Min søn på syv år kom hjem forleden og var helt oppe at køre. De havde tegnet insekter i skolen, og han havde fået lov til at få printet sin på en 2D-printer – altså på papir.
Det var helt syret for ham, at man kunne printe på papir.
“Far far, jeg har fået kopiret min bille,” sagde han, og vi måtte hænge papiret op på køleskabet, for det var jo for vildt.
Han er vokset op med en 3D-printer i stuen, og vi har altid printet en masse.
Vi har for eksempel 3D-printet alle hans Beyblade-frontspidser, og vi har også printet ham selv i 3D, så han står i lille format hjemme på boghylden.
Det viser måske lidt om, hvor underlig teknologi-udvikling er, og hvor hurtigt opfattelsen af teknologi kan ændre sig for nye generationer.
Der er nok ikke mange, der tror på det her begreb med ‘digital natives’ længere – altså det her med, at alle, der er født efter 1980, bare har sådan en naturlig og intuitiv tilgang til it, og det viser sig jo også, at det næsten aldrig passer.
It er noget, der skal læres, og jeg synes helt bestemt, at vi er nødt til at lære børnene at programmere, for de skal jo ikke alle sammen blot være passagerer på it-toget. De skal være med til at skabe det.
Teknologierne udvikler sig hele tiden, og hvis ikke børne-tilbuddene følger med, så følger voksen-tilbuddene heller ikke med om 10-15 år.
Jeg mener, at folkeskolen i al for høj grad er bygget til at formalisere børnene til at have et bestemt mindset og en bestemt tankegang.
Folkeskolen er slet ikke ikke gearet til det, som det i virkeligheden bør handle om – nemlig at være kreativ og skabende og innovativ med teknologi.
Det er det, som vi forsøger at lære børnene i Coding Pirates.
Leave a Reply