De tre sjællandske nordkystkommuner og de mange private kystsikringslag har gjort skaderne op og haft travlt med at reparere efter stormen Bodils hærgen sidste december. Men på Børstrup Hage vest for Gilleleje Havn, på spidsen af landets næstmest udsatte kyst, kunne kystsikringslaget læne sig tilbage. For Børstrup Hage Kystsikringslags godt ti millioner kroner dyre ‘istidsløsning’ virkede.
Her fjernede kystsikringslaget i 2000 den tidligere kystsikring, efter at de gamle høfder havde lavet dybe indskæringer i bagstranden mellem høfder og bølgebrydere og tilladt bølger at beskadige skråningerne. I stedet lagde kystsikringslaget sten ‘tilfældigt ud’ i et forsøg på at efterligne landskabet, fra før intensivt stenfiskeri og sandsugning ødelagde kystens profil og åbnede adgang for nedbrydning.
Lavet erkender, at det er svært at vide, hvordan kysten oprindeligt så ud, men støtter sig til gamle fotos og placerer stenflakket inden for den kystlinje, som man med sikkerhed ved var der i år 1900, hvor stranden var langt bredere end i dag.
Ud over en effektiv kystbeskyttelse medfører ‘istidsløsningen’ et rigere fugleliv, og selve badeadgangen sikres ved – efter Kystdirektoratets anvisning – at lave stier ud gennem revet med passende intervaller. Også Gribskov Kommune er positiv og vil have anlægget bibeholdt.
Men til trods for, at Kystdirektoratet under besigtigelser i årenes løb har udtrykt stor begejstring for anlægget og dets synlige effekter og flere gange har tilladt lavet at udvide anlægget, har lavet nu siden 2009 kæmpet med Kystdirektoratet, som med tilbagevirkende kraft kræver dokumentation for, at anlægget virker og hvorfor.
Dokumentation fra Cowi
Men at det virker, har Cowi dokumenteret i sin 37 sider lange evalueringsrapport ‘Tilstandsvurdering af kystbeskyttelse ved Børstrup Hage’. Her står der bl.a.:
‘Stenflakket bryder bølgerne og refrakterer bølgerne således, at de bliver mindre og mere parallelle med kystlinjen. Derved nedsættes den kystparallelle materialevandring på stranden betydeligt, hvilket har medført, at der nu er opbygget en ensartet, bred sand- og ralstrand langs lagets strækning.’
Videnskabeligt materiale om, hvorfor det virker så godt, som det har vist sig at gøre, mener lavet derimod hører ind under begrebet forskning, som må være op til myndighederne og ikke er en opgave, man kan pålægge en lille gruppe mennesker, der i forvejen har brugt store summer og mange frivillige timer på at sikre kysten.
I oktober 2010 meddelte Kystdirektoratet, at kystbeskyttelsen skulle fjernes. Men da det ikke bare indebar store økonomiske konsekvenser for lavets relativt få ejendomme, men også ville efterlade kysten ubeskyttet, valgte lavet i stedet at klage til Transportministeriet, som Kystdirektoratet hører ind under.
Og Transportministeriet gav faktisk i 2013 lavet delvist medhold, men fastholdt kravet til dokumentation. Derefter besluttede lavet ikke at ville bruge mere energi på slagsmålet, men sidder tilbage med en opfattelse af, at det er urimeligt, at myndighederne tillader et projekt til mange millioner kroner, følger det, anerkender dets virkning, men ikke vil tillade det permanent, fordi man ikke kan bevise, hvorfor det virker – et krav, som vel at mærke ikke blev stillet fra starten. j
Leave a Reply