Vi arbejder os halvt ihjel uden at være rustet til at løse vores opgaver ordentligt, mener ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted, som var en af de mange, der holdt foredrag til Ingeniørforeningens konference om Ledelse Der Styrker fredag den 3. oktober.
1400 danskere dør årligt af stress, og 35.000 er dagligt sygemeldte med arbejdsrelateret stress, viser en Gallup-undersøgelse. Danskerne har på 20 år halveret den tid, vi bruger på socialt samvær, og den tid, vi sætter af til afslapning. Til gengæld bruger vi en halv time længere på jobbet og arbejder videre hjemme i mere end halvanden time.
»Det er ikke udelukkende ledernes skyld, at vi arbejder så meget. Men det hænger sammen med de narkotisk effektive ledelsesprincipper, som moderne ledelse bygger på,« mener Christian Ørsted, som er forfatter til bogen ‘Livsfarlig Ledelse’.
Det hele begyndte i begyndelsen af 1900-tallet, hvor virksomhederne ville finde ud af at gøre deres ansatte mere effektive – det var ikke rentabelt, at de kun leverede, hvad var absolut nødvendigt. En ingeniør, Frederick Winslow Taylor, fandt så på at studere arbejdsgangene og lavede helt nøjagtige beregninger af, hvordan arbejdet blev udført hurtigst muligt.
Det fik produktiviteten til at stige. Men Taylor blev beskyldt for at betragte mennesker som maskiner, da han mente, at folk primært blev motiverede af resultater og penge.
Missionen mislykkedes også, for selvom de ansatte blev mere effektive, blev de ikke mere selvstændige eller motiverede og ville stadig hjem hurtigst muligt. Men så tog militæret over.
Nutidens ledelse bygger på forskning i dræber-instinkt
Moderne ledelse blev ifølge Christian Ørsted født under 2. verdenskrig. Helt nøjagtigt på øen Kwajalein i 1944, hvor amerikanske soldater var gået i land for at erobre øen fra japanerne. Brigadegeneral S.L.A. Marshall var også på øen. Ikke for at kæmpe, men for at finde ud af, hvor effektive soldaterne var.
Han opdagede, at for hver 100 soldater affyrede kun 15 af dem skud for at dræbe under kamp. Resten skød konsekvent ved siden af eller lod som om de skød. De kunne simpelthen ikke få sig selv til at tage en andens liv.
Så gik forskningen i gang hos den amerikanske hær. Det hjalp ikke at straffe de soldater, som ikke parerede ordrer. Men de fandt ud af, at hvis de styrkede teamworket, ville den enkelte soldat gøre hvad som helst for at forhindre, at resten af holdet blev straffet på grund af ham.
Denne metode fik skud-raten op på 50 procent. Det viste sig, at den resterende halvdel ganske enkelt var så bange i felten, at deres frontale pandelapper lukkede ned, og de mistede evnen til at tage imod ordrer og tænke selvstændigt. Så forskerne måtte finde en måde at træne den dyriske del af hjernen i stedet.
Det gjorde de på samme måde, som når man træner en hund. Soldaten blev belønnet under træning, når han fik ram på målet, og på den måde vænnet til at forbinde det at dræbe med noget godt. Omvendt hvis han tøvede, blev han straffet. Belønning og straf kom både fra lederen og fra sine holdkammerater. Nu skød 99 procent af soldaterne i kamp.
»Resultatet blev betragtet som en sejr, men der fulgte også den konsekvens, at soldaterne helt mistede deres naturlige stopklods og evne til at tænke selvstændigt,« konkluderer Christian Ørsted.
Ansatte sætter både moral og helbred på spil
Siden da er metoderne fra det amerikanske militær blevet videreudviklet og raffineret – men psykologisk er det præcis det samme, som sker hver dag i de danske virksomheder, vurderer ledelsesrådgiveren Christian Ørsted.
»Vi kan styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred på spil for at nå deres mål. Vi knokler så hårdt og føler så stort et ansvar, at vi ikke bare er til fare for os selv, men også for vores kollegaer, vores samarbejdspartnere og vores kunder,« siger han.
I stedet for at belønne alle medarbejderne, når det går godt, skal vi så give bonus til dem, som har gjort det særligt godt, spørger en af deltagerne ved foredraget hos Ingeniørforeningen.
»Jeg synes, du helt skal droppe belønningerne. Brug i stedet pengene på at forbedre miljøet på arbejdspladsen, køb et bordfodbold-bord, de penge er langt bedre givet ud,« svarer Christian Ørsted.
Ledelse er ifølge ham ikke en stilling, men en handling. Vi skal ikke fokusere på performance. I stedet skal vi passe på hinanden.
Leave a Reply