Monthly Archives: June 2015

Mikkel Lindegren undrer sig over, hvorfor det er umuligt af få fiberbredbånd i på villavejen i Vanløse – når der sågar er lagt fiberrør helt ind til hans hus. Læs hele hans historie her.

Historien om Mikkel fra Vanløse, der ikke kan få fiberbredbånd, selv om der ellers ligger fiberrør i forhaven, genkendes tilsyneladende hos rigtig mange af Computerworlds læsere.

For selvom hele snakken om ringe bredbånds-muligheder her i Danmark ofte går på de tyndt befolkede områder, så er det på ingen måde givet, at man har mulighed for fiberbredbånd, hvis man bor i en større by.

Læs mere om den problemstilling her.

Computerworld har modtaget en pæn bunke henvendelser fra danskere, der ønsker sig hurtigere bredbånd, men af forskellige grunde ikke kan få det.

Ringe vilkår i Hillerød 
Eksempelvis har vi fået en del henvendelser fra borgere i Hillerød:

“Jeg flyttede til Hillerød i hus for seks måneder siden. Til min store ærgelse opdagede jeg først for sent, at Hillerød er noget nær et sort internet-hul, med mindre man bor i et større lejlighedskompleks,” lyder det fra læseren Jesper Skov Juul.

Han forklarer videre:

“Jeg har haft ringet til TDC og Verdo i Hillerød omkring fiber, men de har pt. ingen planer om udbredelse af hurtigere net, så jeg må nøjes med min 10/1 Mbit-forbindelse fra DanskNet.”

“Som et lille ekstra slag i ribbenene så er telefon-dækningen også komplet håbløs i mit område. Jeg er ofte nede på edge-forbindelse eller slet ingen. Jeg bor under tre kilometer fra stationen og 900 meter fra slottet, så det er ikke engang, fordi det er uden for byen.”

Søren Balle bor også i Hillerød, og han vil også rigtig gerne have fiber:

“Der ligger også fiberrør, hvor jeg bor. De blev lagt, da vi fik fjernet luftledninger. Jeg så selv kablet, det var ikke tomme rør, men fiberkabler. Et eller andet sted må sidde en ingeniør, som ved, hvorfor kablerne ikke bliver brugt. Det minder om en skandalesag og brug af penge,” lyder hans kommentar til Computerworld.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

De mange læser-henvendelser bunder i vidt forskellige problemstillinger, hvor forskellige leverandører af den eller eller den anden grund ikke kan levere fiberbredbånd eller bare hurtigt bredbånd i det hele taget.

Bedst bredbånd i sommerhuset
Tom Persson, der bor i Charlottenlund, kan – ligesom Mikkel fra Vanløse – fortælle om en årelang kamp for at få hurtigere bredbånd.

“Til gengæld har vi for to år siden fået gravet fiberbredbånd ned i hele vores sommerhusområde, som virkelig ligger i udkantsdanmark på den sydøstlige del på Als. Så her kan det altså godt lade sig gøre,” skriver han.

Læseren Mikkel Moulvad kan også berette, at han har bedre bredbånd i sommerhuset end i boligen på Amager.

Begrænsninger i Brøndhøj
Lasse Nadelmann fra Brønshøj har kun mulighed for at få bredbånd på omkring 8 megabit, da han bor imellem to centraler, “hvilket har gjort, at vi må hive 2 ADSL-linier ind i huset for at kunne klare databehovet.”

Han skriver videre om sit bredbånds/TV-setup: 

“TV kommer igennem den ene med en Home Trio løsning fra TDC. Efter fire tekniker- besøg har de accepteret, at vi ikke kan få den service, de leverer, og reduceret prisen til det halve. Men surt, at vi skal have to linier for at kunne komme på nettet, imens der ses tv… Udkantsdanmark,” skriver han til Computerworld.

Det er langt fra kun i København og på Nordsjælland, at mange drømmer om bedre bredbånd. Eksempelvis skriver Ronnie Buelund fra Aarhus:

Også problemer i Aarhus
“Jeg bor midt i Aarhus i et område der hedder Mølleengen. Der er ingen mulighed for fiber i min ejendom … Jeg har mulighed for rimelig hurtigt bredbånd via Stofanets kabel-tv – men de kræver samtidig, at jeg betaler for en tv-pakke, hvilket vil sige at mit bredbånd lige nu er hundedyrt, og jeg anvender ikke tv-pakken.”

“Så i forhold til snakken om udkantsdanmark og manglende bredbåndsmulighed, så føler jeg at jeg bor i udkanstdanmark midt i en storby,” skriver Ronnie fra Aarhus.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Peter Møller fra Skødstrup ved Aarhus skriver også til Computerworld, at han har et uopfyldte ønske om fibernet – selvom han bor i et hus fra 2008 i et nyt boligområde.

Her har Waoo tidligere forhørt sig, om der var tilstrækkelig opbakning til fiber i området – og det endte med det forkerte resultat set med Peter Møllers øjne:

“Den manglende interesse hos flertallet af husstandene kunne jo sagtens skyldes, at alle på det tidspunkt havde fundet andre leverandører af internet, da vi ikke kunne få det ved indflytning.”

Fra Hørve i Odsherred skriver Kim Fischer: “… siden 2009 er vi blevet lovet fibernet af SEAS NVE, men det får vi nok aldrig … Jeg har Fullrate og arbejder også med it privat, og jeg har kun i upload 1,02 Mbps og ned 7,07 Mbps.”

Flere beretter også om, at der skam er fiber i deres lokalområde, men af de får besked af leverandørerne om, at der er tale om erhvervsløsninger og ikke løsninger til private.

Samtidig er der mange, der frustrerede over, at der er gravet fiberrør ned, men altså ikke leveres fiberbredbånd alligevel:

“Samme problem her i Bagsværd. Der er gravet føringsrør ned, da de skiftede vejbelysningen og gravede elkablerne ned. Men fiber kan man ikke få, kun kober med max 12/1,” skriver Gorm Jørgensen.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Hvordan sikrer vi bedre bredbånd i hele Danmark?
De ovenstående eksempler er kun et uddrag af de mange henvendelser, Computerworld har fået, siden vi bragte historien om Mikkel fra Vanløse, der undrer sig over de manglende muligheder for fiberbredbånd.

Eksemplerne viser, at borgere mange forskellige steder i Danmark stadig drømmer om bedre bredbånd, og at utilfredsheden retter sig mod mange forskellige leverandører rundt omkring i landet. 

Ofte er leverandørernes forklaring, at det kræver en vis tilslutning i lokalområdet, før det kan lade sig gøre at levere eksempelvis fiberbredbånd.

Det er et fair argument for kommercielle selskaber, der naturligvis skal kunne tjene investeringerne ind igen.

Omvendt er det på samfundsplan ikke hensigtsmæssigt, at en stor del af danskerne ikke kan få de bredbåndshastigheder, de har brug for.

Deltag i debatten
Computerworld vil derfor gerne starte en debat om, hvordan vi får et bedre bredbånd på tværs af Danmark?

Skal politikerne gribe ind, eller skal markedet selv klare det?

Og hvor hurtigt skal bredbånd egentlig være i dag og i fremtiden, før det er hurtigt nok?

Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Mikkel Lindegren undrer sig over, hvorfor det er umuligt af få fiberbredbånd i på villavejen i Vanløse – når der sågar er lagt fiberrør helt ind til hans hus. Læs hele hans historie her.

Historien om Mikkel fra Vanløse, der ikke kan få fiberbredbånd, selv om der ellers ligger fiberrør i forhaven, genkendes tilsyneladende hos rigtig mange af Computerworlds læsere.

For selvom hele snakken om ringe bredbånds-muligheder her i Danmark ofte går på de tyndt befolkede områder, så er det på ingen måde givet, at man har mulighed for fiberbredbånd, hvis man bor i en større by.

Læs mere om den problemstilling her.

Computerworld har modtaget en pæn bunke henvendelser fra danskere, der ønsker sig hurtigere bredbånd, men af forskellige grunde ikke kan få det.

Ringe vilkår i Hillerød 
Eksempelvis har vi fået en del henvendelser fra borgere i Hillerød:

“Jeg flyttede til Hillerød i hus for seks måneder siden. Til min store ærgelse opdagede jeg først for sent, at Hillerød er noget nær et sort internet-hul, med mindre man bor i et større lejlighedskompleks,” lyder det fra læseren Jesper Skov Juul.

Han forklarer videre:

“Jeg har haft ringet til TDC og Verdo i Hillerød omkring fiber, men de har pt. ingen planer om udbredelse af hurtigere net, så jeg må nøjes med min 10/1 Mbit-forbindelse fra DanskNet.”

“Som et lille ekstra slag i ribbenene så er telefon-dækningen også komplet håbløs i mit område. Jeg er ofte nede på edge-forbindelse eller slet ingen. Jeg bor under tre kilometer fra stationen og 900 meter fra slottet, så det er ikke engang, fordi det er uden for byen.”

Søren Balle bor også i Hillerød, og han vil også rigtig gerne have fiber:

“Der ligger også fiberrør, hvor jeg bor. De blev lagt, da vi fik fjernet luftledninger. Jeg så selv kablet, det var ikke tomme rør, men fiberkabler. Et eller andet sted må sidde en ingeniør, som ved, hvorfor kablerne ikke bliver brugt. Det minder om en skandalesag og brug af penge,” lyder hans kommentar til Computerworld.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

De mange læser-henvendelser bunder i vidt forskellige problemstillinger, hvor forskellige leverandører af den eller eller den anden grund ikke kan levere fiberbredbånd eller bare hurtigt bredbånd i det hele taget.

Bedst bredbånd i sommerhuset
Tom Persson, der bor i Charlottenlund, kan – ligesom Mikkel fra Vanløse – fortælle om en årelang kamp for at få hurtigere bredbånd.

“Til gengæld har vi for to år siden fået gravet fiberbredbånd ned i hele vores sommerhusområde, som virkelig ligger i udkantsdanmark på den sydøstlige del på Als. Så her kan det altså godt lade sig gøre,” skriver han.

Læseren Mikkel Moulvad kan også berette, at han har bedre bredbånd i sommerhuset end i boligen på Amager.

Begrænsninger i Brøndhøj
Lasse Nadelmann fra Brønshøj har kun mulighed for at få bredbånd på omkring 8 megabit, da han bor imellem to centraler, “hvilket har gjort, at vi må hive 2 ADSL-linier ind i huset for at kunne klare databehovet.”

Han skriver videre om sit bredbånds/TV-setup: 

“TV kommer igennem den ene med en Home Trio løsning fra TDC. Efter fire tekniker- besøg har de accepteret, at vi ikke kan få den service, de leverer, og reduceret prisen til det halve. Men surt, at vi skal have to linier for at kunne komme på nettet, imens der ses tv… Udkantsdanmark,” skriver han til Computerworld.

Det er langt fra kun i København og på Nordsjælland, at mange drømmer om bedre bredbånd. Eksempelvis skriver Ronnie Buelund fra Aarhus:

Også problemer i Aarhus
“Jeg bor midt i Aarhus i et område der hedder Mølleengen. Der er ingen mulighed for fiber i min ejendom … Jeg har mulighed for rimelig hurtigt bredbånd via Stofanets kabel-tv – men de kræver samtidig, at jeg betaler for en tv-pakke, hvilket vil sige at mit bredbånd lige nu er hundedyrt, og jeg anvender ikke tv-pakken.”

“Så i forhold til snakken om udkantsdanmark og manglende bredbåndsmulighed, så føler jeg at jeg bor i udkanstdanmark midt i en storby,” skriver Ronnie fra Aarhus.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Peter Møller fra Skødstrup ved Aarhus skriver også til Computerworld, at han har et uopfyldte ønske om fibernet – selvom han bor i et hus fra 2008 i et nyt boligområde.

Her har Waoo tidligere forhørt sig, om der var tilstrækkelig opbakning til fiber i området – og det endte med det forkerte resultat set med Peter Møllers øjne:

“Den manglende interesse hos flertallet af husstandene kunne jo sagtens skyldes, at alle på det tidspunkt havde fundet andre leverandører af internet, da vi ikke kunne få det ved indflytning.”

Fra Hørve i Odsherred skriver Kim Fischer: “… siden 2009 er vi blevet lovet fibernet af SEAS NVE, men det får vi nok aldrig … Jeg har Fullrate og arbejder også med it privat, og jeg har kun i upload 1,02 Mbps og ned 7,07 Mbps.”

Flere beretter også om, at der skam er fiber i deres lokalområde, men af de får besked af leverandørerne om, at der er tale om erhvervsløsninger og ikke løsninger til private.

Samtidig er der mange, der frustrerede over, at der er gravet fiberrør ned, men altså ikke leveres fiberbredbånd alligevel:

“Samme problem her i Bagsværd. Der er gravet føringsrør ned, da de skiftede vejbelysningen og gravede elkablerne ned. Men fiber kan man ikke få, kun kober med max 12/1,” skriver Gorm Jørgensen.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Hvordan sikrer vi bedre bredbånd i hele Danmark?
De ovenstående eksempler er kun et uddrag af de mange henvendelser, Computerworld har fået, siden vi bragte historien om Mikkel fra Vanløse, der undrer sig over de manglende muligheder for fiberbredbånd.

Eksemplerne viser, at borgere mange forskellige steder i Danmark stadig drømmer om bedre bredbånd, og at utilfredsheden retter sig mod mange forskellige leverandører rundt omkring i landet. 

Ofte er leverandørernes forklaring, at det kræver en vis tilslutning i lokalområdet, før det kan lade sig gøre at levere eksempelvis fiberbredbånd.

Det er et fair argument for kommercielle selskaber, der naturligvis skal kunne tjene investeringerne ind igen.

Omvendt er det på samfundsplan ikke hensigtsmæssigt, at en stor del af danskerne ikke kan få de bredbåndshastigheder, de har brug for.

Deltag i debatten
Computerworld vil derfor gerne starte en debat om, hvordan vi får et bedre bredbånd på tværs af Danmark?

Skal politikerne gribe ind, eller skal markedet selv klare det?

Og hvor hurtigt skal bredbånd egentlig være i dag og i fremtiden, før det er hurtigt nok?

Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet stiller sig nu op i køen af offentlige kunder og indkøbsfællesskaber, som vil have it-giganten Atea til at redegøre for, hvad selskabet gør for at undgå korruption og bestikkelse.

Kravet om en redegørelse kommer på baggrund af sagen om påstået bestikkelse, hvor seks nuværende og tidligere ansatte i Atea og Region Sjælland sidder varetægtsfængslet. I alt er 13 personer sigtet i sagen

Moderniseringsstyrelsen står for at administrere en række statslige rammeaftaler, som har været i EU-udbud. Atea har ifølge styrelsen kontrakt for syv af de nuværende aftaler, men er derudover godkendt som underleverandører på en række andre aftaler.

Mail med fløjlshandsker
I en mail til Atea, som Computerworld har fået aktindsigt i, henviser Moderniseringsstyrelsen direkte til bestikkelsessagen og beder om, at Atea fortæller om selskabet “har levet og lever op til rammekontrakternes krav” om, at leverandører skal “modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse”, som det blandt andet hedder.

Atea er i forvejen i gang med at skrive til SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice), som sidste uge bad om en lignende redegørelse.

Hvor SKI opstillede seks konkrete punkter, som Atea skulle svare på, er mailen fra Moderniseringsstyrelsen holdt i betydeligt rundere vendinger. Styrelsen nøjes med at henvise til de generelle krav til leverandørers ansvar under de statslige rammeaftaler.

Modsat SKI nævner mailen stiller Moderniseringsstyrelsen ingen krav om dokumentation, og Moderniseringsstyrelsen kommer heller ikke ind på, hvilke konsekvenser man eventuelt vil drage ud fra Ateas kommende redegørelse.

Hvis Atea har overtrådt de statslige kontraktbetingelser, skal man dog redegøre for sine interne procedurer, ligesom man i så fald skal forklare, hvordan man vil udgå, at det sker i fremtiden.

Computerworld har forgæves bedt Moderniseringsstyrelsen om et interview – blandt andet for at få at vide, om Atea risikerer at blive smidt ud af eksisterende rammeaftaler, hvis selskabet har overtrådt reglerne i statens rammeaftaler.

Læs også:

SKI-direktør kræver garanti mod bestikkelse fra Atea – ellers er det ud

Atea risikerer at blive udelukket fra offentlige it-kontrakter i hele Europa

Det multinationale teleselskab Altice fra Luxembourg, med den fransk-israelske rigmand Patrick Drahi i spidsen, har budt cirka 75 milliarder kroner for at købe teleselskabet Bouygues Telecom.

I dag har Bouygues Telecom hovedkvarter Frankrig, men har omkring 130.000 medarbejdere spredt ud på 80 lande, der tilsammen genererer en omsætning i omegnen af 250 milliarder kroner.

Buddet på Bouygues Telecom skulle ifølge The Wall Street Journal være faldet for omkring 10 dage siden.

Aktiekursen stiger
Efter rygterne om et muligt snarligt køb er sevet ud, er aktiekursen på Bouygues Telecom steget med 14,3 procent.

Hvis det lykkes Altice og Patrick Drahi at få gaflen i Bouygues Telecom, er det ifølge finansavisen meningen, at det franske teleselskab skal indgå i rigmandens relativt nye franske selskab Numericable-SFR.

Dette selskab bliver dermed det største teleselskab i Frankrig målt på abonenneter; en ære som Numericable-SFR i så fald overtager fra Orange.

Opkøb er kommet i modvind
Med et muligt køb af Bouygues Telecom vil Patrick Drahi indkøbskurv bestående af teleselskaber på begge sider af Atlanterhave være løbet op i små 200 milliarder kroner i de seneste års tid.

Udover købet af Numericable-SFR har rigmanden med en personlig formue i nærheden af 90 milliarder kroner sat tænderne i den amerikanske kabel-virksomhed Suddenlink Communications for 60 milliarder kroner og i Portugal Telecom for 55 milliarder kroner.

Samtidig har Patrick Drahi åbent erklæret, at han er på udkig efter flere televirksomheder på det nordamerikanske kontinent.

Det forventes, at hvis han lykkes med sit forehavende omkring Bouygues Telecom, vil en af de første opgaver blive at skabe synergi-effekter mellem de franske teleselskaber, hvilket uundgåeligt vil betyde omkostningsreduktioner inden for it, marketing og netværksinvesteringer.

Indtil videre er opkøbet dog kommet ind i regulatorisk modvind, da de franske telemyndigheder har modsat sig sammensmeltningen mellem de to store teleselskaber.

Læs også:
Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

Genbrug af telefoner og pc’er på vej mod boom

Derfor kan en tele-fusion føre til højere mobilpriser for kunderne

Inde eller ude?

Det spørgsmål har mange neglebidende politikere stillet sig selv i de seneste dage, hvor fintællingen af de personlige stemmer er blevet opgjort til sammensætningen folketinget, hvor der som bekendt er plads til 179 politikere.

Minimum tre af partierne skal ud og finde nye it-ordførere til deres nye hold på ‘Borgen’, efter vælgerne har sat deres krydser.

Det drejer sig om SF, De Radikale og Alternativet, der mister den it-ordfører, som var udset til posten, før vælgerne blev sluppet løs i stemmeboksen.

Farvel til tre
Om de genvalgte it-ordførere fra de andre partier fortsætter på posten som it-politikere, er endnu uvist.

Men det er ganske vist, at it-ordfører Jeppe Mikkelsen fra De Radikale selv har valgt at trække stikket fra politik, hvilket allerede blev annonceret i august sidste år.

Derimod har SF’s it-ordfører Steen Gade ikke opnået genvalg i sin vestjyske kreds.

Den tort må også Alternativets bedste bud på en it-politiker, Rolf Bjerre fra Københavns Storkreds, leve med, da han heller ikke opnåede at blive valgt ind i folketinget.

82 stemmer fra folketinget
Rolf Bjerre med en fortid hos blandt andre Piratpartiet og open source i folkeskolen som sin vigtigste mærkesag var blot 82 stemmer fra at blive valgt ind.

Efter skuffelsen var gået op for Alternativets bud på en it-ordfører i fredags, skrev han en længere besked på Facebook, som blev afrundet med følgende ord:

“Nu vil jeg gå off-line og gå rundt i haven på bare fødder til min verden er i balance igen. En KÆMPE tak til alle som har være med og I har kæmpet bravt – Det har jeg set hver dag. BRAVO. Så lad os samle bolden op igen – Jeg er ihvertfald ikke færdig endnu.”

Den erfarne Steen Gade fra SF erkender også sit nederlag via Facebook, hvor han runder af med et budskab om, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg. 

Læs også:
Velkommen til den nye regering: Her er fem it-opgaver, som regeringen (snarest) bør se på

Oversigt: Sådan udnytter politikerne it-værktøjer til at kradse din stemme hjem den 18. juni

Sikkerhedsselskabet NowSecure har opdaget en kritisk sårbarhed i den tastatur-løsning, som Samsung anvender i mange af selskabets smartphones.

Sårbarheden kan ifølge sikkerhedsselskabet udnyttes til at bane sig vej til telefonens GPS, kamera, billeder, sms-beskeder mikrofon og lignende, ligesom den kan udnyttes til at installere malware på telefonerne og aflytte telefonerne.

Fejlen findes i den tredjeparts-tastatur-løsning, som Samsung har installeret som default-løsning i ikke mindre end 600 millioner telefoner – nemlig Galaxy S6, S6 Edge og S5

Løsningen hedder SwiftKey, og den kendes helt sikkert af mange Android-brugere.

SwiftKey-app’en er ekstra sårbar, fordi den hverken kan afinstalleres eller slåes helt fra.

Det betyder, at Samsung-telefonerne er særdeles sårbare, da de er bundet til SwiftKey-app’en.

Mange Android-brugere downloader tastatur-app til erstatning for default-apps som SwiftKey, men ifølge Ryan Welton fra NowSecure spiller det ikke nogen rolle for sikkerheds-niveauet, som SwiftKey er tændt eller ej.

Sikkerhedsselskabet meddeler, at det gav Samsung besked om sårbarheden helt tilbage i november 2014. Googles sikkerheds-folk fik besked i december.

Samsung lancerede en patch til mobilselskaberne til sårbarheden i Android 4.2 og op i marts.
Ifølge NowSecure er det imidlertid usikkert, om mobilselskaberne har videresendt patchen til de mobiltelefoner, der findes på deres netværk.

Ifølge Samsung er alle selskabets topmodeller fra og med Galaxy S4 udstyret med sikkerhedsplatformen Knox, som automatisk kan pushe sikkerheds-opdateringerne ud til telefonerne, hvor brugeren dog skal acceptere installeringen.

Samsung meddeler, at selskabet arbejde på en opdatering af firmwaren, som kan lukke hullet.

Indtil da anbefalder sikkerhedsfirmaer, at man ikke forbinder sin smartphone til noget netværk, hvis man skal være på den sikre side.

Læs også:

Her er de syv “bedste” smartphones i dag

Får dine apps ud på alle platforme: Så vildt et software-puslespil lægger it-giganterne i kulissen

Smartphones er små super-computere: Så kraftig er en Samsung S6

Gratis Android-apps har usynlig kontakt til tusindevis af reklameservere

Alt for mange virksomheder mangler kontrol med og overblik over, hvilke medarbejdere, der har adgang til hvilke data og systemer – og hvorfor?

Selv medarbejdere, der slet ikke er ansat i virksomheden længere, kan i visse tilfælde stadig have adgang til data af mere eller mindre kritisk karakter, kunne Computerworld fortælle i sidste uge på baggrund af flere internationale undersøgelser.

Selvom man ikke nødvendigvis kan overføre konklusionerne direkte til danske virksomheder, er der også herhjemme mange virksomheder, der har betydelige udfordringer med at holde styr på medarbejdernes adgangsrettigheder.

“Mange steder er man gode til at få tildelt adgange, når folk får nye funktioner, men man glemmer tit at få fjernet de gamle,” lyder det fra Janus Friis Bindslev, partner i enterprise risk services hos Deloitte.

“Det er en klassisk problemstilling, at man kan ende med at få utilsigtede superbrugere. Har man medarbejdere, der flytter tilpas mange gange rundt i en virksomhed, kan de over årene ende med at have væsentligt flere adgangsrettigheder, end de har brugt for i deres nuværende job,” forklarer han.

Læs også: Du er stoppet i virksomheden – men har stadig adgang til systemer og data

Det må ikke blive for kompliceret
Deloitte-rådgiveren tilføjer, at man i en del år har talt om, at man som virksomhed skal klassificere virksomhedens data og lave rollebaserede adgangsrettigheder. Den type øvelser er imidlertid lettere at tale om end at gennemføre i virkeligheden.

“Man har i mange år snakket om rollebaseret adgangskontrol, hvor du skal have jobbeskrivelser på alle funktioner i virksomheden og vide, hvad hver enkelt jobfunktion skal have adgang til, og det skal så være mappet til systemer. Det ender meget ofte med at blive noget, man aldrig kommer i gang med.”

“Man skal også klassificere alle sine data, og det bliver man heller aldrig færdig med.”

I stedet lyder anbefalingen fra Janus Friis Bindslev:

“Du er nødt til – ud fra en risikobaseret tilgang – at lave en basis-fællesnævner. Du skal finde ud af, hvad den gennemsnitlige medarbejder på området har brug for, og så skal du prøve at holde antallet af profiler nede på et niveau, der er rimeligt.”

“Og begrænsningerne skal fokuseres der, hvor de er risikomæssigt begrundede.”

“Samtidig skal du sørge for, at tildelingen af ekstra adgange er smidig, så det er enkelt at anmode om at få de adgange, man har brug for,” siger Janus Friis Bindslev.

Janus Friis Bindslev beskriver en klassisk fejl, nogle virksomheder begår: Når en ny medarbejder starter i virksomheden, står der på blanketten til medarbejder-oprettelse, at man skal angive, hvilken medarbejders profil den nye medarbejders profil skal oprettes som en kopi af.

“Hvis man ikke har været meget stringent med at få lukket adgange ned undervejs, kan man få en hale af adgange, der ellers burde være lukket ned, men som flytter med over til den nye medarbejder.”

Derfor er den grundlæggende anbefaling, at man finder et fornuftigt og realistisk niveau, hvis man ønsker at rydde op i adgangsrettighederne.

“Du behøver ikke at have rettigheds-beskrivelser for hvert eneste job i virksomheden, for så bliver du aldrig færdig. Du skal have nogle basis-profilgrupper.”

Læs også: Trin for trin: Sådan misbruger andre din adgang til kritiske data

Vigtigt at kunne tilbyde midlertidige adgange
Udfordringen med at sikre, at kritiske og fortrolige forretningsdata kun kan tilgås af de relevante personer, bliver ikke mindre i en tid, hvor mange virksomheder arbejder i tværgående projektteams.

Netop derfor er det også vigtigt at man har de nødvendige processer på plads til at kunne tilbyde en midlertidig adgang til specifikke data eller systemer.

“Hvis du sørger for, at din adgangstildelings-proces er smidig, kan du også bedre give midlertidige adgange.”

“Hvis du er en it-medarbejder, der nogle gange arbejder på projekter i økonomiafdelingen eller andre steder i virksomheden, kan du have brug for at få særlige adgange i en periode.”

“Så handler det om, at man ikke får dem tildelt for tid og evighed, men i stedet kun for den periode, hvor der er brug for det. Når den så er udløbet, må du anmode igen,” forklarer Janus Friis Bindslev fra Deloitte.

Han tilføjer, at det også er en fornuftig måde at håndtere adgangsrettigheder for eksterne konsulenter på.

Sådan kan du starte arbejdet
For de virksomheder og organisationer, der har et behov for at fratage medarbejdere nogle af adgangsrettighederne, melder sig et nyt spørgsmål: Hvordan kommunikerer man om det behov, så medarbejderne ikke får et indtryk af, at det er fordi man har fået mindre tillid til dem nu end tidligere?

Janus Friis Bindslev mener, at argumentet, som medarbejderne skal præsenteres for, i virkeligheden er ret simpelt:

“Vi anbefaler, at man starter med en kategori til kronjuvelerne; de kritiske og fortrolige data. Og så har man en anden kategori, der hedder ‘ikke-klassificeret’.” 

“Det handler hele tiden om, at adgange til kronjuvelerne skal være arbejdsmæssigt betingede. Hvis du ikke har brug for at have adgangen længere, skal du ikke have den. Disse adgange skal være på need-to-know-basis – sådan er det bare.”

“Start med at klassificere de ting, der er kritiske – og brug så det i forhold til at få styr på rettighederne. Det er nemmere at kommunikere, at man nu øger sikkerheden omkring de ting, der er super vigtige for virksomheden,” lyder anbefalingen fra Janus Friis Bindslev.

Læs også: Medarbejdere afslører alvorlig brist: Vi har fri adgang til forbudte data

Det viser undersøgelserne
Amerikanske Ponemon Institute har foretaget en undersøgelse blandt 2.276 medarbejdere fra virksomheder i USA og Europa, og her lød konklusionen, at “medarbejderne er vidne til en mangel på kontrol af filadgangen og brugen af virksomheds-data.”

Samtidig har en anden undersøgelse netop konkluderet, at 89 procent af de voksne amerikanere har oplevet at have adgang til mindst en applikation fra en tidligere arbejdsgiver. 49 procent har prøvet at logge ind på en konto, som det ikke var meningen, at de stadig skulle have adgang til.

Samtidig svarer 45 procent af respondenterne i undersøgelsen, at de stadig havde adgang til fortrolige data, selvom de var stoppet i virksomheden.

4G er blevet lidt af et hit for de mest data-hungrende mobilbrugere.

En ny global opgørelse fra ABI Research viser, at 4G i 2015 overtog føringen som den netværksteknologi på mobilnettet, der ligger bag størstedelen af dataforbruget på globalt plan.

Det ventes, at der i 2020 vil være et globalt dataforbrug på 4G-nettet på over 224 exabytes eller hvad der svarer til 79 procent af den totale datatrafik.

ABI Research peger på, at mobiloperatørerne i dén grad også satser på området med nye netværksinvesteringer og abonnementer, der skal få kunderne til at migrere til 4G i stedet for 3G.

Samtidig er markante trends som video- og musikstreaming på nettet og online-spil med til at booste dataforbruget på 4G.

Analysefirmaet skriver også, at selvom 4G-markedet også er præget af en intens konkurrence, vil operatørerne få en bedre ARPU (average revenue per user) på 4G end 3G frem mod 2020.

Læs også: Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Også her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

Danskerne har i det hele taget fået smag for det mobile internet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672 TB i 2014.

Læs også:

Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Danske teleselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler mobilsignalet

Danske telekunder skal overflyttes til mobilselskabet 3 i forbindelse med den kommende fusion af Telenor og Telia. Ellers mister 3 sin konkurrencekraft på det danske marked.

Sådan lyder budskabet fra topchefen for 3, Canning Fok, i Børsen.

Ifølge ham sidder 3 med en markedsandel på blot 13 procent på det danske marked efter fusionen, mens de to øvrige spillere, det fusionerede Telia/Telenor samt TDC, vil dele resten.

Det betyder, at 3 investerings-pres alt andet lige vil blive betydeligt større end de to rivalers, fordi de har flere kunder og større omsætning, mens investeringskravene vil være nogenlunde de samme.

“Hvordan vil myndighederne sikre, at vi stadig vil have mulighed for at kunne drive forretning? De bør overdrage netværk og mobilkunder til os som en del af fusionen. Vi bør ikke være efterladt med 13, men bør i stedet have 25 procent. Vi skal have kritisk masse i relation til at kunne forrente vores investeringer. Vi skal kunne slås på lige vilkår,” siger Canning Fok til Børsen.

Han mener derfor, at de øvrige teleselskaber ‘skal overføre kunder til os. Det bør være en rimelig del af denne aftale.’

Fusionen mellem Telia og Telenor ligger for tiden hos EU’s konkurrencemyndigheder, og det vil i givet fald være her, at beslutningen om en mulig overflytning af dele af Telia/Telenors forretning skal tages.

Telia og Telenor offentliggjiorde i december planerne om en sammensmeltning af de to selskaber, som tilsammen omsætter for mere end ni milliarder kroner i Danmark.

Det skete efter længere tids pres på det danske marked, hvor det i et stykke tid havde ligget i kortene, at der skulle ske noget på et marked med mindst ét teleselskab for meget.

Det kan du læse mere om her: TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Mikkel Lindegren undrer sig over, hvorfor det er umuligt af få fiberbredbånd i på villavejen i Vanløse – når der sågar er lagt fiberrør helt ind til hans hus. Læs hele hans historie her.

Vanløse-borgeren Mikkel Lindegren, der på Computerworld fortæller om sin kamp for at få TDC til at udnytte selskabets fibertomrør på hans grund, er langt fra et enestående tilfælde.

Det mener Dansk Energi, interesseorganisation for de danske energiselskaber.

“Nordsjælland og København sakker længere og længere bagud i forhold til det øvrige Danmark, hvor selskaberne stadig træder på speederen med fiber,” siger chefkonsulent Christian Berg.

“TDC købte Dongs fibernet i 2009 og har så bygget lidt ud hist og her – men desværre ikke så meget, som det kunne være.”

“TDC har fat i den lange ende”
“I Dong-området er der stort set ikke andre end TDC, når vi taler fritstående husstande. I forhold til de fritstående parceller, er det næsten alle steder TDC, der sidder på både det gamle Dong-fibernet og kobbernettet.”

“Så de har fat i den lange ende,” lyder det fra Christian Berg, der tilføjer, at der stort set kun er andre fiberudbydere i de nævnte områder, hvis der er tale om etagebyggeri.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Det er en af årsagerne til, at fiberudrulningen generelt står noget i stampe i København og Nordsjælland, mener Christian Berg.

“Udfordringen er jo, at TDC sidder på det og har alle kunderne i forvejen på kobberen.”

“Og TDC har en lidt anden dagsorden end vores medlemmer, for TDC har nogle ejere, der forventer et meget højt afkast – så de har en anden investeringsdagsorden, end vores medlemmer har. For TDC vil det at grave fiber ind sådan set bare være at kannibalisere egen forretning. Derfor gør de det ganske få steder, og det er primært på nye udstykninger,” lyder det fra Christian Berg fra Dansk Energi.

Her går det den forkerte vej med fiber
Christian Berg henviser til Erhvervs- og Vækstministeriets konkurrenceanalyse fra december 2014, hvor man blandt andet kan læse:

“…I relation til udbygningen af fibernet kan det kan konstateres, at TDC kun i begrænset omfang har investeret i fiberaccesnet ud over de opkøb, selskabet har foretaget af henholdsvis Dongs og ComX’ fibernet.”

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Der står videre i konkurrenceanalysen:

“Hertil kommer, at TDC primært har anvendt det tidligere Dong-ejede fibernet til at udbygge kobber- og kabel-tv-nettene fremfor at etablere fiberaccesinfrastruktur ud til den enkelte kunde.”

“I 2010, det vil sige kort efter købet af Dongs fibernet, var der cirka 15.000 kunder tilsluttet dette net. Tallet var i 2013 faldet til cirka 11.150.”

Samtidig viser den seneste statistik fra Erhvervsstyrelsen, at antallet bredbåndsabonnementer, som leveres over fibernettet, steg med 18,7 procent i 2014 – men det er altså ikke en vækst, der ses, hvis man kigger isoleret på København og Nordsjælland.

Derfor vil Mikkel Lindegren have fiber
På Randbølvej i Vanløse har Mikkel Lindegren i snart seks år undret sig over, hvorfor der ikke eksisterer et konkret tilbud om fiberbredbånd via de orange rør, som Dong lagde i området for år tilbage, og som TDC overtog med købet af Dongs fibernet i 2009.

“Set fra min stol er problemet, at jeg ikke kan få hastighed nok til at lave arbejdet, når jeg arbejder med online-ting. Jeg kunne selvfølgelig godt få 4G og dermed mere hastighed, men latency på det mobile er nogle gange en udfordring til det, jeg laver,” lyder det fra Mikkel Lindegren i artiklen på Computerworld – læs den her.

TDC henviser i samme artikel til, at der udelukkende er tale om tomrør på villavejen i Vanløse, og at selskabet kun har mulighed for at levere fiberbredbånd på vejen, hvis der er en vis efterspørgsel på det. 

Christian Berg fra Dansk Energi oplyser, at det er lovgivningsmæssigt bestemt, at TDC skal give konkurrenter adgang til at levere fiber-løsninger på TDC’s infrastruktur på adresser med under 30 meter til en fiber-stikledning.

Det er imidlertid ikke tilfældet på Randbølvej 18 i Vanløse, da det er tomrør, der er i vejen.

Læs også: SE/Stofa: Her er tre principper, der giver bedre bredbånd i København og i hele Danmark

Hvorfor lægger I ikke bare selv noget fiber?
Men hvorfor er der så ikke elselskaber under Dansk Energi, der selv opretter en fiberinfrastruktur i området?

Til det svarer Christian Berg:

“Når TDC er derude i forvejen med tomrør og har teknikhusene og infrastrukturen med alt det, de købte af Dong, så er det alt, alt for risikabelt at gå ind og lave en form for parallel infrastruktur. Det er der ingen business case i.”

“Et eller andet sted er det ekstremt sørgeligt, for det betyder, at der ikke kommer nogen leverandør nummer to i meget store dele af Nordsjælland og København, fordi det er TDC, der sidder på det hele.”

“I forhold til parcellerne er løbet desværre nok kørt, og så må man på bedste vis forsøge at sikre en intern konkurrence på TDC’s net,” siger chefkonsulent Christian Berg fra Dansk Energi.

Læs med på Computerworld i morgen, tirsdag, når TDC forholder sig til kritikken fra Dansk Energi – og se også TDC’s svar på den specifikke sag fra Vanløse her.

Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

SE/Stofa: Her er tre principper, der giver bedre bredbånd i København og i hele Danmark