Monthly Archives: March 2015

Efter en uge med rygter om opkøbsforhandlinger kunne den amerikanske it-gigant HP i går bekræfte, at man har indgået aftale om køb af netværksproducenten Aruba Networks.

Prisen for overtagelsen er på tæt ved 20 milliarder kroner, og handelen forventes at være endeligt afsluttet i anden halvdel af 2015.

For de penge får HP fingre i trådløse teknologier, som skal binde erhvervskunders it-systemer sammen med det stigende antal mobile devices og klienter.

HP står foran en opsplitning af i to selvstændige selskaber for henholdsvis pc/print og hardware/services, som skal give mastodonten en ny start efter flere år med skuffende resultater og flagrende meldinger om koncernens strategi.

Opkøbet af Aruba markerer ifølge HPs danske direktør for netværk, Morten Gransøe, et markant skridt ind i en fremtid, hvor HP udover netværk og mobility vil satse på at levere løsninger indenfor cloud, sikkerhed og big data.

Udfordrer Cisco
Han fortæller, at Aruba Networks i dag er en lille spiller på det danske netværksmarked, der er domineret af netop Cisco med HP halsende langt bagefter på en andenplads. Men under HP’s vinger kan Aruba være med til at rykke balancen i markedet, mener han.

“Købet af Aruba er helt bestemt en udfordring af Cisco på det europæiske marked. Det vil øge vores evne til at række ud i markedet, når det gælder de mobility-koncepter, som vi vil møde som efterspørgsel fra kunderne de næste tre-fire-fem år. Vi får en bedre markedsdækning og et stærkere koncept, som vil være interessant for de store kunder som i dag samarbejder med Cisco,” siger Morten Gransøe.

Aruba Networks produkter forhandles herhjemme af blandt andet firmaet Ezenta, hvor direktør Søren Egede Knudsen fremhæver Arubas evne tilat udvikle netværksprodukter, som er mere felksble end de dominredne HP og Cisco.

“Aruba udmærker sig ved at have nogle produkter med fede funktionaliteter, der kan snakke med teknologier fra andre producenters platforme. Det håber jeg de vil holde fast ved, når HP nu overtager dem,” siger Søren Egede Knudsen.

HP’s opkøb af Aruba, der i fjor havde en omsætning på omkring fem milliarder kroner er det største siden man i 2011 købte det britiske softwarefirma Autonomy. Den handel endte i en regulær skandale med beskyldninger om regnskabssvindel og oppustede værdier. Sagen endte med at HP i sit regnskab måtte nedskrive værdien af Autonomy med mere end 50 milliarder kroner.

Læs også:

HP taber milliard-beløb efter regnskabsfusk

HP er presset: Selskabet hakkes snart op i to

Begejstringen var stor i Luleå, da Facebook kom til byen. Til venstre ses Mats Engman, direktør for Luleå Näringsliv, i selskab med Luleås borgmester, Karl Petersen.

Foto: Andreas Nilsson, The Node Pole. 

Ifølge Matz Engman, direktør for Luleå Näringsliv, kræver det omkring 100 ansatte at drive datacentret Luleå.

Foto: Facebook

“Apple betyder ingenting for den her by.”

Så kontant var udmeldingen fra indehaveren af en møbelbutik i den amerikanske by Maiden i North Carolina, hvor Apple i 2010 etablerede et stort datacenter.

Bemærkningen faldt i et interview med Washington Post for knap fire år siden.

Gennem de seneste uger har artiklen fra Washington Post dog fået nyt liv herhjemme.

Den er især blevet citeret og delt flittigt på de sociale medier, hvor den bruges som et argument for at sidste uges nyhed om Apples kommende datacenter i Viborg måske i virkeligheden ikke er så stor en nyhed, som den er blevet gjort til. 

Datacenter fik stor betydning
I 2011 etablerede Facebook et stort nyt datacenter i den svenske by Luleå, og i øjeblikket er Facebook i gang med at opføre endnu et datacenter i byen. 

Men i Sverige har oplevelsen været helt anderledes end i Maiden – i hvert fald hvis vi skal tro Matz Engman, der er direktør for den lokale erhvervsorganisation Luleå Näringsliv og samtidig stod i spidsen for den gruppe, der hentede Facebook til byen.  

“Det er helt uvirkeligt for mange, at Facebook er kommet til en by som Luleå. Borgerne her i byen er meget stolte. Folk har fået en fornyet tro på fremtiden, og deres syn på byen har ændret sig dramatisk gennem de seneste år. Det mener jeg faktisk er den vigtigste effekt overhovedet,” siger han.

En sejr for udkanten?
På mange måder minder Viborg og Luleå om hinanden.

Det er to mellemstore byer med lige knap 40.000 indbyggere  – steder hvor man ikke umiddelbart forventer, at nogle af verdens største virksomheder slår sig ned. 

Herhjemme er Apples datacenter i Viborg ligefrem blevet udlagt som en sejr for udkantdanmark.

Men hvis Viborg er udkanten, må Luleå nærmest befinde sig på randen af kanten. Mere præcist ligger Luleå ved den 65. breddegrad knap 100 kilometer fra polarcirklen.

Luleå ligger blot 100 km fra polarcirklen og befinder sig på samme breddegrad som Alaska. Foto: Andreas Nilsson

Der har været stor usikkerhed om, hvor mange job denne type datacentre rent faktisk bidrager med i byer som Viborg og Luleå. 

Apple hævder at datacentret i Viborg vil skabe i nærheden af 300 job. Men hvis vi kigger på erfaringerne fra andre steder, ser det umiddelbart ud til at være højt sat. 

Ifølge Washington Post skabte Apples datacenter i Maiden, som dog var betydeligt mindre, blot 50 faste job, og Computerworld var for knap et år siden var på besøg i Microsofts datacenter i Dublin, hvor der er cirka 80 ansatte.

Sidste år offentliggjorde Facebook en undersøgelse foretaget af Boston Consulting Group, der viser, at datacentreret Luleå i perioden 2011 til 2014 skabte omkring 900 nye svenske job.

Et tal der ifølge Matz Engman lyder korrekt.

Men regnestykket går i følge ham kun op, hvis vi medregner de mange bygningsarbejdere og teknikere, der deltog i konstruktionen af datacentret.

“Jeg vil mene, at tallet måske endda er en anelse højere. Nu kender jeg ikke den præcise udregningsmetode som Boston Consulting Group har brugt, men i konstruktionsperioden har der i alt været 1.500 til 1.600 personer, der har arbejdet på opførelsen,” siger han og tilføjer: 

“Men i den daglige drift er der i dag omkring 100 ansatte på datacentret.” 

100 job lyder jo ikke som voldsomt mange? 

“Nej, datacentrene er utroligt effektive. Men det vigtige er, at vi nu ser, at der er ved at opstå et økosystem rundt om datacentrene. Der kommer nye virksomheder til Luleå, som aldrig har været i byen før, og vi ser samtidig en høj vækst af tekniske konsulenter, der blandt andet arbejder med datacentrene. Derudover har vi øget optaget på vores tekniske universitet, og vi forventer, at vi alene i år vil rekruttere 150 nye it-folk til regionen,” siger han.

Læs også: Næppe job-boom i farvandet: Men derfor er Apple-byggeri alligevel en god nyhed for hele it-danmark

Vil være centrum for datacentre
Facebooks datacenter har ifølge Matz Engman også betydet, at andre virksomheder har fået øjnene op for Luleå. 

Han tror på, at det vil være muligt at skabe en hel klynge af datacentre i området omkring Luleå, og i øjeblikket bliver området under brandet  “The Node Pole” markedsført som et perfekt sted at placere et datacenter.

Et af argumenterne er, at placeringen højt mod nord betyder, at serverhallerne bliver naturligt nedkølet.  

Ifølge Matz Engman har Facebooks datacenter betydet, at Luleå har formået at brande sig internationalt.

Byen har haft besøg fra medier fra hele verden, og byens navn er i den forbindelse blevet nævnt i lige knap 2.000 artikler i internationale medier. 

“Vi har efterfølgende fået yderligere tre investeringer i datacentre i vores nabobyer. Blandt andet fra datacentre-virksomheder, der arbejder med bitcoin-mining. Det er min opfattelse, at det er Facebooks datacenter, der er årsagen til, at de har fået øje på de unikke muligheder som vores region tilbyder,” siger han.

Derudover har Facebooks administrerende direktør, Mark Zuckerberg, delt et Facebook-opslag om det nye datacenter på sin personlige Facebook timeline.

Opslaget fik mere end halv million likes fra folk over hele verden. 

Læs også:
Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

Facebook investerer milliarder i svensk datacenter

Rejsekort gemmer oplysninger om brugernes ind- og udtjekninger i fem år.

Oplysningerne gemmes i en stor database, der har været i drift siden 2011 og som nu indeholder data om mere end 100 millioner rejser, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Efter fem år fjernes de personlige dele af oplysningerne, mens andre dele gemmes med henblik på analysearbejde.

Ifølge avisen har 843 personer adgang til de personlige oplysninger om den enkelte rejsendes ind- og udtjekninger med Rejsekort. Også Skat og politiet har mulighed for at få adgang.

Forbrugerrådet Tænk siger til avisen, at de fem års opbevaring af data øger risikoen for datalæk.

Rejsekorts direktør, Bjørn Wahlsten, siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at selskabet gemmer data, fordi det ’tilskrives’ af bogføringsloven. Han er åben over for mindre registrering, hvis det var muligt ifølge loven.

Læs også:

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Opfordring til alle Computerworld-læsere: Hjælp DSB – har du gode ideer til nemme projekter?

Rejsekortet har givet dummebøder for 40 millioner kroner

Microsoft stiller sig ikke tilfreds med at sælge abonnementer til Office 365. Kunderne skal også bruge de services, som følger med i pakken, lyder det fra Microsoft Danmarks produktchef for Office 365, Aaren Ekelund.

En kunde med et abonnement på Office 365 er ikke længere godt nok for Microsoft.

Software-selskabet presser nu på for at få sætte mere fart på kundernes deployment og forbrug af softwaregigantens cloud-services.

Alt for mange af Microsofts-kunder på Office 365 vælger nemlig at benytte muligheden for at installere softwaren lokalt i stedet for at overgive sig til skyen.

Så trods imponerende salgstal, er der fortsat alt for få kunder ude i den virkelige verden, som for alvor bruger cloud-teknologien.

I praksis betyder det, at mange Microsofts-kunder slet ikke bruger services som Onedrive, Yammer og Lync/Skype, som deres Office 365-abonnement giver adgang til.

Derfor har Microsoft sat tommelskruerne på sine forhandlere og fjerner en række af rabatterne på køb af et Office 365-abonnement.

I stedet bliver pengene kanaliseret direkte ud til de kunder, som dropper deres lokale installation og går over til cloud.

Fjerner licens-rabat
Manøvren lægger pres på Microsofts partnere og forhandlere, som nu må overveje om de skal satse på support og deployment af løsninger til de “ægte” cloud-kunder i stedet for blot at sælge licenser.

“Vi har ændret rabatstrukturen på licenssiden, således at vi investerer ekstra midler i at få kunden op i skyen. Det kommer også partnere til gode gennem forskellige initiativer,” siger divisionschef for Office hos Microsoft Danmark, Aaren Ekelund.

“Office 365 giver ikke bare mulighed for køre mail og Office-online, men også storage gennem Onedrive, Sharepoint og Lync/Skype. Vi har stor interesse i, at vores kunder får mest mulig glæde af at bruge de services, som vi stiller til rådighed. Det er fint nok, at kunderne bruger for eksempel mail i skyen, men det er endnu bedre, hvis de bruger hele platformen. Derfor har vi en interesse i at få forbruget i vejret,” siger Aaren Ekelund.

Han fortæller, at Microsoft nu vil lægge mere vægt på, at forhandlerne bruger kræfter på at få kunderne til at gå fuld og helt ind i cloud-verdenen.

“Hvis vi ikke får vores kunder til at bruge vores services, falder vores vision om at videreudvikle teknologien til jorden. Det skinner så også igennem i, hvad vi gerne vil have vores partnere til at hjælpe os med. For jo hurtigere vi kan få vores kunder i gang med de her services, jo mere forretning er der i det for Microsoft og vores partnere,” siger Aaren Ekelund.

Direktør Jesper Grønbæk fra firmaet Adactit er en af de cloudforhandlere, der sælger løsninger til Microsoft Office 365.

Brugerne skal bruge det
Microsoft-forhandleren Adactit er et af de firmaer som satser hårdt på at levere løsninger baseret på Office 365.

Direktør Jesper Grønbæk bekræfter, at Microsoft gennem et stykke tid har haft øget fokus på at øge kundernes brug af de services, som er en del af Office 365.

“Der har været mange licenspartnere, der har solgt licenser, uden at der er blevet fulgt op på, om kunderne tager det i brug i praksis. Det har vi så nydt godt af, fordi vi har kunnet hjælpe kunderne med den del. Vi sælger ikke licenser for at sælge licenser. Vi sælger licenser for at brugerne skal bruge det. Så det her er vand på vores mølle,” siger Jesper Grønbæk.

Office 365 har de seneste år været det absolutte flagskib i Microsofts cloud-strategi, hvor platform, software og traditionelle services leveres som abonnement direkte til kunderne.

I sit seneste kvartalsregnskab steg Microsofts omsætning på cloud-ydelser med mere end 100 procent sammenlignet med året før. En stor del af stigningen er drevet af netop Office 365.

Læs også:

Slet bare dine filer fra Office 365 – Microsoft gemmer dem for evigt

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps i 2014

Efter Apple i efteråret 2014 lancerede sit iOS 8-system til sine iPhones og iPads med kryptering som standard, var Google ikke sen til at følge i fodsporet og love kryptering i sit mobilstyresystem Android 5.

Løftet om at levere Android 5 – også kendt som Lollipop – med indbygget kryptering som standard har Google siden haft svært ved at leve op til.

Det skriver Ars Technica.

BØR og SKAL
Allerede tilbage til Android 4.4 (KitKat) fra efteråret 2013 kunne brugerne ellers benytte kryptering på deres Android-enheder som en valgmulighed. Efter Snowden-afsløringerne gik Google så et skridt videre:

“Som en del af vores Android-lancering, vil kryptering være slået automatisk, når du åbner for din telefon, så du ikke behøver at tænke på det,” lød ordene fra Googles talsperson Niki Christoff til The Washington Post ved præsentationen af Android 5.

Det budskab fik FBI og andre af lovens lange arme til at råbe vagt i gevær, fordi politifolk og spioner derved ikke kunne læse med over skuldrene hos mobilfolket. 

Ikke i kontrol
Modsat Apple er Google dog ikke i kontrol med hele produktionsprocessen fra softwareudviklingen til hardwareafrundingen, hvilket efterlader Android-mobilproducenterne til at bestemme, om der skal kryptering i deres telefoner eller ej.

Blandt andet kan Ars Technica rapportere fra Mobile World Congres-messen i Barcelona, der løber af stablen i disse dage, at andengeneration Moto E og Samsungs Galaxy S6 ikke er krypterede som standard.

Og årsagen findes i Googles designdokument til Lollipop, hvor der blandt andet står følgende passus:

“…fuldkommen diskkryptering BØR være slået til hele tiden, når brugeren har pakket telefonen ud. Dette krav er skrevet som BØR for denne Android-version, og det er meget stærkt anbefalet, da vi forventer at skifte til udtrykket SKAL i de fremtidige Android-versioner.”

Hvad gik galt?
Men hvorfor ikke bare holde, hvad man lover?

Google har endnu ikke ønsket at kommentere på det noget vingeskudte løfte om komplet kryptering på Android-telefonerne, og det får Ars Technica til at spekulere i forklaringer.

Netmediet grubler over, om den manglende out-of-the-box-kryptering skyldes, at hardware-producenterne lige skal have tid til at omstille deres produktion til krypterings-telefonerne.

Rygterne vil vide, at Android-flagskibstelefonen Nexus 6 blev sløvet gevaldigt af krypteringen, og derfor blev disse krypteringsguide lige så stillet listet ud af Googles designguide til Android-hardwarefirmaerne i starten af året.

Bundlinjen er altså, at du hos Apple får kryptering gratis med i kassen, mens du på Android-enheder selv skal slå krypteringen til.

Læs også:

Vi har prøvekørt Android Lollipop: Her er de otte fedeste features

Android-opdatering dræner batteri på Samsung-telefon: Sådan fikser du problemet

Det vakte stor opsigt, da en stribe danske kommuner i januar blev angrebet af ransomware, så filer på deres netværk blev krypteret af de kriminelle, der efterfølgende krævede løsepenge for at låse dem op igen.

Det var ransomwaren Cryptowall, der blev anvendt i angrebene mod blandt andre Nordfyns og Gribskov Kommune.

Nu advarer sikkerhedsfirmaet CSIS om, at ny ransomware er på spil i Danmark.

Ransomwaren er døbt CryptoGraphic Locker, og CSIS skriver i en orientering blandt andet, at den er identisk med ransomwaren Cryptolocker.

“Den krypterer en sværm af filtyper med AES-128 og opkræver dernæst betaling med Bitcoins.”

Skrivebordet erstattes samtidig af et billede, skriver CSIS (se topfoto), der videre fortæller:

“De krypterede filer omdøbes til filendelsen .ctf, mens hovedkomponenten beskytter systemet mod flere navngivne processer: “processhacker”, “mbam”, “sh4″, “spyhunter”, “msconfig”, “taskmgr”, “retrui”, “regedit”, “procexp”.”

“Når disse initieres, vil de blive dræbt af CryptoGraphic Locker processen. Det kan efterlade systemet i en tilstand hvor det er vanskelig(ere) at fjerne denne trussel fra maskinen.”

“Denne ransomware familie leveres igennem klassiske drive-by angreb. Den primære vektor for infektion er Microsoft Silverlight,” lyderr det fra sikkerhedsfirmaet. 

Stigende trussel mod danske virksomheder
CSIS forklarer desuden om den generelle ransomware-problematik:

“Ransomware har udviklet sig til at blive en betydelig trussel mod danske virksomheder og offentlige instanser.”

“Ransomware adskiller sig markant fra andre malware angreb, hvor det primære mål er i stilhed at høste sensitive oplysninger fra de systemer, som rammes.”

“Ransomware derimod støjer og frembringer tydelige indikationer på kompromittering, idet den krypterer og sletter vigtige filer på den lokale maskiner og alle tilgængelige drev.”

Man skal reagere på den rigtige måde
PwC har forklaret, at det ved ransomware ikke kun handler om at forsøge at beskytte sig, men også om, hvordan man reagerer, hvis ransomwaren allerede er sluppet ind:

“Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at kommunen eller virksomheden får afdækket, hvordan ransomware er kommet ind i deres system, og hvilke maskiner der er ramt.”

“Disse maskiner skal straks slukkes, og en kopi af dem skal sikres med henblik på at kunne efterforske hændelsen, inden man går i gang med at udbedre skaderne efter angrebet.”

“Der skal derefter skabes klarhed over, hvor mange personer og afdelinger det er gået ud over, og hvor meget data der er påvirket, så der kan lægges en plan for, hvordan driften bedst og hurtigst kan genoprettes,” har PwC skrevet i en kommentar om ransomware-problematikken.

Læs også:

Seks danske kommuner taget som gidsler af hackere – opkræves løsepenge for at låse krypterede filer op

Nye angreb med cryptowall i Danmark: Sådan ødelægger ransomwaren dine filer

Dansk Kommune hacket: Filerne er blevet låst – og der kræves løsesum

Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Leviathan er et alsidigt bæst, der velvilligt spiller sammen med alt fra konsollen til Blu-ray-afspiller, tv”er og mobile enheder. Klik for at se større billede.

Razer, der i særdeleshed er kendt for tastaturer og mus til gamere, arbejder i stigende grad også inden for relaterede produktkategorier.

Vi har i nyere tid bl.a. været vidne til den bærbare gaming-pc Blade og Android-konsollen Forge TV.

Nu har Razers ingeniører så fremmanet Leviathan – et såkaldt soundbar-system (på dansk “lydbjælke”), som vi har testet i løbet af de seneste uger.

Razer har for vane at navngive selskabets lydprodukter efter monstre, og i Leviathans tilfælde henvises der til det mytologiske havmonster fra Det Gamle Testamente.

Lydbjælken har således en ambition om at indhylle dig i et hav af simuleret 5.1-surroundlyd.

Fra første færd hersker der ingen tvivl om, at subwooferen er det sande monster. Mere om det nedenfor.

Tæt på havets monster
Leviathan har en vejledende pris på 1.595 kroner og består af en kompakt lydbjælke med 5.1-kanalers virtuel surroundlyd.

Den kan placeres under computerskærmen og indstilles i tre vinkler i forhold til bordfladen (0, 15 og 18 grader) ved hjælp af de medleverede fødder, hvis du gerne vil have fornemmelsen af, at våbenilden strejfer dit ansigt.

Lydbjælken kan dog også placeres under tv’et, hvor udvalget af indgange – der er både optisk og AUX-lydindgang såvel som et almindeligt 3,5-tommers jackstik – gør det muligt at bruge den med alt lige fra Xbox One og PS4 til Blu-ray-afspilleren og dit tv.

Med Bluetooth 4.0 aptX har du endvidere mulighed for at streame musik fra dine Bluetooth-enheder i særdeles høj kvalitet.

aptX-teknologien lover nemlig at transmittere din musik trådløst uden at gøre indhug i lydkvaliteten.

Inden i monsteret
Vi lader os sluge af Leviathan og finder fire højtalerenheder i maven på bæstet:

To 2,5-tommers fuldtoneenheder og to 0,74-tommers diskantenheder.

Den dedikerede subwoofer er bestykket med en nedadvendt 5,25-tommers enhed.

Der er ikke ligefrem tale om en designperle, men er du generelt fan af Razers stil, vil du sikkert også vende tommelfingeren opad denne gang.

Leviathan vil passe fint ind på kontoret eller drengeværelset sammen med gaming-desktop’en, men i stuen tror vi næppe, at Leviathan scorer højt på den vigtigste skala af dem alle: WAF (Wife Acceptance Factor).

Tilslutningsmulighederne er fremragende, og Levitathan kan både indtage stue såvel som kontor. Klik for at se større billede.

Monsteret slippes løs
Vi har testet Leviathan i film, spil og musik – både med lydbjælken monteret foran vores pc-monitor og som ledsager til stuealteret.

Overordnet set er vi positivt stemte over for Leviathan, der leverer meget og klar lyd – det vil sige et højt lydniveau uden forvrængning – såvel som en tung og fremtrædende bas, til en rimelig pris.

Den markante basgengivelse er kendetegnende for mange af Razers lydprodukter og vil især falde i god jord hos gamerne, der foretrækker eksplosioner og våbenild gengivet så voldsomt som muligt, mens det er mindre ideelt til gengivelse af for eksempel musik.

ydbjælken kan gengive simuleret 5.1 surroundlyd vha. Dolby Virtual Speaker og Dolby Pro Logic II, hvorved stereolyd opgraderes til seks (5 + 1) “virtuelle” kanaler.

Det virker i teorien, men i dette tilfælde var der ikke nogen klar separation mellem de enkelte kanaler hverken med højtalerbjælken på klods hold eller på større distance.

Det var sågar svært at skelne mellem venstre og højre kanal

Nogen “ægte” 5.1-surroundoplevelse kan Leviathan altså ikke levere.

Det er ikke nødvendigvis altafgørende i film eller til almen brug, hvor klarhed og fylde typisk prioriteres højere, men i en spilgenre som for eksempel FPS (First Person Shooter) er det altafgørende med klar separation, så lyden hjælper dig med at lokalisere fjenderne på den virtuelle slagmark, inden de får ram på dig.

Prisen taget betragtning er det dog en smule urimeligt at klage for meget, og her får du alt andet lige meget for pengene – selv om oplevelsen ikke tangerer ægte hi-fi.

Selv store monstre har deres svagheder
Det har trukket ned i vores bedømmelse, at Razer ikke har valgt at inkludere en fjernbetjening.

Du er derfor nødt til at indstille lydniveau og lydkilde manuelt med knapperne på bjælkens overside.

Knapperne er tilmed svære at se – særligt i et halvmørkt lokale – og det vil nok være en tilbagevendende frustration for de fleste.

Det trækker også ned, at lydbjælken slukker automatisk efter godt 20 minutters inaktivitet.

Havde en fjernbetjening været medleveret, kunne vi delvist have tilgivet det, men du er nødt til at gå hen til bjælken igen, hver gang den er blevet slukket automatisk, og det er trættende i længden.

Dommen over bæstet
Den vejledende pris på 1.595 kr. er godkendt i og med, at Leviathan leverer en fornuftig allround-oplevelse til spil, film og musik, samtidig med at den kan kobles til langt det meste.

Designet giver ikke denne anmelder anledning til at bruge den i stuen på permanent basis, men det kan ikke benægtes, at de 60 watt i alt (30 watt fra lydbjælken og 30 watt fra subwooferen) opgraderer den oftest magre lyd fra fladskærmens indbyggede højtalere ret så eftertrykkeligt.

Razer Leviathan ender samlet set på karakteren 4 ud af 6. Hvis Razer havde lagt lige så meget arbejde i at gøre monsteret adræt som i at give det store tænder, var Leviathan nok svømmet op på et flot femtal.

Læs også: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Et af mange nye produkter, som er blevet lanceret til årets MWC. HTC One (M9) kan du læse mere om her.

Mobile World Congres, Barcelona. “Heeeeeey don’t I know you?”

Jeg vender mig om. En mørklødet pige vinker til mig. Forvirret roterer jeg for at tjekke, om der står en bag mig.

“No no. You. Haven’t I seen you before?,” spørger hun igen, mens hun maser sig gennem masserne.

Jeg har aldrig været i Barcelona før og har ingen ædruelige erindringer om et møde med hende. Hun insisterer dog.

“Yes yes! Do you know Hallow Industries? No? Oh you must. Come with me.”

Høfligt takker jeg nej og går videre. 50 meter senere bliver jeg mødt af et lignende salgstrick fra en anden sød-udseende “boothbabe”. Hende kender jeg heller ikke.

Mobile World Congres er i gang. Dette er mobil- og mobility-producenternes vigtigste mulighed for at påvirke både klienter og presse – og de giver den fuld gas.

Mobilnørdens mekka
Alle steder omkring mig blinker skærme og ivrige personer i boderne til mig.

Der er en kamp om at fange enhver, som kan kommer ind og se firmaernes produkter. Den 92′ende mail bibber ind på telefonen.

Sidste år deltog over 90.000 deltagere fra hele verden for at se det nyeste indenfor smartphones, tablets og andet hardware og software, som passer under “mobility”-brandet.

Vi har set nylanceringer fra HTC, Samsung, Lenovo, Microsoft, Sony, Huawei, ja listen kunne blive ved længere end denne artikel.

Og det er altså kun tirsdag formiddag.

Ligeledes står kinesiske ZTE og Alcatel One Touch og en god håndfuld andre relativt ukendte asiatiske telefonmagere.

Og de vil da også gerne vise deres telefon frem.

Du kan sågar finde både Jolly Phone og Ubuntu-telefoner ved MWC – hvis altså ikke, at du bliver væk i mængden.

VR og ure
Specielt tre forskellige trends ser ud til at tage den store fokus – ud over mobil-lanceringerne selv.

Virtuel reality, smartwatches og security.

Flere kinesiske firmaer lancerer Oculus Rift-lignende briller, og HTC har overrasket alle ved at lancere et par briller i samarbejde med distibrutionsplatformen Valve.

I den anden boldgade kommer firmaer som LG og Huawei med smartwatches, som meget mere ligner klassiske ure i stedet for den følelse af 90′er-ur, som mange nok har tænkt ved tidligere smartwatches.

Faktisk er Huaweis ur et smukt ur. Og det kommer fra en, som endnu ikke har været imponeret af de smartwatches, der er på markedet.

Sikkerhed på de mobile platforme
Til sidst handler det om sikkerhed.

Mængden af “sikre” telefoner eller services er eksploderet efter Snowden-afsløringerne, og firmaer som Silent Circle med Blackphone kommer med en ny version af den overvågningssikre telefon.

Hvorvidt de rent faktisk er sikre, er et helt andet spørgsmå, men der er et hav af producenter, som vil gøre din telefon NSA-sikker.

Og folk er vilde med det. Ikke bare sikre telefoner, men MWC i helhed.

Barcelona syder af lysten til innovation og tech-rus.

Og ugen er kun lige begyndt.

Steve Elops fra Microsoft præsenterede to nye telefoner, 640 og 640XL. Foto: Morten Sahl Madsen

Titusindvis af partnere, journalister, bloggere og operatører er til stede ved MWC. Her står en flok og ser på søndagens lancering af Samsung Galaxy S6. Foto: Morten Sahl Madsen

Wearables er igen i år et stort tema ved MWC. Her er det firmaet MyKronoz, som har presset Android - ikke Android Wear – ned på et ur. Du kan sågar skrive på et liiiiiiiiiiiille bitte tastatur. Det var selvsagt ikke nogen god oplevelse. Foto: Morten Sahl Madsen

producenterne af wearables har indset den største mur: At de fleste ure indtil videre ikke har været synderligt pæne. “Fasionables” kaldes de wearables, hvor der er fokus på design i smukke-retningen, og LG’s nyeste ur er i hvert ovre i den boldgade. Også Huawei har lavet et ur, som minder mere om et rigtigt ur end tidligere enheder. Foto: Morten Sahl Madsen

Siden Oculus præsenterede Oculus rift-brillerne har andre forsøgt at gøre dem efter. I år ved MWC har HTC i samarbejde med Valve lanceret et par gamer-VR-briller, hvilket ingen så komme. Her er det SK Telekom, som viser sine briller frem i en luftballons-simulation. Foto: Morten Sahl Madsen

Jeg er stærkt imod benyttelsen af “boothbabes”, men her er alligevel et enkelt billede. Det er fra kinesiske ZTE, der havde piger til at danse til en kinesisk version til “Hey Mickey”. Vesterlændinge grinede af situationen. Østerlændinge tog rigtig, rigtig mange billeder… hvilket jeg nok også gjorde. Foto: Morten Sahl Madsen

Læs også: Førstehåndsindtryk: Førstehåndsindtryk: Samsung Galaxy S6 og S6 edge er den helt rigtige vej for Samsung

Steve Elop kom selv og præsenterede de to telefoner. Foto: Morten Sahl Madsen

De to telefoner, som begge får Windows 10, når vi kommer længere ind i 2015. Microsoft lover også, at der kommer en flagskibstelefon i forbindelse med Windows 10-lanceringen. Foto: Morten Sahl Madsen

Mobile World Congres, Barcelona: Microsoft kæmper med at få folk til at benytte Windows Phone, Microsofts smartphone-system.

Selv om der er specifikke markeder som eksempelvis Italien, hvor Windows Phones klarer sig godt, er markedsandelene ikke noget at råbe hurra for.

Tallene kører mellem fem og to procent på globalt niveau, men Mirosoft har en klar strategi for at vende den kedelige trend alt efter hvilket marked, som selskabet henvender sig mod.

Først og fremmest kommer Windows Phones i et hav af størrelser rettet mod udviklingslande langt fra Danmark.

Måske mere interessant for os nordboere har Microsoft en strategi om at fange virksomhederne.

Det skal blandt andet ske ved Microsofts to nye telefoner i “mellem”-segmentet: 640 og 640XL.

De to modeller har næsten samme hardware, men XL-modellen har en større skærm og et bedre kamera.

Telefon til virksomheder
Selv om Microsoft ikke vil ud med salgstal – ligesom alle andre virksomheder – peger virksomheden på, at Danmark har taget godt imod Windows Phones – specielt på virksomhedsniveau.

Mange virksomheder i Danmark benytter sig af Windows-computere og infrastruktur som Azure, Skype, Lync eller Sharepoint.

Derfor vil Microsoft vil gøre det til et naturligt valg for firmaer at vælge Windows Phones.

“Når virksomheder for eksempel allerede bruger Exchange, så giver Windows Phones jo den bedste mening, og specielt når nu Windows 10 udkommer. Jamen, så er det i mine øjne en no-brainer, ” forklarer Ossi Korpela, Microsofts General Manager Devices for Skandinavien.

Med Windows 10 bliver der endnu mere binding mellem desktop og smartphonen, hvis altså du har en Windows Phone mellem hænderne.

Det efterfølgende device management skulle ligeledes blive lettere.

Fuldt fungerende Office medfølger
Det er tydeligt, at enterprise igen er i fokus for Microsoft.

Hele presseeventet ved MWC mandag osede af business-fokus, og de universal apps, som for første gang blev fremvist, var alle produktionsprogrammer som eksempelvis Outlook og Excel.

Og sammen med 640 følger der en fuldt fungerende Office 365-pakke med et år gratis abonnement med – ikke blot til telefonen, men også til en enhed mere som for eksempel din iPad, Windows- eller Mac-computer.

Og målet i Danmark er de store virksomheder og institutioner.

De to telefoner koster henholdsvis 1.299 kroner og 1.799 kroner, hvilket kan være en tredjedel af en af de dyre flagskibstelefoner, som mange firmaer bruger som firmatelefon.

“Selvfølgelig skal telefonen kunne nok til, at den er god at bruge, men skal den offentlige sektor bruge 5.000 kroner på en topmodel til hver eneste ansatte, eller skal de bruge 1.300 kroner på vores – som de endda kan spare en Office-licens på i samme omgang,” siger Ossi Korpela.

640 kommer til Danmark 16. april, og 640XL følger efter i begyndelsen  af maj.

Læs også: Første kig på Microsofts Universal Apps: Alt arbejder sammen