Siden lanceringen af Erhvervsstyrelsens bredbåndskort Tjekditnet.dk har flere Computerworld-debattører hævdet, at kortet er ubrugeligt.
Debattørernes hovedanke går på, at mulighederne for hurtigere bredbånd på deres adresser ikke er retvisende i forhold til, hvilke forbindelser de reelt kan få fat i.
Computerworld har præsenteret kritikken for Erhvervsstyrelsens chefkonsulent Mette Stürup, som er projektleder for udviklingen af Tjekditnet.dk.
Mette Stürup nævner indledningsvist, at hun har fulgt debatten på blandt andet Computerworlds hjemmeside.
I den forbindelse fortæller hun, at hun ikke helt kan genkende billedet af, at hjemmesiden ‘er 100 procent værdiløs’, som eksempelvis en debattør ellers fremhæver.
“Siden lanceringen i fredags har vi haft rigtig, rigtig mange besøgende, og det er kun et fåtal, der har henvendt sig med fejlmeldinger til vores version 1.0 af Tjekditnet.dk,” forklarer hun og fortsætter:
“På Tjekditnet.dk er der endvidere både en kontaktformular og og kontaktnumre, hvis man opdager uhensigtsmæssigheder, og vi vil meget gerne kontaktes, så vi kan få rettet eventuelle fejl,” forklarer hun.
Fejl i indberetninger og BBR
Hvilke data har I egentlig lagt til grund for at bygge Tjekditnet.dk?
“Tjekditnet.dk er baseret på data, som som teleselskaberne selv indberetter til Erhvervsstyrelsen. De datasæt har vi kombineret med data fra BBR-registret (Bygnings- og Boligregistret, red.).”
Hvordan kan der opstå fejl på Tjekditnet.dk, som I kalder det mest detaljerede bredbåndskort – også i international sammenhæng – nogensinde?
“Netop fordi kortlægningen er så detaljeret, kan der på enkelte adresser være unøjagtigheder, da eksempelvis kortlægningsmetoden ikke er 100 procent nøjagtig, fordi man kombinerer to forskellige registre med hinanden. Der kan både være fejl i udbydernes indberetning, og at BBR ikke er helt opdateret.”
“Så kort sagt; kan der godt være adresser, hvor kortet ikke viser de helt rigtige data. Det kan blive ændret, hvis folk kontakter os.”
Har I haft gang i et skønmaleri?
En læser har eksempelvis skrevet, at DTU i Lyngby kun kan mønstre fem Mbit/s-download. Det er jo tydeligvis en fejl eller hvad?
“Nej, vi har ikke gang i et skønmaleri. Hvad DTU angår, så er forklaringen selve metoden, da der også er andre, lignende eksempler. Forklaringen på, at der ikke er dækning på hele DTU, kan skyldes, at DTU køber én forbindelse, men har mange bygninger fordelt på flere matrikler, som formentlig er forbundet via DTU’s eget net til den eksterne forbindelse.”
“Hvis alle bygninger ligger på samme matrikel, tildeles dækning, men det er næppe tilfældet med DTU, som formentlig ligger på flere matrikler, hvor hastigheden så efterfølgende er underestimeret.”
I andre tilfælde vises en hastighed, som er over de faktiske muligheder. Hvis der er for mange af disse tilfælde, hvor mulighederne bliver præsenteret forkert, så er der vel en risiko for, at I netop bare maler et skønmaleri til fordel for bredbåndudbyderne og politikerne, som jo også ønsker at tegne et billede af god dækning?
“Dette er version 1.0, og siden vil blive videreudviklet i samarbejde med brugerne. Vi har stillet kritiske spørgsmål til udbydernes hastigheder, derefter har vi renset data omhyggeligt, så adresserne mellem udbydernes registre og BBR kan matches. Og så vil jeg gerne gentage, at vi på Tjekditnet.dk opfordrer folk til at rette henvendelser, hvis de oplever fejl eller har spørgsmål”
Derfor er priser ikke medtaget
Man siger jo, at alt kan lade sig gøre – også nedgravet fiberforbindelse med 1000/1000-hastighed på en villavej i København – det er bare et spørgsmål om prisen. Hvorfor har I ikke taget almindelige markedspriser med som et søgeparameter i jeres bredbåndsoversigt?
“Vi har stillet som krav til udbyderne, at borgere og virksomheder kan få disse forbindelser på den eksisterende infrastruktur – eller med en beskeden graveindsat. Derfor skal borgere og virksomheder ikke præsenteres for teoretiske hastigheder.”
“Når det kommer til markedspriser, så har flere udbydere i visse tilfælde 20 til 30 forskellige tekniske løsninger og hastigheder, så det bliver hurtigt meget komplekst at vise priser. Ønsker man at finde priser, kan det lade sig gøre på vores bredbåndsguide.”
Her til sidst – hvor tilfreds er du selv med lanceringen af Tjekditnet.dk, som jo har fået en vis kritik hos debattørerne hos Computerworld og andre steder?
“Vi har haft rigtig mange brugere frem til i går, hvor vi har registeret cirka 75.000 brugere og fået under 250 henvendelser med både ros, ris, spørgsmål samt henvendelser fra en række teleselskaber, der ønsker at komme med i Tjekditnet.dk. Alt i alt er det en god start.”
“Samtidig er det forventeligt, at data ikke passer alle steder. Det er der egentlig ikke noget underligt i, når der er tale om så store datasæt. Derfor kan folk også kontakte os, hvis de ikke kan genkende forholdene på deres adresse.”
Læs også:
Nyt kort afslører bredbåndshastighederne i hele landet – tjek din adresse her
Nyt site med bredbåndsoversigt presset på premieredagen
Leave a Reply