Daily Archives: January 25, 2016

Twitters nye topchef, medstifter Jack Dorsey, meddelte søndag – selvfølgelig i et tweet – at fire af selskabets absolutte topfigurer ‘har besluttet’ at forlade selskabet.

Det er udviklingschef Alex Roetter, chefen for global media, Katie Jacobs Stanton, produktchef Kevin Weil og HR-chef Brian Schipper.

“Alle fire vil nu tage noget velfortjent ferie. Jeg er personligt taknemmelig for alt, som de har ydet for Twitter og for vores formÃ¥l her i verden,” skrev Jack Dorsey i sit tweet.

Selskabet vil ikke uddybe de fire topchefers exit yderligere, men New York Times mener at vide, at mindst én af fratrædelserne ikke er sket frivilligt.

Jack Dorsey – der var med til at stifte Twitter – blev i sommer først udnævnt til konstitueret og siden permament topchef for selskabet, der i efterÃ¥ret iværksatte en stor omstrukturering med øget fokus pÃ¥ kerneforretning og effektivitet.

Den førte til opsigelsen af otte procent af medarbejderne – cirka 330 mand.

Twitter har samtidig indført en række nye funktioner og små-ændringer og overvejer at fjerne længdekrav på tweets, som i dag maksimalt må have en længde på 140 tegn.

Der er ikke megen EU-lovgivning, der er nem at overskue. Men lige præcis udbudsreglerne er nærmest binære.

Hvis en kontrakt er mere værd end grænseværdien for udbud, skal den i udbud. Så simpelt er det.

Kender man den regel, er der ingen undskyldning for ikke at overholde den. Og Skat kender den udmærket.

Det kan måske virke overraskende i betragtning af Computerworlds afsløringer af, at Skat har en række kontrakter med både CSC, KMD og IBM, som er blevet forlænget uden de lovpligtige udbudsrunder i op til 23 år.

Det kan du læse mere om her: Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om

Men den er god nok, forklarer underdirektør i Skat, Claus Middelboe Andersen.

“Skat kender selvfølgelig udbudsreglerne, og kontrakten med CSC burde som udgangspunkt have været udbudssat,” fortæller han.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Claus Middelboe Andersen erkender også blankt, at Skats udbudsfrie kontraktforlængelser med IBM og KMD er på den forkerte side af loven.

De to firmaer har fået forlænget kontrakter med Skat på driften af de to ejendomsvurderingssystemer SVUR og VUR siden 1992 og 2003 uden skyggen af en udbudsrunde.

“Det er ikke i overensstemmelse med udbudsreglerne, at VUR-kontrakten med KMD og SVUR-kontrakten med IBM ikke har været i udbud,” siger Claus Middelboe Andersen.

Den samme gamle undskyldning
Selv om Skat nu erkender, at der ikke har været tvivl om reglerne, holder Claus Middelboe Andersen fast i den samme forklaring, som Computerworld har fået, siden sagen begyndte at rulle i december.

“Det er de samme betragtninger, der gjaldt CSC-kontrakten, der ogsÃ¥ gælder i tilfældet med KMD og IBM,” forklarer Claus Middelboe Andersen.

“Viden om, hvordan de data og forretningsprocesser, som er ‘støbt’ ned i it-systemerne, helt præcist hænger sammen, er i høj grad placeret hos Skats it-leverandører og ikke hos Skat selv. Derudover er data og systemer i mange tilfælde dÃ¥rligt dokumenteret, og SKAT har derfor ikke tilstrækkeligt indblik i dem.”

Derfor mente Skat ikke, at opgaverne kunne sendes i udbud.

Det er den samme forklaring, som Rigspolitiet kom med, da Computerworld sidste mÃ¥ned afslørede lignende “evighedskontrakter” med CSC.

Men der er et grundlæggende problem med den forklaring. Den undskylder nemlig ikke lovbruddet.

Holder ikke
Det eneste, der kan undtage en kontrakt fra udbudsreglerne, er force majeure eller hensyn til rigets sikkerhed.

Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kenneth Skov Jensen, har tidligere beskrevet reglerne for force majeure i udbudssager for Computerworld.

“Det kan være et flygtningepres eller lignende. SÃ¥ vil man kunne købe ind, uden at benytte de normale udbudsprocedurer. Men der er ingen undtagelsesmuligheder, hvis det er noget, som man selv er herre over,” sagde han.

Det kan du læse mere om her: Eksperter om Rigspolitiets CSC-kontrakter: Det er et klart brud på loven

Skat påberåber sig heller ikke rigets sikkerhed, så tilbage står et lovbrud baseret på den simple forklaring, at Skat ikke havde nok information fra leverandørerne til at beskrive opgaverne i et udbud.

Men den information er det helt op Skat at kræve. Noget, Skat tilsyneladende ikke har gjort endnu.

Læs også: Skats direktør: Jeg ved godt, at vores CSC-kontrakt er ulovlig

Teleindustrien, der er teleselskaberne brancheorganisation, er nu pludselig blevet indkaldt til møde i Justitsministeriet med ganske kort varsel.

Et møde, der skal lægge retningslinjerne for logning af danskerne.

Det oplyser Jacob Willer, der er direktør i foreningen, som ellers har stået og trippet i kulissen for at tage dialogen om logning via teleselskaberne op til diskussion.

“Det er en uhørt kort frist, Vi har ventet pÃ¥ det møde i mÃ¥nedsvis,” skriver Jacob Willer pÃ¥ sin Twitter-profil.

Men hvad er det egentlig I er utilfredse med, for nu kommer mødeindkaldelsen fra Justitsministeriet – selv om der kun er en uges frist?

“Vi stiller selvfølgelig op, selv om der er kort varsel. Vi har forsøgt at kontakte Justitsministeriet i mÃ¥nedsvis for at fÃ¥ gang i drøftelserne, men uden noget som helst resultat,” fortæller Jacob Willer til Computerworld.

Den manglende dialog frygter Teleindustrien vil blive benyttet til en kort proces, der skal munde ud i et hurtigt lovforslag om logning, der skal udføres af medlemmerne i foreningen.

“I følge lovprogrammet skal der fremsættes et lovforslag om kort tid. Tidspresset kan blive en barriere for en ordentlig dialog. Vi vil gerne have en god gennemarbejdet proces. Det, hÃ¥ber vi, bliver løsningen.”

Hvad er det værste, der kan ske?

“Logningsdirektivet blev underkendt af EU-domstolene sidste Ã¥r, og vi afskaffede sessions-logningen, men efter terror-angreben i Europa kan man godt frygte, at de kommer tilbage, fordi der skal signaleres handlekraft. OgsÃ¥ selv om EU har erklæret direktivet ugyldigt. Det vil være den værste beslutning.”

Helt konkret skrev EU-domstolen sidste Ã¥r: “Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

og

“Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Dump: Twitter.

Telefolk: GÃ¥ EU-vejen
Teleindustrien er nu bange for, at de danske politikere skal komme med et lovforslag, så medlemmerne skal rette ind inden en EU-beslutning, der så igen kan betyde, at der skal rykkes rundt på logningen i teleselskaberne.

“Vi stÃ¥r i en situation, hvor EuroparÃ¥det er i gang med at se pÃ¥ en logningsplan for alle lande i Europa. Den beslutning skal vi vente pÃ¥, sÃ¥ vi ikke kommer til at udføre dobbelt arbejde i den danske telebranche. Der er ogsÃ¥ en igangværende retssag om logningsforhold i Sverige, der kan være med til at lægge retningslinjer for Danmark,” siger Jacob Willer.

Så hvad er telebranchens ønske til logningsmødet på fredag i Justitsministeriet?

“Vi ønsker ikke dansk enegang, men en EU-beslutning. Det værste der kan ske er, at Justitsministeriet pÃ¥lægger os retningslinjer om genetablering af sessions-logning uden blik for EU. Men dagsordenen peger i retning af stramninger, fordi flere gerne vil udvise handlekraft i forlængelse af de terrorangreb, der har været.”

Derfor slår Teleindustrien sig i tøjret.

Hvad vil I gøre?

“Vi kommer til mødet pÃ¥ fredag, og vi vil forsøge at fÃ¥ en konstruktiv arbejdsproces i gang. Hvis man vil gennemføre stramninger uden om Europa, sÃ¥ begÃ¥r Justitsministeriet en fejl.”

Justitsministeriet ønskede ikke at svare på spørgsmål per telefon, men man har bedt om en mail.

Den her vi sendt med spørgsmål om, hvad der skal ske med logning i Danmark, og hvad mødet på fredag den 29. januar skal indeholde?

Men der er ikke kommet svar tilbage.

Læs også:
Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget

Efter hårdt pres går Google med til at lægge hele 1,3 milliarder skatte-kroner ekstra på bordet til den britiske stat.

Det sker efter, at de britiske myndigheder gennem de seneste seks Ã¥r har gennemført en sÃ¥kaldt ‘open audit’ af Googles skattebetalinger, som nu er blevet afsluttet.

De 1,3 milliarder kroner – 130 millioner pund sterling – dækker sÃ¥ledes manglende skattebetalinger fra Google i Ã¥rene fra 2005 og frem.

“Vi har i dag annonceret, at vi fremover vil betale mere i skat i Storbritannien,” siger Matt Brittin, der er chef for den britiske Google-forretning, til BBC.

“Reglerne ændrer sig internationalt, og den britiske regering har taget førertrøjen i at implementere de nye regler. Det betyder, at vi vil ændre den mÃ¥de, som arbejder pÃ¥ her. Vi vil sikre, at vi altid betaler det korrekte beløb i skat,” siger han.

Google er – som mange andre multinationale selskaber – god til at udnytte skattelovgivningen maksimalt – blandt andet i kraft af selskabets udbyggede netværk af landekontorer, omrÃ¥de-kontorer og regions-kontorer, der kan udnyttes til at flytte penge – bÃ¥de underskud og overskud og afskrivninger – rundt i systemet til størst mulig fordel.

Google Denmark omsatte eksempelvis i 2014 ifølge selskabets regnskaber for 153 millioner kroner, men betalte kun godt tre millioner i skat til den danske statskasse.

I Storbritannien er Google blevet kritiseret for at betale for lidt i skat, selv om selskabet omsætter for meget store summer. Storbritannien er et af Googles største markeder uden for USA og er derfor vigtig for selskabet.

Ifølge BBC betalte Google 20,4 millioner pund sterling – omkring 200 millioner kroner – i skat til den britiske statskasse i 2013, hvor selskabet omsatte for 3,8 milliarder pund – 37,6 milliarder kroner – pÃ¥ det britiske marked.

Også Facebook, Amazon og andre store selskaber er blevet voldsomt kritiseret i Storbritannien for at betale for lidt i skat.

Googles europæiske hovedkvarter ligger i Irland, hvor selskabs-skatten er meget lav, og selskabet har ligeledes ifølge BBC udnyttet sin afdeling i Bermuda – hvor der ikke betales skat – til at minimere skattebetalingen i Storbritannien.

Google har hele tiden fastholdt, at selskabet følger international skattelovgivning, men har altså nu alligevel indvilget i at betale mere i skat i Storbritannien.

Ifølge Matt Brittin betyder beslutningen imidlertid ikke, at Google erkender, at selskabet har betalt for lidt i skat i de foregående år.

“Vi har fulgt de daværende regler. Det var dengang. Nu følger vi de nye regler, hvilket betyder, at vi vil betale mere i skat,” siger han.

Ifølge ham vil Google fremover i højere grad betale skat ud fra den lokale omsætning og ikke ud fra den lokale indtjening.

“Jeg tror, at der har været en bekymring over, hvorvidt multinationale selskaber kun har betalt ud fra indtjening. SÃ¥dan var reglerne. Nu er der pres pÃ¥ for at vi begynder at betale ud fra det salg, som vi har til britiske kunder. Og derfor gennemfører vi nu disse ændringer,” siger Matt Brittin til BBC.

Herhjemme har Skat fornylig offentligjort skatte-beløb for alle danske virksomheder.

Du kan se listen over, hvor meget virksomheder herhjemme betaler i skat her.

Læs også:

Apple i stort EU-torskegilde: Risikerer ekstra skatteregning på 55 milliarder kroner

Uklarhed over Apples selskabs-konstruktion i Viborg-datacenter: Hvordan skal skatten betales?

Skatteminister blæser til angreb: Vil lukke it-giganters smutvej til skattely i 2015

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

Facebook går i gang med at bygge et nyt kæmpe-datacenter i Irland, hvor selskabet har udset et område i den lille by Clonee lige uden for hovedstaden Dublin som hjemsted for det store byggeri.

Det nye datacenter bliver Facebooks sjette og det blot andet af slagsen uden for hjemlandet USA.

Det hidtil eneste Facebook-datacenter uden for USA ligger i svenske Luleå, mens blandt andre Microsofts store, europæiske datacenter ligeledes ligger i Dublin-området.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Det nye datacenter skal drives alene af vedvarende energi, da Clonee er relativt vindomblæst. Det vil Facebook udnytte til at lade datacenteret drive af vind-energi.

“Det vil hjælpe os til at nÃ¥ vores mÃ¥l om at drifte 50 procent af vores infrastruktur med ren og vedvarende energi i slutningen af 2018,” skriver Facebooks chef for engineering, Jay Parikh i dette Facebook-indlæg.

Selskabet anvender samme princip i dets nyeste datacenter i Texas.

Datacenteret vil blive fyldt med servere og storage-enheder fra Facebooks egen Open Compute Project, som du kan læse mere om her.

Med Open Compute Project vil selskabet dele alle detaljer om design og lignende med alle andre datacenter-selskaber i håbet om, at de med tiden kan nå frem til en fælles standard, så omkostningerne ved at bygge og drive datacentre kan blive minimeret.

Facebook har haft europæisk hovedkvarter i Dublin siden 2009.

Selskabets beslutning om at bygge datacenteret skal ses i lyset af EU’s opgør med den sÃ¥kaldte ‘Safe Habor’-regel, der ellers har sikret dataoverførsler mellem USA og Europa.

Det kan du læse mere om her: Databombe fra EU-domstol: Kan forbyde europæiske data-overførsler til USA

Beslutningen har været medvirkende til, at flere af de store it-selskaber har været nødsaget til at flytte dele af deres infrastruktur til Europa.

Det gælder blandt andre Apple, der har meddelt, at selskabet vil bygge et stort datacenter i Foulum ved Viborg.

Om syv dage bliver mængden af gratis lagerplads i cloud-tjenesten OneDrive reduceret til en tredjedel.

Har du en OneDrive-konto, så har du i dag 15 GB gratis lagerplads plus 15 GB dedikeret til foto, men dette bliver ændret til fem GB fra næste søndag. 

Det blev annonceret tilbage i november, hvilket skabte stor ravage blandt glade OneDrive-ejere.

Microsoft beklagede dengang dårlig kommunikation og lovede efterfølgende, at aktive OneDrive-brugere kunne undgå at miste de 15 GB x 2-lagerplads.

Det kan du læse mere om her: Nu svarer Microsoft på OneDrive-kritikken: Du kan få noget af den gratis plads igen

Det skal du gøre inden på søndag via dette link: 15 GB gratis lagerplads hos Microsoft OneDrive

Selv hvis du ikke bruger OneDrive i dag, kræver det kun to klik at tredoble mængden af data, som du kan bruge på et senere tidspunkt. 

Ikke længere uendelig plads
Reduceringen af mængden af gratis lagerplads er ikke det eneste, som Microsoft ændrer ved OneDrive. 

Brugere af Office 365 havde tidligere ubegrænset mængde lagerplads i OneDrive, men ogsÃ¥ det blev reducere til “sølle” 1000 GB. Det vil nok stadig være nok til de fleste privatbrugere. 

En af grundene til at Microsoft fjernede adgangen til ubegrænset mængde lagerplads er, at et fåtal placerede op imod 75 terabyte data i skyen, og juridisk kunne Microsoft intet gøre imod det. 

Det kan du læse mere om her: Microsoft skruer kraftigt ned for lagerplads i OneDrive: Du kan miste to tredjedele af din lagerplads
 

Den danske stat er i fuld gang med at forberede et stort opgør med sine store it-leverandører, der siden tidernes morgen har siddet solidt pÃ¥ mange offentlige it-omrÃ¥der – faktisk sÃ¥ solidt, at opgaverne ikke engang er blevet sendt i udbud, da der ikke har været andre mulige leverandører.

Det kan du læse mere om her.

Computerworld spurgte i sidste uge fremadstormende Netcompany om, hvorvidt selskabet mente, at det kunne løse opgaverne bedre og billigere end CSC.

Det mente selskabets administrerende direktør, André Rogaczewski, klart.

“Jeg vurderer umiddelbart, at vi kan levere løsninger pÃ¥ nye teknologiplatforme, der er op til 30 til 50 procent billigere end de nuværende i staten. Samtidig kan disse løsninger nemmere udskiftes, hvis en anden leverandør vinder et genudbud,” sagde han til Computerworld.

Det kan du læse mere om her.

Har udløst debat
Udtalelsen udløste debat på cw.dk, hvor Netcompany-chefen blev kritiseret for at udtale sig på et for tyndt grundlag.

“Skræmmende udtalelse. [...] Vil du stole pÃ¥ en mekaniker, der kunne servicere din bil til 1/2 pris, uden han har hørt hvilken bil, der er tale om, og hvad der skal serviceres,” skrev Computerworld-debattør, Jonas Rudbeck.

Samme holdning har andre af Computerworlds læsere, der blandt andet kaldte Netcompany-chefens udmelding for ‘modig,’ ligesom torbensierbak mener, at Netcompany-chefen ‘burde klynges op pÃ¥ det tilbud,’ hvis det ikke ‘var sÃ¥ væsentlige systemer.’

Han blev til gengæld taget i forsvar af andre debattører.

Kristoffer Hansen skrev, at Netcompany i forvejen ‘har solid erfaring med at overtage den type opgaver’ fra blandt andet CSC og IBM.

PÃ¥ den baggrund kan André Rogaczewski faktisk godt udtale sig ‘forholdsvist kvalificeret,’ mener Kristoffer Hansen.

Hertil kommer, at det uden tvivl vil kunne udløse en massiv besparelse, hvis man udskifter de mere end 20 år gamle systemer, som CSC i dag stadig anvender til at drifte offentlige systemer, mener debattør Per Stilling.

“Der er jo sket enormt meget inden for programmerings-sprog og infrastruktur siden da. Ligeledes findes der i dag standardprogrammel der ofte kan løfte store dele af opgaverne, ligesom de (ofte uden beregning) holdes løbende opdateret, sikre og tilføres nye funktioner. Dertil kommer hele grundtanken nÃ¥r systemet designes. I dag skal leverandører, fra kontraktuel side, sørge for at systemerne er forandringsparate og omkostningseffektive at vedligeholde,” skriver han.

Stammer fra datacentralen
CSC overtog en stribe af de tungeste især statslige it-systemer, da det amerikanske selskab i 1996 købte Datacentralen, som blev stiftet i 1959 for at varetage offentlige it-opgaver.

Salget skete dengang som resultatet af en beslutning om, at Datacentralen skulle privatiseres for på denne måde at udløse mere konkurrence.

Det har ikke været tilfældet i det ønskede omfang, viser Computerworlds nylige afsløringer.

En af Computerworlds debattører, Albert B. Hansen, peger pÃ¥, at det offentlige efter hans mening bør vende tilbage til selv at hÃ¥ndtere egne it-løsninger – blandt andet fordi der er brug for virksomheder, der tager ‘socialt ansvar.’

“Vi skal tilbage til en tid, hvor det offentlige selv passer sine ting af egne, ansatte folk,” skriver han.

“Hele problemet opstod da man privatiserede offentlige driftscentraler til private aktører der sÃ¥ gik ud i den ene kampagne efter den anden for at fÃ¥ lønningerne ned i et niveau hvor kvalificerede folk ikke kan være med. Man tog udenlandske aktører ind uden de fornødne sikkerhedsgodkendelser og resultatet blev over tid pivÃ¥bne systemer som hackerne kunne godte sig med efter behag,” mener Albert B. Hansen.

Digitaliseringsstyrelsens forberedelser til et opgør med blandt andre CSC kan meget vel munde ud i ingenting.

Ifølge Computerworlds oplysninger har staten tidligere forsøgt at indlede et lignende opgør, men dengang fes det ud i ingenting.

Problemet forværres nemlig af, at CSC hævder ikke at kunne levere den system-dokumentation, der er absolut essentiel for at kunne formulere nyt udbudsmateriele.

Det er dokumentationen, der viser, hvad systemerne skal kunne, hvordan det er skruet sammen, hvor de indbyrdes afhængigheder er og så videre, og uden den, kan opgaverne ikke komme i udbud.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

“Jeg vil da tro, at et udbud enten kan give bedre kvalitet (dokumentation, mulighed for at overdrage opgaven til andre efter et udbud etc.) og/eller en besparelse, men det er sgu vrøvl at sige at man mener, at man kan spare 50 procent. Det har man absolut ingen forudsætninger for at sige,” skriver CW-debattøren Søren.

Se hele debatten her: Netcompany kigger sultent på udfaldet af statens CSC-opgør: Vi kan løse opgaven til halv pris

Læs også:

Det store opgør på vej: Vil det lykkes for staten af frigøre sig fra dyb afhængighed af CSC og IBM?

Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

De seneste to Ã¥r har Apple-chefen Steve Zadesky angiveligt stÃ¥et i spidsen for Apples store bilprojekt. Men nu har han sagt sit job op.Â

Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal. 

Ifølge avisen forlader Steve Zadesky sit chef-job i Apple af personlige årsager.

Opsigelsen er ifølge Wall Street Journals kilder ikke relateret til hans resultater. 

I spidsen for stort projekt
Zadesky har arbejdet i Apple gennem 16 år, og gennem de seneste år har han altså ledet Apples ambitiøse planer om at udvikle en el-bil, der menes at have kodenavnet Project Titan.

Apple er i færd med at tredoble staben på projektet fra 600 personer til 1800 personer.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Udviklingen af bilen foregår angiveligt på en hemmelig adresse i Silicon Valley, og dele af medarbejderstaben er headhuntet fra elbil-virksomheden Tesla Motors samt fra dele af den etablerede bilindustri. 

DÃ¥rligt nyt for Apple
Wall Street Journal vurderer, at Apples planer om at træde ind i bilindustrien lider et tilbageslag med Zadeskys afsked. 

Det skyldes ikke mindst, at Apple mister en mand med mange års erfaring hos Apple, hvor han har været med til at udvikle banebrydende produkter som iPod, iPhone og iPad samt at han har en fortid hos bilfabrikanten Ford.

Hos Apple abejdede Zadesky blandt andet sammen med Tony Fadell, der er grundlægger og CEO for virksomheden Nest som i dag er ejet af Google.

Du kan læse om Googles opkøb af Nest her: Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Fadell er ofte blevet udtrÃ¥bt som “iPodens far”, og pÃ¥ Twitter skriver han, at det er et stort tab for Apple, at Zadesky nu stopper i virksomheden: 

Huge loss for Apple, they’re going to seriously miss you. Was awesome to work together on all the iPods & iPhones! https://t.co/IZySDSJiMw

— Tony Fadell (@tfadell) January 23, 2016

Ikke den eneste afgang
Zadesky er ikke den eneste højtprofilerede medarbejder med erfaring fra bil-branchen, der har forladt Apple.

Tidligere på året lykkedes det for Volkswagen at headhunte Johann Jungwirth, der var ansat som udviklingschef hos Apple og tidligere har været chef for Mercedes-Benz udviklingsafdeling i Silicon Valley.

Apples bilprojekt er ifølge Wall Street Journal løbet ind i “visse problemer”, og flere af ingeniørerne pÃ¥ projektet vurderer ifølge avisens kilder, at Apples ledelse har været for ambitiøse i de deadlines, der er blevet udstukket for projektet.

Flere medier har eksempelvis rapporteret, at bilen ifølge Apples målsætninger skal være klar i 2019.

Ifølge Wall Street Journals kilder betyder det dog formentligt ikke, at bilen ville være klar til salg i 2019, men blot at alle de væsentlige funktioner skal være færdigudviklet på dette tidspunkt.

Derfor vil der muligvis gå yderligere et par år, før de første forbrugere kan sætte sig bag rattet i en Apple-bil.

Omvæltning af bilen som konceptet
Apples ambitiøse deadlines skyldes formentligt, at det forventes at bilmarkedet står overfor en større omvæltning, hvor selvkørende el-biler i løbet af en årrække vil afløse de traditionelle biler med forbrændningsmotor.

Samtidig forsøger virksomheder med rødder i dele-økonomien som eksempelvis Uber at ruske op i hele ejerskabsmodellen, som vi kender i dag.

Hvis det står til Uber vil privat ejerskab af biler for mange mennesker i fremtiden blive afløst af on-demand-adgang.

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia
 
Amerikanske medier: Apples hemmelige bilprojekt får grønt lys af Tim Cook

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Lars Larsen er teknisk ekspert hos Toyota, og beviset pÃ¥, at man godt kan være iført blÃ¥ skjorte som mekaniker – hvis man altsÃ¥ stÃ¥r for helbredsundersøgelsen af bilen.. Foto: Nicolai Devantier.

Hvis du husker din mekaniker med olieindsmurte overalls, en fedtet cykelkasket og med et tot bommulds-twist stikkende op ad baglommen, så er det længe siden, du har besøgt et moderne værksted.

I dag udelukker arbejdet knap en dueblå skjorte, som ellers er den fremherskende beklædningsgenstand i Audi-segmentet.

Din bil har nemlig ændret karakter, og alt mekanikken er i dag understøttet af it. Din bil er forsynet med massevis af computere, der kan fortælle den velklædte mekaniker alt om fejl og problemer.

Det er ikke længere et værktøjsbord med topnøglesæt og skruetrækkere, som i første omgang rulles frem, når din bil er på værksted.

Det er i stedet en Dell-bærbar.

Den digitale verden har gjort sit indtog i bilbranchen og udviklingen sker i øjeblikket med stormskridt.

Vi har været på besøg på den japanske bilproducent Toyotas specialværksted i Søborg i Københavns udkant. Et værksted som kun anvendes af hovedkontoret til analyse af de skader, der ikke kan håndteres af andre.

Her huserer Toyotas specialstyrker. Japanernes danske swat team.

Vi bliver inviteret indenfor af teknikeren med det helt danskklingende navn Lars Larsen. Han er bilnørd, hvilket samtidig betyder, at han er glad for it-udstyr og software.

Du kan se billederen fra værkstedet i dette galleri: Tag med pÃ¥ besøg i Toyotas ‘hemmelige’ værksted, hvor it næsten har sendt svensknøglen pÃ¥ pension

Reperationsudstyret ligner noget fra et revisorkontor, og man skal se langt efter olieklatter på de lyse gulvfliser. Foto: Nicolai Devantier.

Udstyret med SSD
Lars Larsen er en rolig og smilende fyr, der gelejder mig hen til en mørkegrå, ventende hybridbil, der skal inspiceres.

“Tendensen er, at bilerne bliver udstyret med flere og flere computere. Det kommer computere helt ud i lygterne, sÃ¥ man kan kontrollere alle funktionerne digitalt. Det er Toyota, der i øjeblikket bygger computerne, men en anden tendens er, at bilerne bliver forsynet med standardkomponenter,” fortæller han, mens han fÃ¥r rullet computerudstyret frem (og lige opdateret sin Windows 7).

“I vores nye computere er der SSD-harddiske, sÃ¥ de starter dejlig hurtigt,” siger han med et tilfreds smil pÃ¥ læben.

Det er nemlig ikke et værkstøjbord, der kører op ved siden af hybridbilen. Det er en Dell-bærbar med en ekstra skærm, der skal sluttes til bilens it-system, der så kan analysere bilens og dens chauffør.

“Du kan selvfølgelig ogsÃ¥ fÃ¥ en tablet-version, hvis du skal udføre analyser pÃ¥ farten,” fortæller han og hiver en hÃ¥rdfør Panasonic-tablet frem.

Testudstyret består af en standard-pc, der er forsynet med Windows 7 og et Totota-udviklet analyseværktøj.

Bil og pc kobles sammen via et OBD 2-kabel (On-Board Diagnostics), der en standard, som bilbranchen er blevet enig om at anvende.

“Vi kan godt køre trÃ¥dløst, men vi skal ofte overføre data til bilerne, og sÃ¥ skal forbindelsen helst være konstant, sÃ¥ man ikke misser data i opdateringerne. Det kender du ogsÃ¥ fra hjemmecomputeren, nÃ¥r du opdaterer. ”

Er du it-mand eller mekaniker?

“Jeg er mekaniker, men jeg har taget mange kurser, der handler om it. Det handler ikke sÃ¥ meget om hardware, men om at kunne analysere data.”

Når pc og bil er koblet sammen får man et overblik over bilens computer-antal. I denne hybridbil er der 25 forskellige computere placeret rundt omkring i bilens karosseri. En computer til bilens batteri, en til fartpilot og så videre. Foto: Nicolai Devantier.

Hvor meget data hiver I ud af bilerne?

“Vi kan hive meget data ud af en bil, men vi begrænser indsamlingen pÃ¥ flere omrÃ¥der. Alt, der handler om problemer med selve bilen, kan vi hente. Vi kan ogsÃ¥ optage data under testkørsler af en bil, som kan sendes til analyse i forbindelse med fejlfinding,” siger han og fortsætter:

“Men vi gør meget ud af ikke at opsamle personlige data. En airbag-computer logger eksempelvis data i forbindelse med et uheld, hvor den affyres. Det er bÃ¥de informationer om hastighed, om der drejes pÃ¥ rattet eller trædes pÃ¥ bremsen. Men de data henter vi kun, hvis kunden giver lov.”

Men politiet kan jo eksempelvis se en masse om uheldet via disse data?

“Vi har i et enkelt fÃ¥et en henvendelse fra politiet i sÃ¥dan en sag. Men det er data, som vi er meget pÃ¥passelige med.”

Du kan møde Lars Larsen her: “Styretøjet i bilen var blevet udskiftet med et brækjern og det sendte computeren helt i sort”

Indsamler I data til forskning i nye biler eller til analyse af en bilists kørsel?

“NÃ¥r det handler om udvikling af bilerne, sÃ¥ er det endnu ikke sÃ¥ benyttet endnu, men det er et omrÃ¥de, hvor der kommer til at ske rigtig meget i løbet af de kommende Ã¥r.”

Toyota har netop skudt milliarder af kroner i et nyt udviklingscenter i USA, der skal udvikle nye robot- og selvtænkende teknologier til fremtidens biler, der i vid udstrækning ifølge Toyota skal kunne køre via kunstig intelligens.

Det kan du læse meget mere om her: Toyota investerer milliarder i nyt teknologi-samarbejde: Her er it-visionen for fremtidens biler

Bil og pc kobles sammen via et OBD 2-kabel (On-Board Diagnostics). Foto: Nicolai Devantier.

Mens vi snakker, har computeren opdateret hybridbilens 25 computere, og sende en liste med fejlkoder til Lars Larsens kommandocentral.

“Computer og bil genkender hinanden helt automatisk, finder blandt andet selv frem til den rigtige model. Denne bil kommer fra England, kan jeg se,” siger han, mens blikket falder pÃ¥ skærmen.

“Vi har en online-portal, hvor vi sÃ¥ samler alle informationer om vores biler og de fejl, der kan opstÃ¥.”

Via software-programmet kan der køres en helbredsundersøgelse af bilen, som registreres som fejlkoder i systemet.

“Her kan du eksempelvis se, at speedometeret har været koblet fra, mens der har været tænding pÃ¥ bilen,” fortæller han og peger pÃ¥ en besked markeret med gult.

“Det kan selvfølgelig ogsÃ¥ være, at batteriet har været skiftet eller gÃ¥et dødt, sÃ¥ strømmen har været koblet fra.”

Er det et program som dette, der anvendes, når en bil køres til service?

“Ja, lige præcis. Mekanikeren bruger programmet til at gennemgÃ¥ bilen og finde fejl. De forskellige fejlkoder har sÃ¥ en procedure, der skal gennemgÃ¥s. Man kan ogsÃ¥ optage data under kørsel og sÃ¥ sende dem til analyse, for at finde fejl i specielle situationer. ”

En logfil over et kørselsmønster?

“Ja, præcis. Det er ligeledes muligt at fÃ¥ informationer om fysiske ting som eksempelvis motorens omdrejninger,” siger han og trykker pÃ¥ speederen, hvilket straks giver udslag i et koordinatsystem pÃ¥ pc-skærmen.

Hvor udvikler I software?

“I Japan. Der er en hel division, der udvikler. Vi har ligeledes et samarbejde med BMW om blandt andet dieselmotorer, og her leverer Toyotas softwareafdeling ogsÃ¥ programmerne til motorstyringen.”

Producenter som eksempelvis Tesla sende automatisk nye opdateringer afsted til bilejerne, der sÃ¥ selv kan installere dem. Det er ‘it-mÃ¥den’ at opdatere pÃ¥. Gør traditionelle bilproducenter ogsÃ¥ det?

“Vi gør ikke. Vi vil være sikre pÃ¥, at der er en professionel person, der har sikret sig, at tingene er som det skal være. Dér tænker vi nok lidt mere konservativt,” lyder det fra Toyota-manden i den blÃ¥ skjorte.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen. Firmaer må ikke samle data om dine indkøb.

Detailbutikker, dagligvarekæder og lignende virksomheder må ikke lagre oplysninger om, hvor kunderne bruger deres betalingskort, og hvad de køber.

Det slår Forbrugerombudsmanden nu fast efter at have behandlet flere nye henvendelser om problematikken.

Forbuddet skal på denne måde beskytte forbrugerne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring

Derved kommer butikkerne i samme båd som bankerne, der også har fået en besked om, at de ikke må indsamle oplysninger om deres kunders forbrugsmønstre til brug i forbindelse med markedsføring.

Forbrugerombudsmanden har således i en sag fra 2014 vurderet, at forbuddet kun omfattede banker og andre udbydere af betalingstjenester.

Men nye henvendelser og den generelle udvikling på området har altså fået Forbrugerombudsmanden til på ny at se på tolkningen af reglerne. Og konkludere, at det forbud også gælder i butikkerne.

“Det vil efter vores opfattelse være i strid med betalingstjenesteloven, hvis en butik kortlægger en kundes forbrugsmønstre pÃ¥ baggrund af oplysninger om, hvor kunden bruger sit betalingskort, eller hvad kunden køber. Grundlæggende skal forbuddet beskytte kunderne mod, at deres oplysninger bliver misbrugt til markedsføring eller andre uvedkommende formÃ¥l,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

I visse tilfælde må en virksomhed dog godt indsamle kundens betalingsoplysninger. Det gælder eksempelvis, hvis det er nødvendigt for at gennemføre en funktion, som udbyderen har knyttet til betalingskortet.

Indsamling af kundedate fra Telefon-producenterne
Der kan faktisk være behov for at se yderligere på dette område.

Bankerne har traditionelt været helt forbundet med betalinger, og butikkerne som det sted, hvor transaktionerne er blevet afviklet, men det behøver ikke være tilfældet i fremtiden.

Nets og andre virksomheder udbyder eksempelvis betalingsinfrastruktur til mobiltelefoner, hvor alle i princippet kan slå sig ned som transaktions-firma.

Det betyder, at firmaer som eksempelvis Microsoft eller Samsung kan tage andele af bankernes marked.

“Der er et magtspil i gang, hvor telefonproducenterne kan stjæle fokus fra bankerne. Det er heller ikke utænkeligt, at eksempelvis de store kreditkortfirmaer kan sætte sig pÃ¥ transaktionen ud mod slutkunden,” har Kristian T. Sørensen fra Market Development & Strategic Alliances hos Nets, tidligere fortalt til Computerworld.

Det firma, der skal vinde brugernes gunst, skal overholde en enkelt formålsparagraf.

“En bank kan ikke differentiere sig overfor en kunde ved at sige, at jeg har en meget federe infrastruktur. Dem der vinder, er dem, der tilbyder den bedste brugeroplevelse. SÃ¥ simpelt er det.”

Hvordan Microsoft eller Samsung skal kapitalisere på betalinger er stadig lidt uvist, men baseret på den eksisterende forretningsmodel kan en forklaring lyde:

“Det handler om, at disse firmaer gerne vil være en del af dit daglige liv. Hver transaktion er en datagenerator, der kan anvendes i det eksisterende økosystem til kortlægning af din kundeprofil. Jo større økosystem, der kan skabes omkring et brand, jo stærkere bliver platformen.”

Så det ser altså ikke ud til, at Forbrugerombudsmanden kan slippe registreringen af betalingsmidler af syne lige med det første.

Du kan finde Forbrugerombudsmandens beslutning her.

Læs også:
Scor.dk er mÃ¥ske lidt for smart – Forbrugerombudsmanden ser nærmere pÃ¥ sagen

Telenor politianmeldt efter smartphone-reklame

Telefirma fÃ¥r ‘dummebøde’: Prisen per ulovligt opkald er 10.000 kroner

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam