Daily Archives: September 22, 2015

Apples kommende el-bil vil være klar til produktion allerede i 2019, lyder den interne plan nu i det hovedrige selskab.

Ifølge Wall Street Journal har Apple skruet gevaldigt op for udviklings-arbejdet på den kommende bil og erklærer sig nu ‘committed’ til at blive klar med en el-bil i løbet af nogle få år.

Internt i Apple bliver bil-projektet kaldt for ‘Project Titan’.

Ifølge Wall Street Journal er Apple for tiden i gang med at opmande kraftigt på udviklings-siden, hvor det er planen, at medarbejderstaben skal tredobles til omkring 1.800 mand i løbet af relativt kort tid.

Apple har også været i gang med at ansætte førende eksperter inden for batteriteknologier, hvilket har givet ballade med de pågældende folks tidligere arbejdsgiver.

Det kan du læse mere om her: Apple shanghaier lithium-ion top-eksperter fra bil-firma: Skal de mon bygge en iCar?

Angiveligt vil Apple i den kommende iCar forsøge at kombinere alle selskabers kompetencer inden for design, batteri-teknolgio, sensor-teknologi og dyb integration mellem hardware og software.

Det er alle områder, hvor Apple i de senere år for alvor har finpudset stilen, og det regnes for givet, at Titan-bilen vil blive helt genkendelig som et Apple-produkt.

Besøgt BMW-fabrikkerne
Apples ledelse har angiveligt brugt et helt år på at overveje, om projektet overhovedet ville kunne lade sig gøre og hvor meget det i givet fald ville kræve af Apple-organisationen.

Topchef Tim Cook har undervejs blandt andet været på besøg i en række af BMW’s produktionsfaciliteter i Tyskland, mens der har været afholdt en række møder med forskellige amerikanske myndigheder og lignende.

Det er fortsat uklart, om Apple vil outsource selve produktionen af den kommende el-bil til kinesiske producenter efter den model, som selskabet anvender til produktion af iPhone-telefonerne.

De bliver samlet på kinesiske Foxconns berygtede mega-fabrikker.

Computerworld besøgte i 2013 en af de berygtede kæmpefabrikker. Du kan læse vores beretning fra besøget her: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Det er imidlertid en væsentlig mere kompliceret affære at bygge biler end at samle mobiltelefoner.

Langt de fleste af verdens bil-producenter sværgrer da også til egne samlehaller, hvor kan holde nøje øje med både kvalitetssikring og fabrikshemmeligheder.

Ingen førerløshed i første omgang
Det har tidligere været fremme, at Apple arbejdede på en førerløs bil, men ifølge Wall Street Journal er de planer nu skudt til hjørne.

Den første Apple-bil bliver således ikke 100 procent selvkørende, men vil kræve en chauffør bag rattet – eller hvad Apple nu indsætter som styretøj.

Det betyder dog ikke, at planerne om en førerløs Apple-bil er droppet helt, men Apple ønsker at gøre sig erfaringer med regler, teknologier og lignende, inden selskabet i kommende udgaver angiveligt vil rette fokus mod udvikling af en 100 procent førerløs bil.

Skal du så allerede nu begynde at spare penge op, så du er klar til at investere i en Apple-elbil i 2019?

Nej, mener flere eksperter, der er skeptiske over for tidsperspektivet.

Selv store bil-producenter med mange års erfaring, dybe interne kompetencer og fuld produktionskapacitet tager mange år om at færdigudvikle en ny bil.

Og Apple har nul erfaring, nul fabrikker, nul kompetencer. Det eneste Apple for tiden har, er bil-softwaren CarPlay, der jo blot er et infotainment-system.

Til gengæld har selskabet rigtigt mange penge og store visioner.

Og selv hvis Apple skulle blive klar med en prototype til præsentation i 2019, kan der være lang vej til endelig produktion, da køretøjet så skal godkendes af diverse myndigheder og lignende.

Læs også:

Amerikanske medier: Apples hemmelige bilprojekt får grønt lys af Tim Cook

Apple shanghaier lithium-ion top-eksperter fra bil-firma: Skal de mon bygge en iCar?

Tesla er på vej med et helt nyt og mystisk produkt

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Den internationale LTE-organisation, 3GPP, er blevet enig om en fælles LTE-standard, som 3GPP foreslår skal anvendes til den kommende eksplosion af internet-baserede sensorer og lignende, som alle venter vil komme, når ‘Internet of Things’ for alvor begynder at tage fart.

Den nye standard kommer til at hedde ‘NarrowBand IoT’ (‘NB-IoT’), og den skal ifølge 3GPP eksempelvis anvendes til parkometre, industrielle sensorer og lignende apparater, som kan køre i årevis på et enkelt batteri.

NB-IoT vil blive baseret på den kendte LTE-standard, der er verdens mest udbredte mobil-standard, men vil blive specielt tilrettet disse små sensorer med begrænset output.

Det er ideen, at NB-IoT skal kunne danne grundlag for bedre indendørs-dækning, lav latency, lave produktionsomkostninger og – ikke mindst – et meget stort antal devices, som alle er forbundne via den nye standard.

En af fiduserne er, at service-leverandørerne vil kunne udrulle sensorer og lignende på det nuværende LTE-bånd.

Der findes i dag en række teknologier, der er særligt designet til mange IoT-sensorers kernebehov for lave hastigheder, stor rækkevide og minimal service.

Intel, Ericsson og Nokia – der alle ventes at blive storproducenter af LTE-produkter til IoT – besluttede tidligere på måneden at forene kræfterne om LTE-standarden Narrow-Band LTE.

Den nye 3GPP-standard bygger på netop Narrow-Band LTE samt en anden standard, der har været undervejs, med navnet Narrowband CioT.

Læs også:

Jagten på 5G-frekvenser er gået ind: Derfor bliver nye frekvensbånd afgørende

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Virksomhederne stigende efterspørgsel efter cloud-løsninger skaber positive problemer for Microsoft i Danmark, som lige nu har svært ved at finde egnede kandidater til en håndfuld job som såkaldte cloud-arkitekter.

Cloud-teknologien stiller store krav til både teknisk indsigt og forståelse af kundernes forretning, fortæller HR-direktør i Microsoft Danmark, Karin N. Kristensen, som siden sommerferien har været på jagt efter nye folk, som kan være med til at skubbe på især enterprise-kundernes bevægelse over mod øget brug af cloud.

Men den slags it-folk hænger ikke på træerne, har man opdaget i softwaregigantens danske hovedkvarter i Hellerup.

“I det øjeblik du beder en teknisk ressource om at gå i dialog med kunder, er vedkommende også nødt til at have noget forretningsindsigt, og vide hvordan man laver en arkitektur der understøtter det, kunden gerne vil lave. Vi er i gang med at opbygge kompetencer, som der ikke er særligt mange af i markedet. De profiler, der både kan det tekniske, men samtidig kan forstå kundens forretning, er en sjælden kombination,” siger Karin N. Kristensen.

“Vi opbygger et helt nyt team i vores enterprise-afdeling, hvor vi i første omgang ansætter fem mand, men vi investerer også i at udvide andre teams, der skal have lignende kompetencer. Lige nu har vi 26 åbne stillinger fordelt på flere funktioner i Microsoft Danmark – syv af disse stillinger er cloud-arkitekter,” siger hun.

Microsofts satsning på cloudstrategien har også haft mere håndfaste konsekvenser.

I løbet af sommeren er annoncesalget til Skype, Bing og MSN lukket ned.

Det kostede otte medarbejdere jobbet. Nedskæringer i en række andre afdelinger har også ført til fyring af en god håndfuld Microsoft-folk.

100 ubesatte cloud-job i Europa
Microsofts jagt efter cloud-konsulenter er en satsning, der omfatter hele Vesteuropa, hvor Microsoft lige nu har omkring 100 ubesatte job.

At skaffe de folk, kan dog blive noget af en udfordring.

Microsofts egen research viser nemlig, at der i regionen kun er omkring 80 folk med lige præcis de kompetencer, som Microsoft efterspørger.

“De mennesker, som vi gerne vil have fat i, søger ikke nødvendigvis selv. Derfor har vi også investeret i sourcing af de ledige job. Så vores strategi er at gå ud og finde dem selv, og så bruger vi også det netværk, som lederne i huset har,” siger hun.

Hvad kan de nye medarbejdere forvente at få i løn?

“Jeg kan ikke sige, hvilket løn-niveau de kommer ind på. Det kommer an på, hvilken erfaring de kommer med.”

Computerworld har tidligere regnet ud, at gennemsnitslønnen for en medarbejder i Microsoft er over en million kroner om året. Kommer jeres nye kolleger til at tjene så meget?

“Jeg kan endnu ikke sige, hvem vi ansætter. Vi overvejer, om vi skal tage nyuddannede ind og selv oplære dem for at tilføre branchen kompetencer, der er mangel på i dag. Så det kan være alt fra nyuddannede til superseniorfolk, der selvfølgelig tjener over en million,” slutter Karin N. Kristensen.

Læs også:

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Den internationale LTE-organisation, 3GPP, er blevet enig om en fælles LTE-standard, som 3GPP foreslår skal anvendes til den kommende eksplosion af internet-baserede sensorer og lignende, som alle venter vil komme, når ‘Internet of Things’ for alvor begynder at tage fart.

Den nye standard kommer til at hedde ‘NarrowBand IoT’ (‘NB-IoT’), og den skal ifølge 3GPP eksempelvis anvendes til parkometre, industrielle sensorer og lignende apparater, som kan køre i årevis på et enkelt batteri.

NB-IoT vil blive baseret på den kendte LTE-standard, der er verdens mest udbredte mobil-standard, men vil blive specielt tilrettet disse små sensorer med begrænset output.

Det er ideen, at NB-IoT skal kunne danne grundlag for bedre indendørs-dækning, lav latency, lave produktionsomkostninger og – ikke mindst – et meget stort antal devices, som alle er forbundne via den nye standard.

En af fiduserne er, at service-leverandørerne vil kunne udrulle sensorer og lignende på det nuværende LTE-bånd.

Der findes i dag en række teknologier, der er særligt designet til mange IoT-sensorers kernebehov for lave hastigheder, stor rækkevide og minimal service.

Intel, Ericsson og Nokia – der alle ventes at blive storproducenter af LTE-produkter til IoT – besluttede tidligere på måneden at forene kræfterne om LTE-standarden Narrow-Band LTE.

Den nye 3GPP-standard bygger på netop Narrow-Band LTE samt en anden standard, der har været undervejs, med navnet Narrowband CioT.

Læs også:

Jagten på 5G-frekvenser er gået ind: Derfor bliver nye frekvensbånd afgørende

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Sådan står det til med 4G i Danmark lige nu: Mange steder bedre end både 2G og 3G

Indtil for få uger siden så det ud til, at Danmark skulle have en ny mobilgigant i sammenlægningen mellem Telia og Telenor, der størrelsesmæssigt snildt kunne hamle op med TDC.

Men sådan gik det som bekendt ikke, da EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen kastede grus i maskineriet.

Gruset bestod blandt andet i, at EU-Kommissionen rejste spørgsmål omkring en eventuel koordinering om (højere) priser med den anden store spiller, TDC, på et marked med to spillere og en tredje mindre aktør i form af teleselskabet 3. 

Også bekymringer om, at det ville være sværere for udefrakommende teleselskaber at komme ind på markedet uden at eje netværk, rejste et eller flere kommissærøjenbryn i Bruxelles, erfarer Computerworld.

For at modgå eventuelle højere pris uden en overbevisende garanti for mere innovation i netværket, som de to selskaber i forvejen arbejder sammen om, stillede EU krav om oprettelsen af et fjerde mobilselskab, hvilket fik Telia og Telenor til at trække fusionsfølehornene til sig.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

“Man kommer bare til et punkt, hvor man revurderer sin business-plan,” fortæller Telenors danske direktør, Jesper Hansen, til Computerworld om beslutningen om at lægge fusionen i graven.

Kastede mange ressourcer i fusionen
Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke konkrete indrømmelser de to selskaber skulle afstå, for at få fusionen sikkert i land, efter den mulige kommende mobilgigant allerede havde udpeget sin kommende direktør og skulle finde på et godt navn her i efteråret.

“Både Telia og Telenor var fra begyndelsen enige om, hvor langt vi hver især havde lyst til at gå. Begge parter havde til sidst lagt nok på bordet og nåede til den konklusion, at nu kunne vi ikke give os mere,” forklarer Jesper Hansen om den proces, der begyndte for et lille år siden med nyheden om, at de to skandinaviske telekæmper skulle forenes i Danmark. 

Undervejs i forløbet har hvert af selskaberne involveret 30 til 40 nøglepersoner – herunder topledelsen samt eksterne konsulenter og advokater.

Læs også: Overblik: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Denne relativt store forsamling af mennesker skulle undervejs i forløbet blandt andet forudsige resultaterne af EU-Kommissionens undersøgelse, der blev påbegyndt i begyndelsen af april, og de efterfølgende krav, som EU ville stille til en eventuel fusion i sin omkring 250 sider lange markedsundersøgelse.

Selskaberne havde ligeledes skævet til lignende fusioner i Østrig, Tyskland og Irland, som var gået igennem EU-nåleøjet.

“Der er ingen tvivl om, at vi har kaster masser af ressourcer ind i de foregående ni måneder. Den risiko var vi villige til at tage, og jeg har den personlige holdning, at man sommetider må satse. Nogen gange vinder man, og nogen gange taber man. Vi tabte så fusionen,” siger Telenors danske direktør.

Telenor skal ikke sælges
Nu, hvor fusionen er skrinlagt, fastholder Jesper Hansen, at Telenors to år gamle strategi med at simplificere forretningen, give bedre kundeservice og reducere kompleksiteten stadig holder vand.

“Den strategi vil vi fortsætte med for uformindsket styrke, og vores europæiske chef har for nyligt udtalt, at det er vigtigt, at Telenor er repræsenteret i Danmark,” lyder det fra Jesper Hansen.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Af Telenors regnskab fremgår det ellers, at selskabet står til salg i Danmark, men det afviser Jesper Hansen som ‘en teknikalitet’.

“På grund af fusionen var vi på vej til at skifte tilstand, men fusionen gik som sagt ikke. Nu forfølger vi muligheden for at bygge et så stærkt Telenor som muligt, og vi vil fortsætte med at kigge på strategiske muligheder for partnerskaber,” lyder det fra Telenors danske direktør.

Vil være i Danmark om fem år
Jesper Hansen fortæller, at i hans optik vil Telenor fortsat være i Danmark i de kommende år i en eller anden form, selvom opkøbsrygter af blandt andet teleselskabet 3 har lydt fra flere sider.

Det kan du læse mere om her: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

“Vi har umiddelbart ingen planer om at sælge eller købe, men vi kan sagtens indgå partnerskaber, som vi eksempelvis har med Microsoft på Office 365. Om fem år vil vi også være på det danske marked i en eller anden konstellation,” siger Jesper Hansen.

Hvem og hvor mange selskaber, som Telenor arbejder med i disse dage for at indgå strategiske partnerskaber med, ønsker han derimod ikke at kommentere på.

“Nu skal vi lige have gang i forretningen igen, efter vi har brugt mange kræfter på at få fusionen igennem,” runder han af.

Læs også:

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Indtil for få uger siden så det ud til, at Danmark skulle have en ny mobilgigant i sammenlægningen mellem Telia og Telenor, der størrelsesmæssigt snildt kunne hamle op med TDC.

Men sådan gik det som bekendt ikke, da EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen kastede grus i maskineriet.

Gruset bestod blandt andet i, at EU-Kommissionen rejste spørgsmål omkring en eventuel koordinering om (højere) priser med den anden store spiller, TDC, på et marked med to spillere og en tredje mindre aktør i form af teleselskabet 3. 

Også bekymringer om, at det ville være sværere for udefrakommende teleselskaber at komme ind på markedet uden at eje netværk, rejste et eller flere kommissærøjenbryn i Bruxelles, erfarer Computerworld.

For at modgå eventuelle højere pris uden en overbevisende garanti for mere innovation i netværket, som de to selskaber i forvejen arbejder sammen om, stillede EU krav om oprettelsen af et fjerde mobilselskab, hvilket fik Telia og Telenor til at trække fusionsfølehornene til sig.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

“Man kommer bare til et punkt, hvor man revurderer sin business-plan,” fortæller Telenors danske direktør, Jesper Hansen, til Computerworld om beslutningen om at lægge fusionen i graven.

Kastede mange ressourcer i fusionen
Han ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke konkrete indrømmelser de to selskaber skulle afstå, for at få fusionen sikkert i land, efter den mulige kommende mobilgigant allerede havde udpeget sin kommende direktør og skulle finde på et godt navn her i efteråret.

“Både Telia og Telenor var fra begyndelsen enige om, hvor langt vi hver især havde lyst til at gå. Begge parter havde til sidst lagt nok på bordet og nåede til den konklusion, at nu kunne vi ikke give os mere,” forklarer Jesper Hansen om den proces, der begyndte for et lille år siden med nyheden om, at de to skandinaviske telekæmper skulle forenes i Danmark. 

Undervejs i forløbet har hvert af selskaberne involveret 30 til 40 nøglepersoner – herunder topledelsen samt eksterne konsulenter og advokater.

Læs også: Overblik: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Denne relativt store forsamling af mennesker skulle undervejs i forløbet blandt andet forudsige resultaterne af EU-Kommissionens undersøgelse, der blev påbegyndt i begyndelsen af april, og de efterfølgende krav, som EU ville stille til en eventuel fusion i sin omkring 250 sider lange markedsundersøgelse.

Selskaberne havde ligeledes skævet til lignende fusioner i Østrig, Tyskland og Irland, som var gået igennem EU-nåleøjet.

“Der er ingen tvivl om, at vi har kaster masser af ressourcer ind i de foregående ni måneder. Den risiko var vi villige til at tage, og jeg har den personlige holdning, at man sommetider må satse. Nogen gange vinder man, og nogen gange taber man. Vi tabte så fusionen,” siger Telenors danske direktør.

Telenor skal ikke sælges
Nu, hvor fusionen er skrinlagt, fastholder Jesper Hansen, at Telenors to år gamle strategi med at simplificere forretningen, give bedre kundeservice og reducere kompleksiteten stadig holder vand.

“Den strategi vil vi fortsætte med for uformindsket styrke, og vores europæiske chef har for nyligt udtalt, at det er vigtigt, at Telenor er repræsenteret i Danmark,” lyder det fra Jesper Hansen.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Af Telenors regnskab fremgår det ellers, at selskabet står til salg i Danmark, men det afviser Jesper Hansen som ‘en teknikalitet’.

“På grund af fusionen var vi på vej til at skifte tilstand, men fusionen gik som sagt ikke. Nu forfølger vi muligheden for at bygge et så stærkt Telenor som muligt, og vi vil fortsætte med at kigge på strategiske muligheder for partnerskaber,” lyder det fra Telenors danske direktør.

Vil være i Danmark om fem år
Jesper Hansen fortæller, at i hans optik vil Telenor fortsat være i Danmark i de kommende år i en eller anden form, selvom opkøbsrygter af blandt andet teleselskabet 3 har lydt fra flere sider.

Det kan du læse mere om her: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

“Vi har umiddelbart ingen planer om at sælge eller købe, men vi kan sagtens indgå partnerskaber, som vi eksempelvis har med Microsoft på Office 365. Om fem år vil vi også være på det danske marked i en eller anden konstellation,” siger Jesper Hansen.

Hvem og hvor mange selskaber, som Telenor arbejder med i disse dage for at indgå strategiske partnerskaber med, ønsker han derimod ikke at kommentere på.

“Nu skal vi lige have gang i forretningen igen, efter vi har brugt mange kræfter på at få fusionen igennem,” runder han af.

Læs også:

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

HP’s danske direktør Morten Illum ved ikke, hvilke konsekvenser HP’ seneste fyringsrunde får for koncernens danske ansatte.

“Vi har slet ikke fået nogen melding om det, så jeg ved det samme, som du gør,” lyder det fra Morten Illum.

375 medarbejdere i den danske afdeling af HP ved ikke, om de er købt eller solgt, efter at HP’s koncernchef Meg Whitman i sidste uge annoncerede endnu en fyringsrunde, som på globalt plan vil fjerne mellem 25.000 og 30.000 job i den kriseramte it-producents organisation.

HP har i fire år i træk leveret det ene nedslående resultat efter det andet.

Det kan du læse mere om her: Nedtur fortsætter: HP’s omsætning falder for 16. kvartal i træk.

De seneste fem år er HP’s danske afdeling skrumpet med næsten en tredjedel og giver i dag smør på brødet til omkring 375 medarbejdere.

Tilbage i 2010 havde i HP i Danmark mere end 550 ansatte.

HP’s danske direktør, Morten Illum, har efter eget udsagn ingen ide om, hvad den kommende fyringsrunde vil betyde for bemandingen i den danske afdeling.

“Det ved jeg simpelthen ikke endnu. Vi har slet ikke fået nogen melding om det, så jeg ved det samme, som du gør,” siger Morten Illum til Computerworld.

HP’s europæiske kommunikationschef, Clare Loxley, siger, at koncernen ikke har sat tal på de mandskabsreduktioner, der skal ske i de enkelte lande, og hun kan således heller ikke bidrage med, hvor mange danske job, der forsvinder.

HP bliver fra 1. november splittet op i to selskaber: Et for servere, services, software og cloud (HP Enterprise) og et for pc- og printsalg (HP Inc.).

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om. Derfor skal HP splittes op i to.

Morten Illum forsætter som chef for enterprise-forretningen, mens Thomas Persson skal stå i spidsen for det danske salg af pc’er og print.

Når den annoncerede fyringsrunde er overstået, vil HP globalt stå tilbage med et sted mellem 270.000 og 280.000 ansatte. Det er 20-25 procent færre end for blot tre år siden, hvor HP’s globale bemanding var på 350.000.

Læs også:

HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op