Monthly Archives: March 2015

Amerikanske sociale medie-giganter som Twitter, Youtube og Facebook har blokeret konti og indhold tilhørende den islamistiske terrorgruppe IS.

Twitters manøvre med konsekvent sletning af IS-konti har fået IS til at udsende dødstrusler mod Twitter-ansatte.

Dødstruslen gælder især selskabets medstifter Jack Dorsey, som er portrætteret med et sigtekorn henover ansigtet.

“Vi kommer altid tilbage”
IS sender flere budskaber i sit indlæg på det anonyme bloggingsite justpaste.it.

“Jeres virtuelle krig mod os vil afstedkomme en rigtig krig mod jer,” lyder det fra IS til Jack Dorsey ifølge Buzzfeed.

“I startede denne mislykkede krig. Vi fortalte jer fra starten, at det ikke var jeres krig, men I forstod det ikke, og blev ved med at lukke konti på Twitter, men vi kommer altid tilbage,” fortsætter beskeden.

“Når vores løver (modige mænd, red.) kommer og tager jeres åndedrag, vil I aldrig komme tilbage til livet igen.”

Sletter IS-propoganda
IS har udover sine direkte trusler også opfordret tilhængere til at angribe det sociale medie.

“For den individuelle hellige kriger i hele verden, angrib Twitter-selskabet og dets interesser alle steder, dets folk og bygninger og tillad ikke, at nogen af disse ateister overlever,” lyder budskabet ifølge Buzzfeed.

Youtube og Facebook har tidligere i samarbejde med blandt andet den britiske regering slettet videoer af halshugninger og andet IS-propaganda på deres sites.

Derudover har hackergruppen Anonymous har gjort sit til, at IS mister konti på de sociale medier.

Læs også:
Efter terror-drab: Sikkerhedsfirmaer forventer cyber-angreb mod Danmark

Udviklingen i Western Digitals aktiekurs.

EX2100

EX4100

DL2100

DL4100

London: Om et år vil alle vestlige husstande hver især eje 3,3 terabyte data. Det mener analysehuset Gartner, og det er i den grad vand på datalagringseksperten Western Digitals (WD) mølle, for det giver gang i forretningen.

Nu skal der endnu mere skub i den del, der hedder NAS-servere (Network Attached Storage). Torsdag præsenterede WD fire nye enheder til selskabets produktudbud på et pressemøde i London.

Læs også:
Stortest: NAS-servere fra Synology, Qnap og Asustor

To af maskinerne skal supplere WD’s udbud af maskiner til såkaldte “prosumers” – altså krævende forbrugere og folk som arbejder med optagelse og redigering af foto og video og andre kreative i den grafiske verden.

To andre maskiner skal være WD’s helt nye tilbud til mindre virksomheder.

Alle de nye maskiner er lanceret på det danske marked.

Nye maskiner til prosumers
Til de såkaldte prosumers har WD hidtil haft modellerne EX2 og EX4. De to nye modeller kaldes EX2100 og EX4100.

Ydelse: Dual-core Marvell Armada 385- og 388 processorer med henholdsvis 1GB og 2GB RAM

Backup: NAS til NAS-replikering, NAS til USB, NAS til cloud (Dropbox, ElephantDrive, Amazon S3), Smartware Pro client backup med fleksible restore points

Interface: WD’s egen password-beskyttede My Cloud-app, My Cloud OS er installeret på flash for at give hurtig og nem opsætning.

Features: One-touch USB 3.0-kopieringsknap, understøtter flere forskellige overførselsprotokoller, Streaming media Server for tilsluttede DLNA-enheder, kan opsættes ved hjælp af flere tredjepartsapps

Priser: EX2100 (med moms)
0TB: Set til 2.799 kr.
4TB: Set til 4.899 kr.
8TB: Set til 6.499 kr.
12TB: Set til 8.499 kr.

Priser EX4100
0TB: Set til 4.299 kr.
8TB: Set til 8.499 kr.
16TB: Set til 11.999 kr.
24TB: Set til 16.999 kr.

Maskinerne til mindre virksomheder
De to helt nye modeller beregnet til mindre virksomheder kaldes DL-2100 og DL-4100

Ydelse: Dual-core Intel Atom C2350- og C2338-processor med henholdsvis 1GB og 2GB RAM

Databeskyttelse: Optimeret til WD’s Red-diske with NASware-teknologi, konfigurerbar RAID (0,1,5,10), to gigabit Ethernet-porte og to indgange til strømforsyning, flere forskellige back-up-muligheder.

Interface: WD’s egen password-beskyttede My Cloud-app, My Cloud OS er installeret på flash for at give hurtig og nem opsætning.

Virksomhedsrettede features: iSCSI target og initiator, understøtter Microsoft Active Directory, AES 256-bit-kryptering, integregrede tredjepartsapps.

Skaleringsmuligheder: Hukommelsen kan udvides op til 6GB, storage kan udviddes via dual NIC’s, kapacitet op til 24TB med “hot-swappable”-drev.

Priser DL2100 (med moms):
0TB: 3.899 kr.
4TB: 5.999 kr.
8TB: 7.299 kr.
12TB: 9.799 kr.

Priser DL4100:
0TB: 5.999 kr.
8TB: 9.499 kr.
16TB: 12.999 kr.
24TB: 16.999 kr.

Mobile World Congress, Barcelona. Samsung har haft et år i modvind.

Selvom selskabet i Danmark har haft et udmærket år, så halter det globalt.

Det kan du læse mere om her: Samsung i krise: Indtjening styrtdykker – kan billige telefoner redde selskabet?

S5-modellen var for mange en stor skuffelse, hvilket har været til at føle på for verdens største mobilproducent.

Kunderne var langt fra imponerede af en telefon af plastik, hakkende software og bloatware til en af de højeste priser på markedet.

Det har fået Samsungs globale profit til at køre nedad i en spiral. Og selv om den koreanske gigant stadig leverer et klækkeligt overskud, så har det seneste år gjort meget ondt.

Derfor skulle der også noget af et produkt til for Samsung, hvis giganten skulle vise verden, at den stadig kan bygge telefoner, som er værd at bruge 5.000 kroner eller mere på.

Samsung har i hvert fald gjort sit bedste ikke bare med én enhed, men med to.

Selskabet har lyttet til de mange klagesange, som både kunder og pressen har sunget. Samsung har faktisk ikke haft andet valg.

Og det har resulteret i Samsung Galaxy S6 og S6 Edge.

Materialevalget på telefonen er blevet opdateret, så Samsungs Galaxy S-telefon endelig for alvor føles som en 5000 kroner+ telefon. Foto: Morten Sahl Madsen

Væk med plastikken!
En af de absolut største kritikpunkter bag Samsungs telefoner har altid været materialevalget.

Mens firmaer som Apple og HTC for længe siden har bevæget sig over til metal som hovedmateriale, så stod Samsung fast i beslutningen om, at plastik er godt nok.

Og plastik er et godt materiale. Hvis altså plastikken er god nok. LG har lavet udmærkede premum-telefoner i plastik.

Ligeledes har OnePlus One og Nokia, men Samsungs har altid virket langt billigere at stå med, end de mange tusind du egentlig havde givet for dem.

Med S6 og S6 Edge er plastikken gemt væk og erstattet af metal og GorillaGlass.

Bagsiden har fået samme GorillaGlass som fronten, og det nye Gorilla Glass 4 skulle være langt mere ridseresistent.

Dog er det lidt tydeligt, hvor Samsung har fået inspirationen fra.

Især bunden med højtaler, strøm og minijack-stik ligner fuldstændig en iPhone 6. Men alle låner, og indtil videre er vi bare glade for, at platikken er væk.

Den buede skærm bliver spændende at teste, for at se, om det virkelig er en god ide. Indtil videre ser buerne i hvert fald flotte ud. Foto: Morten Sahl Madsen

Den buede skærm
Og begge telefoner føles gode at have i hånden.

Et problem med Note 4 Edge fra Samsung, der også havde en buet skærm, var, at den skar sig ind i hånden. Det føles til at Samsung har fået rettet det, og i stedet kommer med to buede kanter.

Når telefonen er slukket kan du swipe kanten, hvorefter kanten alene vil vise tekst såsom klokken, næste aftale, ulæste beskeder eller missede opkald. Fin funktion. Når skærmen er tændt kan du tildele forskellige kontakter en række farver på startstærmen.

Et let swipe fra siden, og kontakten vises frem i en fin animation, og ligeledes vises der en pulserende farve, når en bestemt kontakt ringer eller skriver.

Skærmen er rar at bruge. Kurven giver nogle gode og naturlige bevægelser for fingrene, men hvor brugbart det reelt er, må tiden vise ved en test.

Ren udrensning i softwaren
Et andet punkt som Samsung altid har fået tæsk for, var softwareoverfladen Touchwiz. Touchwiz er Samsungs grafiske overflade, som ligger oven på Android, der giver telefonen et “Samsung-look”, så den ikke ligner alle de andre.

Men det var i lang tid været grimt, kluntet, langsomt, hakkende og fyldt med ubrugelige gimmicks og features.

Ikke længere.

Touchwiz har fået sig en ordentlig makeover, og alle de forvirrende knapper er skiftet ud med enkel tekst, og softwaren ligner nu en blanding mellem Android 5.0 med Material Design og iOS 8 – men stadig med lidt Samsung-sjæl.

Det er første gang nogensinde, at jeg skriver dette, men softwaren ser flot ud, der var ikke en masse ubrugelige features, og der var ingen hakken.

Kameraet ligger konstant standby, så når du skal åbne kamera-appen, tager det under et sekund. Foto: Morten Sahl Madsen

Et lynhurtigt kamera
Kameraet er et af de punkter, hvor Samsung ofte har fået ros, selvom at kamerasoftwaren har været en noget rodet fornøjelse.

Kameraet på S6 og S6 Edge er udstyret med 16 megapixel, en F1,9 linse med optisk stabilisering. Billeder taget med kameraet var flotte og skarpe, og kameraet er konstant i standby i baggrunden, så når du skal tage et billede, så er appen klar på under et sekund.

Samsung kommer desuden med en egenproduceret version af et mobilt betalingssystem.

De fleste vil nok sige “bla bla Apple kom først”, men Samsung virker rent faktisk til at have gennemtænkt systemet.

I hvert fald kan du betale med din telefon, selv på standere, som normalt kun tager imod magnetstriber. Det vil sige, at du kan bruge din Samsung-telefon til at betale med på næsten alle steder, hvor der tages kort. Du skal bare føre telefonen hen ad siden på kortstanderen.

Samsung starter med at udrulle Samsung Pay i USA og Korea, og det vides endnu ikke, om Samsung Pay kommer til Danmark.

Læs også: Samsung præsenterer den nye Samsung Galaxy S6 – og S6 Edge

Et halvt års gratis Mcafee-antivirus er udset til at være det plaster på såret, som skal dæmpe gemytterne blandt vrede kunder hos pc-producenten Lenovo.

Samtidig lover Lenovo, at man vil gå forrest med at levere “rene og sikre pc’er,” der er fri for præinstalleret software.

I sidste uge fik den kinesiske producent måsen alvorligt på slibestenen, efter at det blev afsløret, at kunder havde fået leveret spritnye pc’er, som viste sig at indeholde et preload af adware-programmet Superfish.

Problemet var bare, at Superfish er designet til at omgå krypteringen i https-forbindelser for at lægge reklamer ind på https-sites.

Det kan du læse mere om her: Lenovo efter hård kritik: Sådan kan du fjerne vores malware på din pc

Desuden benytter softwaren et usikkert root-kit, som gjorde de spritnye pc’er sårbare overfor hackerangreb. Efter voldsom kritik lagde Lenovo sig fladt ned og stoppede sin praksis.

Udover et løfte om aldrig at gøre noget tilsvarende igen, tilbyder Lenovo nu de kunder, som har været ramt af Superfish-skandalen et halvt års gratis abonnement på McAfee LiveSafe.

“Sammen med partnere har vi skabt værktøjer og opdaterede antivirus-programmer for at eliminere Superfish software,” hedder det i en erklæring.

“Desuden vil vi tilbyde Lenovo pc-brugere, der har været påvirket af dette, et gratis seks måneder abonnement på McAfee LiveSafe – eller en seks måneders forlængelse for eksisterende abonnenter.”

Samtidig varsler Lenovo, at man i fremtiden vil fortælle åbent om, hvilken software, man lægger på sine nye pc’er – og at man klart vil oplyse, hvad hver enkelt applikation gør. Allerede i forbindelse med sin næste Windows 10-produktlinie – som lanceres i efteråret – vil man kun installere software, som er “nødvendig for at få hardwaren til at fungere godt”, lover Lenovo.

Læs også:

Lenovo-crapware gør din computer sårbar: Sådan fjerner du programmet

Som tak for Superfish-crapware: Mægtige Lenovos website hacket – mut teenager overtager sitet

Spartan på Windows Phone. Foto: Morten Sahl Madsen

Mobile World Congres, Barcelona. Microsoft har åbnet lidt op for kassen med Universal Apps, som er Microsofts bud på, hvordan udviklere skal lokkes til at udvikle apps til Microsofts platforme.

Universal Apps går ud på, at kernen i Windows 10 er den samme på alle Microsofts platforme, hvad end det er på en pc, tablet, smartphone, Xbox eller Microsofts nye holografiske Hololens.

Det betyder, at udviklingen kan gå hurtigt, og designet kan agere responsivt på samme måde, som på hjemmesider på forskellige platforme.

Og ved årets Mobile World Congres i Barcelona viste Steve Elop og co. et par live-demoer – blandt andet Excel, Outlook og Cortana.

To grunde til Universal Apps
Formålet med Universal Apps er tofoldigt: Først skal det give en form for ensartethed og sammenbinding mellem Microsofts platforme, så du hurtigt kan sende en mail, men skal ikke til at slås med synkroniseringsproblemer efterfølgende på andre platforme.

Derudover skal Universal Apps lokke flere udviklere over til Microsofts tjenester. 

Windows Phones har længe fået ros for at være gode telefoner, men har altid fået store tæsk for, at der simpelthen ikke er apps nok, og de apps der er er ofte gamle og uopdaterede.

Eksempelvis tog det Spotify et år at få Windows Phones Spotify på niveau med Android og iOS.

Men da du nu kan lave én app, som kan tilpasses alle Microsofts platforme, skal du altså – i teorien – ikke arbejde nær så meget.

Steve Elop, tidligere Nokia CEO og nuværende vice præsident for Microsoft Devices var selv til stede for at præsentere to nye Lumia-telefoner, 640 og 640XL, og for at snakke Universal Apps. Foto: Morten Sahl Madsen

Excel på en Windows Phone. Appen er præcis den samme som på en Windows 10 tablet eller PC. Foto: Morten Sahl Madsen

Project Spartan husker alle platforme
I første omgang var det kun Microsofts egne universal apps, som blev fremvist. Først var det Project Spartan, som du også kan læse om her.

Blandt andet kan alle Microsofts platforme nyde godt af den nye renderingsmotor, som er at finde i Project Spartan.

Project Spartan er Microsoft nye browser, som skal overtage i stedet for Internet Explorer.

Først så vi Spartan på Windows Phone, som har et rent design og som selvfølgelig minder meget om den version, vi tidligere på året så på pc.

App’en synkroniserer fra telefonen og over til din pc, hvilket andre platforme som Android og iOS har gjort med deres platforme og browsere i lang tid.

Derefter så vi Outlook, som er den samme version som på pc’en.

Ja, faktisk er det præcis samme program, men som har tilpasset sig mobilen.

Her flyder programmet igen sammen med andre Microsoft-enheder, som du måtte eje, og mails bliver slettet, flyttet rundt og så videre simultant på alle platforme.

Også Excel blev vist frem. Her så vi to forskellige touch-versioner af det samme program på en Windows Phone og på en Surface Pro 3.

Begge steder var det muligt at udføre relativt komplicerede opgaver i Excel, der som bekendt har et hav af muligheder. OneDrive ligger selvfølgelig midt i mellem det hele og gør, at dine data er at finde på alle platforme – hvis du benytter dig af OneDrive.

Læs også:

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser

Efter den internationale domæne-organisation Icann (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) har sat nye toplevel-domæner til salg, har Google slået til med den store pengepose.

Online-giganten har i en auktion via sit datterselskab Charleston Road Registry med et bud på godt 166 millioner kroner vundet retten til at benytte toplevel-domænet .app.

Det skriver BBC.

Har søgt flere domæner
I ansøgningen til ICANN skriver Charleston Road Registry, at selskabet ikke overraskende vil benytte toplevel-domænet til at lade applikationsudviklere udbyde domæner relateret til applikationer.

“Specialiseringen gør det klart over for internetbrugere, at dette er det autoritative og udvalgte sted, hvor de kan finde applikationer og informationer omkring udviklere via forskellige og strømlinede webadresser,” lyder det i ansøgningen.

Udover .app-ansøgningen, der blev sendt af sted til ICANN i sommeren 2012, har Google også søgt om toplevel-domæner som .google, .docs, .youtube og .lol.

Millioner på domæner
Google er langt fra det eneste selskab, der har været ude og gafle toplevel-domæner i millionklassen.

Også det multinationale farikant af medicinaludstyr, medicin og husholdningsprodukter Johnson & Johnson har købt toplevel-domænet .baby for den nette sum af 20 millioner kroner.

Teknologifirmaet Dot Tech har købt .tech-endelsen for 45 millioner kroner, mens internetselskabet Amazon har scoret .buy og .book for henholdsvis 30 millioner kroner og op mod 60 millioner kroner.

Også det danske webhosting-selskab One.com har købt godt ind af toplevel-domænerne for millioner af kroner, som du kan læse mere om her: Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne. 

Læs også:
Nu skal der handles Sex – vil du byde ind?

Enhver CIO er stillet over for kravet om at bidrage til forretningsudviklingen med nye it-løsninger inden for snart sagt alle forretningsområder.

Nye teknologiområder som mobility, big data, 3D-print, Internet of Things og cloud er med til at stimulere forretningens appetit på mere af alt det nye.

Problemet er blot ofte, at pengene ikke følger med. Den moderne CIO skal levere mere med de samme midler.

De mest fremsynede CIO’er finder penge til udvikling ved løbende at skære omkostningerne på basen: På de faste (og undertiden stigende) omkostninger til drift og vedligehold.

Lad os se, hvor pengene er skjult.

Optimering af intern drift
Markedsprisen på basal drift er faldet over 10 procent om året de sidste fem år.

I den samme periode er det lykkedes for virksomheder med store interne driftsafdelinger at følge med markedet ved at bruge samme teknologier og strømline interne processer.

Hvornår har du sidst haft et internt optimeringsprogram? Husk, at denne type projekter er som at ansætte parkeringsvagter i indre by: De tjener deres egen løn ind mange gange.

Optimeringsområder, du skal være særligt opmærksom på, er procesmodenhed, virtualisering, konsolidering, eliminering af unødige fysiske servere, optimering af storage, standardisering af det distribuerede område (pc, smartphone, tablet, print).

… eller outsourcing?
Alternativt kan du overveje, om det er tid til at outsource områder, der ikke længere er strategiske at have internt.

Hvis du har tjekket markedet for to år siden, kan det være tid at checke det igen. Priserne er som sagt faldet en del.

Kan markedet levere en besparelse i forhold til din baseline? Kan markedet levere bedre kvalitet til samme pris?

Moderne aftaleformer indeholder prisreguleringsmekanismer der sikrer, at du får gavn af faldende enhedspriser i markedet.

I dag er det langt mere udbredt at outsource en del af teknologistakken – eksempelvis outsource basal datacenterdrift (server, storage), mens mere forretningskritiske opgaver som applikationsdrift og helpdesk holdes internt.

Det er desuden en god idé at se på besparelsesmulighederne ved at kombinere traditionel outsourcing med cloud- eller hybrid-cloud-alternativer.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at områder som pc-drift og netværksdrift er modnet kolossalt i løbet af de sidste to-tre år. Hvis du ikke har tjekket markedet for disse ydelser, er det måske tiden nu.

Konstant genforhandling
Der er meget stor forskel på, hvor tit virksomheder genforhandler deres aftaler.

Mange lader aftaler løbe år efter år uden at foretage andet end mindre justeringer, mens andre har en praksis med løbende markedsprøvning og konstant justering af aftaler i forhold til aktuelle behov og markedsvilkår.

Den sidste kategori betaler betydeligt mindre for deres it-services, og de er generelt mere tilfredse, fordi aftalerne passer til de aktuelle behov.

Når man opgør timeforbruget på denne praksis (og den kræver ressourcer – tag ikke fejl af det), må man konstatere, at vi igen taler om parkeringsvagter i indre by.

Man kan undre sig over, at der er virksomheder, som har råd til at lade være!

Stram aftalestyring
Sørg for at udnytte alle elementer i dine aftaler.

“Contract Management” hedder det på engelsk, og denne disciplin kræver implementering af processer, governance OG værktøjer.

Contract Management koblet med stram fakturakontrol giver typisk fem procent i reduktioner på den flade hånd i større it-organisationer.

Historien er fuld af innovative og visionære it-chefer, der løb tør for penge, før de nåede det digitale Nirvana.

Vi vil alle helst beskæftige os med det spændende og nye – det var derfor, vi blev tiltrukket af it i første omgang.

Som CIO må du dog allokere mindst 30 procent af din tid på at få optimeret basis.

Det er ikke nok at tro, at denne optimering kommer af sig selv. Den kræver ledelsesmæssig fokus og opfølgning.

Til gengæld vil jeg godt love dig, at pengene er der.

I slutningen af januar fremlagde Microsoft planerne for sit Project Spartan – en ny browser, der kommer i Windows 10.

Spartan skal være langt bedre end Internet Explorer til at håndtere tung grafik, og den nye browser gør det eksempelvis også muligt at tage noter direkte på en hjemmeside, så man kan gemme dem på OneDrive eller sende dem til andre.

Samtidig vil Spartan få et langt mere strømlinet og enkelt design end Internet Explorer.

Der har dog stadig været mange ubesvarede spørgsmål om Spartan-browseren, men nu har Microsoft netop frigivet et blogindlæg, hvor flere detaljer om projektet fremlægges – det gælder særligt om selve den nye renderings-motor i browseren.

“Denne nye renderings-motor blev designet med Project Spartan i tankerne, men vil også være tilgængelig til Internet Explorer på Windows 10 til virksomheder og andre kunder, der har brug for udvidet legacy-support,” skriver Microsoft, der dog ikke lægger skjul på, at Internet Explorer efterhånden er ved at have mange år på bagen, og at der derfor også er behov for fornyelse.

“Internet Explorer har været Microsofts webbrowser i 20 år og har udviklet sig for at kunne fungere med de konstant ændrede websider i den periode.”

“Siden 2009 har vi systematisk foretaget store investeringer i browseren ved at modernisere hver enkelt undersystem i browseren: fra hurtige, nye JavaScript- og layout-motorer, GPU-accelereret rendering og 3D-grafik grafik, multi-threaded touch input til forbedrede F12-udviklerværktøjer og bagudkompabilitet med Enterprise Mode.”

Bryder med kode-fortiden
Microsofts udfordring har dog længe været, at selskabets browser blev for tung at danse med, fordi man hele tiden skulle forsøge både at designe en moderne browser og samtidig sikre IE-bagudkompatibiliteten.

Derfor skal den nye renderings-motor gøre op med al legacy-koden og i stedet have sit primære fokus på de moderne webstandarder.

Meldingen fra Microsoft er da også, at “Project Spartan bliver den nye browser på tværs af alle Windows 10-enheder, fra telefoner til tablets, pc’er og andet.”

“Vi tror på, at det brud med IE’s fortid, som vi har foretaget for at kunne skabe den nye renderings-motor vil hjælpe med at gøre browsing-oplevelsen bedre for vores kunder og gøre det lettere for webudviklere at bygge websider, der bare fungerer på tværs af browsere,” lyder det fra Microsoft.

Her er idéen med renderings-motoren
Microsoft har brug for noget medvind på browser-fronten, for Internet Explorer har i de senere år haft svært ved at følge med især Googles Chrome.

Microsoft har nu udgivet en video, hvor udviklerne fortæller om den nye renderings-motor:

Læs også:

Windows 10: Ny browser giver Internet Explorer baghjul

Læs også:

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her.

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

IBM sætter 26 milliarder kroner af til investeringer i de tre områder, som selskabet mener kommer til at tegne fremtidens forretning, nemlig cloud, analyse og mobile teknologier.

De 26 milliarder kroner vil blive investeret inden årets udgang.

Selv for et selskab af IBM’s størrelse er 26 milliarder kroner mange penge, og investeringens omfang understreger, at IBM for tiden kæmper med at få sat skub i den kæmpe-omstilling, som er nødvendig for det store, gamle selskab, der engang var verdens førende, men som nu har svært ved at følge med andre fremadstormende selskaber i det skiftende marked.

Omstillingen skal dreje IBM væk fra det hidtidige fokus på hardware over mod de nye services-baserede forretningsområder, som allerede i dag for alvor er begyndt at tegne fremtidens it-virksomheder.

Også andre af de store it-selskaber som Microsoft, Dell og HP er slået ind på samme spor.

IBM’s omstilling har haft massiv effekt på den danske forretning, der fornylig fik ny topchef.

Ham kan du læse mere om her: Ny IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

Samtidig fyrede IBM Danmark tidligere på ugen en række medarbejdere, hvilket du kan læse mere om her:

IBM forventer, at kæmpe-investeringen vil kunne føre til, at den årlige omsætning fra 2018 vil blive hævet med 260 milliarder kroner.

Det er noget, som selskabet har stærkt brug for efter 11 kvartaler med støt faldende omsætning.

IBM omsatte i fjor for fem milliarder dollar mindre end i 2013 – blandt andet på grund af faldende omsætning i de områder, hvor selskabet historisk har tjent kassen, som for eksempel mainframes, Unix-servere og lignende.

IBM’s seneste kvartalsregnskab viste nedgang på alle hoved-områder: Hardware, software og services.

Det kan du læse mere om her: Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur.

IBM har samtidig solgt sine to store hardware-divisioner. Server-forretningen blev i januar 2014 solgt til Lenovo, mens GlobalFoundries i efteråret ‘købte’ IBM’s underskudsgivende chip-fabrik.

Det kan du læse mere om her: IBM betaler ‘køber’ 8,7 milliarder kroner for at slippe af med fabrik

“En stor del af omsætnings-faldet har været orkestreret af os selv. Vi har omstruktureret hardware-forretningen, som nu udgør mindre end 10 procent af selskabet, mens som nu igen er profitabel,” lyder det fra topchef Virginia Rometty.

Den store omstilling
En af IBM’s store udfordringer er cloud computing, som på flere måder har vendt op og ned på den måde, som it-branchen fungerer på.

Den internet-baserede leverings-form er fleksibel og giver nye muligheder for kunderne, men har med sin abonnements-baserede forretningsform især ramt de store gamle selskaber, der har bygget forretningen op på at sælge licenser og ydelser på langvarige kontrakter.

IBM bedyrer selv, at selskabets cloud-forretning er vokset med hele 60 procent i de seneste par år, men nu skal der altså mere smæk i bolledejen.

Det er målet, at den samlede forretning hentet på de nye områder – cloud, mobile og analytics – skal udgøre mere end 40 procent af IBM’s samlede omsætning inden for en ganske kort årrække.

Sidste år udgjorde de tre forretningsområder 27 procent af omsætningen efter at have vokset 16 procent på et år.

IBM har blandt andet som led i bestræbelserne indgået en tæt samarbejdsaftale med Apple, som du kan læse mere om her: Apple og IBM går sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud på iOS

IBM meddeler, at der er flere aftaler af lignende karakter på trapperne.

Læs også:

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her.

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Ugens helt store it-nyhed i Danmark er uden tvivl, at it-giganten Apple har valgt at placere et af sine to nye europæiske datacentre klods op ad en driftsikker transformerstation i Foulum ved Viborg.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Forud for denne opsigtsvækkende begivenhed har der været et forløb på tre års tid, hvor it-giganten har holdt møder med en række danske kommuner.

Disse møder kom i stand efter Udenrigsministeriets Invest in Denmark-organisation under Eksportrådet fik gjort æbleselskabet interesseret i Danmark.

Chef for Invest in Denmarks aktiviteter i Nordamerika, Jon Thorgaard, fortæller her overordnet, hvordan det lykkedes at få Apple tændt på at placere et af sine gigantiske datacentre i Danmark, mens det andet Apple-datacenter skyder op i Irland i de kommende år.

“Tilbage i 2011 var der en masse annonceringer af nye datacentre i vores nabolande (for eksempel Facebook i Sverige og Google i Finland, red.). Disse selskabers placeringskriterier gik blandt andet på et politisk stabilt klima, høj forsyningssikkerhed, og at der var vedvarende energi til rådighed.”

“Vi har folk siddende i Silicon Valley, og det var her, at vi via et rigtig godt netværk efterhånden fik skabt nogle 1-til-1-møder, som vi i øvrigt holder hundredvis af om året,” forklarer Jon Thorggard.

Tys-tys om Apple-aftale
Han ønsker ikke at kommentere konkret på hvor, hvornår og hvordan møderne med Apple har fundet sted af hensyn til fortrolighedsaftaler.

“Det må være op til kunden (Apple, red) at fortælle om,” lyder svaret fra Jon Thorgaard.

Han tilføjer, at både ambassadører og ministre har været inde over den danske charmeoffensiv for at få Apple til at bygge og bo her.

Der er generelt meget tys-tys omkring forhandlingerne med Apple. Hvordan kan det være, når nu aftalen med Apple er landet?

“Uanset hvilken branche, der er tale om, er det vigtigt, at vi respekterer kundernes fortrolighed, for de skal stå til ansvar over for deres aktionærer og medarbejdere, og så har de også konkurrenter at tænke på.”

Computerworld har kontaktet Apple, som ikke ønsker at udtale sig konkret om de indledende samtaler med Invest in Denmark, udover at vores lille kongerige blev valgt på grund af vores fokus på vedvarende energi.

Powercenter for sundheds-it
Jon Thorgaard lægger dog ikke skjul på, at Apples engagement herhjemme var noget af en sejr for Invest in Denmark.

“Det er helt sikkert den største skalp til dato,” siger han.

“Vi har i Danmark også en lang række andre områder, hvor vi har noget unikt at tilbyde. Vi har eksempelvis noget helt unikt at tilbyde inden for sundheds-it, hvor der er foretaget store investeringer, og det er et område, som vi er meget stærke på.”

“På den måde kan Danmark blive det nye center for excellence inden for sundheds-it.”

Fuldtidsarbejde at score Apple
Jon Thorgaard forklarer, at på baggrund af udvælgelsen af disse strategiske satsningsområder – som udover datatacentre eksempelvis også tæller biovidenskab, cleantech og fødevarer.

“Hvis vi ser virksomheder, der er i bevægelse og ude på markedet efter løsninger, så tager vi kontakt til dem og spiller Danmark ind som en case,” forklarer Jon Thorgaard om Invest in Denmarks arbejdsmetoder.

Chefen for Invest in Denmark i Nordamerika ønsker med henvisning til førnævnte fortrolighedsaftaler ikke at udtale sig om, hvilke konkrete selskaber inden for sundheds-it, der har meldt sig interesserede i at investere i Danmark.

Der er ifølge Invest in Denmark hos Udenrigsministeriet ikke givet særlige rabatter til Apple, når selskabet fra 2017 flytter ind i sit nye danske datacenter (billedet) ved Viborg.

Det kan vel ikke være helt billigt at tiltrække den slags it-giganter. Hvad har det egentlig kostet at få et selskab som Apple til Danmark?

“Ud fra vores estimater er der i hvert fald lagt to årsværk i vores arbejde som netværksorganisation. Dertil kommer arbejdet ude i kommunerne, hos forsyningsselskaberne og hos eksterne rådgivere.”

Ingen rabatter til Apple
Har staten eller kommunerne tilbudt Apple nogle rabatter på eksempelvis strøm eller på generering af fjernvarme fra datacentrets overskudsvarme?

“Nej, der er ikke indgået nogle særaftaler.”

Norge har jo brokket sig over, at Danmark fik scoret Apple. Men nordmændene siger samtidig, at der er to andre store spillere på udkig efter placeringer til datacentre. Hvem er disse selskaber, og har I også fat i dem på nuværende tidspunkt?

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til.”

Kan du så sige noget omkring, hvorvidt der er andre store datacentre på vej til Danmark?

“Nej. Lige nu har vi landet en aftale med Apple, og det glæder vi os selvfølgelig over.”

Glæden ville vel ellers være fem gange så stor, hvis der kom fire andre store datacentre til Danmark sammen med Apples?

“Ja, naturligvis, men lige nu er vi godt tilfredse med det ene datacenter, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Vi arbejder i hvert fald sammen med alle danske kommuner om rådgive dem så godt som muligt til at kunne tiltrække udenlandske investeringer.”

Læs også:
Danske datacenter-direktører: Apples ankomst er sukker for hele it-branchen

Uklarhed over Apples selskabs-konstruktion i Viborg-datacenter: Hvordan skal skatten betales?