Daily Archives: January 6, 2016

Personlig guide til cloud-junglen: Public eller private cloud – gør det overhovedet nogen forskel?

Public eller Private Cloud – gør det overhovedet nogen forskel?

Ja, er det korte svar.

Selvfølgelig, fristes du måske til at sige – ellers var der jo ikke noget at skrive om.

Men det betyder ikke, at Public Cloud er Private Cloud entydigt overlegent eller omvendt. Slet ikke.

Det er faktisk præcis problematikken. Selv om nogle taler meget stærkt for det ene og andre meget stærkt for det andet.

Det handler, som regel, mest om, hvad de sælger – og så bliver cloud-tågen endnu tykkere, og forvirringen endnu mere storslået. Det skal vi have gjort noget ved.

I denne klumme vil jeg således forsøge at guide dig igennem cloud-junglen og (forhåbentlig) give dig nogle ideer til, hvornår det ene og det andet giver mening.

To Cloud or not to cloud

Ganske få luftrum er så forvirrende at navigere rundt i som cloud-teknologiens stratosfære.

Ikke blot er det svært at afgøre, hvilken slags cloud-teknologi som passer bedst til ens virksomhed. Det kan sågar være svært at konkludere, om noget overhovedet er cloud eller ej.

Der findes mange definitioner, der findes mange agendaer, og når mudderkastningen først går i gang, kan det være svært for selv eksperter at følge med.

Måske du har hørt: “X er slet ikke en rigtig cloud-løsning, men det er Y!” efterfulgt af en lang teknisk forklaring til at understøtte argumentet. Den forklaring blev du formentlig ikke klogere af.

Sandheden er, at cloud-løsninger er så forskellige, at de samlet set har meget lidt tilfælles. Et forsøg på en fælles teknisk betegnelse ville formentlig ende med en definition, der er så vag, at den er ubrugelig.

Derfor vil jeg ikke tilbyde andet end min egen personlige definition af, hvad en god cloud-løsning i hvert fald skal kunne:

En god cloud-løsning skal nedbringe virksomhedens udgifter til hardware, software, administration og drift markant, og samtidig skal den yde en agil og skalérbar service, som gør samarbejde nemmere og mere mobilt.


Annonce:


En af hovedårsagerne til, at cloud-teknologien er så svær at definere, er, at den har gjort sin entre i en række relaterede men forskellige arenaer.

Fælles for dem er, at de betragter cloud-teknologien som fundamentet for en service. Denne anskuelse startede med Software-as-a-Service (Populært forkortet SaaS) og har siden bredt sig til felter som Infrastructure, Unified Communications, Collaboration og mange flere.

Nu ynder nogle så at forkorte disse IaaS, UCaaS, CaaS og så videre – it-branchen elsker sine forkortelser. Måske lidt for meget nogle gange?

Men cloud-teknologien anskues og håndteres forskelligt afhængigt af, hvilket felt vi taler om.

Det er i høj grad derfor, at der ofte opstår disse diskussioner om, hvad en “ægte” cloud-løsning er.

Eksempelvis er det populært at mene, at mange Private Cloud-løsninger ikke er rigtige cloud-løsninger, da man jo “bare” har outsourcet hele løsningen til en leverandør, som ‘hoster’ herligheden i sit lokale datacenter.

Så enkelt er det sjældent. Desuden er disse anklager som regel affødt af jalousi mere end noget andet: Hvis man ikke excellerer i Private Cloud-løsninger, kan man jo tilsvine dem, der gør, og beskylde dem for ikke at levere et “ægte” cloud-produkt.

I denne klumme vil jeg ikke fortælle dig, at den ene form for cloud-løsning er bedre end anden. Det er simpelthen forkert.

Inden for nogle felter giver Public Cloud mening, inden for andre er Private Cloud det bedste alternativ, mens det inden for visse områder giver mening at fokusere på hybridløsninger (hvor løsningen ligger delvist i skyen og delvist on-premise).

Inden for nogle felter giver alle tre mening. I stedet vil jeg komme med anbefalinger til, hvornår de forskellige cloud-former giver mening. Men før vi kommer så langt …

For at anskueliggøre hvad i alverden, jeg taler om, har jeg opstillet de forskellige cloud-former og as-a-Service-felter i en matrix.

Bemærk venligst, at de virksomhedseksempler, som gives, blot er dem, jeg lige kom i tanke om. Der ligger ingen skjult agenda bag, at disse bliver nævnt, og deres placering er heller ikke udtryk for, at jeg mener, at netop disse er særligt repræsentative for det felt, de forbindes med. De er blot eksempler:


Selv om jeg selv er udtalt fortaler for cloud, skal jeg også være den første til at indrømme, at der ikke altid er de samme muligheder som med en on-premise installation – særligt når det omhandler visse former for it-infrastruktur og en række industrispecifikke softwareløsninger.

Som eksempel kan nævnes omfattende ERP-systemer såsom SAP.   

Ikke en cloud-løsning. Dette har stort set været den eneste vej for landets større virksomheder hidtil, når omfattende it, telefoni- og kommunikationsløsninger skulle implementeres.

Det er dog noget af en elefant på lerfødder, man stiller i kælderen, eftersom det ofte kræver en hær af servere og kompleks netværksinfrastruktur, hvis der ønskes såkaldt “high availability” eller redundans, om man vil.

Og det gør der som regel. I dag er dét et krav for langt de fleste virksomheder, som benytter forretningskritiske it-systemer. 


Annonce:


Cloud vokser inden for alle grene af it, og særligt Public Cloud-løsninger er pt. i stor vækst.

Ved en Public Cloud-løsning placeres din investering på en række (virtuelle) servere i skyen hos din udbyder. Disse servere indgår i et fælles miljø, det man også kalder multi-tenant (flere virksomheder “lejer” sig ind i samme “bygning”, men har hver sin “lejlighed”). 

  • Kigger vi på organisationen i bredere perspektiv, kan der eksistere en række forretningspolitiske (Compliance) forhold, der gør, at en en virksomhed ikke ønsker, at data, processer og trafik forefindes i skyen (hvad enten det er i Danmark eller i udlandet).  
  • Sluttelig findes der en række juridiske forhold, som jeg slet ikke vil kede dig med men blot nævne kort, da de for visse kunder, og disses kunder, er væsentlige (Læs mere på Digitaliseringsstyrelsen hjemmeside, hvis du har brug for en uddybning af de datajuridiske forhold) 

Den private sky minder om den lokalt installerede løsning.

Som nævnt tidligere ynder nogle at betegne dette som ren og skær outsourcing (“Hosting”) – det er forkert i de fleste tilfælde, men det er en meget langhåret snak, som jeg ikke vil gå i dybden med her. 

Vælger du en Private Cloud-løsning, vil den typisk blive placeret i et datacenter eksternt, og dermed følger de fordele, den offentlige sky leverer. Dog foregår det i et mere privat setup, hvor du oftest kender lokaliteten af datacentret/datacentrene.  

Oftere og oftere leveres private cloud-løsningerne med de standardværktøjer inden for selvbetjening, provisionering, support og service, som ellers kun har været tilgængelige med public cloud-løsninger (hvor alle elementer mere eller mindre er standardiserede). 

Denne mini-guide har forhåbentlig givet dig et overordnet af indtryk af nuancerne inden for cloud-teknologi.

Samtidig har den forhåbentlig givet dig indtryk af, at der er fordele og ulemper ved både on-premise løsninger, Public Cloud-løsninger og Private Cloud-løsninger.

Husk det, næster gang du bevæger dig ud i cloud-junglen.

Annonce:


Posted in computer.

Personlig guide til cloud-junglen: Public eller private cloud – gør det overhovedet nogen forskel?

Public eller Private Cloud – gør det overhovedet nogen forskel?

Ja, er det korte svar.

Selvfølgelig, fristes du måske til at sige – ellers var der jo ikke noget at skrive om.

Men det betyder ikke, at Public Cloud er Private Cloud entydigt overlegent eller omvendt. Slet ikke.

Det er faktisk præcis problematikken. Selv om nogle taler meget stærkt for det ene og andre meget stærkt for det andet.

Det handler, som regel, mest om, hvad de sælger – og så bliver cloud-tågen endnu tykkere, og forvirringen endnu mere storslået. Det skal vi have gjort noget ved.

I denne klumme vil jeg således forsøge at guide dig igennem cloud-junglen og (forhåbentlig) give dig nogle ideer til, hvornår det ene og det andet giver mening.

To Cloud or not to cloud

Ganske få luftrum er så forvirrende at navigere rundt i som cloud-teknologiens stratosfære.

Ikke blot er det svært at afgøre, hvilken slags cloud-teknologi som passer bedst til ens virksomhed. Det kan sågar være svært at konkludere, om noget overhovedet er cloud eller ej.

Der findes mange definitioner, der findes mange agendaer, og når mudderkastningen først går i gang, kan det være svært for selv eksperter at følge med.

Måske du har hørt: “X er slet ikke en rigtig cloud-løsning, men det er Y!” efterfulgt af en lang teknisk forklaring til at understøtte argumentet. Den forklaring blev du formentlig ikke klogere af.

Sandheden er, at cloud-løsninger er så forskellige, at de samlet set har meget lidt tilfælles. Et forsøg på en fælles teknisk betegnelse ville formentlig ende med en definition, der er så vag, at den er ubrugelig.

Derfor vil jeg ikke tilbyde andet end min egen personlige definition af, hvad en god cloud-løsning i hvert fald skal kunne:

En god cloud-løsning skal nedbringe virksomhedens udgifter til hardware, software, administration og drift markant, og samtidig skal den yde en agil og skalérbar service, som gør samarbejde nemmere og mere mobilt.


Annonce:


En af hovedårsagerne til, at cloud-teknologien er så svær at definere, er, at den har gjort sin entre i en række relaterede men forskellige arenaer.

Fælles for dem er, at de betragter cloud-teknologien som fundamentet for en service. Denne anskuelse startede med Software-as-a-Service (Populært forkortet SaaS) og har siden bredt sig til felter som Infrastructure, Unified Communications, Collaboration og mange flere.

Nu ynder nogle så at forkorte disse IaaS, UCaaS, CaaS og så videre – it-branchen elsker sine forkortelser. Måske lidt for meget nogle gange?

Men cloud-teknologien anskues og håndteres forskelligt afhængigt af, hvilket felt vi taler om.

Det er i høj grad derfor, at der ofte opstår disse diskussioner om, hvad en “ægte” cloud-løsning er.

Eksempelvis er det populært at mene, at mange Private Cloud-løsninger ikke er rigtige cloud-løsninger, da man jo “bare” har outsourcet hele løsningen til en leverandør, som ‘hoster’ herligheden i sit lokale datacenter.

Så enkelt er det sjældent. Desuden er disse anklager som regel affødt af jalousi mere end noget andet: Hvis man ikke excellerer i Private Cloud-løsninger, kan man jo tilsvine dem, der gør, og beskylde dem for ikke at levere et “ægte” cloud-produkt.

I denne klumme vil jeg ikke fortælle dig, at den ene form for cloud-løsning er bedre end anden. Det er simpelthen forkert.

Inden for nogle felter giver Public Cloud mening, inden for andre er Private Cloud det bedste alternativ, mens det inden for visse områder giver mening at fokusere på hybridløsninger (hvor løsningen ligger delvist i skyen og delvist on-premise).

Inden for nogle felter giver alle tre mening. I stedet vil jeg komme med anbefalinger til, hvornår de forskellige cloud-former giver mening. Men før vi kommer så langt …

For at anskueliggøre hvad i alverden, jeg taler om, har jeg opstillet de forskellige cloud-former og as-a-Service-felter i en matrix.

Bemærk venligst, at de virksomhedseksempler, som gives, blot er dem, jeg lige kom i tanke om. Der ligger ingen skjult agenda bag, at disse bliver nævnt, og deres placering er heller ikke udtryk for, at jeg mener, at netop disse er særligt repræsentative for det felt, de forbindes med. De er blot eksempler:


Selv om jeg selv er udtalt fortaler for cloud, skal jeg også være den første til at indrømme, at der ikke altid er de samme muligheder som med en on-premise installation – særligt når det omhandler visse former for it-infrastruktur og en række industrispecifikke softwareløsninger.

Som eksempel kan nævnes omfattende ERP-systemer såsom SAP.   

Ikke en cloud-løsning. Dette har stort set været den eneste vej for landets større virksomheder hidtil, når omfattende it, telefoni- og kommunikationsløsninger skulle implementeres.

Det er dog noget af en elefant på lerfødder, man stiller i kælderen, eftersom det ofte kræver en hær af servere og kompleks netværksinfrastruktur, hvis der ønskes såkaldt “high availability” eller redundans, om man vil.

Og det gør der som regel. I dag er dét et krav for langt de fleste virksomheder, som benytter forretningskritiske it-systemer. 


Annonce:


Cloud vokser inden for alle grene af it, og særligt Public Cloud-løsninger er pt. i stor vækst.

Ved en Public Cloud-løsning placeres din investering på en række (virtuelle) servere i skyen hos din udbyder. Disse servere indgår i et fælles miljø, det man også kalder multi-tenant (flere virksomheder “lejer” sig ind i samme “bygning”, men har hver sin “lejlighed”). 

  • Kigger vi på organisationen i bredere perspektiv, kan der eksistere en række forretningspolitiske (Compliance) forhold, der gør, at en en virksomhed ikke ønsker, at data, processer og trafik forefindes i skyen (hvad enten det er i Danmark eller i udlandet).  
  • Sluttelig findes der en række juridiske forhold, som jeg slet ikke vil kede dig med men blot nævne kort, da de for visse kunder, og disses kunder, er væsentlige (Læs mere på Digitaliseringsstyrelsen hjemmeside, hvis du har brug for en uddybning af de datajuridiske forhold) 

Den private sky minder om den lokalt installerede løsning.

Som nævnt tidligere ynder nogle at betegne dette som ren og skær outsourcing (“Hosting”) – det er forkert i de fleste tilfælde, men det er en meget langhåret snak, som jeg ikke vil gå i dybden med her. 

Vælger du en Private Cloud-løsning, vil den typisk blive placeret i et datacenter eksternt, og dermed følger de fordele, den offentlige sky leverer. Dog foregår det i et mere privat setup, hvor du oftest kender lokaliteten af datacentret/datacentrene.  

Oftere og oftere leveres private cloud-løsningerne med de standardværktøjer inden for selvbetjening, provisionering, support og service, som ellers kun har været tilgængelige med public cloud-løsninger (hvor alle elementer mere eller mindre er standardiserede). 

Denne mini-guide har forhåbentlig givet dig et overordnet af indtryk af nuancerne inden for cloud-teknologi.

Samtidig har den forhåbentlig givet dig indtryk af, at der er fordele og ulemper ved både on-premise løsninger, Public Cloud-løsninger og Private Cloud-løsninger.

Husk det, næster gang du bevæger dig ud i cloud-junglen.

Annonce:


Posted in computer.

Googles robot-chef skifter til milliard-projekt hos Toyota: Skal udvikle kunstig intelligens i kæmpe-projekt

De store spillere i bil-industrien er i fuld gang gang med at positionere sig, når det gælder udviklingen af selvkørende, automatiserede og digitaliserede biler, som alle forventer bliver blandt de store konkurrence-parametre for fremtidens bil-salg.

Det globale bil-salg er på flere billioner kroner om året, og bil-producenterne har mulighed for at investere enorme summer i de rette projekter og folk.

Det udnytter japanske Toyota nu med ansættelsen af den fremtrædende Google-mand James Kuffner, der hidtil har stået i spidsen for Googles robot-division.

James Kuffner var sammen med en lille håndfuld projektfolk desuden manden bag etableringen af projektet bag Googles selvkørende bil.

Kæmpe-projekt
Hos Toyota kommer han til at stå i spidsen for selskabets udviklings-afdeling i Silicon Valley, TRI (Toyota Research Institute), der opererer med budgetter i mange-milliarder kroners klassen.

“Vi er begyndt at se, at det i den næste fase af ‘machine learning’ bliver meget vigtigt, at man har adgang til store mængder data samt til at finde og løse ‘corner cases’ og arbejde med robuste systemer. Jeg mener, at Toyota her står i en god position med selskabets ressoucer og data,” siger James Kuffner til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Toyota har i de seneste måneder ansat en hel stribe prominente eksperter i robot-teknologi, kunstig intelligens og lignende, som skal arbejde i TRI.

James Kuffner siger, at ikke mindst Toyotas eksorbitante budgetter på mange milliarder kroner til udvikling af kunstig intelligens og avancerede robot-systemer, der overbeviste ham om, at selskabet mener det alvorligt.

Du kan læse mere om Toyotas planer her: Toyota investerer milliarder i nyt teknologi-samarbejde: Her er it-visionen for fremtidens biler

Ambitionen er ifølge Toyota at overføre fundamental robot-forskning til konkrete produkter, som kan “bidrage overalt i samfundet,” som det hedder.

Blandt planerne er udviklingen af biler, der på grund af avanceret kunstig intelligens, ikke kan køre galt, da den kunstige intelligens altid skal kunne beregne risiko og tage konsekvenserne heraf.

TRI vil desuden udvikle robotter, der eksempelvis kan hjælpe ældre med dagligdags udfordringer og lignende.

Fællesnævnerne for projekterne bliver udviklingen af systemer, der ifølge TRI vil kunne håndtere og reagere korrekt på det, som Toyota kalder for ’tilfældige og uforudsete komplekse situationer.”

Der er fortsat lang vej, til målet er nået, og Toyata vil være i stand til at sende fuldt automatiske biler på gaden.

Nu kommer det svære
De første resultater har været meget nemme at nå, lyder det en anden af centrets ledere, Gill Pratt, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

“De fleste af de resultater, som vi har opnået på området, har været enkle og nemme at nå at frem til. Nu skal vi til at finde metoder til at føre et køretøj under svære forhold. Det er den svære del, som TRI vil adressere,” siger han.

James Kuffner, Gill Pratt, Toyota og en lang række af bil- og robotbranchens øvrige spidser befinder sig i disse dage på den store CES-messe i Las Vegas, som er blandt verdens allerstørste teknologimesser.

Hvor CES tidligere har fokuseret på forbrugerteknologi som telefoner, computere, fjernsyn, spilkonsoller og lignende, ligger fokus i år i høj grad på netop biler.

Det kan du læse mere om her: Verdens største teknologimesse på trapperne: Det kommer til at handle om biler i år

Læs også: Test: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Posted in computer.

Googles robot-chef skifter til milliard-projekt hos Toyota: Skal udvikle kunstig intelligens i kæmpe-projekt

De store spillere i bil-industrien er i fuld gang gang med at positionere sig, når det gælder udviklingen af selvkørende, automatiserede og digitaliserede biler, som alle forventer bliver blandt de store konkurrence-parametre for fremtidens bil-salg.

Det globale bil-salg er på flere billioner kroner om året, og bil-producenterne har mulighed for at investere enorme summer i de rette projekter og folk.

Det udnytter japanske Toyota nu med ansættelsen af den fremtrædende Google-mand James Kuffner, der hidtil har stået i spidsen for Googles robot-division.

James Kuffner var sammen med en lille håndfuld projektfolk desuden manden bag etableringen af projektet bag Googles selvkørende bil.

Kæmpe-projekt
Hos Toyota kommer han til at stå i spidsen for selskabets udviklings-afdeling i Silicon Valley, TRI (Toyota Research Institute), der opererer med budgetter i mange-milliarder kroners klassen.

“Vi er begyndt at se, at det i den næste fase af ‘machine learning’ bliver meget vigtigt, at man har adgang til store mængder data samt til at finde og løse ‘corner cases’ og arbejde med robuste systemer. Jeg mener, at Toyota her står i en god position med selskabets ressoucer og data,” siger James Kuffner til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Toyota har i de seneste måneder ansat en hel stribe prominente eksperter i robot-teknologi, kunstig intelligens og lignende, som skal arbejde i TRI.

James Kuffner siger, at ikke mindst Toyotas eksorbitante budgetter på mange milliarder kroner til udvikling af kunstig intelligens og avancerede robot-systemer, der overbeviste ham om, at selskabet mener det alvorligt.

Du kan læse mere om Toyotas planer her: Toyota investerer milliarder i nyt teknologi-samarbejde: Her er it-visionen for fremtidens biler

Ambitionen er ifølge Toyota at overføre fundamental robot-forskning til konkrete produkter, som kan “bidrage overalt i samfundet,” som det hedder.

Blandt planerne er udviklingen af biler, der på grund af avanceret kunstig intelligens, ikke kan køre galt, da den kunstige intelligens altid skal kunne beregne risiko og tage konsekvenserne heraf.

TRI vil desuden udvikle robotter, der eksempelvis kan hjælpe ældre med dagligdags udfordringer og lignende.

Fællesnævnerne for projekterne bliver udviklingen af systemer, der ifølge TRI vil kunne håndtere og reagere korrekt på det, som Toyota kalder for ’tilfældige og uforudsete komplekse situationer.”

Der er fortsat lang vej, til målet er nået, og Toyata vil være i stand til at sende fuldt automatiske biler på gaden.

Nu kommer det svære
De første resultater har været meget nemme at nå, lyder det en anden af centrets ledere, Gill Pratt, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

“De fleste af de resultater, som vi har opnået på området, har været enkle og nemme at nå at frem til. Nu skal vi til at finde metoder til at føre et køretøj under svære forhold. Det er den svære del, som TRI vil adressere,” siger han.

James Kuffner, Gill Pratt, Toyota og en lang række af bil- og robotbranchens øvrige spidser befinder sig i disse dage på den store CES-messe i Las Vegas, som er blandt verdens allerstørste teknologimesser.

Hvor CES tidligere har fokuseret på forbrugerteknologi som telefoner, computere, fjernsyn, spilkonsoller og lignende, ligger fokus i år i høj grad på netop biler.

Det kan du læse mere om her: Verdens største teknologimesse på trapperne: Det kommer til at handle om biler i år

Læs også: Test: Tre dage i Toyotas brintbil – og alt, der kom ud af udstødningen, var 20 liter vand

Posted in computer.

Koncerndirektør i TDC Erhverv færdig i TDC efter syv år med topposter

Jens Munch-Hansen, koncerndirektør i TDC Erhverv, stopper i selskabet, når den nye erhvervs-koncerndirektør Marina Lønning tiltræder 1. april. Læs mere om den nye koncerndirektør her

“Jeg vil gerne sige Jens en stor tak for det gode samarbejde, vi har haft. Han har ydet en kæmpe indsats gennem sine næsten syv år i TDC Group,” lyder en skriftlig kommentar fra koncernchef Pernille Erenbjerg. 

“Han har blandt andet stået i spidsen for vores nordiske erhvervsforretning med stærke resultater til følge, og senest har han lagt grundstenene og igangsat en radikal forenkling og digitalisering af vores erhvervsforretning, der er helt afgørende for at kunne levere det allerbedste til vores erhvervskunder, og som fortsat vil være et helt centralt omdrejningspunkt for os.”

Jens Munch-Hansen har selv denne kommentar om sin afgang fra TDC:

“Jeg har haft en super spændende tid i TDC Group, hvor jeg i mine knap syv år i direktionen blandt andet har haft ansvaret for vores nordiske erhvervsforretning, der er en forretning i vækst.”

“Min tid i den danske erhvervsforretning har været fokuseret på den forandrings- og forenklingsagenda, som vi nu er ved at realisere. I de kommende måneder vil jeg bidrage til at skabe et godt afsæt for implementeringen af koncernens nye strategi og sikre en smidig overgang til Marina.”

Læs også: TDC ansætter ny topchef til hårdt presset erhvervsforretning

Pernille Ernbjerg udtaler desuden om den nye direktør for TDC Erhverv:

“Jeg ser frem til at få Marina med på holdet. Tiden er rigtig til at få nogle nye øjne på erhvervsforretningen og vores muligheder for at forbedre udviklingen og styrke vores tilbud til kunderne. Med sin lange erfaring fra Telenors norske erhvervsforretning og sin store indsigt i løsninger og markedsføring til erhvervslivet er Marina den helt rigtige til at stå i spidsen for det.”

Marina Lønning er 48 år og er cand. merc i international marketing og salg fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Science.

Hun kommer fra en stilling som CMO for erhvervsmarkedet i Telenor Norge.

Erhvervsforretningen i problemer
I det seneste kvartalsregnskab fra TDC er koncernens driftsresultat i Danmark før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) faldet med 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

TDC er blandt andet udfordret af, at indtjeningen per mobilkunde, den såkaldte ARPU, er faldende.

For erhvervskunderne er der tale om et fald på hele 15 procent fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år.

“Ja, det er ret voldsomt i erhvervsforretningen,” lød det i forbindelse med kvartalsregnskabet fra Pernille Erenbjerg.



Jens Munch-Hansen forlader TDC efter syv år i selskabet. Foto: Uffe Weng.

Annonce:


Central figur i TDC-ledelsen
Jens Munch-Hansen blev udnævnt til koncerndirektør for TDC Erhverv i marts 2014. Før det var han koncerndirektør for TDC Nordic og Wholesale.

Jens Munch-Hansen overtog posten i TDC Erhverv efter Eva Berneke, der blev administrerende direktør i KMD.

Læs også: TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

I forbindelse med sin tiltræden forklarede Jens Munch-Hansen, hvor han så erhvervsforretningens muligheder og styrker:

“Selvfølgelig skal vi være konkurrencedygtige på prisen, men det er også klart, at vi er mange operatører på markedet, og jeg ønsker ikke at starte en priskrig. Det ønsker jeg absolut ikke,” sagde han blandt andet.

“Man skal se på, hvor markedet bevæger sig hen. Det er de færreste erhvervskunder, der klarer sig alene med mobil eller fixed voice eller data. Efterspørgslen går klart hen imod det, vi kan kalde sammenhængende løsninger eller unified communications,” lød hans plan i stedet i marts 2014. Læs interviewet her.

Jens Munch-Hansen har været i TDC siden 2009 og har blandt andet en baggrund som administrerende direktør for IBM i Norden og som Vice President for IBM Sales and Business Development North East Europe.

Her er TDC udfordret
Erhvervsforretningen er en ganske central og vigtig del af Danmarks største teleselskab.

Derfor har det også længe ligget i kortene, at der skulle ske noget med det pressede forretningsområde. 

Aktieanalyser i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, har tidligere sat ord på udfordringerne i TDC Erhverv.

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“”Tiden synes at være forbi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarede Morten Imsgard til Computerworld.

Annonce:


Her er den nye ledelse i TDC
Pernille Erenbjerg, administrerende direktør og koncernchef, og konstitueret koncernfinansdirektør.

Michael Moyell Juul, direktør for Online Brands og konstitueret direktør for Household Brands.

Jens Munch-Hansen, koncerndirektør for TDC Erhverv (Danmark). Den post overtager Marina Lønning, når hun tiltræder 1. april 2016, mens Jens Munch-Hansen helt forlader selskabet.

Gunnar Evensen, koncerndirektør for Norge.

Erik Heilborn, koncerndirektør for Sverige.

Peter Schleidt, koncerndirektør for Operations and Group Chief Operating Officer.

Jens Aaløse, Group Chief Customer Officer & Stakeholder Relations.

Louise Knauer, Head of Group Strategy & Portfolio Management.

Læs også:

TDC ansætter ny topchef til hårdt presset erhvervsforretning

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

TDC-boss på vej med vigtig ny plan: Her bliver TDC nødt til at blive bedre

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Overraskende direktør-exit hos TDC: Topchef forlader koncernen

TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Posted in computer.

Koncerndirektør i TDC Erhverv færdig i TDC efter syv år med topposter

Jens Munch-Hansen, koncerndirektør i TDC Erhverv, stopper i selskabet, når den nye erhvervs-koncerndirektør Marina Lønning tiltræder 1. april. Læs mere om den nye koncerndirektør her

“Jeg vil gerne sige Jens en stor tak for det gode samarbejde, vi har haft. Han har ydet en kæmpe indsats gennem sine næsten syv år i TDC Group,” lyder en skriftlig kommentar fra koncernchef Pernille Erenbjerg. 

“Han har blandt andet stået i spidsen for vores nordiske erhvervsforretning med stærke resultater til følge, og senest har han lagt grundstenene og igangsat en radikal forenkling og digitalisering af vores erhvervsforretning, der er helt afgørende for at kunne levere det allerbedste til vores erhvervskunder, og som fortsat vil være et helt centralt omdrejningspunkt for os.”

Jens Munch-Hansen har selv denne kommentar om sin afgang fra TDC:

“Jeg har haft en super spændende tid i TDC Group, hvor jeg i mine knap syv år i direktionen blandt andet har haft ansvaret for vores nordiske erhvervsforretning, der er en forretning i vækst.”

“Min tid i den danske erhvervsforretning har været fokuseret på den forandrings- og forenklingsagenda, som vi nu er ved at realisere. I de kommende måneder vil jeg bidrage til at skabe et godt afsæt for implementeringen af koncernens nye strategi og sikre en smidig overgang til Marina.”

Læs også: TDC ansætter ny topchef til hårdt presset erhvervsforretning

Pernille Ernbjerg udtaler desuden om den nye direktør for TDC Erhverv:

“Jeg ser frem til at få Marina med på holdet. Tiden er rigtig til at få nogle nye øjne på erhvervsforretningen og vores muligheder for at forbedre udviklingen og styrke vores tilbud til kunderne. Med sin lange erfaring fra Telenors norske erhvervsforretning og sin store indsigt i løsninger og markedsføring til erhvervslivet er Marina den helt rigtige til at stå i spidsen for det.”

Marina Lønning er 48 år og er cand. merc i international marketing og salg fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Science.

Hun kommer fra en stilling som CMO for erhvervsmarkedet i Telenor Norge.

Erhvervsforretningen i problemer
I det seneste kvartalsregnskab fra TDC er koncernens driftsresultat i Danmark før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) faldet med 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

TDC er blandt andet udfordret af, at indtjeningen per mobilkunde, den såkaldte ARPU, er faldende.

For erhvervskunderne er der tale om et fald på hele 15 procent fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år.

“Ja, det er ret voldsomt i erhvervsforretningen,” lød det i forbindelse med kvartalsregnskabet fra Pernille Erenbjerg.



Jens Munch-Hansen forlader TDC efter syv år i selskabet. Foto: Uffe Weng.

Annonce:


Central figur i TDC-ledelsen
Jens Munch-Hansen blev udnævnt til koncerndirektør for TDC Erhverv i marts 2014. Før det var han koncerndirektør for TDC Nordic og Wholesale.

Jens Munch-Hansen overtog posten i TDC Erhverv efter Eva Berneke, der blev administrerende direktør i KMD.

Læs også: TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

I forbindelse med sin tiltræden forklarede Jens Munch-Hansen, hvor han så erhvervsforretningens muligheder og styrker:

“Selvfølgelig skal vi være konkurrencedygtige på prisen, men det er også klart, at vi er mange operatører på markedet, og jeg ønsker ikke at starte en priskrig. Det ønsker jeg absolut ikke,” sagde han blandt andet.

“Man skal se på, hvor markedet bevæger sig hen. Det er de færreste erhvervskunder, der klarer sig alene med mobil eller fixed voice eller data. Efterspørgslen går klart hen imod det, vi kan kalde sammenhængende løsninger eller unified communications,” lød hans plan i stedet i marts 2014. Læs interviewet her.

Jens Munch-Hansen har været i TDC siden 2009 og har blandt andet en baggrund som administrerende direktør for IBM i Norden og som Vice President for IBM Sales and Business Development North East Europe.

Her er TDC udfordret
Erhvervsforretningen er en ganske central og vigtig del af Danmarks største teleselskab.

Derfor har det også længe ligget i kortene, at der skulle ske noget med det pressede forretningsområde. 

Aktieanalyser i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, har tidligere sat ord på udfordringerne i TDC Erhverv.

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“”Tiden synes at være forbi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarede Morten Imsgard til Computerworld.

Annonce:


Her er den nye ledelse i TDC
Pernille Erenbjerg, administrerende direktør og koncernchef, og konstitueret koncernfinansdirektør.

Michael Moyell Juul, direktør for Online Brands og konstitueret direktør for Household Brands.

Jens Munch-Hansen, koncerndirektør for TDC Erhverv (Danmark). Den post overtager Marina Lønning, når hun tiltræder 1. april 2016, mens Jens Munch-Hansen helt forlader selskabet.

Gunnar Evensen, koncerndirektør for Norge.

Erik Heilborn, koncerndirektør for Sverige.

Peter Schleidt, koncerndirektør for Operations and Group Chief Operating Officer.

Jens Aaløse, Group Chief Customer Officer & Stakeholder Relations.

Louise Knauer, Head of Group Strategy & Portfolio Management.

Læs også:

TDC ansætter ny topchef til hårdt presset erhvervsforretning

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

TDC-boss på vej med vigtig ny plan: Her bliver TDC nødt til at blive bedre

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Overraskende direktør-exit hos TDC: Topchef forlader koncernen

TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Posted in computer.

Apple drosler ned for iPhone-produktionen – usolgte telefoner hober sig op på lagrene

Apple er i færd med at skrue voldsomt ned for selskabets produktion af iPhone.

Selskabet drosler således massivt ned for bestillingerne hos de kinesiske samlefabrikker, der står for den fysiske produktion af selskabets telefoner.

De kinesiske samlefabrikker har således i de seneste par måneder stået med ledig kapacitet på samlebåndene i en tid på året, hvor de normalt kører for fuld kraft for at kunne nå at levere de bestilte enheder.

Skruer ned med 30 procent
Ifølge oplysningerne planlægger Apple at reducere produktionen af iPhone 6s og iPhone 6 Plus med 30 procent i årets første kvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Det sker, selv om Apple i første omgang havde stillet leverandørerne i udsigt, at de skulle samle telefoner for fuld kapacitet i årets første kvartal.

De manglende bestillinger har blandt andet ført til, at Apples hoved-leverandører, den kinesiske kæmpefabrik Foxconn, har sendt medarbejdere hjem på tvungen ferie i december – en tid, hvor fabrikkerne ellers normalt kører for fuld damp.

Ifølge den japanske avis Nikkei Business Daily sigter Apple efter, at produktionen skal skrues op igen om et par måneder.

Hober sig op på lagrene
Ifølge japanske Nokkei Business Daily skyldes neddroslingen i antallet af bestilte enheder hos de kinesiske underleverandører nemlig, at der for tiden er alt for mange usolgte iPhone 6s og 6s Plus i markedet.

De usolgte iPhone 6′ere hober sig i op i store mængder på både Apples egne lagre og hos forhandlere i både Kina, USA, Europa og Japan, hvor forhandlerne har svært ved at komme af med dem i de forventede mængder.

Det skyldes, at efterspørgslen i markedet for tiden især er rettet mod smartphones, der er knapt så dyre som de store iPhones, der ligger i den dyreste ende.

Dette gælder især i spirende markeder, hvor smartphone-producenterne generelt venter stor vækst inden for antallet af solgte telefoner.

Den amerikanske brancheanalytiker Patrick Moorhead fra Moor Insights & Strategy siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at det ikke ser ud til, at der er tale om en krise, men blot midlertidig bølgegang i selskabets produktions-faser.

Apple solgte ifølge IDC 48 millioner iPhones i tredje kvartal af 2015.

Læs også:

Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?

Apple på vej med iPhones med super-effektive OLED-skærme

Apple vil gerne i lag med erhvervslivet – men det skal (som sædvanlig) være på Apples egen måde

Posted in computer.

Apple drosler ned for iPhone-produktionen – usolgte telefoner hober sig op på lagrene

Apple er i færd med at skrue voldsomt ned for selskabets produktion af iPhone.

Selskabet drosler således massivt ned for bestillingerne hos de kinesiske samlefabrikker, der står for den fysiske produktion af selskabets telefoner.

De kinesiske samlefabrikker har således i de seneste par måneder stået med ledig kapacitet på samlebåndene i en tid på året, hvor de normalt kører for fuld kraft for at kunne nå at levere de bestilte enheder.

Skruer ned med 30 procent
Ifølge oplysningerne planlægger Apple at reducere produktionen af iPhone 6s og iPhone 6 Plus med 30 procent i årets første kvartal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Det sker, selv om Apple i første omgang havde stillet leverandørerne i udsigt, at de skulle samle telefoner for fuld kapacitet i årets første kvartal.

De manglende bestillinger har blandt andet ført til, at Apples hoved-leverandører, den kinesiske kæmpefabrik Foxconn, har sendt medarbejdere hjem på tvungen ferie i december – en tid, hvor fabrikkerne ellers normalt kører for fuld damp.

Ifølge den japanske avis Nikkei Business Daily sigter Apple efter, at produktionen skal skrues op igen om et par måneder.

Hober sig op på lagrene
Ifølge japanske Nokkei Business Daily skyldes neddroslingen i antallet af bestilte enheder hos de kinesiske underleverandører nemlig, at der for tiden er alt for mange usolgte iPhone 6s og 6s Plus i markedet.

De usolgte iPhone 6′ere hober sig i op i store mængder på både Apples egne lagre og hos forhandlere i både Kina, USA, Europa og Japan, hvor forhandlerne har svært ved at komme af med dem i de forventede mængder.

Det skyldes, at efterspørgslen i markedet for tiden især er rettet mod smartphones, der er knapt så dyre som de store iPhones, der ligger i den dyreste ende.

Dette gælder især i spirende markeder, hvor smartphone-producenterne generelt venter stor vækst inden for antallet af solgte telefoner.

Den amerikanske brancheanalytiker Patrick Moorhead fra Moor Insights & Strategy siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at det ikke ser ud til, at der er tale om en krise, men blot midlertidig bølgegang i selskabets produktions-faser.

Apple solgte ifølge IDC 48 millioner iPhones i tredje kvartal af 2015.

Læs også:

Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?

Apple på vej med iPhones med super-effektive OLED-skærme

Apple vil gerne i lag med erhvervslivet – men det skal (som sædvanlig) være på Apples egen måde

Posted in computer.

TDC ansætter ny topchef til hårdt presset erhvervsforretning

Blot en måned efter at TDC gennemførte omfattende ændringer i organisationen og i chef-laget, er der igen et nyt ansigt at finde blandt TDC-cheferne.

Teleselskabet meddeler, at det ansætter ny direktør for TDC Erhverv.

“… bestyrelsen har besluttet at ansætte Marina Lønning som ny direktør for TDC Erhverv og medlem af TDC’s direktion,” skriver selskabet onsdag morgen.

Marina Lønning er 48 år og er cand. merc i international marketing og salg fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Science.

Hun kommer fra en stilling som CMO for erhvervsmarkedet i Telenor Norge.

“Tidligere har Marina Lønning haft forskellige stillinger i Telenor Group og Talk2Me samt Radiometer Medicals A/S. Marina Lønning tiltræder 1. april 2016.”

“Jens Munch-Hansen vil fortsætte som direktør for TDC Erhverv og medlem af TDC’s direktion indtil 1. april 2016.”

Annonce:


TDC’s problemer
I det seneste kvartalsregnskab fra TDC, var koncernens driftsresultat i Danmark før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) faldet med hele 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Læs mere om det her.

“Så jeg er nødt til at finde en måde at få gjort den danske forretning lidt mere stabil på. Vi behøver ikke nødvendigvis at vokse hverken næste år eller året efter, men på længere sigt skal den selvfølgelig kunne det. Men i første omgang er det noget med at få rettet de faldende kurver ud,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet i forbindelse med regnskabet.

TDC er blandt andet udfordret af, at indtjeningen per mobilkunde, den såkaldte ARPU, er faldende. For erhvervskunderne er der tale om et fald på hele 15 procent fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år.

“Ja, det er ret voldsomt i erhvervsforretningen,” lød det fra Pernille Erenbjerg.

“Jeg tror, at der ligger virkelig meget i at forsøge at få gjort nogle relativt komplicerede løsninger mere simple og standardiserede og at gøre det lettere at være kunde,” sagde hun blandt andet.

Den 8. december gennemførte TDC-bossen så en større rokade i chef-laget – læs mere om det her

Herunder kan du se den nye ledelse i TDC:

Pernille Erenbjerg, administrerende direktør og koncernchef, og konstitueret koncernfinansdirektør.

Michael Moyell Juul, direktør for Online Brands og konstitueret direktør for Household Brands.

Jens Munch-Hansen, koncerndirektør for TDC Erhverv (Danmark). Den post overtager Marina Lønning, når hun tiltræder 1. april 2016.

Gunnar Evensen, koncerndirektør for Norge.

Erik Heilborn, koncerndirektør for Sverige.

Peter Schleidt, koncerndirektør for Operations and Group Chief Operating Officer.

Jens Aaløse, Group Chief Customer Officer & Stakeholder Relations.

Louise Knauer, Head of Group Strategy & Portfolio Management.

Læs også:

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

TDC-boss på vej med vigtig ny plan: Her bliver TDC nødt til at blive bedre

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Overraskende direktør-exit hos TDC: Topchef forlader koncernen

TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Posted in computer.

TDC ansætter ny topchef til hårdt presset erhvervsforretning

Blot en måned efter at TDC gennemførte omfattende ændringer i organisationen og i chef-laget, er der igen et nyt ansigt at finde blandt TDC-cheferne.

Teleselskabet meddeler, at det ansætter ny direktør for TDC Erhverv.

“… bestyrelsen har besluttet at ansætte Marina Lønning som ny direktør for TDC Erhverv og medlem af TDC’s direktion,” skriver selskabet onsdag morgen.

Marina Lønning er 48 år og er cand. merc i international marketing og salg fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Science.

Hun kommer fra en stilling som CMO for erhvervsmarkedet i Telenor Norge.

“Tidligere har Marina Lønning haft forskellige stillinger i Telenor Group og Talk2Me samt Radiometer Medicals A/S. Marina Lønning tiltræder 1. april 2016.”

“Jens Munch-Hansen vil fortsætte som direktør for TDC Erhverv og medlem af TDC’s direktion indtil 1. april 2016.”

Annonce:


TDC’s problemer
I det seneste kvartalsregnskab fra TDC, var koncernens driftsresultat i Danmark før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) faldet med hele 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Læs mere om det her.

“Så jeg er nødt til at finde en måde at få gjort den danske forretning lidt mere stabil på. Vi behøver ikke nødvendigvis at vokse hverken næste år eller året efter, men på længere sigt skal den selvfølgelig kunne det. Men i første omgang er det noget med at få rettet de faldende kurver ud,” sagde Pernille Erenbjerg blandt andet i forbindelse med regnskabet.

TDC er blandt andet udfordret af, at indtjeningen per mobilkunde, den såkaldte ARPU, er faldende. For erhvervskunderne er der tale om et fald på hele 15 procent fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år.

“Ja, det er ret voldsomt i erhvervsforretningen,” lød det fra Pernille Erenbjerg.

“Jeg tror, at der ligger virkelig meget i at forsøge at få gjort nogle relativt komplicerede løsninger mere simple og standardiserede og at gøre det lettere at være kunde,” sagde hun blandt andet.

Den 8. december gennemførte TDC-bossen så en større rokade i chef-laget – læs mere om det her

Herunder kan du se den nye ledelse i TDC:

Pernille Erenbjerg, administrerende direktør og koncernchef, og konstitueret koncernfinansdirektør.

Michael Moyell Juul, direktør for Online Brands og konstitueret direktør for Household Brands.

Jens Munch-Hansen, koncerndirektør for TDC Erhverv (Danmark). Den post overtager Marina Lønning, når hun tiltræder 1. april 2016.

Gunnar Evensen, koncerndirektør for Norge.

Erik Heilborn, koncerndirektør for Sverige.

Peter Schleidt, koncerndirektør for Operations and Group Chief Operating Officer.

Jens Aaløse, Group Chief Customer Officer & Stakeholder Relations.

Louise Knauer, Head of Group Strategy & Portfolio Management.

Læs også:

TDC’s store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget

TDC-boss på vej med vigtig ny plan: Her bliver TDC nødt til at blive bedre

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Overraskende direktør-exit hos TDC: Topchef forlader koncernen

TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Posted in computer.