i datacentret ville blive ved med at vokse. Men det ser ud til ikke at være tilfældet.

Når man medregner den øgede kompleksitet ved at bygge datacentre med ekstra høj tæthed, så kan det kun betale sig, hvis kvadratmetrene er sparsomme.

»Fremtidens datacenter vil se ud meget som i dag med en gennemsnitlig tæthed på 3-4 kilowatt og maksimalt 11 kilowatt. Det kan køres med høj grad af pålidelighed,« siger chef for datacenterstrategier Kevin Brown til Data Center Knowledge.

Den gængse visdom har været, at tætheden i datacentret ville vokse som et indirekte resultat af blandt andet Moores lov. Men det holder ikke stik i praksis ifølge Kevin Brown. Chipproducenterne har nemlig fokuseret på at forbedre ydelsen pr. watt, og derfor er tætheden målt i watt pr. rack ikke steget så meget, som det blev forudset.

Den udvikling betyder, at i forhold til omkostningerne, så kan det ikke betale sig at øge tætheden meget over 10 kilowatt pr. rack, og lidt lavere tæthed kan endda være en fordel.

Hos danske Nianet er erfaringen da også, at tætheden i praksis ligger noget lavere end forudset.

»Da vi byggede vores sidste nye datacenter i Glostrup, viste vores erfaring fra vores fire andre centre denne udvikling. Vi har dimensioneret vores nyeste center i grundkonfigurationen til gennemsnitligt 15 kilowatt pr. rack. Vi ser i praksis, at ruminddelinger, spildplads, krydsfelter, lav densitetsudstyr med mere alt sammen gør, at vi holder os noget under i praksis,« siger direktør Rasmus Helmich fra Nianet til Version2.

Høj tæthed kan give mening, hvis pladsen er begrænset, og datacentret designes til at udnytte rummet bedst muligt. Men for mange datacentre vil høj tæthed give problemer.

»Der er klart et trade-off mellem at bygge større centre og dermed brede sig i forhold til at bygge på mindre plads, men med ultrahøj kapacitet. Køling kan ikke laves effektivt, hvis vi kommer for højt op i densitet, og bliver for dyrt,« siger Rasmus Helmich.

Højere tæthed betyder mere varmeudvikling pr. rack, og derfor kan det være nødvendigt med specielle kølesystemer. Da tætheder på mere end 20 kilowatt pr. rack blev forudset, arbejdede flere leverandører således på systemer, hvor hver rack havde en kølevandsforsyning til at vandkøle serverne.

Den slags løsninger indebærer imidlertid en øget omkostning til eksempelvis rørføring, så det kan kun betale sig, hvis andre løsninger ikke kan lade sig gøre.