Daily Archives: September 7, 2015

Om få dage afholder Apple sit næste store event, hvor der blandt andet ventes nye iPhones og en ny udgave af Apple TV.

Der er dog også andre spændende ting i vente i den kommende tid fra Apples side – ikke mindst nye versioner af Mac OS X og iOS.

Apple kommer i forbindelse med iOS 9 blandt andet en ny udgave af appen Noter, ligesom der introduceret en helt ny app, News, der minder en del om eksempelvis Flipboard.

Læs også: Apples nye Mac-styresystem næsten klar: Det kan du vente dig

For det arbejdende folk er det dog nok mere interessant, at man med iOS 9 får mulighed for, at to apps kan køre ved siden af hinanden på iPad, som vi kender det fra en traditionel computer.  

Samtidig introceres der en række nye multitasking-funktioenr med iOS 9, så specielt iPad bliver endnu mere velegnet til at klare arbejdsopgaverne.

Det drejer sig eksempelvis om den nye funktion ‘slide over’:

“Nu kan du åbne endnu en app uden at forlade den app, du befinder dig i. Så du kan hurtigt surfe på internettet, svare på en SMS eller skrive en note for derefter at trække appen væk og fortsætte i den app, du brugte før,” lyder beskrivelsen hos Apple.

Få styr på iOS-opdateringerne
Samtidig lover Apple, at det nu bliver endnu lettere at taste hurtigt ind på iPad:

“Stram din tekst op i løbet af nul komma fem med den helt nye genvejsmenu, praktiske redigeringsværktøjer og en smart ny funktion til markering af tekst med Multi-Touch-bevægelser. Og når du bruger et trådløst tastatur til din iPad, får du endnu flere tastaturgenveje.”

Gartner-rådgiver Andrew Garver skriver i et blogindlæg, at iOS 9 i det hele taget tegner til at blive et spændende bekendtskab for erhvervsbrugerne – og ikke mindst de it-medarbejdere, der har ansvaret for at sikre, at der er styr på alle de mobile enheder i organisationen.

Han hæfter sig blandt andet ved, at det nu bliver lettere at sikre fra centralt hold, at enhederne ikke ikke opdateres til en ny iOS-version, før der er sagt ok til det fra it-organisationens side.

“Dette er en stor ting – det giver virksomheder med en ren DEP-model (Apples Device Enrollment Program, red.) luft, når det næste iOS frigives officielt,” skriver Andrew Garver.

Lettere at levere de rette apps
Han peger også på en anden ny funktion, der kommer med iOS 9: Muligheden for at distribuere offentlige apps, uden at App Store er involveret.

Det giver mulighed for at sikre, at det er en app, som it-organisationen har kontrollen med (eksempelvis i forhold til at kryptere data), og at den bliver leveret via virksomhedens egen app store – selvom det altså er en offentlig app.

Endelig fremhæver Gartner-rådgiveren, at det nu bliver langt lettere at konvertere ‘unmanaged apps’ til ‘managed apps’ – altså apps, som it-organisationen har kontrollen med.

“Tidligere var brugerne nødt til at slette den version, der ikke var styret, og herefter installere den styrede version fra virksomhedens app store. Ikke en fantastisk brugeroplevelse,” lyder det fra Andrew Garver.

Gartner-rådgiveren tilføjer, at der er mange flere vigtige nyheder for virksomhederne i iOS 9, end de tre han skriver om.

Se video om iOS 9
Du kan selv se nærmere på iOS 9 og de mere forbrugerrettede funktioner i videoen herunder:

Læs også:

iOS-brugerne kan snart blokere for annoncer: Her er de mulige konsekvenser

It-advokat Heidi Steen Jensen
Copyright Horten Advokatpartnerselskab

Hvis dine private oplysninger ryger ud i det offentlige rum, fordi en virksomhed ikke passer ordentligt på dem, kan det blive en ærgelig omgang.

Mere end 30 millioner kunder hos utroskabs-sitet Ashley Madison har fået deres emailadresser offentliggjort, og det er hverken første eller sidste gang, at en stor virksomhed ikke kan beskytte sine kunders privatliv.

Men hvad kan du gøre, hvis dine private oplysninger pludselig flagrer rundt på internettet?

Heidi Steen Jensen er certificeret it-advokat og partner i advokatfirmaet Horten Advokatpartnerselskab.

Hun forklarer, at der er stor forskel på, om en udenlandsk eller en dansk virksomhed ikke passer på dine private oplysninger.

“De sager, vi har haft her i Danmark, er jo forløbet pænt og ordentligt. Hvis et læk sker i Danmark vil Datatilsynet se på det, og der vil kunne være en sag ved domstolene. Der har jo været situationer hvor virksomheder er blevet hacket og har gjort hvad de kunne for at sikre sig bedre fremover. I de situationer kan man få en bøde, hvis sikkerheden ikke har været høj nok. Men man får ikke få en bøde, hvis sikkerheden har været høj nok.”

Læs også: To nye sikkerhedsheriffer: Der skal strammes op om danskernes ret til privatliv

I sager, hvor eksempelvis kreditkortoplysninger bliver stjålet fra et firmas kundedatabase, vil det ikke være relevant at søge erstatning, da bankerne dækker et tab, så længe du ikke selv er skyld i det. 

Bankerne vil så rette krav imod firmaet, hvis de mener, at der er mulighed for at hente pengene hjem.

Penge er ikke alt
Men som det står lysende klart efter lækagen af Ashley Madisons kundearkiv, er det ikke kun økonomiske tab, man kan komme ud for, når databaser bliver hacket.

Over 30 millioner mennesker verden over er blot et opslag i de lækkede kontooplysninger fra en ubehagelig konfrontation med kæresten eller ægtefællen.

Er du havnet i sådan en situation, er mulighederne anderledes.

Hvis uheldet er ude, og den udkårne tager sit gode tøj og går eller du på anden måde lider under et datalæk, kan du nemlig sagsøge det ramte firma. Men det er ikke nogen god forretning i Danmark.

“Hvis du ikke har lidt økonomisk tab, kan du gå efter tort-godtgørelse, hvis retten mener, at det er på sin plads. Men det er små beløb i Danmark. Det vil være måske 25.000-100.00 kroner, alt efter hvad du har været ude for. Men du skal jo betale en advokat først,” fortæller Heidi Steen Jensen.

I tilfældet med de lækkede data fra utroskabssitet Ashley Madison mener hun dog ikke, at man skal gøre sig de store forhåbninger ved en dansk domstol:

“Jeg tror, at domstolene kunne finde på at sige, at det var man nok selv lidt ude om.”

Læg sag an i udlandet
Hvis du sidder tilbage blandt sine flyttekasser i din nye singlebolig, er der dog et sidste skud i bøssen.

Hvis en udenlandsk virksomhed har været uforsigtig med dine data, kan du nemlig sagsøge den i dens hjemland.

I tilfældet Ashley Madison er der dog heller ikke så nemt som det lyder.

Ifølge canadisk lov skal den tabende part nemlig dække en del af modpartens retsomkostninger, og hvis du er udlænding kan der modparten kræve, at du lægger et depositum på op til 70 procent af deres forventede omkostninger før sagen overhovedet kan gå i gang.

Så i det lange løb er det nok billigere at holde fingrene og sine data for sig selv.

Interessevaretagelse. Politikerpåvirkning. Lobbyisme.

Kært barn har som bekendt mange navne.

Og når den globale it-gigant Microsoft og den hjemlige telemastodont TDC sender sine lobbyister i nærkamp med politikere og embedsmænd sker det med selskabernes kommercielle interesser for øje.

I hvert fald langt henad vejen.

Det fortæller Anders Thomsen, som er direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark, hvor han organisatorisk indgår i et Microsoft-team med blandt andre jurister og PR-folk.

“Som udgangspunkt og til syvende og sidst varetager jeg Microsofts interesser, men vi er jo også interesserede i Danmarks interesser. Her er det ikke nødvendigvis modstridende interesser, der er på spil,” forklarer Anders Thomsen til Computerworld.

Troværdighed er adgangsbillet
Han fortæller, at hans daglige arbejde på de indre linjer består i at holde sig ajour med Microsofts produkter og politik, mens han udadtil holder fingeren på pulsen angående tendenser i EU og i det danske folketing.

“Vores viden vil vi gerne bruge til at påvirke samfundet. Det gør vi med fakta og en respektfuld dialog med folk som politikere og embedsmænd, hvor min kerneopgave er at sørge for, at vi kan sælge vores produkter og modgå lovgivning, der hindrer vores salg,” siger Anders Thomsen.

Microsofts direktør for politik og strategi erkender, at det at komme fra en stor, rig virksomhed som Microsoft er en døråbner i det politiske liv.

Han kender derfor også alt til de skræmmebilleder, der bliver malet af lobbyister fra globale, pengetunge virksomheder, som står i svagt oplyste korridorer og indgår studehandler med toneangivende politikere. 

Det er dog ikke et billede, han genkender fra sin egen dagligdag. 

“Jeg mødes jo netop med folk, der arbejder for samfundets interesser, og min opgave er så at finde fællesnævnere med dem. Der er intet skjult omkring vores holdninger til en sag,” siger Anders Thomsen og fortsætter:

“Man er jo desuden en dårlig Microsoft-lobbyist, hvis man ikke kan erkende, at vi også kan tage fejl. Derfor er det udover at tale også vigtigt at lytte og vælge sine kampe med omhu. For min personlige troværdighed er ekstrem vigtig, hvis nogen skal lytte til mig igen en anden dag.”

Microsoft og databeskyttelsen
Han anslår, at han årligt har 30 personlige møder med spindoktorer, embedsmænd og politikere fra den politiske sfære i Danmark.

Den slags møder tager oftest en times tid, hvor der over en kop kaffe eller to bliver talt om konkrete emner, som Microsoft mener at kunne byde ind på med konstruktive forslag.

“Jeg mener ikke, at jeg manipulerer ved den slags møder. Derimod pakker jeg vores pointer ind en relevant historie – gerne med cases og konsekvenser fra virksomheder,” siger Anders Thomsen.

Selv om han sjældent selv er nede og tale med EU-folk, eksemplificerer han sit udsagn med en ganske varm politisk kartoffel i EU’s udarbejdelse af det længe ventede databeskyttelsesdirektiv.

For i det langstrakte forløb har Anders Thomsens kolleger med fast bopæl i Bruxelles arbejdet stenhårdt på, at politikerne nåede frem til en aftale, der sikrer, at Microsoft fremover kan sælge sine produkter på områder som cloud-, big data-, og Internet of Things (IoT).

“Vi har blandt andet fokuseret meget på, at indsamlingen af data i hele Internet of Things-bølgen ikke bliver det vigtigste, men derimod hvordan vi fremadrettet bruger disse data, som igen har direkte indflydelse på vores cloud-forretning.”

På det personlige plan peger han på, at arbejdet med at påvirke lovgiverne ved både at fremme og modgå regulering, når og hvis det er i Microsofts interesse, er “meget interessant”.

“Jeg synes, det er skægt at være med til at pleje en virksomheds interesser og sætte det ind i en samfundsmæssig sammenhæng i en branche i rivende udvikling,” siger Microsofts danske direktør for politik og strategi til Computerworld.

Et helvedes hyr med netneutralitet
Knap så skægt var det for Microsoft, da et par europæiske telegiganter med Orange Frankrig i spidsen for en lille håndfuld år siden begyndte at blokere for IP-telefonitjenesten Skype, som Microsoft netop havde købt for 44 milliarder kroner.

Årsagen til blokeringen var, at teleselskaberne beskyttede deres nedadgående telefonsamtale-forretning, som var (og er) under pres fra IP-telefoni-selskaber som Skype.

Blandt andet den oplevelse resulterede i, at EU begyndte at granske spørgsmålet om netneutralitet nærmere, hvilket for nyligt mundede ud i en forordning, der officielt ser dagens lys inden for en måneds tid.

Det danske teleselskab TDC stod med på sidelinjen, da der ikke i Danmark var eksempler på blokeringer.

TDC havde således givet sine indspark til debatten via de store tele-brancheorganisationer GSMA og ETNO, som skulle forhandle en aftale igennem med EU på blandt andet området for netværksstyring. 

TDC-lobbyisten Allan Bartroff erindrer, at hele debatten startede med en enorm slagside for den europæiske telebranche, hvor især den ‘grønne’ del af EU Parlamentet med blandt andet danske SF i folden slog på, at bits skulle være frie og lige efter amerikansk forbillede.

“Nogle ‘aktivister’ havde fået nogle politikere i EU-Parlamentet til at tro, at alle de europæiske teleselskaber kunne åbne og lukke for nettet og services som Skype, som det passede os. Det var faktisk noget af et hyr at forklare politikerne, at netværksstyring er nødvendigt for at prioritere visse data,” siger Allan Bartroff.

Passer med kommercielle interesser
Han nævner, at netværksstyring eksempelvis er vigtigt, hvis et hospital benytter telemedicin, eller kunder benytter tjenester som netop føromtalte Skype, hvor der kræves en stabil strøm af data.

Nogle tjenesters data bør således kunne prioriteres over trafik fra blandt andet brugere, der sidder og downloader store filer. Derved kan teleselskaberne også sælge premium-services til eksempelvis hospitalernes telemedicin-løsninger.

Allan Bartroff fortæller, at den kommende EU-forordning om netneutralitet lige på området for netværksstyring er blevet ganske godt afbalanceret.

Resultatet er kommet efter, at de store telebrancheorganisationer havde haft samtaler med embedsmænd i Kommissionen, EU-politikerne i parlamentet og så Ministerrrådet, hvor det i TDC’s tilfælde drejer sig om samtaler med folk i den danske Erhvervsstyrelsen.

“Mange EU-borgere vil omkring netværksstyring slet ikke mærke nogen forskel på tiden før og efter forordningen. Men den passer ind i vores operationelle hensyn og kommercielle interesser, og den passer med brugernes oplevelser,” vurderer Allan Bartroff.

En flyrejse til millioner af kroner
Udover at agere indsparker til de store europæiske telebrancheorganisationer og den hjemlige Erhvervsstyrelse rejser Allan Bartroff også selv til Bruxelles et par gange om året for at tale TDC’s sag.

Blandt andet tog han flyet til Belgien for en håndfuld år siden angående den danske stats påstand om, at TDC havde forsyningspligt til maritime nød- og sikkerhedstjenester på Grønland.

“Den regulering kostede TDC 50 millioner kroner om året, og vi mente ikke, at det ikke var korrekt,” forklarer Allan Bartroff, der fik sat møder op med EU-embedsmænd for at forhøre sig, om den danske regulering nu også kunne være i tråd med EU-lovgivningen.

EU var på TDC’s side i sagen, der startede i i 2010 og endte i 2013, efter en masse korrespondance mellem EU og den danske regering.

TDC fik medhold i sin klage, og sparer derved cirka 50 millioner kroner om året.

Samtidig har TDC indledt en retssag mod den danske stat, for at teleselskabet kan få godtgjort op mod 150 millioner kroner, som det har kostet TDC siden 2010 at finansiere disse tjenester i Grønland.

“Vi har finansieret forbindelserne i længere tid, men en eventuel kompensation er først gældende, når man går indsigelser,” forklarer Allan Bartroff.

Dermed kan man roligt konstatere, at Allan Batroffs flybillet til Bruxelles i 2010 har tjent sig hjem igen. 

Læs også: 
Se listen: Så vildt presses EU-politikere af it-firmaernes EU-folk