Til næste år vedtager Folketinget efter planen anlægsloven for den fire milliarder kroner dyre Storstrømsbro, så den kan stå færdig, når den faste femernbæltforbindelse er klar i 2021. Så inden VVM-redegørelsen, der skulle have været klar i september, er sendt på gaden, er Vejdirektoratet ved at gøre licitationsmaterialet klar og har i den forbindelse inviteret otte entreprenører, der er storspillere på den globale anlægsscene, til teknisk dialog om projektet.
Den tekniske dialog handler om så vigtige emner som frihedsgraden i den endelige opgave, nye tekniske løsninger, betalingsbetingelser og ikke mindst at skærpe Vejdirektoratets rolle som bygherre, har Vejdirektoratets anlægschef, Erik Stoklund Larsen, som står i spidsen for byggeriet af Storstrømsbroen, tidligere forklaret:
»Jo større kendskab til markedet vi har, jo bedre udbudsmateriale kan vi skrive, hvilket betyder, at vi i sidste ende får bedre bud. Det ville være uklogt ikke at lytte til, hvad markedet har at sige om opgaven.«
Blandt deltagerne er, ifølge Berlingske, verdens største entreprenør, franske Vinci Construction, der har næsten 180.000 ansatte og en omsætning i fjor på over 40 milliarder euro, samt Sydkoreas største entreprenør, Hyundai Engineering & Construction, som har erfaring fra en række mellemøstlige udviklingsprojekter og sidste år vandt en kæmpeordre på Doha New Port i Qatar.
Spanien deltager med Acciona Infraestructuras, der blandt andet har bygget Hong Kongs sekssporede Ting Kau-bro og står bag den tyske kanslerbygning i Berlin. Fra Holland kommer BAM Civiel, som har anlagt Amsterdam Arena med plads til over 50.000 tilskuere. Fra Italien deltager to selskaber, Gruppo de Eccher, der både er aktive hjemme og i Rusland og Salini Impregilo, der er i færd med at anlægge Cityringen i København og fra Danmark Per Aarsleff samt makkerparret MT Højgaard og schweiziske Züblin, der er prækvalificeret til Banedanmarks Masnedsundbro.
Ud over en tosporet landevej og dobbeltrettet cykel/gangsti får Storstrømsbroen elektrificeret jernbane i to spor, hvor togene kan køre op til 200 kilometer i timen.
Den nye, knapt fire kilometer lange, storstrømsbro afløser den udslidte model fra 1937, som kun har ét jernbanespor og en tosporet landevej. I 2011 blev der konstateret revner i broen, der skyldes metaltræthed i stålkonstruktionerne. Og senere undersøgelser har vist, at den vil være alt for dyr at renovere.
Halvdelen af omkostningerne til projekteringsfasen kommer fra EU, der har bevilget 112 millioner kroner. Formålet med EU’s TEN-T-midler er at styrke det indre europæiske marked ved at støtte grænseoverskridende transportkorridorer.
Leave a Reply