I morgen og fredag mødes EU’s stats-og regeringschefer til klimatopmøde i Bruxelles. Her skal de blive enige om fælles mål for CO2-reduktion, energieffektivisering og vedvarende energi i 2030. En række lande har på forhånd stillet sig på bagbenene – sædvanen tro med Polen som frontgeneral.
Polakkerne er ikke synderligt interesserede i, at 27 procent af deres energiforsyning skal komme fra vedvarende energi, sådan som EU-kommission har foreslået det. Ej heller, at landet skal reducere landets CO2-udledning med 40 procent, som der ligeledes er lagt op til.
I dag kommer 55 procent af det samlede polske energiforbrug fra kulfyrede kraftværker og kun ca. 11 procent fra vand, sol og geotermi. Ganske vist har Polen tilkendegivet, at 15 procent af landets energiforbrug i 2020 helst skulle komme fra vedvarende energi, men at øge andelen til 27 procent i 2030, vil være for dyrt for Polen og dets erhvervsliv, lyder argumentet.
Dermed er der lagt på til, at Polen for fjerde gang svinger veto-kortet under europæiske klimaforhandlinger, og det ender måske med at blive dyrt for de øvrige EU-lande, som kan blive tvunget til at imødekomme polske krav om økonomisk kompensation og/eller krav om, at de vestlige EU-lande påtager sig en større procentdel af af ansvaret i klimamålene.
Sidstnævnte kan dog vise sig at blive uacceptabelt for et land som Frankrig, der på trods af en nylig beslutning om at skære andelen af landets samlede energi fra a-kraft fra 75 til 50 procent i 2025, har store interesser i ikke at få for megen konkurrence til atomkraft fra vedvarende energi.
Flere lande truer med veto
Bag Polen står syv baltiske-, øst- og centraleuropæiske lande, der alle vil have indrømmelser. Det drejer sig om Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Letland, Litauen, Rumænien og Slovakiet. Dog har Tjekkiet allerede tilsluttet sig målet om 40 procents reduktion i CO2-udledning, og alt tyder på, at Polen kommer til at være den helt store hæmsko.
Udover modstand fra den polske koalition har også Spanien og Portugal truet med at nedlægge veto. De to lande kræver, at EU sætter mål for de såkaldte transmissionsforbindelser, der skal sikre import og eksport af især vedvarende energi, så de to lande kan eksportere energi til resten af Europa.
EU har allerede lagt op til et mål for transmissionsforbindelserne på 15 procent, og de kan vise sig at blive et vigtigt led i forhandlingerne.
Polsk EU-præsident vil ikke overtage klimaforhandlinger
EU’s klimamål for 2030 er en vigtig forudsætning for succes på det internationale klimatopmøde, COP21, i Paris til november næste år. Enighed i Europa vil lægge pres på ambitiøse mål fra især Kina og USA men også lande som Indien og Brasilien, der er store spillere på den internationale klimascene.
Samtidig er topmødet også det sidste under den nuværende kommission, og dermed også det sidste inden den tidligere polske premierminister, Donald Tusk, overtager rollen som formand for det Europæiske Råd. Noget der også må betegnes som incitament til at få aftalen i hus nu.
Bliver EU’s regeringsoverhoveder ikke enige om klimamålene i denne omgang, skal de op til forhandling igen i marts 2015. Det er næppe ønskværdigt for en mand, der kommer fra et land, hvor det snarere er et skældsord at være klimavenlig end klimafornægter.
Aftale kommer i hus
Interesser er der nok af, når de 28 medlemslande i morgen sætter sig ved bordet i Bruxelles. Efter alt at dømme er der bred enighed om at reducere udledningen af CO2 med 40 procent frem til 2030 (i forhold til 1990-niveau). Om målet bliver bindende på nationalt niveau er mere tvivlsomt – og afhængigt af især den polske modstand.
Større er uenigheden omkring 27 procents målet for vedvarende energi. Dette mål bliver næppe gjort bindende på nationalt niveau, men på samlet EU-niveau kan det lade sig gøre. Allerede nu har syv lande da også meddelt, at de maksimalt vil binde sig til 25 procent, mens Danmark modsat har et mål på 30 procent.
Hvad angår mål for energieffektivitet, er der i udkastene fra EU lagt op til en mere vag aftale, der ikke forpligter landene til bindende mål, men blot giver vejledende mål for 30 procents energieffektivisering.
Trods de mange ‘aber dabeis’ er det forventet, at EU-landene står tilbage med aftale, når forhandlingerne ebber ud sidst på fredagen. Forhandlingerne er allerede blevet udskudt én gang, og interessen for at indgå en aftale er absolut ikke blevet mindre i lyset af Rusland-Ukraine krisen, som i den grad har udstillet EU’s behov for at gøre sig mere uafhængig af russisk gas og i stedet vende sig mod eget energimarked.
Leave a Reply