Selv den mest energieffektive lyspære kan ikke sikre, at der er energi nok til os alle i fremtiden, med mindre vi lærer at slukke for den, når vi ikke har brug for lyset. Derfor skal forskning i teknologiske løsninger ledsages af tilsvarende antropologisk forskning i adfærdsændringer.
Det er pointen i en stor gennemgang af 4.444 videnskabelige studier om energiteknologi og forbrug, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science Nature og forfattet af professor Benjamin Sovacool. Han er ansat ved Institut for Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet og leder af Center for Energiteknologier på AU-Herning.
Følg udviklingen på ingeniørarbejdsmarkedet på Jobfinder.
Ved gennemgangen af forskningen gjorde professoren det ifølge ham foruroligende fund, at psykologisk og antropologisk forskning i at ændre folks adfærd omkring deres energiforbrug udgør en forsvindende andel. For hver amerikansk dollar der bliver brugt på denne type forskning, bliver der brugt 35 dollars på energiforsyning, og tendensen er den samme i Europa:
»Ingeniører og økonomer ignorerer, hvor stor betydning folks adfærd har for energiforbruget. De fokuserer ensidigt på teknologiske løsninger, selv om det er helt nødvendigt også at ændre folks livsstil og sociale normer for at sikre energiforsyningen i fremtiden,« siger Benjamin Sovacool.
Han henviser til fremskrivninger, der viser, at selv med de allerfremmeste teknologier inden for vedvarende energiformer og atomkraftværker, som vi kender i dag, vil vi slet ikke have ressourcer nok til at efterkomme behovet i 2050 – heller ikke, hvis energiforsyningen er baseret på fossile brændsler.
Ingeniører skal tænke tværfagligt
Derfor efterlyser Benjamin Sovacool langt mere tværfagligt samarbejde. Kun 2,2 procent af de videnskabelige studier, han har gennemgået, omhandlede adfærd, og samtidig blev de udgivet i sociologi- og psykologitidsskrifter, som kun meget få ingeniører og energiforskere læser, pointerer han.
Og selv om teknologi og psykologi kan virke som to noget uforenelige størrelser, er de i Benjamin Sovacools optik helt nødvendige for at skabe forandring. Som eksempel nævner han problemerne med syreregn i dele af USA i 1960’erne, som udledninger fra kraftværker og biler hovedsageligt var skyld i:
»Det kunne delvis løses teknisk ved at udvikle filtre til bilerne. Men for at få industrien til at lave dem og forbrugerne til at bruge dem blev det et tværfagligt projekt, hvor både den tekniske udvikling, markedet og bilisternes adfærd måtte i spil for at løse problemet,« fortæller han.
Arrogant at tro på teknologisk fix alene
På klima- og energiområdet er hele forskermiljøet generelt meget delt i to grupper, hvilket også kan være med til at forhindre de tværfaglige samarbejder, mener Benjamin Sovacool. Den ene gruppe er overbevist om, at energiforsyningen kan sikres udelukkende ved hjælp af teknologiske fix.
»Ifølge denne gruppe må omstillingen ikke koste noget og skal være nem og komfortabel. Men det er en meget arrogant holdning at have til området, for det vil ikke give de grundlæggende forandringer, som vi har brug,« advarer professoren.
I den anden gruppe finder man de videnskabsfolk, der kalder på et opgør med hele det vækstbaserede samfund ved at fremlægge undersøgelser, der beviser, at planeten ikke har ressourcer nok til at opretholde det store forbrug.
Men denne skræmmetilgang til området virker heller ikke, forklarer Benjamin Sovacool. Faktisk kan den skabe den stik modsatte reaktion og få folk til vende sig imod en omstilling, fordi de ikke kan lide at blive dikteret, hvordan de skal leve deres liv.
»At finde løsninger på fremtidens energiforsyning er i høj grad forbundet med sociale og kulturelle aspekter. Derfor er det afgørende at alliere sig med andre faggrupper, hvis den nye teknologi for alvor skal have en effekt,« siger professor Benjamin Sovacool.
Leave a Reply