Skatteministeriet fortjener ros!
Ja, du læste rigtigt. Skatteministeriet fortjener ros.
Ministeriets plan om at udvikle et helt nyt it-system til administration af ejendomsvurderinger er både et dristigt og risikabelt træk, som i sidste ende kan sætte en stopper for de mange mislykkede it-projekter.
Det har ellers ikke skortet på havarerede it-projekter i de seneste 15-20 år, hvilket har martret mange offentlige – og især statslige – myndigheder og institutioner.
For én gangs skyld ser det nemlig ud til, at en offentlig myndighed gør et seriøst forsøg på undgå de faldgruber, som tidligere har fået store ambitiøse it-projekter til at falde sammen.
Ejendomsvurderingerne er i sig selv en af hjørnestenene i det danske skattesystem. Over de sidste par år er systemet – lidt ligesom den i den famøse EFI-sag – stille og roligt faldet fra hinanden.
Og efter en del politisk ballade i foråret har politikere og embedsmænd været tvunget til at sætte hele området på stand by frem til 2017.
Til den tid skal man være klar med et system, der både kan levere vurderinger, som er fagligt forsvarlige, ligesom man skal være klar til at behandle en stor pukkel af klager over den seneste ejendomsvurdering fra 2013.
Har pistolen for panden
Set i det lys står Skatteministeriet med en pistol for panden. Det it-udviklingsprojekt, der er sat i gang, SKAL virke. Alt andet vil være helt uoverskueligt – både politisk, administrativt og ikke mindst økonomisk.
Og lykkes det ikke, vil vi stå med en skandale, der vil matche den aktuelle ballade om EFI.
Læs også: Fem vilde tal om Skats gigantiske it-havari: Vidste du det om EFI?
Så tvunget af nødvendighed har Skatteministeriet altså valgt selv at oprette sin egen 60 mand store it-udviklingsafdeling, som skal stå for at løse opgaven.
Annonce:
Set udefra lader det til, at nogen i Skatteministeriet har benyttet lejligheden til at tænke sig grundigt om.
I mange af de skandaleramte offentlige it-projekter har problemet været, at man populært sagt har udprintet et vognlæs af love, cirkulærer og bekendtgørelser, som man så har bedt en ekstern leverandør sætte strøm til og forvandle til et it-system.
Alenlange specs
Den metode gør – som historien har vist – it-projekter ekstremt komplekse, og fører til alenlange kravspecifikationer med tusindvis af punkter, som skal efterleves til punkt og prikke.
Det er sket i en blind tro på, at it i sig selv kunne løse alle problemer uden at inddrage de mennesker, der i praksis skal arbejde med det færdige system.
Det er det, som man i Skatteministeriet har taget bestik af.
I ministeriets nye udviklingsafdeling har man nu sat folk med kendskab til lovgivning, de praktiske administrative processer, projektledelse og ikke mindst teknologiforståelse sammen for at bygge det nye ejendomsvurderings-system.
Jurister, sagsbehandlere, projektledere og it-folk sidder altså nu i SAMME rum og knokler for at få kode, sagsbehandling og lovtekster til at gå op i en højere enhed. Det er det som både it-fagfolk og altså nu også Skatteministeriets chefer kalder for agil udvikling.
Om projektet lykkes er altså ikke bare interessant for borgere og virksomheder, der ejer huse og ejendomme. Samtidig er det et pilot-projekt, som kan blive en model for, hvordan det offentlige i fremtiden skal omsætte ambitionerne om digitalisering af hele samfundet til praktisk virkelighed.
Annonce:
Nye tider for CSC, KMD og IBM
De nye toner i Skatteministeriet kan også være det første signal om, at it-mastodonter som CSC, KMD og IBM skal indstille sig på nye tider, hvor det er slut med at binde de offentlige kunder ind i mere eller mindre tvivlsomme kontrakter, som ender med dyre og dårlige løsninger.
Den nye måde at tænke offentlige it-projekter, vil nemlig også betyde, at stat, regioner og kommuner pludselig vil ligge inde med en hel masse it-faglighed. Det vil sætte det offentlige i stand til at udfordre it-firmaer, konsulenthuse på deres egen hjemmebane og stille langt mere kvalificerede og intelligente krav til leverandørerne.
Den udvikling er allerede i gang på det kommunale område, hvor Kommunernes Landsforening har sat Kombit i spidsen for at bygge en fælles kommunal it-arkitektur med standarder for teknologi og data, som leverandører skal leve op til, hvis de vil ind på markedet.
Det er derfor, der er grund til at rose Skatteministeriet og ønske held og lykke på en rejse, som helt sikkert vil blive hård og stenet, når de nye smarte principper skal omsættes i praksis.
Men går det, som man kan håbe på, vil vi måske om fem til 10 år kunne smile overbærende, når vi tænker tilbage tilbage på kuldsejlede it-projekter som Amanda, den digitale tinglysning, e-indkomst, EFI, Polsag, Proask, DeMars, EPJ…. og så videre og så videre.
Læs også:
Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det
Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler