Selvom e-handlen er rødglødende på tværs af grænserne i disse år, hvor forbrugerne spenderer flere og flere penge i andre lande end deres eget, så er der stadig for mange hindringer for borgere og virksomheder i det digitale EU.
“Alt for ofte rækker digitale tjenesteydelser ikke ud over de nationale grænser,” meddeler Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse, hvor hovedpunkterne i den længe ventede strategi for det digitale indre marked er ridset op.
“Kommissærkollegiet har i dag taget hul på drøftelserne om strategien for et digitalt indre marked, der skal ligge klar i maj. Det har fastlagt de hovedområder og ‑tiltag, som indsatsen skal målrettes mod, for at der kan ske reelle forandringer for både forbrugere og virksomheder,” forklares det.
Der er konkret tre hovedområder, som Kommissionens indsats vil fokusere på:
1) Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder.
Her skriver Europa-Kommissionen, at det er nødvendigt at lette e-handel på tværs af grænserne “med harmoniserede forbruger- og kontraktbestemmelser og med mere effektiv og billigere pakkelevering.”
Det fremgår også, at der skal “sættes ind over for geografisk blokering: alt for mange europæere kan ikke benytte onlinetjenester, der er tilgængelige i andre EU-lande, ofte uden nogen begrundelse, eller også omdirigeres de til en lokal forhandler med andre priser. En sådan forskelsbehandling kan ikke accepteres på det indre marked.”
Derudover peger Europa-Kommissionen blandt andet på, at omkostningerne og kompleksiteten, der er forbundet med at skulle håndtere udenlandske skatteregler – ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder, SMV’er.
“… de omkostninger, der skyldes forskellige momsrelaterede krav, anslås til 80 milliarder euro,” står der videre i pressemeddelelsen.
2) Gunstige rammer for digitale net og tjenester.
Under dette punkt fremhæves blandt andet behovet for endnu bedre bredbåndsforbindelser.
“For at fremme investeringer i infrastruktur vil Kommissionen revidere de gældende regelsæt for telekommunikations- og mediesektoren, så der tages højde for de nye udfordringer, især ændrede brugsvaner (f.eks. det stigende antal opkald, der foretages over internettet) og nye aktører på området. “
“Internettet kan ikke fungere uden adgang til frekvenser. Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne koordinerer deres brug af frekvenser bedre … Frekvenser stopper ikke ved de nationale grænser. Derfor må vi have en europæisk tilgang til frekvensforvaltning for at fremme udviklingen af et ægte indre marked med europadækkende tjenester.”
Derudover vil Kommissionen undersøge den voksende betydning, som søgemaskiner, sociale medier, app-butikker og så videre har for den internetbaserede økonomi.
“Den vil bl.a. se på, hvordan man kan styrke tilliden til onlinetjenester gennem større transparens, hvordan tjenesterne kan integreres i onlineværdikæden, og hvordan man kan sikre, at ulovligt indhold fjernes hurtigt og effektivt. “
3) En europæisk digital økonomi og et digitalt samfund med langsigtet vækstpotentiale.
Det sidste hovedområde, der skal fokuseres på, går på, hvordan man kan “hjælpe alle industrisektorer med at indarbejde ny teknologi og styre overgangen til en intelligent industri (Industri 4.0).”
Herunder fremhæves blandt andet behovet for fælles standarder:
“Det er afgørende for Europas konkurrenceevne, at der er interoperabilitet mellem nye teknologier, og derfor skal udarbejdelsen af standarder gå hurtigere.”
Endelig vil Kommissionen forsøge at få industrien til at fokusere endnu mere på eksempelvis brugen af big data og cloud for at øge væksten og effektiviteten.
“Big data er en guldgrube, men medfører også store udfordringer på områder, der strækker sig fra ejerskabsspørgsmål over databeskyttelse tilstandardisering.For at kunne udnytte potentialet i big data er vi nødt til at tage fat om disse spørgsmål.”
“Det samme gælder cloud computing, der er i hurtig vækst: Andelen af digitale data, der gemmes “i skyen”, forventes at stige fra 20 % i 2013 til 40 % i 2020. Fælles net og ressourcer kan sætte skub i økonomien, men for at de kan fungere effektivt og anvendes af flere personer, virksomheder, organisationer og offentlige tjenester i hele Europa, skal de rette rammer være på plads.”
Læs mere om strategien for det digitale indre marked her.
Læs også:
Vi går shop-amok med webhandel i udlandet: Så meget køber vi for
Kæmpe bredbånds-rapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig
Leave a Reply