Monthly Archives: March 2015

Apple vil ifølge flere medier lancere en helt nyt version af musik-tjenesten iTunes til juni.

Den nye tjeneste vil blive en abonnements-baseret streaming-tjeneste i samme stil som Spotify og lignende, hvor man får et månedligt beløb frit vil kunne forbruge musik.

I dag er iTunes bygget på, at brugerne køber musiknumre eller albums stykvis.

Forbrugerne siver
Det har været en fed forretning for Apple, der var blandt de allerførste til at se, at online-forbrugerne godt ville betale for musik på nettet, hvis blot de kunne få adgang til (næsten) det hele.

Sådan er det fortsat, men forbrugs-mønstrene har ændret sig fra køb af albums til, at forbrugerne forventer, at de kan streame musik døgnet rundt for et fast beløb.

Den udvikling kan Apple mærke på pengepungen, for omsætningen i iTunes Store falder med 13-14 procent om året i takt med, at forbrugerne i stedet søger over mod Spotify og lignende streaming-tjenester.

Pris skal falde
Apples nye musik-tjeneste bygger på streaming-tjenesten Beats Music, som Apple i maj 2014 købte for 17 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her.

Ifølge forskellige teknologimedier som TechChrunch og 9to5Mac vil Apple lancere ‘mindst’ en beta-version af den nye musik-tjeneste i forbindelse med udvikler-konferencen WWDC i juni.

Angiveligt sigter Apple efter, at et abonnement skal koste 7.99 dollar om måneden, hvilket med dagens kurs svarer til godt en flad halvtredser.

Den nye musiktjeneste skal med tiden i øvrigt hostes i Foulum uden for Viborg, hvor Apple skal i gang med at bygge datacenter.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum.

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Læs også: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej.

Et år efter at Eva Berneke overtog ledelsen af KMD og indvarslede nye tider, er der fuld knald på alle cylindre i den omstilling, som KMD er ved at gennemgå.

Selskabets årsregnskab viser en flad omsætning, men en pæn vækst i indtjeningen. Resultatet er en tand bedre end det forventede.

“Og det er jo altid godt i forhold til ejeren og viser, at vi er pænt på vej,” siger Eva Berneke til Computerworld.

Planen er, at selskabet skal flytte sig fra det historiske hovedfokus på kommunerne til at sprede forretningen ud til dels det statslige område, dels det private marked.

Det sker blandt andet i bestræbelserne på at kompensere for det faldende kommunale marked, hvor KMD for tiden er i åben krig med andre it-leverandører om selskabets såkaldte monopol-systemer, som KMD i mange år har været garanteret som en solid indtægtskilde.

Fornylig har både EG og Netcompany vundet udbud om de lukrative monopol-systemer, som KMD altså har tabt.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD’s monopol

Tabet af monopol-systemerne vil i sagens natur føre til prisfald, da KMD hidtil som ene-leverandør har kunnet sætte prisen.

Det betyder, at der hele tiden falder gamle dele af KMD’s marked væk i takt med, at gamle aftaler udløber og gamle systemer glider ud.

Ind kommer nye udbud, der skal vindes på lige vilkår. Det er det, som KMD kalder for ‘konkurrenceudsatte områder i et prispresset marked’ – altså at ordrerne skal genvindes til mere konkurrencedygtige priser.

Det betyder, at priserne falder og at tidligere tiders tårnhøje vækstrater for KMD er forbi. Nu skal der kæmpes om ordrerne i et marked, hvor priserne presses ned.

For selskabet ligger udfordringen i, at selskabet i den store omstillingsproces skal levere en del vækst blot for at holde omsætningen stabil, da en del af selskabets forretning falder ganske hurtigt.

For KMD ligger løsningen i dels at skære ned på omkostningerne, dels at hente ny forretning hjem på nye markeder, nemlig staten og det private erhvervsliv, hvor KMD har en så lille markedsandel, at det er en oplagt ‘vækstlomme,’ som selskabet kalder det.

Du kan læse mere om KMD’s store udfordringer her: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej.

Og her er der en vis form for vind i sejlene.

I årets løb har selskabet således landet ordrer med Skat og et par ministerier, mens det i det private erhvervsliv har landet ordrer hos blandt andre GN Store Nord samt A.P. Møller – Mærsk, hvor KMD har overtaget løn-administrationen til 5.000 ansatte.

Denne ordre betegner KMD som ‘den største aftale i løbet af året,’ som ifølge selskabet samtidig dokumenterer, at KMD er en ‘konkurrence-dygtig aktør.’

KMD har i årets løb på det samlede private område haft en vækst på 19,1 procent.

Direktør Eva Berneke siger, at hendes mål er, at omkring halvdelen af selskabets forretning inden for de kommende fem til 10 år skal ligge uden for kommunerne. I dag ligger omkring 30 procent af forretningen uden for kommunerne – altså i staten, regionerne og i det private erhvervsliv.

“Det går af sig selv, at den kommunale del af vores forretning vil blive mindre, for vi vil ikke vinde alle udbuddene af de gamle monopol-systemer, så vi skal vokse inden for stat og det private for at være med,” siger Eva Berneke til Computerworld.

Ifølge hende udgør henholdsvis staten og det private hver omkring 15 procent af KMD’s samlede forretning, og det er målet, at disse områder hen ad vejen skal komme til at udgøre omkring 25 procent hver.

Det statslige område er en naturlig jagtmark for selskabet, da det ifølge direktøren bygger på samme ‘lovgivningsmæssige kompleks,’ hvor KMD i forvejen har dybe kompetencer.

På det private marked er kampen anderledes.

Her skal KMD gå efter de områder, der – som Eva Berneke formulerer det -’ligger lige til højreskøjten.’

“Vi skal tænke lidt anderledes på det private marked, hvor vi ikke skal gå efter alting, men efter de dele, hvor vi har kompetencer – altså områder, der kræver høj datasikkerhed, mange transaktioner og lignende,” siger hun.

“I virkeligheden er det jo ret vildt, at en virksomhed af KMD’s størrelse i Danmark kun sidder på to-tre procent af det private marked. Vi har jo en enorm bredde og kan mange ting, og det skal vi udnytte,” siger hun.

Flad omsætning
Regnskabstallene indikerer, at KMD’ store omstilling langt fra er færdig.

Selskabets omsætning er nemlig stort set på niveau med i fjor med en lille stigning på 3,1 procent til 4,8 miliarder kroner. I fjor var omsætningen også stor set flad i forhold til året før.

KMD understreger dog, at væksten i omsætning er båret af hardware-salg. Fjernes denne del fra regnskabet, så det alene handler om salg af services og software, falder omsætningen faktisk med én procent.

Læs også: KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne

Godt tilfreds
Alt andet lige er KMD imidlertid godt tilfreds med udviklingen, for KMD havde egentlig forventet et lille fald i omsætningen.

Indtjeningen er til gengæld steget ganske markant fra 64,4 millioner kroner i fjor til et resultat på nu 118,3 millioner kroner.

Også selskabet driftsresultat før afskrivninger og andre teknikaliteter er vokset ganske markant fra 440,2 millioner kroner i fjor til nu 720,6 millioner kroner.

Det tilskriver KMD, at der har været færre omkostninger til ‘effektiviserings-tiltag,’ hvilket blandt andet underbygges af, at selskabets personale-omkostninger er faldet med 287 millioner kroner, som blandt andet er blevet brugt til ‘strukturtilpasninger’ – altså fyringer og omlægning af organisationen.

Det kan du læse mere om her: Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Medarbejderstaben i KMD er således blevet reduceret med et par hundrede ansatte fra 2013 til 2014, og KMD har brugt 109 millioner kroner på i kompensation til fratrådte ansatte.

“Vi tog de første store slag i 2013 og havde et par mindre fyringsrunder i 2014, og det giver effekt nu,” siger Eva Berneke.

Bestræbelserne på effektivisering vil fortsætte, og direktøren forventer, at omsætningen kan holdes på det nuværende niveau i indeværende år, mens indtjeningen skal forbedres yderligere.

På sigt er det målet, at også toplinien skal vokse – blandt andet via en række opkøb, som KMD har foretaget på en række forskellige områder.

Eva Berneke fortæller til Computerworld, at vækstmålene i ikke mindst det private erhvervsliv ikke alene skal bygges på nye – men få – stor-ordrer i A.P Møller-Mærsk-klassen.

“Der er andre områder, hvor vi ikke sigter efter store ordrer, men efter at sælge bredt. Det gælder for eksempel sikkerhed og information management, hvor vi via vores kommune-arbejde er rigtigt dygtige til at håndtere information, der skal sendes ud til hvem hvornår,” siger hun.

Det er områder, som virksomhederne i stigende grad efterspørger, mener hun.

“Og vi sigter her ikke efter kæmpestore aftaler, men efter at stille og roligt at udnytte vores kompetencer.”

Selskabet sigter efter en driftsindtjening – EBITDA – på omkring 20 procent af omsætningen.

Læs også:

Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Overblik: Så tungt bliver chefskiftet i KMD

Ny topchef: Her er KMD’s fire største svagheder

I den congolesiske hovedstad Kinshasa med ni millioner indbyggere og knap 300 dødsfald på vejene om året kæmper myndighederne konstant med trafiksyndere.

Den kamp skal tre nye trafikrobotter være med til at råde bod på, skriver The Guardian.

Siden 2013 har hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo haft to af disse robocops til at holde øje med trafiksyndere og regulere biler, scootere og cykler på vejene.

Filmer trafiksyndere
De tre nye trafikrobotter hedder Tamuke, Mwaluke and Kisanga, og de kører alle på solenergi og udstyret med arme, der kan dirigere trafik.

Derudover indeholder robotterne til individuel pris på 185.000 kroner grønt og rødt lys til at regulere trafikken med og kameraer i deres roterende bryst, der sender billeder med trafiksyndere ind til den lokale politistation.

Selvom robotterne mere ligner legetøj end en autoritær politibetjent, er der tilsyneladende begejstring blandt Kinshasas trafikanter.

“Der er visse billister, der ikke respekterer trafikpolitiet. Men med robotterne bliver det helt anderledes. Vi skal respektere robotten,” siger taxachaufføreren Poro Zidane til The Guardian.

Kan ikke jagte trafiksyndere
De store trafikrobotter er udviklet af en congolesisk sammenslutning af kvindelige ingeniører.

Chefen for den sammenslutning, Therese Izay, påpeger, at det med robotternes indtræden i bybilledet er blevet sværere at slippe afsted med trafiksynder.

“I vores by kan man begå en forbrydelse og stikke af velvidende, at ingen så noget. Nu bliver der holdt øje dag og nat, så vi kan se forbryderne i realtid. Derved kommer de til at betale for deres forbrydelser, ligesom i alle de seriøse lande i verden,” siger Therese Izay til The Guardian.

Hun forklarer også, at hun sendt en anmodning til myndighederne om at købe 30 robotter mere til at overvåge landets motorveje og dermed hjælp politiet betragteligt.

Kinshasas guvenør, Andre Kimbuta, er glad for robotterne. Samtidig siger han, at de ikke er en erstatning for rigtige politibetjente, der kan jagte billister.

“Vi skal lykønske de congolesiske ingeniører, men politibetjentene skal også udføre deres jobs.” Siger han til The Guardian.

Du kan selv se robotterne i aktion i dette videovklip:

Kilde: Eagle News PH/Net 25/Youtube. 

Læs også:
Volvo bygger sin egen cloud-tjeneste: Realtidsdata skal udrydde bilulykker

ComputerViews: For første gang i mange år er den europæiske data-beskyttelses-lov ved at blive opdateret, og det er noget, der vil få konsekvenser for stort set alle danskere og danske virksomheder.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne viltil gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altså oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Ideen er, at virksomheder og organisationer skal tvinges til at få totalt overblik og kontrol over data-flowet gennem virksomheden i hele den såkaldte ‘data life cycle’ – en ting, som mange virksomheder i dag i meget stor udstrækning forsømmer, fordi sikkerhed omkring person-data ikke bliver regnet for at være decideret forretnings-kritiske.

For EU gælder det, at den teknologiske udvikling buldrer afsted med så høj fart, at de nuværende regler for beskyttelse af borgernes eller virksomhedernes private data er faldet helt bag af dansen.

Det nuværende direktiv på området stammer således helt tilbage fra 1995 og er for længst blevet overhalet af den teknologiske udvikling med sociale medier, cloud computing og lignende, hvor data forbindes på kryds og tværs og bliver vigtigere og vigtigere, mens hacker-industrien på den anden side modnes og professionaliseres.

Samtidig sigter EU efter med de nye regler at få formuleret et samlet regelsæt for databeskyttelse på tværs af hele Europa, hvor der i dag gælder vidt forskellige regler i de forskellige lande.

Ligeledes vil EU med de nye regler indføre en slags ‘one-stop’-funktion, hvor organisationer og borgere skal kunne nøjes med at henvende sig ét sted fremfor hos en lang række instanser, hvis uheldet skulle være ude.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Logning: Løbet er kørt forlængst – ‘de’ ved allerede alt om dig

Vil du undgå at blive overvåget? Så er der kun én vej frem

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet

Strafferammen skærpes
Med de nye regler skærpes strafferammen for brud på reglerne ganske markant.

EU varsler nemlig bøder på op til to procent af den globale omsætning for brud på datasikkerheden eller maksimalt en million euro for de alvorligste brud.

Til sammenligning er Datatilsynets hidtil højeste bøde på 25.000 kroner.

Samtidig – og det er måske reelt det værste for virksomhederne – indfører EU skrappe regler, når det gælder pligten til at informere om brud.

Virksomheder skal nemlig selv inden for en kort tidsramme efter opdagelsen af et brud på datasikkerheden, selv informere samtlige ramte organisationer og personer om, hvad der er sket.

Datatilsynet skal orienteres inden for 24 timer, mens alle involverede skal informeres ‘hurtigst muligt.’

Tab af omdømme er det værste
Det er en ganske alvorlig sanktion for virksomhederne, for for mange virksomheder hører netop tab af troværdighed og omdømme nemlig til blandt de værste konsekvenser ved brud på it-sikkerheden.

Det teknologiske og det produkt-mæssige samt eksempelvis en (lille) bøde fra Datatilsynet kan nemlig oftest relativt hurtigt ordnes efter et eventuelt hacker-angreb eller brud på datasikkerheden, mens tab af troværdighed overfor kunder, leverandører, partnere og lignende kan få langvarig negativ effekt for forretningen.

Havde denne regel været gældende ved eksempelvis opdagelsen af det omstridte hacker-indbrud i CPR-registreret ville det altså have betydet, at CSC ‘hurtigst muligt’ efter opdagelsen ville skulle have informeret samtlige berørte danskere – altså flere millioner – om den mulige kompromitering af deres CPR-nummer.

Der vil komme flere sager
Der vil utvivlsom følge flere sager af denne karakter, som vi i dag slet intet hører om.

For i det skiftende it-sikkerhedslandskab regnes det i dag for en grundlæggende tendens, at ingen virksomheder er i stand til at holde alle hackere og al malware ude.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Her handler det i stedet om at være dygtig til at beskytte sig rigtigt og mod den rigtige malware.

De skrappe regler har her netop til hensigt at forandre virksomhedernes syn på it-sikkerhed:

It-cheferne skal tvinges til at have totalt styr på al data i virksomheden og på dens vej gennem virksomheden, hvor vi ved, at det langt fra er alle virksomheder, der i dag er klar over, hvorvidt der er blevet stjålet data fra virksomhederne, ligesom de i givet fald ikke ved, hvilke data, der er blevet stjålet.

Det gjaldt også CSC, der først langt tid efter det store CPR-hack opdagede, at der havde været ubudne gæster på besøg.

Det kan du læse mere om her: Det store CPR-hack – så alvorligt er det.

Især de større firmaer er i dag allerede begyndt at rumle med ideen om at hyre data-sikkerheds-chefer (DPO eller ‘data protection officers’), og EU arbejder med en plan om at tvinge alle virksomheder til at udnævne en databeskyttelses-ansvarlig.

De ansvarlige skal tage vare på virksomhedens datasikkerhed, der jo inden længe vil kunne komme til at koste dyrt.

Det kan du læse mere om her: Tvang: Skal dit firma ansætte en databeskyttelses-chef eller smutter du under søgelyset?

DPO’ens (eller hvad vi nu skal kalde ham) opgave ligger lige for, og virksomheder kan sådan set sagtens gå i gang med at forberede sig på det kommende EU-direktiv, hvor der for tiden arbejdes med en indkøringsfase på to år efter, at direktivet formelt vedtages.

Nogle relevante opgaver i forberedelsen frem mod direktivets indførelse:

Få overblik over data – og rens ud?
Hvornår har du sidst gennemført en data-audit, hvor du har fået klarlagt nøjagtigt, hvor virksomhedens data er gemt samt hvor meget, der er anvendeligt og hvor meget, der er junk?

Vi har tidligere skrevet om den såkaldte ‘skygge-it,’ der får lov til at blomstre, hvis CIO’en mister grebet om it-styringen i virksomheden.

Det kan du læse mere om her: Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol.

En oprydning og gennemgang af al data vil gøre det langt nemmere at skabe overblik, når først EU-direktivet træder i kraft, og hammeren vil begynde falde, hvis der er datalæk eller lignende – også selv om it-afdelingen ikke havde nogen anelse om, hvad der skete.

Få styr på ejerskab
Hvem har ansvaret for de forskellige data i virksomheden?

I mange virksomheder sejler det ofte (ligesom data sejler rundt), men med de varslede EU-bøder i gigantstørrelse er det vigtigt, at der kommer ansvarlige ejermænd – en DPO, et eksternt firma, en CIO, en it-chef – på de forskellige data, som sørger for, at data-håndteringen lever op til de nye regler.

Det kan der være mange fordele i, og selv om data-beskyttelsesdirektivet sikkert først kommer til at træde rigtigt i kraft om et par år, kan det være en god ide allerede nu at begynde at tænke i disse baner, så virksomheden er forberedt og veltrimmet – ikke bare for EU’s skyld, men også for egen skyld.

En veltrimmet virksomhed med styr på compliance fungerer altså bare bedre end det modsatte.

Forbered dig på det værst tænkelige
Hvad vil virksomheden gøre, hvis der pludselig kommer et brud på datasikkerheden for dagen?

Med i EU-reglerne er kravet om, at virksomheden inden for 72 timer informerer alle berørte om et brud på datasikkerheden. Det kan være en stor opgave, som kræver, at man har styr på sine processer og handlemåder, inden uheldet er ude.

Hvem skal sende hvad ud? Hvem har ansvaret for udsendelsen? Hvem gør hvad hvornår?

Det kan være en fordel allerede i dag at begynde at kigge på disse processer, som også i dag kan vise sig nyttige.

Få styr på data
Grundlæggende handler det for virksomhederne om at:

- Kende virksomhedens data.

- Kende data-flowet gennem virksomheden.

- Fastslå ejerskab over data.

- Formulere en beredskabsplan.

- Udvikle nye processer, der understøtter gennemsigtigheden i data-flowet.

EU sigter efter at vedtage det nye direktiv i løbet af 2014, men det kan meget vel være, at beslutningen vil trække ud.

Efter beslutningen vil der komme en indkøringsfase på to år, inden hammeren for alvor vil falde, så det kommende direktiv indføres i 2016.

Analysehuset IDC forventer, at EU i første omgang vil udvælge forskellige prøvesager blandt større virksomheder, som skal statuere over for andre virksomheder, at EU mener databeskyttelsen alvorligt.

Har din virksomhed styr på alle person-data? Giver EU-direktivet mening? Hvad er den største udfordring?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Logning: Løbet er kørt forlængst – ‘de’ ved allerede alt om dig

Vil du undgå at blive overvåget? Så er der kun én vej frem

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet

Ligesom iPhonen og iPaden kommer den nye Macbook også i en guld-farve.

Mandag aften har Apple præsenteret en helt ny og ultratynd Macbook-computer.

Der har længe floreret rygter om den nye Macbook, og som ventet bliver den virkelig tynd.

På det tykkeste sted måler den 13,1 millimeter, hvilket er 24 procent tyndere end den eksisterende Macbook Air.

For at gøre computeren ultra-slank har det været nødvendigt for Apple at sløjfe de traditionelle usb-porte og i stedet erstatte dem med en ny og mindre USB C-port, der både bruges til dataoverførsel og opladning.

Dermed vil computeren heller ikke anvende Apples velkendte magnetiske magsafe-stik.

Tynd retina-skærm og ny trackpad
Den nye computer er udstyret med en 12-tommer såkaldt retina-skærm med en opløsning på 2.304 x 1.440.

På scenen til aftenens præsentation, hvor Apple også offentliggjorde nye detaljer om Apple Watch, kaldte Apples produktchef Phil Schiller det for den tyndeste skærm, som Apple nogensinde har bygget.

Med den nye Macbook introducerer Apple en helt ny type trackpad, der anvender to teknologier, som også sidder i det nye Apple Watch.

Fornemmer hvor hårdt du trykker
Det drejer sig om den såkaldte “force touch-teknologi,” der gør det muligt for trackpaden at registrere, hvor hårdt brugeren trykker.

Det betyder eksempelvis, at det er muligt at spole hurtigere frem i en film ved at trykkere hårdere på trackpaden.

Det vil også være muligt at se et “preview” af eksempelvis et foto eller et tekstdokument, hvis du giver filen et ekstra hårdt tryk.

Trackpaden er ligeledes udstyret med en såkaldt taptic-engine, der giver brugeren feedback i form af diskrete vibrationer

Tastatur i fuld størrelse
På trods af computerens kompakte størrelse er den nye Macbook udstyret med et tastatur i fuld størrelse, og ifølge Apple bygger tastaturet på en helt ny og mere præcis tastatur-teknologi. 

De nye Macs er udstyret med Intels nye Intel Core M-processor og de bliver Apples første Macbooks uden blæser. 

Takket være den nye processor samt ny batteriteknologi vil batteritiden række til ni timers almindelig internetsurfing samt 10 timers film-afspilning i iTunes. 

Den billigste udgave med en 1,1 ghz Intel Core M-processor og 256 gb ssd koster ifølge Apple.com 11.299 kroner. 

Læs også: 
Her er prisen på Apple Watch – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

Sportsudgaven af Apple Watch – som ses her – kommer til at koste 349 dollar, og bliver dermed den billigste udgave af Apples ur.

Apples Watch bliver som ventet en usædvanlig dyr fornøjelse.

Guldudgaven af uret begynder ved 10.000 dollar, hvilket svarer til mere end 68.000 kroner med den aktuelle dollarkurs.

Den tårnhøje pris var blot en ud af flere nyheder, som Apples administrerende direktør Tim Cook kunne præsentere på scenen ved Apples produkt-præsentation i San Francisco mandag aften dansk tid.

Startpris på 2400 kroner
Heldigvis for de fleste af os kommer uret dog som bekendt også i to billigere udgaver.

Sportsudgaven af Apple Watch kommer til at koste 349 dollar, hvilket svarer til knap 2.400 kroner og den billigste version af stål-udgaven kommer til at koste 549 dollar, hvilket svarer til knap 3.800 kroner.

Priserne kommer til at variere med størrelsen på uret samt den type rem, som det købes med. I den dyreste variant kommer ståludgaven til at koste 1.099 dollar – altså knap 7.500 kroner. 

Forskellige priser – ens funktionalitet
Alle os der ikke har et økonomisk råderum, som rækker til et guldur, kan dog trøste os med, at alle tre modeller er nøjagtigt ens, når det gælder det, der ligger under motorhjelmen.

Den eneste forskel af funktionel karakter på de tre modeller er, at sportsudgaven er udstyret med en lettere, men også mindre hårdfør skærm af såkaldt “ion-x glas,” mens ståludgaven og guldudgaven er udstyret med en mere hårdfør skærm af safirkrystal.

Ingen dansk lanceringsdato
Der var intet nyt om en dansk lanceringsdag for uret, men uret vil blive sat til salg i USA samt Tyskland 24. april, og allerede fra 10. april vil det være muligt at forudbestille uret.  

Der var ej heller noget nyt om en lanceringsdato for Apples betalingsløsning, Apple Pay, der er indbygget i Apple Watch.

Ved aftenens præsentation fik vi til gengæld demonstreret en række af kernefunktionerne i Apple Watch. 

Der blev især lagt vægt på den funktionalitet, som udvalget af apps til Apple Watch tilbyder.

Masser af apps
Uret vil blive styret fra en særlig Apple Watch-app, som brugerne skal installere på deres iPhones.

Appen bruges til at tilpasse urets funktioner samt til at administrere apps på telefonen. 

Her er det dog værd at bemærke at – som Computerworld tidligere har beskrevet - at apps til Apple Watch i første omgang blot vil være såkaldt “extensions” til apps, der allerede er installeret på brugerens telefon.

Apps til uret får deres eget grafiske udtryk og egne brugerflader, men de bliver installeret og afviklet fra telefonen, og uret bliver groft sagt en ekstra skærm, som din telefon sender informationer til.  

Det betyder, at der kun bliver foretaget begrænset dataarbejde på selve uret, når der skal afvikles apps, og dermed bliver urets batteri også belastet mindre. 

På scenen fik vi demonstreret, hvordan det er muligt at tilkalde en Uber fra telefonen samt hvordan det bliver muligt at modtage boardingpass på uret og bruge uret som nøgle på hotelværelser. 

I første omgang ser den sidste mulighed dog ud til at være forbeholdt en enkelt amerikansk hotelkæde. 

Batteritiden bliver knap
En af de store udfordringer for smartwatches er batteritiden, og det kommer efter alt at dømme også til at blive en udfordring for Apple Watch. 

Tidligere har Apple meldt ud, at uret skal oplades dagligt, og det bekræftede Tim Cook ved aftenens præsentation

Ifølge Tim Cook skal uret oplades efter 18 timers brug. 

Som Tim Cook konstaterede, vil det formodentligt være en batteritid, der matcher de fleste folks døgnrytme.  Her på Computerworld ser vi frem til at teste, om det også holder stik i praksis. 

Hvorfor skal vi købe et Apple Watch? 
Ved aftenens præsentation forsøgte Apple også at besvare det spørgsmål, som mange mennesker rundt omkring i verden stiller sig selv. 

“Hvorfor har vi brug for et Apple Watch?”

Hvorvidt Apple fik besvaret dette spørgsmål fyldestgørende, vil denne skribent stille sig en smule tvivlende overfor. 

Læs også: Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Men et at Apples væsentlige argumenter er, at uret blandt andet fungerer som et fitness og sportsarmbånd. 

For at demonstrere dette havde Apple invitereret Christy Turlington-Burns, der er en amerikanske model og forkæmper for kvinderettigheder i Afrika , på scenen. 

I en video blev det vist, hvordan hun netop har gennemført et halvmarathon i Afrika med et Apple Watch på armen. I videoen forklarede hun, hvordan hun brugte uret til måle sin performance under løbet. 

Læs også: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Apple argumenterer desuden for, at Apple Watch-brugerne vil få notifikationer sendt fra deres telefon til uret – akkurat som med alle andre smartwatches på markedet. 

Det betyder, at brugerne kan holde styr på sms-beskeder, e-mails og breaking news uden at finde deres telefon frem. Dermed vil mange folk formodentligt komme til at bruge deres telefon væsentligt mindre i dagligdagen.

Læs også: 
Her er Apple nye super-tynde Macbook

Syv spørgsmål om Apple Watch, som Apple skal besvare på mandag

Vi lever i en tid, hvor datasikkerhed og databeskyttelse får bred opmærksomhed og endda er med til at sætte dagsorden på politisk niveau.

Efter de seneste års mange sager om mere eller mindre lemfældig omgang med digitale data og efterretningstjenesters omfangsrige programmer til indsamling af data og overvågning af vores digitale verden, er det nu en snak, der fylder både over køkkenbordet hos hr. og fru Hansen, når verdensledere mødes og på direktionsgangene.

For os alle er det kun godt, at sikkerhed og databeskyttelse nu endeligt er blevet et element, som vi proaktivt er nødt til at tage stilling til.

Og vi, der arbejder professionelt med it, er nødt til nøje at overveje i hvilket omfang vi ønsker at etablere tiltag, der kan bringe sikkerheden og beskyttelsen op på det ønskede niveau.

Vi har et ansvar
Microsoft er én af aktørerne i den globale digitalisering.

Uden at der går marketingtekst i den, er det vel fair at anslå, at forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder i større eller mindre grad anvender alle vore løsninger.

Derfor har Microsoft naturligvis et ansvar for og et bud på, hvilke overvejelser man bør gøre sig.

Hvordan kan man imødekomme behovet for bedst mulig digital sikkerhed og databeskyttelse, og hvordan kan Microsoft selv gennem vore produkter, tjenester og generelle indflydelse medvirke til en positiv udvikling?

Jeg vil derfor i løbet af de næste måneder i en række klummer formidle Microsofts billede af de mange dimensioner, der er i datasikkerhed og- beskyttelse.

Det inkluderer både, hvad Microsoft gør og absolut ikke gør, samt hvad vi kunne ønske os, at myndigheder og politikere gjorde mere og mindre af.

Naturligvis har vi også nogle konkrete gode råd til, hvordan forbrugere og virksomheder bør forholde sig.

Jeg planlægger lige nu at dække i hvert fald følgende emner:

• Staters rolle i cybersikkerhed.
• Gode praktiske råd om cybersikkerhed.
• Hvad er Privacy for en størrelse.
• Cybertrusler, cyberforsvar og fremtidens cybersikkerhed.

Det bliver ikke en lovprisning af butikkens fortræffeligheder, og der vil ikke bliver langet en lige højre ud til konkurrenterne.

Men mine egne erfaringer er selvsagt baseret på oplevelser og indsigt, jeg har opnået gennem mit arbejde med kunder, partnere, lovgivere, kolleger, familie og venner.

Jeg vil meget gerne opfordre til at give jeres besyv med i kommentarerne nedenfor – egne oplevelser, bekymringer, forslag til andre emner og så videre.

Cybersikkerhed fylder
Siden The Guardian og Washington Post i sommeren 2013 begyndte at publicere deres artikler, baseret på de dokumenter, Edward Snowden havde overdraget til deres journalister, har cybersikkerhed, masseovervågning og retten til også digitalt privatliv fyldt de nationale medier.

Aktører på alle niveauer er retteligt blevet afkrævet svar på kendskab og stillingtagen til alle mulige dimensioner af cybersikkerhed.

Afsløringerne har helt naturligt skabt en øget mistillid til digitale løsninger, til leverandører og myndigheder, og mange søger svar og vejledning.

Der skyder i øjeblikket konferencer op i alle mulige forskellige dele af samfundet – alene de seneste tre måneder har jeg deltaget i og talt på ikke mindre end otte af slagsen, og min inboks har invitationer til endnu flere i den kommende tid.

Alle disse konferencer med cybersikkerhed som omdrejningspunkt tager afsæt i at genskabe tilliden til de digitale løsninger. Den tillid, som er så afgørende for vores allesammens liv og virksomhed i dag.

Fyldt med myter og halve sandheder
Selv om der er stort fokus på emnet, er det sket – som det så ofte sker i sådanne sager – at der er dannet myter og halve sandheder, og uomgåeligt dannes fordomsbaserede holdninger på forkert eller misforstået grundlag.

Når det sker, søger vi som mennesker nogen, vi kan have tillid til.

Mange oplever, at det i dette tilfælde er svært at finde sådan en myndighed eller person, og det gør os utrygge.

Her vil jeg dog gerne rose specielt vore myndigheder (inklusiv politi og militær) for, at de næsten altid stiller op og forklarer sammenhængen fra deres perspektiv.

Vi skal forklare os
Microsoft bliver også ofte bedt om at forklare sig – og intet kunne være mere naturligt, når nu virksomhedens navn gennem de seneste 18 måneder har været nævnt i mange sammenhænge … fra NSA-samarbejde til retssag mod det amerikanske justitsministerium.

Oftest har det i Danmark tilfaldet mig at være talsmanden, hvilket til alt held ikke er så vanskeligt, fordi jeg fra begyndelsen har kunnet fortælle alle det samme igen og igen:

“Nej, Microsoft deltager ikke i, har aldrig og kommer ikke til at deltage i nogen form for masseovervågningsprogrammer, projekter eller lignende. Hverken med efterretningstjenester, andre myndigheder eller andre, som kunne have interesse i vore og vore kunders data. Vi tillader naturligvis heller ikke bagdøre eller bevidste svagheder i vores software, ligesom vi absolut ikke hjælper nogen med at bryde kryptering eller andre sikkerhedsforanstaltninger.”

Hvorfor skulle man så have tillid til mig, når jeg siger det?

Flere journalister har gennem det seneste år spurgt mig og haft den kritiske skepsis, som de jo skal have – men svaret ligger lige for:

Dels fordi vi som virksomhed vil miste al troværdighed over for alle samarbejdspartnere, hvis vi blev taget i en direkte løgn om noget så vigtigt, dels fordi jeg kender de ufravigelige principper, som ligger til grund for alt, hvad Microsoft foretager sig.

Tilliden til principper
Som virksomhed og som medarbejder i en virksomhed har vi nogle naturlige incitamenter i vores job.

Oftest er de kommercielle, og det er kun helt naturligt, at der netop skal tjenes penge, skabes vækst i form af omsætning, nye job, flere ideer til produkter og tjenester som dækker vores samfunds behov.

Men med en situation som den vi i dag rent cybersikkerhedsmæssigt står i – med mistillid og følelsen af, at vi ikke helt kan finde en ekstern entitet at læne os op ad – har vi brug for noget andet og mere urokkeligt.

Hos Microsoft kalder vi det for vores ‘styrende principper’ – og dem har vi fire af:

• Security by design.
• Privacy by design.
• Transparency.
• Compliance.

Hvert af principperne fortjener næsten sin egen klumme, og jeg vender derfor nok tilbage til dem på et senere tidspunkt, men lad mig her blot hurtigt løbe gennem det overordnede indhold for hver af dem.

Security by design
Folk, der har fulgt Microsoft og vore produkter i mere end ti år, vil huske tilbage til begyndelsen af 00′erne, hvor et par store vira og orme-angreb eksponerede, hvor store huller blandt andet noget af vores databasesoftware reelt havde.

Samtidig viste det, hvor uforberedt både vi og branchen var på den udbredelse, som produkterne havde fået, og dermed også hvor stort et mål de var for hackere af forskellige typer.

Microsoft og vore kunder blev ramt hårdt, og det er nogle gange et godt udgangspunkt for at udføre reelle forandringer.

Efter fire måneders kodestop havde vi fået styr på de værste huller, men hvad vigtigere var, vi fik etableret det dengang nye princip om, at sikkerhed ikke var en eftertanke, men et fundament, som udviklingen af vores produkter skulle bygges på.

I dag, små 14 år senere, er resultatet det princip, vi kalder Secure Development Lifecycle, som beviseligt har gjort vore produkter til nogle af de mest sikre softwareprodukter på markedet.

Der er naturligvis en konstant udvikling og egentlig et våbenkapløb med dem, der vil udnytte sårbarheder, og blandt andet derfor har vi lagt specifikationen ud i Open Source – sammen med store dele af vores tekniske platform i øvrigt – så andre kan bruge og videreudvikle principperne til alles bedste.

Princippet har også en anden og vigtigere mere nylig konsekvens, nemlig at vi fra ende til anden nu 100 procent krypterer al trafik til og fra, i og imellem vore datacentre.

Tidligere havde vi tiltro til, at det ikke altid var nødvendigt eksempelvis mellem vore egne datacentre og på vore egne kabler.

Men Microsoft har i dag ikke noget grundlag for IKKE at antage, at der skulle foregå ulovlige efterretningsaktiviteter rettet mod Microsofts data eller Microsofts kunders data.

Alene mistanken om, at der kunne være eksempelvis efterretningstjenester, som uautoriseret skaffede sig adgang, betyder, at vi naturligvis SKAL gøre, hvad vi kan, for at vore data og vores kunders data er så sikre som muligt mod sådanne eventuelle aktiviteter. Ét eksempel er altså den fulde kryptering.

Privacy by design
Konceptet om Privacy by Design er kendt og yndes omtalt i eksempelvis offentlige udbud og meget gerne af politikere.

Udfordringerne opstår blandt andet, når en virksomheds forretningsmodel kolliderer med princippet. Derfor er det for Microsoft afgørende, at vi både i design af vore produkter, i standardindstillinger og ikke mindst i vores kontrakter forpligter os til, at data er kundens og kun kundens.

Vores eneste og fornemeste opgave er at drive produktet eller tjenesten sikrest muligt og passe på kundens data efter de bedste forskrifter.

Vi benytter IKKE dine data eller informationer, vi kunne indsamle ved at datamine dine data, til kommercielle formål, og vi har endda som den første nu opnået den nye ISO27018-certificering som bevis på, at dette princip efterleves i praksis, når du placerer selv de mest følsomme personlige data i vores varetægt.

Transparency
Her er tale om et centralt princip, som i sagens natur indimellem kolliderer med eksempelvis nationale sikkerhedsinteresser, love og lignende.

Ikke desto mindre efterstræber vi gennemsigtigheden overalt, hvor vi kan, fordi vi ved, hvor vigtig den er for netop den tillid, som i nogle tilfælde har lidt skade gennem den seneste tids sager.

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, hedder en yndet benyttet politisk vending. Andet bliver ofte genstand for teorier, spekulationer og så videre – og sjældent af positiv karakter.

Helt praktisk betyder det i Microsoft’s tilfælde, at vi blandt andet har lagt sag an (og fået medhold) for at få lov til at fortælle om det, når myndigheder beder om, at vi udleverer data som følge af en given efterforskning – og nogle gange forsøgte at give os såkaldte ‘Gag-orders’ oveni.

I dag kan vi to gange om året i ‘Law Enforcement Request Reports’ fortælle alt om de (relativt set få) henvendelser, som vi får fra forskellige landes myndigheder, og hvordan vi behandler dem.

Det er spændende læsning, fordi man kan dykke helt ned på landeniveau og se, hvilke lande der er mest aktive, og i hvor mange tilfælde deres forespørgsler kan afvises, fordi de ganske enkelt ikke er berettigede ifølge lovgivningen.

Compliance
Dette princip har også mange facetter, hvor de tre vigtigste i denne sammenhæng er:

• Uafhængige certificeringer.
• Overholdelse af stærkeste gældende lovgivning.
• At sikre, at vores samarbejde med myndigheder sker efter fuldt gennemsigtige principper og på rette lovgrundlag.

Vi er således på konstant jagt efter at få vores produkter og tjenester certificeret efter de nyeste og stærkeste standarder og sikre, at vi kan leve op til alle regioner, brancher og relevante standardiseringsorganers forskrifter for gode og sikre digitale løsninger.

Senest den nævnte ISO27018, som altså specielt regulerer, hvordan man håndterer de mest følsomme personlige data – en ikke uvæsentlig certificering, hvis man vil have tillid til en leverandør af en it-løsning.

Endelig har vi på branchens vegne forsøgt at få klarhed over, hvor loven begynder, og hvor den slutter.

Vi har blandt andet rejst en sag om rækkevidden af ransagningskendelser på tværs af landegrænser.

Det er en sag, som kører i USA, men som principielt kunne være rejst mange steder i verden inklusiv Danmark, fordi vi som de første udfordrer det, vi mener er en ulovlig retspraksis.

Der er mange aspekter og detaljer i den sag, hvilket man kan læse mere om her.

Hvorfor skulle du stole på Microsoft?
Principperne, jeg beskriver ovenfor, er født for længe siden i Microsoft, og vi arbejder konstant på at sikre, at de er implementeret på en tidssvarende måde.

Men det vigtigst at vide, hvis du vil kunne stole på os, er helt klart, at de ganske enkelt er ufravigelige i vores firma – de er en del af vores kultur.

Data bliver nok aldrig så sikkert som døden og Skat, men med omtanke, fokus og kendte fast principper, kan vi komme et godt stykke af vejen.

Men det kan ikke løses af leverandører alene.

Det kommer de næste klummer til at handle om.

Microsoft og Google er traditionelt kamphaner på internettet, hvor de storsatser på hver deres online-services og webbrowsere, men et nyt samarbejde bringer dem måske lidt tættere på hinanden.

Selskaberne har nemlig indgået et samarbejde om at smelte de JavaScript-teknologier, som de ellers har udviklet hver for sig, sammen.

Det betyder, at Googles AtScript bliver integreret i Microsofts TypeScript, som så bliver det sprog, webudviklere fremover kommer til at bruge.

Til gengæld skal der så satses på Google-frameworket Angular 2.

Smelter sprog sammen
Microsoft skriver om det nye samarbejde i et blogindlæg, at selskabet i tre år har arbejdet på sit TypeScript, men at der nu er indgået et samarbejde med Google.

“I de sidste mange måneder har Microsoft TypeScript- og Google Angular-holdene arbejdet tæt sammen.”

“Vi er begejstrede for at kunne annoncere, at vi har konvergeret TypeScript og AtScript-sprogene, og at Angular 2, den næste version af det populære JavaScript-bibliotek til at bygge websider og webapps, vil blive udviklet med TypeScript,” skriver S. Somasegar, der er corporate vice president i Developer Division hos Microsoft.

“Det er fantastisk at se den fortsatte vækst i TypeScript-økosystemet, og jeg er særligt begejstret for partnerskabet med Googles Angular, der skal skabe overrensstemmelse mellem vores arbejde med TypeScript og Angular 2.”

JavaScript er et af de mest udbredte programmeringssprog til web-løsninger i dag, og i november afløste JavaScript Java til danskernes NemID.

Læs også:

Nu er det slut med Java til NemID: Her er den nye løsning

Anders Hejlsberg: Fantasien har ingen grænser længere

Googles Javascript-efterfølger er færdig

En knap 150 år gammel vagina har siden 2011 været stridspunktet i en sag, hvor franske myndigheder er faret i flæsket på verdens største sociale medie Facebook.

I sidste uge fastlog en parisisk domstol således, at den har kompetence til at dømme i en sag mod Facebook, som for nylig har blokeret en konto tilhørende en fransk skolelærer.

Årsagen til blokeringen var, at læreren havde oploadet et fotografi af Gustave Courbet billede L’origine du Monde, der hænger på Musée d’Orsay i Paris og forestiller en blottet vagina.

Det skriver The Verge.

David mod Goliath
Efter profilblokeringen sendte læreren en klage over Facebook afsted til domstolen i Paris, hvori han brokkede sig over, at hans ytringsfrihed var blevet berøvet, da Facebook ikke kunne skelne pornografi fra kunst.

Facebook vendte tilbage i januar med budskabet om, at læreren havde accepteret betingelserne på det sociale medie, hvor der står, at selskabet kun kan retsforfølges i hjemstaten Californien i USA.

Den pariske højesteret var dog uenig i Facebooks påstand og kaldte torsdag i sidste uge den omtalte klausul i Facebook-betingelserne for ‘misbrug’.

Umiddelbart efter det udsagn beskrev lærerens advokat, Stéphane Cottineau, situationen som ‘Davids første sejr over Goliath’.

“Beslutningen vil skabe retspraksis for andre sociale medier og andre internet-giganter, som bruger hovedsæder i andre lande, hovedsageligt i USA, i forsøget på at omgå fransk lovgivning,” forklarede Stéphane Cottineau til den franske avis Le Figaro ovenpå højesterets afgørelse.

Nu søger læreren erstatning for omkring 150.000 kroner, mens Facebook har noteret sig afgørelsen og overvejer sin respons, inden sagen skal for retten den 21. maj.

Nøgenhed på dansk
Denne sag er dog langt fra den eneste, hvor Facebooks profilsletningspolitik har været omdrejningspunktet.

Også den danske forfatter Peter Øvig Knudsen har oplevet, at hans Facebook-profil er blevet lukket flere gange og truet med permanent udelukkelse, blandt andet fordi han har oploadet billeder af nøgne mennesker fra sin bog ‘Hippie’.

“Jeg skulle prøve det, før det gik op for mig, hvor ydmygende det er. At de går ind og fjerner ting – også det jeg skriver – og efterfølgende gør, at jeg ikke kan komme ind på min væg – at de blokerer mig. Det er som at blive stillet i skammekrogen i den sorte skole,” har Peter Øvig Knudsen udtalt til TV 2.

Udover Facebook har den danske forfatter også kæmpet mod Apple om nøgenhed i forbindelse med udgivelse af bogen ‘Hippie’.

Modsat den franske lærer var der her ingen danske domstole, der bakkede op om forfatterens ytringsfrihed i kampen mod de amerikanske it-giganter.

Læs også:
Apple bedøvende ligeglad med dansk censur-kritik

Google har tabt luderkrig mod tysk præsidentfrue

Google-medstifter: Facebook og Apple truer nettets frihed