Monthly Archives: March 2015

Et af Sveriges teknologiske fyrtårne, Sony Mobile, har netop udsendt en besked, der skaber ubehagelige minder om dengang Nokia i 2011 valgte at lukke sin udviklingsafdeling i København med omkring 1.000 ansatte.

Sony Mobile har nemlig annonceret, at selskabet afskediger 1.000 medarbejdere i afdelingen i Lund, skriver SVT.

Beskeden blev givet på et stormøde i Malmø, hvor alle ansatte var blevet bedt om at møde op.

Det er kun en måneds tid siden, at Sony Mobile meddelte, at der skulle fyres omkring 2.100 ansatte på verdensplan – og det rammer altså nu afdelingen i Lund, der har ialt 1.800 ansatte og 400 konsulenter, skriver SVT.

Sveriges Ericsson skrumper ind 
Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture.

Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Ifølge SVT blev der også fyret 400 ansatte i 2013 hos Sony Mobile i Lund. 

Computerworld forsøger at finde ud af, hvor mange danskere, der er ansat i Lund-afdelingen.

Da Nokia lukkede i Danmark for nogle år siden, var en betydelig del af medarbejderne fra de øvrige skandinaviske lande. 

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte.

Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund Ericsson-historien.

Nordisk mobil-eventyr smuldrer
Med dagens fyringer i Lund må det nordiske mobiltelefon-eventyr efterhånden siges at være mere en del af historien end af nutiden. 

Nokia og Ericsson var to afgørende og markante virksomheder, da mobil-boomet for alvor kom i 1980′erne og 90′erne.

I dag er Nokia blevet slugt af Microsoft, og mobildelen af Ericsson altså overtaget af Sony – så begge selskabers skandinaviske tilstedeværelse er skrumpet ind.

Går vi lidt længere tilbage i tele-historien, havde også Danmark en afgørende rolle med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco.

De danske selskaber nåede dog aldrig op i en størrelse ala finnernes Nokia og svenskernes Ericsson. 

Du kan læse mere om den skandinaviske telehistorie her.

Læs også: 

Mobilen: Fra mursten til mode på 25 år

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Jan Topp, it-direktør i Skat.

Skat er kommet solidt fra start på årets travleste dag på skat.dk.

Det er nemlig i dag, at mere end fire millioner danskere kan logge på for at se, om årsopgørelsen giver penge tilbage eller, om der skal betales tilbage.

Det er faktisk gået så godt, at der næsten ingen ventetid er for brugerne. Det plejer der ellers at være.

Læs også: 50.000 i kø: Skal du have penge tilbage i skat?

Jan Topp, it-direktør i Skat. Har det overrasket dig, at det går så smertefrit og næsten uden ventetid er fra morgenstunden?

“Det har været en hektisk weekend og morgen i vores it-afdeling. Ventetiden plejer at være noget længere, men vi bliver bedre og bedre hvert år. Det er ingen overraskelse, at der bliver travlt i dag, men det er meget positivt, at det har kørt så gnidningsfrit, som det har indtil videre. Kan vi holde denne kadence, så er vi rigtig godt tilfredse. Så kan vi nå at servicere omkring tre millioner brugere inden dagen er omme.”

Hvad er den gennemsnitlige ventetid her til morgen?

“Sidst jeg var inde og se, var der seks til syv minutters ventetid på websiden, og der er under ti minutters ventetid på en telefonsamtale med Skat.”

Er besøgsstrømmen anderledes end sidste år?

Jeg er lidt overrasket over, at der har været små to millioner inde på Skat.dk i løbet af weekenden. Vi åbner jo først officielt i dag. Vi har justeret lidt i løbet af weekenden, hvor ventetiderne har været noget længere.

Hvad skal der til for at ventetiden helt forsvinder?

Det kommer den ikke til. Der er en vis ide i at have lidt ventetid ved skærmen. Hvis vi bare lukkede alle ind på websiden, så ville telefonerne blive overbelastet. Det er en balancegang mellem flere kanaler, hvor der ikke må opstå flaskehalse. Så lidt kø vil der altid være.”

Hvordan er det gået med jeres Facebook-support som i afprøver for første gang i år?

“Den er kun halvanden time gammel, men det er gået godt. Der er mange spørgsmål, men folk hjælper hinanden og det er helt nyt,” lyder det fra en tilfreds it-direktør i Skat.

Læs også:

Skats it-direktør: Sådan ruster vi os til mandagens klik-storm

Canadieren Alain Philippon fra Québec-provinsen i det østlige Canada er havnet som midtpunkt i en ganske opsigtsvækkende og principiel sag, fordi han i lufthavnen nægtede at udlevere PIN-koden til sin smartphone til tolderne.

Det skriver canadiske CBC.

38-årige Alain Philippon blev mandag aften i sidste uge stoppet i tolden i Halifax Stanfield International Airport.

Canadieren var ifølge CBC netop ankommet med et fly fra Den Dominikanske Republik, og toldmyndighederne ønskede at tjekke hans smartphone – men han nægtede at udlevere adgangskoden.

Resultatet er, at han nu er sigtet for at hindre toldmyndighederne i at udføre deres arbejde, lyder det på det statslige CBC, der samtidig oplyser, at han dermed står til en bøde på minimum 1.000 dollars og op til 25.000 og et år i fængsel.

Derfor har tolderne måske en god sag
Sagen har allerede skabt en del opmærksomhed, fordi det naturligvis er et ret principielt spørgsmål, om man ved en toldkontrol også har pligt til at fremvise det digitale indhold på eksempelvis en smartphone eller tablet.

Alain Philippon har ikke ønsket at udtale sig til CBC, men har oplyser dog, at han har tænkt sig at kæmpe for sin sag, fordi han anser indholdet på telefonen som værende af personlig karakter.

En talsperson fra de canadiske toldmyndigheder skriver i en mail til CBC, at tolderne er trænet i at se efter indikationer på snyd og til at kunne afgøre, hvilke varer der kræver et grundigere tjek.

Har man pligt til at udlevere PIN-koden?
En juraprofessor ved navn Rob Currie forklarer samtidig til CBC, at man, når man krydser den canadiske grænse, faktisk har et reduceret privatliv, og at myndighederne har ret vidtgående muligheder for at inspicere dine ting på grund af lovgivingen, der taler om “goods.”

“…det gælder bestemt også din mobiltelefon, din tablet, din computer, stort set alt hvad du har. “

Samtidig fortæller Rob Currie dog, at det endnu ikke er afprøvet i en retssag, om man har pligt til at udlevere en adgangskode til eksempelvis en smartphone.

Læs også:

Afsløring: Så let kan andre gætte din PIN-kode

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget

Da Nets tidlig fredag eftermiddag fik rystet sin kortplatform så meget, at flere kunder oplevede ustabilitet i de fysiske butikker og i diverse webshops, stod mange kunder og råbte på en driftsstatus.

Flere Computerworld-læsere beretter i mails og på vores debatforum om, at de under nedbruddet stod med et ubrugeligt betalingskort og manglende information hos Nets.

“NETS oplyser intet. Intet står på hjemmesiden. Support har ikke et nummer bortset fra ‘SPÆR KORT’. Der siger de, at de da godt ved, der er noget galt, men de må ikke udtale sig. Derfor skal man ringe til sin bank,” lyder det i en mail fra en læser.

Computerworld har derfor spurgt Nets om, hvorfor det var så svært at få et klart svar om nedbruddet.

“Vi beklager den manglende information, for vi syntes selv, at vi var bredt ude og melde om nedbruddet. Kritikken skal vi naturligvis tage til efterretning og gøre bedre, hvis vi skulle komme i en lignende situation en anden gang,” forklarer pressemedarbejder Ulrik Marschall fra Nets.

Ukendt fejl forbliver ukendt
Selskabet har fredag oploadet en pressemeddelelse om driftsforstyrrelserne på kortbetalingerne i de op mod to timer, som nedbruddet i alt varede.

Hvad var det egentlig, der gik galt?

“Vi havde en teknisk fejl, og der kan nok gå et stykke tid, måske et par uger, før vi er kommet helt til bunds i problemstillingen,” svarer Ulrik Marschall fra Nets.

Ok, hvis I ikke ved præcis, hvad der er galt, så kan fejlen vel opstå igen?

“Vi har en ide om, hvor vi skal kigge henne. Indtil videre ved vi, at kortplatformen har kørt ustabilt, hvor folk kan have haft forskellige oplevelse. For nogle virkede kortet, mens det ikke var tilfældet hos andre.”

Og hvornår melder I så ud, hvad der mere præcis gik galt i fredags?

“Vi har ikke for vane at melde den slags ud i offentligheden.”

Udover fredagens nedbrud oplevede Nets flere gange sidste år, at dankortet også røg på slingrekurs. Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Nets tavs efter mega-nedbrud

Headsettet føles lidt tungt at have på hovedet, men giver en rigtig god lyd. Foto: Morten Sahl Madsen.

Der var engang, hvor Bluetooth headset var forbeholdt businessmænd i dyre jakkesæt eller travle husmødre med fem børn i skødet.

Og alene tanken om at nyde musik i gennem Bluetooth. Tsk – glem det!

Det har heldigvis ændret sig. Mængden af Bluetooth-forbundne musikafspillere er eksploderet i de seneste år.

Det betyder selvfølgelig også, at der bliver flere og flere gode, trådløse headsets.

Parrot Zik 2.0 er et af dem.

Som efterfølgeren af det første Zik, er Zik 2.0 et yderst advanceret headset med Bluetooth, aktiv støjreduktion, trykfølsom styring og tilhørende app til at styre equalizeren med. Og der er kun få minusser.

Design: Føles stor på hovedet
Zik 2.0 er et massivt headset i faste materialer. Metallet er af skinnende helstøbt og minder om en stigbøjle fra rideudstyr, og du vil på intet tidspunkt have frygten for, at det kan knække eller gå i stykker i tasken.  

Sort, blødt læder dækker resten af headsettet, og audio-delene er selvfølgelig justerbar, så du kan få den til at passe, uanset hovedstørrelse.

Det er et “over-ear” headset, hvilket betyder, at hovedtelefonerne dækker dine ører fuldstændigt. Normalt findes der “over-ear”, “on-ear” og “in-ear”.

Over-ear klassificeres ofte ved at give den bedste indlevelse i lyden, da omkringliggende lyd bedst muligt holdes ude.

For nogen giver “over-ear” – og til dels også “on-ear” – ubehag. Det kan være en irriterende varme ved ørene, som kan udvikle sig til ømhed. Det har i lang tid været grunden til, at jeg har brugt “in-ear” i stedet.

Men Zik 2.0 har jeg kunne bruge 15 timer på en flyrejse, uden at jeg så meget som overvejede af tage dem af. Det kunne jeg ikke med mine tidligere Bose Quiet15 eller mine nuværende Urbanears Plattan.

Men det er et par store hovedtelefoner. De vejer mindre en sidste års model, men metallet er stadig med til at gøre hovedtelefonerne tunge. Ikke så hovedet bøjer mod jorden, men du er på intet tidspunkt i tvivl om, at du har udstyret på.

Batteriet tilgås via et par magneter, som holder den ene dækplade fast. Batteriet kan tages ud og skiftes, men du kan ikke købe en dedikeret oplader til ekstra batteriet. Lidt generende. Foto: Morten Sahl Madsen

God lyd og lækker støjreduktion
Lyden i Zik 2.0 er lækker og klar, og opsætningen til din mobil eller computer er let og ligetil.

Efter første opsætning (parring), skal headsettet bare tændes samtidig med Bluetooth er aktiveret på din telefon. Et lille “bip”, og så er der musik. Du kan endda benytte NFC, hvis din Android-telefon har dette.

Andre Bluetooth-headset benytter sig af en anden version af Bluetooth, som aktivt skal parres hver eneste gang, at der skal lyttes til musik. Parrot har valgt den helt rigtige slags.

På siderne af hovedtelefonerne sidder der støjreduktionsmikrofoner, som kan reducere den omkringliggende støj med godt og vel 30 dB.

Støjreduktionen er god og stabil, og jeg har flere gange haft hovedtelefonerne på i S-toget uden musik, men med støjreduktionen slået til. Så kan man nemlig ikke høre om de mange problemer, som nutiden teenager tilsyneladende kæmper med…

Men støjreduktionen giver dog et lille skub nedad i lydkvalitet. Det er normalt at dette sker på støjreducerende hovedtelefoner, og du kan ændre det igennem den medfølgende app. Dog er lyden stadig god og solid, og der er rig mulighed for at ændre lyden til sin personlige smag.

Batteriet holder i seks timer, men du kan slå Bluetooth fra og benytte et audio-jack i stedet, hvilket sammen med et par andre kompromisser giver cirka 17 timer. Dog tager det to en halv time at lade dem helt op igen, hvilket er lang tid.

Opkaldskvaliteten er dog ikke den bedste – altså fra din side. Dem vi ringede til klagede flere gange over en hakken lyd og en del baggrundsstøj.

Brugbar app
Selve Zik 2.0 har ingen knapper ud over en tænd/sluk-knap. På den højre side sidder der en trykfølsom plade, som med berøringer skifter sange, skuer ned for musikken eller stopper sangen.

Det fungerer rigtig godt, og hovedtelefonerne har desuden den smarte feature, at musikken stopper automatisk, når du tager dem af. Den starter selvfølgelig igen, når du tager dem på.

Derudover ordnes alle andre indstillinger med en app, som du skal hente til din telefon. Appen kan se, om du er forbundet til headsettet, og efterfølgende kan du ændre, hvor kraftig støjreduktionen skal være, hvordan din equalizer skal indstilles (og den skal indstilles), og om der skal være rumforvrænger.

Alt i alt masser af brugbare muligheder i en brugbar app.

Konklusion:
Zik 2.0 giver en god lydoplevelse sammen med en stærk støjreduktion. Der er rig mulighed for at personliggøre lydoplevelsen med den medfølgende app, som er et must, hvis du skal få det fulde ud af hovedtelefonerne.

Selvom at Zik 2.0 er en klar forbedring i størrelse og tyngde i forhold til sin forgænger, så er det stadig et lidt stort headset, som kan føles tungt.

Batterilevetiden kunne også godt have været bedre, og til en pris op 3.000 kroner, så er det ikke et headset for alle og en hver.

Men hvis du vil have et trådløst headset med god lyd, så er Zik 2.0 klart en af de produkter, som du skal overveje.

Læs også: Få ordentlig lyd på dit digitale Spejlreflekskamera

Den nordiske storbank Nordea er i gang med et simplificeringsprojekt af de helt store, som involverer udskiftninger af flere it-systemer.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, drejer udskiftningen sig blandt andet om bankens storage-system på grund af stigende reguleringer samt opgradering af bankens betalingsplatform.

Derudover skal der også foretages ændringer i bankens kernesystem, der eksempelvis indeholder kundedata, transaktioner og de simpleste låneprodukter samt opsparingskonti.

Prissedlen lyder på i alt syv milliarder svenske kroner – 5,5 milliarder danske kroner – når Nordea med sit Simplification-projekt går efter at strømline bankens forretning.

Projekt med væsentlig risici
Nu åbner Nordeas svenske chef, Lennart Jacobsen, for lidt mere af godteposen, når det kommer til at beskrive det nye simplification-projekt. 

For med simplificeringsprocessen kommer Nordea som nævnt til at ændre flere ting ved sin it-arkitektur, som ellers blev opgraderet for et større beløb for få år siden i det såkaldte Transformation Programme.

“Sidste gang forsøgte vi at erstatte det, der fandtes i forvejen med samme slags systemer. Nu forenkler vi hele banken på én gang, og det er noget helt andet end at udskifte et it-system,” siger Lennart Jacobsen, der er Nordeas chef for Sverige, til Computerworlds svenske søstermagasin Computer Sweden.

Han forklarer desuden, at projekter af denne størrelsesorden indebærer en væsentlig risiko.

“Banker er blandt de mest automatiserede forretninger, der findes, og det er derfor kompliceret at udføre hjertekirurgi på den slags,” erkender Lennart Jacobsen over for Computer Sweden.

Endnu er det for tidligt for Nordea at sætte en deadline for projektet, da banken efter en større erfaringsindsamling fra lignende projekter i ind- og udland, først nu skal til at kigge på mulige leverandører.

Lennart Jacobsen forklarer i den sammenhæng, at læren fra banker, konsulenter og andre kontakter fra det store udland har været, at banken først forenkler og derefter indfører sine forandringsprocesser.

“Vi reducerer også antallet af produkter med 80 til 90 procent. Så når vi foretager ændringer af kernesystemet, behøver vi kun at overføre 10 procent af det antal produkter, som vi havde fra starten,” lyder det fra Nordeas svenske chef.

Indtil videre har banken ifølge Computer Sweden allerede reduceret produktporteføljen med 40 procent.

Ikke et it-projekt
Lennart Jacobsen fortæller også, at Nordea vil automatisere en masse yderligere processer, så banken kan gå ind i den nye og mere simple virkelighed på en kontrolleret måde.

Samtidig er han ikke meget for udelukkende at kalde bankens Simplification-planer for et it-projekt.

“En stor del af projektet handler om it. Men det er ikke kun et it-projekt, Projektet er lige så stort på forretningssiden, da vi her ændrer processer og rutiner for at nå vores mål,” siger Lennart Jacobsen og fortsætter:

“Hele projektet kommer til at påvirke vores ansatte på mange forskellige måder. Her er det vigtigt, at det er forankret ude hos de mennesker, der driver det daglige bankarbejde.”

Nordea kunne ved sidste regnskab nyde godt af et overskud på 32 milliarder kroner, så der skulle gerne være lidt at rutte med i Simplification-projektet, der anslås til at løbe over i alt syv år.

Læs også:
Her er planen: Nordea pumper fem milliarder kroner i ny it

Krigen om mobilbetalinger blusser op med ny Samsung-løsning – vil Apple, Google eller Samsung vinde?

Computere og it-systemer er generelt i stand til at håndtere opgaver med høj præcision – bortset fra når det gælder tiden. Her har de svært ved at følge med ikke mindst erhvervskundernes skærpede krav til nøjagtighed.

Det er faktisk stort set umuligt for en computer at lægge sig præcist på den nøjagtige tid, selv om det er muligt at komme tæt på.

Sådan lyder det fra George Neville-Neil, der som it-mand har specialiseret sig i at forbedre finansielle institutioners metoder til ultra-præcise tids-målinger.

“Der er så mange variabler på spil, når man forsøger at måle den nøjagtige eller den næsten nøjagtige tid,” sagde han, da han fornylig talte til en teknologi-konference i New York, som Computerworlds amerikanske nyhedsbureau deltog i.

Der kan være netværks-ustabiliteter, små forsinkelser i software, temperatur-svingninger og mange andre ting på færde.

Krystal-oscillatorer er ikke helt præcise
Computere bygger deres interne tidsmålinger på en krystal-oscillator, som skaber et elektromagnetisk signal, som computeren anvender til at koordinere handlingerne i processor, hukommelse, bus og motherboard.

Ifølge George Neville-Neil anvender computer-producenterne imidlertid ofte billige krystaller til oscillatorerne, hvilket rammer præcisionen.

“Køber du hardware i server-klassen, får du billige krystaller, og din tid vil flagre,” siger han.

Hertil kommer, at krystallerne bliver mindre præcise i takt med, at de bliver ældre, ligesom de kan være følsomme over for de temperatur-stigninger, der ofte finder sted, når et system bliver belastet med store workloads.

Det skyldes, at temperaturen ændrer den frekvens, som de vibrerer med, hvilket igen rammer tids-nøjagtigheden.

Ifølge George Neville-Neil betyder det, at computer-systemerne med tiden vil blive lige så upræcise til at måle tid som almindelige, mekaniske ure.

Ifølge ham har urene i selv helt nye iPhones nogenlunde samme nøjagtighed som gode mekaniske ure fra 1950′erne.

Hans egne sammenligninger mellem hans laptop og et dyrt præcisions-ur har vist, at hans computer tabte 15 milisekunder for hver to timer, der gik.

“Og det er meget normalt,” siger han.

De fleste almindelige brugere vil nok ikke notere så små afvigelser. Men de kan mærkes i avancerede it-systemer, der er bygget til ekstrem nøjagtighed.

Det kan for eksempel være distribuerede systemer, der består af mange servere, som skal arbejde sammen. Det kræver, at de alle er synkroniseret helt præcist, så de nøjagtigt samtidig kan udføre bestemte handlinger.

Det samme gælder it-systemer, der skal debugges og robotter, der skal kalibreres, ligesom finansverdenen i dag handler med ekstrem hastighed, hvor ordrer afgives og modtages inden for millisekunder.

Det kan du læse mere om her: Saxo Bank: Når lysets hastighed er begrænsningen

Hertil kommer, at eksempelvis base-stationer til LTE synkroniseres inden for 1.100 nanosekunder.

Finans-verdenen, energi-sektoren og teleindustrien anvender i dag typisk den såkaldte Precisision Time Protocol til at holde styr på tiden. Med PTP tjekker serverne typisk et såkaldt master-ur en gang i sekundet, hvor tiden altså bliver stillet helt præcist.

Den fundamentalistiske gruppe ISIS har en stærk tilstedeværelse på internettet og de sociale medier.

Et af gruppens vigtigste værktøjer er mikroblog-tjenesten Twitter.

Det er man ikke specielt glad for i Twitter-hovedkvarteret, der nu har indledt et korstog mod ISIS-konti.

Det er den amerikanske nyhedstjeneste ABC News, der fortæller, at Twitter har startet en storstilet kampagne mod de ISIS-relaterede beskeder.

Der er således blevet lukket mere end 2.000 konti i løbet af sidste uge.

Ifølge nyhedstjenesten er 13 af 16 konti tilhørende højt placerede ISIS-folk angiveligt sendt til tælling.

Dødstrusler mod Twitter
I sidste uge blev Twitter-medarbejdere og især medstifter Jack Dorsey mål for den islamistiske terrorgruppe ISIS, efter selskabet begyndte at lukke gruppens konti, men det har altså ikke skræmt Twitter-folket, der i stedet har valgt at lukke endnu flere konti i stedet for at lukke munden.

Læs mere her: Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning

ISIS benytter Twitter som et centralt værktøj både til at sprede sine budskaber og til at rekruttere nye medlemmer, hvilket ISIS ifølge de amerikanske myndigheder har haft stort held med via de sociale medier.

Det er imidlertid ikke på grund af pres fra myndighederne, at Twitter nu i stor stil suspenderer konti.

Faktisk oplyser ABC News, at de amerikanske myndigheder helst ser, at ISIS-konti forbliver åbne af efterretningsmæssige årsager.

Twitter lukker dog de mange konti, fordi reglerne overtrædes.

Det er blandt andet forbudt at rette trusler mod andre, hvilket ISIS jævngigt gør via Twitter – endda mod Twitters ledelse.

46.000 ‘mørke konti’
Der er imidlertid også noget at tage fat på, hvis alle ISIS-relaterede konti skal lukkes ned.

Forskningsinstituttet Brookings Institute har for ganske nylig fremlagt en rapport, der konkluderer, at der er blevet benyttet mindst 46.000 konti af ISIS eller af ISIS-sympatisører i perioden fra september til december sidste år.

Selv om der er mange konti, er det ganske få konti, der står for en stor del af aktiviteterne, fortæller analysehuset.

Det er nogle ganske få personer, der er meget aktive i Twitteriet.

I øvrigt har hackergruppen Anonymous gjort sit til, at ISIS mister konti på de sociale medier.

Læs også:
Efter terror-drab: Sikkerhedsfirmaer forventer cyber-angreb mod Danmark

I mandags var en af de dage for mig … Jeg følte ikke, jeg opnåede nogle håndgribelige resultater.

Jeg deltog i en masse irrelevante passive møder, nåede ikke frokosten og blev på pinden til meget sent. I selskab med et par colaer og en pose polsk slik.

Og da jeg klappede computeren sammen efter 11 timer, havde jeg en snigende fornemmelse af, at jeg ikke havde lukket en eneste ting hele dagen andet end computeren.

Møgdag
Men på vej hjem ad Frederiksborggade og langs søerne [i København. Red] denne kolde og mørke, men smukke aften, kom jeg for skade at tænke over tingene.

Og jeg havde masser af tid, for jeg var på gå-ben, da min trofaste grønne Kildemoes igennem 15 år var blevet stjålet i weekenden.

Måske – tænkte jeg – havde dagen alligevel ikke været så skidt. Møderne havde nok ikke været så irrelevante, som jeg første troede.

Der var kommet et par glimrende referater ud med actions og det hele, som jeg tilmed havde læst.

Og for at det ikke skal løgn, havde jeg jo faktisk også allerede klaret et par af de opgaver med mit navn på.

Lige under Irmaskiltet (det med ægget ved søerne) gik det op for mig, at det hele lå i min attitude og forudbestemte syn på dagen.

Da jeg stod op mandag morgen, havde jeg allerede bestemt, at det ville blive en lortedag – og lige meget, hvad det skete, ville dagen ikke kunne reddes.

Måske, tænkte jeg, da jeg nåede Trianglen.

Måske hvis jeg går ind til arbejdsdagen med et mere positivt syn på tingene, bedre humør og en anderledes attitude, kan det ikke gå helt (ligeså) galt.

To opgaver og en liste
Så jeg gav mig selv to opgaver til dagen efter.

Den første var, at jeg skulle være aktiv, positiv og holde fokus. Den anden at jeg skulle skrive tre ting ned, der fik mig til at smile og gøre mig arbejdsglad.

Og her er de tre ting …

1. Jeg startede og færdiggjorde en præsentation til en kunde inden for en time.

Normalt tager det mig det meste af en dag.

Denne gang rykkede jeg ind i et mødelokale, lukkede døren samt følgende programmer: FB, Twitter, LinkedIn, Yammer, Slack og Youtube.

Med en smule fokus var jeg pludselig blevet otte gange mere effektiv.

Det fik mig – og kunden – til at smile.

2. Til frokost tog jeg mig til tid til at spille en omgang bordfodbold med tre af mine kære kollegaer.

Det blev en tæt dyst – som mit team vandt (men det er ikke pointen).

Vi hyggede os, grinede og nød hinandens selskab.

Det fik mig – og kollegaerne – til at føle os godt tilpas.

3. Jeg lukkede computeren præcis 16.30, stoppede med at arbejde og tjekkede ikke min indbakke på telefonen på vej hjem.

Jeg nåede hjem i tide til at hjælpe fruen med madlavningen og snakkede med børnene.

Det fik mig – og min familie – til at føle os heldige og taknemmelige for, at vi har hinanden.

Så måske … Hvis jeg fokuserer på at ændre min attitude, vil ikke kun jeg, men alle omkring mig begynde at smile og være glade.

Det er i hvert fald et forsøg værd.

Synes du ikke?